dcsimg

Jernspurv ( الدانماركية )

المقدمة من wikipedia DA

Jernspurven (Prunella modularis), også kaldet brunellen, er en lille spurvefugl, der oftest lever en skjult tilværelse i skove og krat. Den er udbredt i hele den tempererede del af Europa og i dele af Asien. Arten er desuden blevet indført til New Zealand. Jernspurven er den videst udbredte art i jernspurvefamilien, der i øvrigt består af bjergarter. I Danmark er den en almindelig ynglefugl i både blandskov og nåleskov, og den kan i milde vintre være almindelig ved foderbrættet.[1]

Beskrivelse

Jernspurven er knap 15 centimeter lang og dermed en smule mindre end en spurv. Den vejer gennemsnitligt 20 gram. Bryst og hoved er jerngrå, mens oversiden er brun med sorte striber. Det mørke, tynde næb er karakteristisk. Han og hun er ens af udseende. Sangen, der varer cirka 3 sekunder, er en metallisk kvidren, der minder om lyden fra en usmurt trillebør. Fra siddende fugle høres et fint pibende "tih". Under trækket høres et karakteristisk fint ringende "silili".[2]

Lyt til jernspurvens sang optaget i Dartmoor, England:

Levevis

Jernspurven yngler første gang når den er cirka et år gammel. Reden placeres som regel lavt i en tæt busk. Kuldet består af 4-6 uplettede blå æg, der i Danmark lægges fra slutningen af april. Rugningen foretages af hunnen og varer 11-13 dage. Ungerne forlader reden efter 12-15 dage. To kuld er almindeligt i Danmark.[3][2]

Føden består om sommeren af insekter, mens den resten af året også består af frø og bær.[2]

Polygami

 src=
En han der prikker på hunnens kloakåbning før parring
 src=
Jernspurv syngende fra en højt placeret gren
 src=
Jernspurvens rede med æg

Jernspurve er territoriale og de to køn kan have forskellige territorier. De kan både leve i monogame og polygame forhold. Ofte findes polyandri, hvor flere hanners territorier overlapper med en enkelt huns territorium.[4][5] Her parrer den samme hun sig med flere forskellige hanner, der derfor deler faderskabet til ungerne, hvilket er temmelig sjældent blandt fugle. Hanner forsøger at sikre sig faderskabet til så stor en del af kuldet som muligt ved at prikke på hunnens kloak før parringen, for at stimulere en udstødelse af konkurrerende hanners sædceller.[6] Jernspurvens parring varer kun en tiendedel sekund og der kan være mere end 100 parringer om dagen.[7] I hvor høj grad en han hjælper med pasningen af ungerne afhænger af hvor ofte den har haft mulighed for at parre sig med hunnen. Ofte ses to hanner og en hun passe ungerne i den samme rede.

Udbredelse

Jernspurven forekommer i Europas tempererede del og i dele af den boreale zone indtil trægrænsen. Udbredelsesområdet går fra Irland og Storbritannien østpå til Ural. Sydgrænsen forløber gennem det nordlige Spanien og Pyrenæerne, Sydfrankring, Alpernes sydrand og Karpaterne. Den nordlige grænse er Nordfinland og hvidehavskysten og længere mod øst er det omtrent den 61. til 63. breddegrad.[8]

Arten er desuden indført til New Zealand.[9]

Status

Den europæiske bestand vurderes til at være på cirka 13 til 22 millioner ynglepar, hvilket svarer til 95 procent af verdens samlede bestand. Lande med mere end en million ynglepar er Finland, Rusland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Norge.[9] I Danmark vurderes bestanden at være 50.000 ynglepar (2011).[1]

Noter

  1. ^ a b Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af jernspurv
  2. ^ a b c Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5. Side 344.
  3. ^ Montgomery, Sy. "Dunnock". Encyclopedia Britannica. Hentet 23. september 2013.
  4. ^ Davies, Nicholas (1992). Dunnock behaviour and social evolution. Oxford: Oxford University Press. ISBN 0198546742.
  5. ^ Santos, Eduardo S. A.; Nakagawa, Shinichi (2013-07-09). "Breeding Biology and Variable Mating System of a Population of Introduced Dunnocks (Prunella modularis) in New Zealand". PLoS ONE. 8 (7): e69329. PMC 3706400free to read. PMID 23874945. doi:10.1371/journal.pone.0069329.
  6. ^ Davies, N. B. (marts 1983). "Polyandry, cloaca-pecking and sperm competition in dunnocks". Nature. Nature Publishing Group. 302 (5906): 334-336. doi:10.1038/302334a0.
  7. ^ Birkhead, Tim (2012). Bird Sense.
  8. ^ Bauer et al., side 443
  9. ^ a b BirdLife International. 2016. Prunella modularis. The IUCN Red List of Threatened Species 2016.

Kilder og eksterne henvisninger

  • Einhard Bezzel: Vögel. BLV Verlagsgesellschaft, München 1996, ISBN 3-405-14736-0.
  • Hans-Günther Bauer, Einhard Bezzel und Wolfgang Fiedler (red.): Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas: Alles über Biologie, Gefährdung und Schutz. Band 2: Passeriformes – Sperlingsvögel, Aula-Verlag Wiebelsheim, Wiesbaden 2005, ISBN 3-89104-648-0
  • Blasco-Zumeta, Javier. "Dunnock" (PDF). Laboratorio Virtual Ibercaja. IberCaja Obra Social (324): 1-4.
  • Avibase - the world bird database
ترخيص
cc-by-sa-3.0
حقوق النشر
Wikipedia-forfattere og redaktører
النص الأصلي
زيارة المصدر
موقع الشريك
wikipedia DA

Jernspurv: Brief Summary ( الدانماركية )

المقدمة من wikipedia DA

Jernspurven (Prunella modularis), også kaldet brunellen, er en lille spurvefugl, der oftest lever en skjult tilværelse i skove og krat. Den er udbredt i hele den tempererede del af Europa og i dele af Asien. Arten er desuden blevet indført til New Zealand. Jernspurven er den videst udbredte art i jernspurvefamilien, der i øvrigt består af bjergarter. I Danmark er den en almindelig ynglefugl i både blandskov og nåleskov, og den kan i milde vintre være almindelig ved foderbrættet.

ترخيص
cc-by-sa-3.0
حقوق النشر
Wikipedia-forfattere og redaktører
النص الأصلي
زيارة المصدر
موقع الشريك
wikipedia DA