nomes no trilho de navegação
Kətanyarpaq güllücə (lat. Lathyrus linifolius) — paxlakimilər fəsiləsinin güllücə cinsinə aid bitki növü.
İkiləpəlilər ilə əlaqədar bu məqalə qaralama halındadır. Məqaləni redaktə edərək Vikipediyanı zənginləşdirin. Kətanyarpaq güllücə (lat. Lathyrus linifolius) — paxlakimilər fəsiləsinin güllücə cinsinə aid bitki növü.
Llysieuyn blodeuol (neu legume) yw Ytbysen y coed sy'n enw benywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Fabaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Lathyrus linifolius a'r enw Saesneg yw Bitter vetch.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Pysen y Coed Cnapwreiddiog, Pys y Coed, Pysen y Coed.
Eraill yn yr un teulu yw: ffa soya (Glycine max), y ffa cyffredin (Phaseolus), pys gyffredin (Pisum sativum), chickpea (Cicer arietinum), cnau mwnci (Arachis hypogaea), pys per (Lathyrus odoratus) a licrs (Glycyrrhiza glabra).
Llysieuyn blodeuol (neu legume) yw Ytbysen y coed sy'n enw benywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Fabaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Lathyrus linifolius a'r enw Saesneg yw Bitter vetch. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Pysen y Coed Cnapwreiddiog, Pys y Coed, Pysen y Coed.
Eraill yn yr un teulu yw: ffa soya (Glycine max), y ffa cyffredin (Phaseolus), pys gyffredin (Pisum sativum), chickpea (Cicer arietinum), cnau mwnci (Arachis hypogaea), pys per (Lathyrus odoratus) a licrs (Glycyrrhiza glabra).
Kratfladbælg (Lathyrus linifolius), ofte skrevet krat-fladbælg, er en 15-35 cm høj, opret urt, der vokser i skove, krat og på hedebakker.
Kratfladbælg er en flerårig urt med en opstigende vækstform. Stænglerne er smalvingede. Bladene er spredtstillede og ligefinnede med vinget bladstilk og 2-4 par småblade, der er linje- eller lancetformede med hel rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Begge bladsider er hårløse. Fodfligene er pilformede. Blomstringen sker i maj-juni. Blomsterne er samlet i klaser med 3-6 blomster, der er uregelmæssige med rødlige til blåviolette kroner. Frugterne er smalle bælge med mange frø.
Rodnettet består af en en jordstængel og et kraftigt, dybtgående rodnet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,50 m (25 x 50 cm/år).
Kratfladbælg er udbredt i Nordafrika og det meste af Europa. I Danmark findes den almindeligt i alle dele af landet. Den er knyttet til lyse skove, skovbryn, krat og heder, hvor den foretrækker voksesteder med en let fugtig og svagt sur bund og med et lavt næringsindhold.
I det fredede område område omkring Valbjerg i Vester Thorup Plantage findes den på overdrev og tør klithede sammen med bl.a. blåmunke, blåtop, alm. engelsød, alm. kællingetand, alm. røn, bjergrørhvene, engnellikerod, engriflet hvidtjørn, gåsepotentil, hedelyng, klitrose, lancetvejbred, mosebunke, musevikke og rød svingel[1]
Kratfladbælg (Lathyrus linifolius), ofte skrevet krat-fladbælg, er en 15-35 cm høj, opret urt, der vokser i skove, krat og på hedebakker.
Die Berg-Platterbse (Lathyrus linifolius (Reichard) Bässler, Syn.: Lathyrus montanus Bernh.) ist eine Pflanzenart in Unterfamilie der Schmetterlingsblütler (Faboideae).
Die Berg-Platterbse ist eine ausdauernde krautige Pflanze mit dünner, stielrunder, knotiger Grundachse, von der knollig angeschwollene Bodenausläufer ausgehen. Die ganze Pflanze ist kahl. Der Stängel ist niederliegend, aufsteigend oder aufrecht, 15 bis 40 cm lang, einfach oder unterwärts ästig, dünn, mit zwei deutlichen Flügeln und mit diesen etwa 3 bis 4 mm breit.
