Gravanden (latin: Tadorna tadorna) er en andefugl, der dels findes udbredt i Nordvesteuropa og dels fra middelhavsområdet og videre østover gennem Centralasien. I Danmark er gravanden en ret almindelig ynglefugl med 2000-3000 par (2000), men var inden den blev totalfredet i 1922 temmelig sjælden. Den yngler især ved strandenge og placerer sin rede i f.eks. rævegrave eller hule træer.
Gravanden er med sine omkring 61 cm på størrelse med en lille gås. Fjerdragten er ens for de to køn, men hunnen er mindre end hannen og den har desuden en mindre knop ved næbroden end hannen.
Gravanden graver huller til reder i brinker og skrænter, men den kan også ruge i kaninhuller og rævegrave, selvom der stadig er kaniner eller ræve tilbage. Det siges, at gravænderne hvirvler sand i øjnene på ræven, hvis den bliver for nærgående. Gravanden bygger ikke nogen egentlig rede, men samler kun lidt mos, løv, strå og rigeligt med dun. I juni lægger den 8-9 store, tykskallede hvide æg, som under rugningen antager en gullig tone.