Die Laubblätter sind zu 5 bis 7, kürzer oder länger als die Stängelinternodien, besitzen 2 oder 3 Paar Blättchen und eine schmal geflügelte, in eine meist deutliche Grannenspitze auslaufende Spindel. Die Blättchen sind meist länglich-elliptisch bis lanzettlich, selten breitelliptisch oder lineal, etwa 2 bis 5 cm lang und 3 bis 8 mm breit, spitz oder abgerundet und kurz bespitzt und mit 3 bis 7 schwachen, netzig verbundenen Längsnerven ausgestattet. Sie sind beiderseits matt, oberseits trübdunkelgrün und unterseits heller bläulichgrün gefärbt.
Die Nebenblätter sind mehr oder weniger so lang bis doppelt so lang wie die Blattstiele, halbpfeilförmig, etwa so breit wie die Blättchen, mit meist kurzen Öhrchen und oft schwach gezähnt.
Die Berg-Platterbse variiert insbesondere in der Breite und Länge der Blättchen.
Die Blütezeit reicht von April bis Juni und sie blüht oft noch einmal im Herbst. Die traubigen Blütenstände sind etwa so lang bis fast doppelt so lang wie die Laubblätter, besitzen eine dünne, meist bogige Achse und 3 bis 5 etwa 11 bis 15 mm lange Blüten. Diese sitzen an 2 bis 4 mm langen Stielen in den Achseln zu kleinen Schuppen verkümmerter Tragblätter. Der Kelch ist glockig, am Rücken etwas ausgesackt, violett oder purpurbraun überlaufen und besitzt breit-lanzettliche Zähne. Deren untere sind etwa so lang wie die Röhre und viel länger als die oberen. Die Krone ist hell purpurn, am Grund mehr oder weniger grünlich, beim Verblühen hellblau bis grünlich und beim Trocknen leicht rostrot werdend. Die Fahne besitzt eine fast kreisrunde, scharf aufgerichtete Platte. Das Schiffchen ist fast rechtwinklig aufgebogen.
Die Hülsenfrüchte sind fast stielrund, etwa 3 bis 4 cm lang und 4 bis 5 mm breit, kurz geschnäbelt, glatt, reif lederbraun bis schwarzbraun gefärbt und etwa 10-samig.
Die Samen sind fast kugelig, glatt und ocker- bis rötlichgelb gefärbt.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 14.[1]
Die Berg-Platterbse ist ein Rhizom-Geophyt und ein Hemikryptophyt.
Die Blüten unterliegen beim Verblühen einem Farbwechsel von hell purpurn nach hellblau bis grünlich, beim Trocknen werden sie sogar leicht rostrot. Mit diesem Farbwechsel ist ein Rückgang der Produktion von Nektar verbunden. Man nahm früher an, lernfähige Insekten würden den Zusammenhang erkennen und deshalb ältere Blüten meiden, doch könnte der geringere Blütenbesuch auch mit dem zunehmend leichteren Abfall der alternden Blütenkrone im Zusammenhang stehen.
Im Boden entwickelte Früchte reifen dort aus; man nennt dies Erdfrüchtigkeit oder Geokarpie.
Lathyrus linifolius ist in Europa und Nordafrika verbreitet. Es gibt Fundorte im nördlichen Algerien, Spanien, Portugal, Frankreich, Belgien, in den Niederlanden, im Vereinigten Königreich, in Irland, Deutschland, Österreich, Schweiz, Italien, in der früheren Tschechoslowakei, im früheren Jugoslawien, in Ungarn, Polen, Albanien, Dänemark, Schweden, Norwegen, Finnland, Estland, Litauen und Lettland.[2] Lathyrus linifolius kommt in Europa, vor allem im westlichen und mittleren Teil vor. Nach Osten ist sie etwas seltener, ebenso im Norden der Iberischen Halbinsel.
Lathyrus linifolius ist in Mitteleuropa ziemlich verbreitet. In Deutschland (vor allem in Bayern) ist diese Platterbsenart ziemlich verbreitet. Sie fehlt jedoch im nordwestlichen Flachland und weitgehend südlich der Donau.
Die Berg-Platterbse wächst meist herdenweise in Heiden und Magerwiesen, in lichten saueren Eichenwäldern oder Eichen-Buchenwäldern, an Waldrändern und in lichten Wäldern. Sie bevorzugt meist kalkarmen bis kalkfreien Boden. Pflanzensoziologisch ist sie in Mitteleuropa eine Ordnungscharakterart der Quercetalia roboris, kommt in höheren Lagen aber auch im Verband Violion caninae oder Polygono-Trisetion vor.[1]
Die Erstveröffentlichung erfolgte 1782 unter dem Namen (Basionym) Orobus linifolius durch Johann Jacob Reichard in Hanauisches Mag., Band 5, S. 26. Die Neukombination zu Lathyrus linifolius (Reichard) Bässler wurde 1971 Manfred Bässler in Feddes Repertorium, Band 82, 6, S. 434 veröffentlicht.[3] Synonyme für Lathyrus linifolius (Reichard) Bässler sind: Lathyrus montanus Bernh., Orobus tuberosus L.[2]
Die Berg-Platterbse in der wohl verbreitetsten Form, der Lathyrus linifolius var. montanus
Die Varietät Lathyrus linifolius var. linifolius zeigt ausgeprägt schmale, linealische Blättchen
Breitelliptisch bis eiförmige Blättchen finden sich in der Form Lathyrus linifolius var. montanus f. obtusifolius
Die süßlichen, etwas kastanienartig schmeckenden, adstringierend wirkenden Rhizomknollen waren früher gegen Diarrhöe, Blutungen und Geschwüre in Gebrauch. In Schottland sollen sie zerquetscht, mit Hefe einer Gärung unterworfen und daraus ein alkoholisches Getränk zubereitet worden sein. Außerdem wurden sie in Hoch-Schottland auch trocken gegessen und sollen als Reise-Proviant gedient haben. Der gälische Name carra-meille (wörtl. "Honig-Knoten") oder cairmeal verweist etymologisch auf eine andere süßliche Pflanze, nämlich den Kalmus (Acorus calamus), und bildet mit diesem gemeinsam die Grundlage für das Wort Karamell.
Die Berg-Platterbse (Lathyrus linifolius (Reichard) Bässler, Syn.: Lathyrus montanus Bernh.) ist eine Pflanzenart in Unterfamilie der Schmetterlingsblütler (Faboideae).
Is e Lathyrus linifolius gnè de pheasair ris an abrar cairt-leamhna sa Ghàidhlig. Gheibhear na h-ainmean a leanas oirre cuideachd: Caorrthanan, Carra Meille, Carrachan, Peasair Tuilbh no Tabac an Robha. Bha an lus air a chur gu feum an Alba o shean mar dheoch a bhite a' gabhail airson càil de bhiadh a chall. Air sgàth na h-eachdraidhe seo, tha luchd-rannsachaidh a-nis a' gabhail suim do a bhuadhan meidigeach, agus thathar a' feuchainn ri an lus àrach aig ìre coimearsalta.
Tha an lus dùthchasach don Roinn-Eòrpa agus ceàrnan de dh'Àisia. Tha e air a lorg ann an garbhlaichean feurach, coilltean mòr-dhuilleagach, callaidean agus bruachan.
Bhite a' gabhail an luis seo mar bhiadh air Ghàidhealtachd chun na 18mh linn le bhith ga phlaosgadh agus ga thiormachadh. Bhathar a' dèanamh deoch leis a bhiodh a' casg ìota agus sgrìobaidhean an acrais. Nuair a nithear an deoch seo, tha sùgh an luis cho trom, dathte ris an tea agus bheir e air neach càil de bhiadh a chall.[1]
Is e Lathyrus linifolius gnè de pheasair ris an abrar cairt-leamhna sa Ghàidhlig. Gheibhear na h-ainmean a leanas oirre cuideachd: Caorrthanan, Carra Meille, Carrachan, Peasair Tuilbh no Tabac an Robha. Bha an lus air a chur gu feum an Alba o shean mar dheoch a bhite a' gabhail airson càil de bhiadh a chall. Air sgàth na h-eachdraidhe seo, tha luchd-rannsachaidh a-nis a' gabhail suim do a bhuadhan meidigeach, agus thathar a' feuchainn ri an lus àrach aig ìre coimearsalta.
Lathyrus linifolius is a species of pea, commonly called bitter vetch or heath pea. The name bitter vetch is also sometimes used for Vicia ervilia and also for Vicia orobus. The tubers of Lathyrus linifolius were formerly used as an appetite suppressant in medieval Scotland, and this use has brought the plant to recent medical attention. Attempts are being made to cultivate the plant on a commercial scale.[3]
Lathyrus linifolius is a perennial plant with dark-coloured tubers attached to the roots. The stem grows to 15 to 30 cm (6 to 12 in) and is erect, winged and nearly hairless. The leaves are alternate with short winged stalks and large stipules. The leaf blades are pinnate with two to four pairs of narrow lanceolate leaflets with blunt tips, entire margins and no tendrils. The inflorescence has a long stem and two to six red flowers, each 10 to 16 mm (0.4 to 0.6 in) long, turning bluer as they age. These have five sepals and five petals and are irregular. The uppermost petal is known as the "standard", the lateral two as the "wings" and the lowest two are joined to form the "keel". There are ten stamens and a single carpel. The fruit is a long reddish-brown pod containing up to ten seeds. This plant flowers in May and June.[4]
Lathyrus linifolius is native to Europe and parts of Asia. Its typical habitat is rough grassy places, broad-leaved woodland, forest margins, hedgerows and banks.[4]
This plant was formerly an ingredient of the Highland diet when food was scarce until the 18th century, when the potato became an important crop in the region. The small tubers were removed from the roots and dried. Once eaten, they prevented thirst and hunger pangs. Certain medieval herbals claimed that this effect could last for days or even weeks. It is surmised that this effect derives from the presence in them of transethanol.[3]
The plant may be the one eaten by Roman soldiers in the battle of Dyrrhacium in 48 BCE.[3]
Lathyrus linifolius is a species of pea, commonly called bitter vetch or heath pea. The name bitter vetch is also sometimes used for Vicia ervilia and also for Vicia orobus. The tubers of Lathyrus linifolius were formerly used as an appetite suppressant in medieval Scotland, and this use has brought the plant to recent medical attention. Attempts are being made to cultivate the plant on a commercial scale.
Mägi-seahernes (Lathyrus linifolius) on liblikõieliste sugukonna seaherne perekonda kuuluv rohttaimeliik.
Taimed on väikeste ümarate juuremugulatega. Varred on kitsatiivulised. Lehekesi on 2 või 3 paari; need on 10–50 mm pikad ja 3–15 mm laiad. Õied algul punakaslillad, hiljem sinakad.
Mägi-seahernes on väga haruldane. Esineb Lääne- ja Põhja-Eesti kuivadel metsaservadel.
Mägi-seahernes (Lathyrus linifolius) on liblikõieliste sugukonna seaherne perekonda kuuluv rohttaimeliik.
Taimed on väikeste ümarate juuremugulatega. Varred on kitsatiivulised. Lehekesi on 2 või 3 paari; need on 10–50 mm pikad ja 3–15 mm laiad. Õied algul punakaslillad, hiljem sinakad.
Mägi-seahernes on väga haruldane. Esineb Lääne- ja Põhja-Eesti kuivadel metsaservadel.
Syylälinnunherne (Lathyrus linifolius, myös L. montanus) on Euroopassa kasvava, keväällä kukkiva lehtojen nätkelmälaji. Suomessa lajia tavataan lähinnä maan eteläosissa.
Monivuotinen syylälinnunherne kasvaa 15–30 cm korkeaksi. Jokseenkin kalju varsi on pysty ja siipipalteinen. Lehdet ovat 2–4-parisia ja kärhettömiä. Lehdykät ovat soikeita tai suikeita ja tylppiä. Korvakkeet ovat isoja. Kukinto on 2–6-kukkainen terttu. Kukat ovat kukinnan alussa sinipunaisia, mutta muuttuvat lopulta sinisiksi. Teriö on kooltaan 10–16 mm pitkä. Syylälinnunherne kukkii Suomessa touko-kesäkuussa. Siemenet kypsyvät 2,5–4,5 cm pitkässä kaljussa, punaruskeassa palossa. Laji on lievästi myrkyllinen.[1]
Suomessa lajista tunnetaan kaksi muunnosta: var. linifolius ja var. montanus. Muunnokset eroavat toisistaan lehdyköiden muodossa ja koossa. Ensin mainitun lehdykät ovat suikeita ja 2–4 mm leveitä, jälkimmäisen soikeita ja 5–15 mm leveitä.[1]
Syylälinnunherne on eurooppalainen laji, jota tavataan Pohjois-Espanjasta Serbiaan, Unkariin ja Puolaan saakka. Pohjoisessa lajia kasvaa Baltiassa sekä Keski-Norjassa, -Ruotsissa ja -Suomessa saakka. Laji on tavallinen myös Britteinsaarilla.[2] Suomessa syylälinnunhernettä tavataan pääasiassa Ahvenanmaalla, Varsinais-Suomessa, Uudellamaalla ja Hämeessä. Tulokkaana lajia on tavattu myös muualta Suomea, muun muassa Vaasan seudulta ja Itä-Suomesta. Pohjoisin havainto on Kuusamosta. Yleisin laji on maan lounaisosissa.[1][3]
Syylälinnunherne viihtyy lehdoissa, kuivissa, ruohoisissa metsissä sekä pensaikoissa.[1]
Syylälinnunherneen tärkkelyspitoisia juurimukuloita on käytetty ainakin Ruotsissa hätäravintona.[2]
Syylälinnunherne (Lathyrus linifolius, myös L. montanus) on Euroopassa kasvava, keväällä kukkiva lehtojen nätkelmälaji. Suomessa lajia tavataan lähinnä maan eteläosissa.
La Gesse à feuilles de lin (Lathyrus linifolius) est une espèce de plantes herbacées de la famille des Fabaceae. Ses propriétés coupe-faim ont été utilisées dès le Moyen Âge.
C'est une plante médicinale utilisée dans les Highlands au Moyen Âge comme coupe-faim : l'ingestion de tubercules de Lathyrus linifolius aurait permis de stopper la sensation de faim et de soif.[2],[3]. Certains herbaux médiévaux ont affirmé que cet effet pouvait durer des jours, voire des semaines.
Selon Tela Botanica (France métro) (20 mai 2013)[1]
La Gesse à feuilles de lin (Lathyrus linifolius) est une espèce de plantes herbacées de la famille des Fabaceae. Ses propriétés coupe-faim ont été utilisées dès le Moyen Âge.
Hórski hróšik (Lathyrus linifolius) je rostlina ze swójby łušćinowcow (Fabaceae).
Hórski hróšik (Lathyrus linifolius) je rostlina ze swójby łušćinowcow (Fabaceae).
De knollathyrus (Lathyrus linifolius, synoniem: Lathyrus montanus) is een vaste plant, die behoort tot de vlinderbloemenfamilie (Leguminosae). De soort staat op de Nederlandse Rode Lijst van planten als zeer zeldzaam en zeer sterk afgenomen. Deze plant is in Nederland wettelijk beschermd sinds 1 januari 2017 door de Wet Natuurbescherming. De plant komt van nature voor in het westen en midden van Europa. De plant komt voor in het oosten van Nederland en in Zuid-Limburg.
De plant wordt 15-40 cm hoog en heeft een gevleugelde stengel. De plant heeft opgezwollen wortelstokken, vandaar de naam knollathyrus. De bladeren bestaan uit twee of drie paar deelblaadjes en hebben geen ranken. De deelblaadjes zijn zeer variabel van vorm van elliptisch tot smal lijnvormig, 2-5 cm lang en 0,3-0,8 cm breed.
De knollathyrus bloeit van april tot juni met rode, 11-15 mm lange bloemen die later blauw verkleuren. Een tweede keer kan de plant in de herfst bloeien. De bloeiwijze is een tros waaraan drie tot vijf bloempjes zitten.
De vrucht is een gladde, bijna ronde 3-4 cm lange en 0,4-0,5 cm brede peul. De peul heeft een korte snavel en is rijp leerbruin tot zwartbruin gekleurd. In de peul zitten ongeveer tien gladde bijna ronde zaden, die oker- tot roodachtiggeel van kleur zijn.
De plant komt voor aan bosranden en op leemhoudende gronden in bermen en vergraste heidevelden.
Vroeger werden de zoete, enigszins naar kastanjes smakende wortelstokken gebruikt bij diarree, bloedingen en zweren. In Schotland werd er een alcoholische drank van gemaakt. Ook werden ze daar gedroogd gegeten en als eten voor onderweg meegenomen. Verder wordt het honger- en dorstgevoel onderdrukt.
Een andere soort die vroeger wel werd geconsumeerd is de aardaker (Lathyrus tuberosus).
De knollathyrus (Lathyrus linifolius, synoniem: Lathyrus montanus) is een vaste plant, die behoort tot de vlinderbloemenfamilie (Leguminosae). De soort staat op de Nederlandse Rode Lijst van planten als zeer zeldzaam en zeer sterk afgenomen. Deze plant is in Nederland wettelijk beschermd sinds 1 januari 2017 door de Wet Natuurbescherming. De plant komt van nature voor in het westen en midden van Europa. De plant komt voor in het oosten van Nederland en in Zuid-Limburg.
De plant wordt 15-40 cm hoog en heeft een gevleugelde stengel. De plant heeft opgezwollen wortelstokken, vandaar de naam knollathyrus. De bladeren bestaan uit twee of drie paar deelblaadjes en hebben geen ranken. De deelblaadjes zijn zeer variabel van vorm van elliptisch tot smal lijnvormig, 2-5 cm lang en 0,3-0,8 cm breed.
De knollathyrus bloeit van april tot juni met rode, 11-15 mm lange bloemen die later blauw verkleuren. Een tweede keer kan de plant in de herfst bloeien. De bloeiwijze is een tros waaraan drie tot vijf bloempjes zitten.
De vrucht is een gladde, bijna ronde 3-4 cm lange en 0,4-0,5 cm brede peul. De peul heeft een korte snavel en is rijp leerbruin tot zwartbruin gekleurd. In de peul zitten ongeveer tien gladde bijna ronde zaden, die oker- tot roodachtiggeel van kleur zijn.
De plant komt voor aan bosranden en op leemhoudende gronden in bermen en vergraste heidevelden.
Knollerteknapp (Lathyrus linifolius) er en plante i erteknappslekta, i erteblomstfamilien (Fabaceae). Den er 10-35 cm høy, og har stender av 4-6 blå-lilla blomster som sitter en og en eller i par omvendt oppover stengelen med 1-2 cm mellomrom (såkalt skaftet klase). Blomstene blir relativt raskt grå-lilla utover sommersesongen.
Stengelen har tydelige vingekanter og er ikke så skjev som hos slektningen vårerteknapp (Lathyrus vernus). Vårerteknapp er større og mangler vingekanter på stengelen. Knollerteknapp har også mer smale og slanke blader som er blågrønne eller grønngrå av farge. Knollerteknapp har heller ikke den dråpeformen på bladene som vårerteknapp ofte har ytterst. Planten har mellomgrønne blader som er smalt lansettformede og slankere enn hos vårerteknapp, og som ikke er tydelig bredere innerst enn ytterst. Bladene sitter parvis med 2-3 par på hver bladstengel. Knollerteknapp har dessuten mer blå-fiolette eller grå-lilla blomster som sitter 2-6 i skaftet klase på stengelen. Skolmen hos sistnevnte er svartbrun.
Når blomsten modner, utvikles den til en brunsvart, 4-6 cm lang frøbelg (skolme) som slynger frøene ut.
Knollerteknapp foretrekker mager jord, ofte eikeskog, skogsbryn, beitemark, eller veikanter.
Knollerteknapp vokser på frodige og varme plasser i skogsbryn, løvskog og i lunder og raviner. Den er utbredt i Sør-Norge langs kysten og innover dalstrøkene opp til Hordaland, samt med mindre populasjoner i Sogn, Møre og Romsdal, Sør-Trøndelag, sørligste Nordland, og kyststrøkene av sørlige Troms.[1]
I Norden lever den i hele Danmark, Sverige nord til Medelpad (Bottenhavet), og helt spredt i Norrbotten. I Finland finner vi den i sørvest og bare spredt i innlandet oppover mot midt-Finland.[2]
Knollerteknapp (Lathyrus linifolius) er en plante i erteknappslekta, i erteblomstfamilien (Fabaceae). Den er 10-35 cm høy, og har stender av 4-6 blå-lilla blomster som sitter en og en eller i par omvendt oppover stengelen med 1-2 cm mellomrom (såkalt skaftet klase). Blomstene blir relativt raskt grå-lilla utover sommersesongen.
Stengelen har tydelige vingekanter og er ikke så skjev som hos slektningen vårerteknapp (Lathyrus vernus). Vårerteknapp er større og mangler vingekanter på stengelen. Knollerteknapp har også mer smale og slanke blader som er blågrønne eller grønngrå av farge. Knollerteknapp har heller ikke den dråpeformen på bladene som vårerteknapp ofte har ytterst. Planten har mellomgrønne blader som er smalt lansettformede og slankere enn hos vårerteknapp, og som ikke er tydelig bredere innerst enn ytterst. Bladene sitter parvis med 2-3 par på hver bladstengel. Knollerteknapp har dessuten mer blå-fiolette eller grå-lilla blomster som sitter 2-6 i skaftet klase på stengelen. Skolmen hos sistnevnte er svartbrun.
Når blomsten modner, utvikles den til en brunsvart, 4-6 cm lang frøbelg (skolme) som slynger frøene ut.
Groszek skrzydlasty (skrzydlaty) (Lathyrus montanus Bernh.) – gatunek rośliny z rodziny bobowatych. Występuje w Europie oraz w Algierii[2]. W Polsce jest dość rzadki, występuje głównie w zachodniej części kraju. Według nowszych ujęć taksonomicznych jest to synonim gatunku Lathyrus linifolius (Reichard) Bässler L.[2].
Bylina, geofit. Kwitnie od kwietnia do czerwca. Siedlisko: świetliste lasy i zarośla. W klasyfikacji zbiorowisk roślinnych gatunek charakterystyczny i wyróżniający dla klasy (Cl.) Quercetea robori-petreae[3].
Groszek skrzydlasty (skrzydlaty) (Lathyrus montanus Bernh.) – gatunek rośliny z rodziny bobowatych. Występuje w Europie oraz w Algierii. W Polsce jest dość rzadki, występuje głównie w zachodniej części kraju. Według nowszych ujęć taksonomicznych jest to synonim gatunku Lathyrus linifolius (Reichard) Bässler L..
Lathyrus linifolius é uma espécie de planta com flor pertencente à família Fabaceae.
A autoridade científica da espécie é (Reichard) Bassler, tendo sido publicada em Feddes Repertorium 82(6): 434. 1971.
Trata-se de uma espécie presente no território português, nomeadamente em Portugal Continental.
Em termos de naturalidade é nativa da região atrás indicada.
Não se encontra protegida por legislação portuguesa ou da Comunidade Europeia.
Lathyrus linifolius é uma espécie de planta com flor pertencente à família Fabaceae.
A autoridade científica da espécie é (Reichard) Bassler, tendo sido publicada em Feddes Repertorium 82(6): 434. 1971.
Gökärt (Lathyrus linifolius) är en växt i släktet vialer i familjen ärtväxter.
Flerårig ört med uppstigande till upprätt växtsätt med plattad och vingkantad stjälk, till 40 cm. Bladen är grågröna och parbladiga med 2-4 bladpar, småbladen är långsmala och saknar klänge. Blommor i fåblommiga klasar. Kronan rosa till blekt rödvioletta med mörkare ådringar och växlar vanligen färg under blomningen, från mer rosa till violett. Frukten är en balja, kal och svart. Blomningstid: maj-juni.
Artepitetet linifolius (lat.) betyder "med blad som lin".
Blomman är ätbar och således även kallad "gökmat" i vissa områden.
Gökärten har tidigare även kallats käringtand, men det namnet används till en annan art. (Vilken?)
Gökärten saknar, liksom vippärt (Lathyrus niger) och vårärt (Lathyrus vernus) klänge. Av denna anledning fördes dessa tre arter tidigare till ett separat släkte - Orobus.
Wikimedia Commons har media som rör Gökärt.
Gökärt (Lathyrus linifolius) är en växt i släktet vialer i familjen ärtväxter.
Flerårig ört med uppstigande till upprätt växtsätt med plattad och vingkantad stjälk, till 40 cm. Bladen är grågröna och parbladiga med 2-4 bladpar, småbladen är långsmala och saknar klänge. Blommor i fåblommiga klasar. Kronan rosa till blekt rödvioletta med mörkare ådringar och växlar vanligen färg under blomningen, från mer rosa till violett. Frukten är en balja, kal och svart. Blomningstid: maj-juni.
Artepitetet linifolius (lat.) betyder "med blad som lin".
Blomman är ätbar och således även kallad "gökmat" i vissa områden.
Багаторічна невитка трав'яниста рослина. Кореневище з темними бульбами. Стебло прямостійне, крилате, досить голе. Листки чергуються, черешкові, прилисткові. Листова пластина периста, 2–4 пари, позбавлений вусиків. Листочки еліптичні — ланцетні — лінійні, тупі, з цілими краями. Прилистки великі. Віночок з 1 площиною симетрії, пурпурний, пізніше блакитний, довжиною 10–16 мм, пелюстків 5; загальна форма віночка нагадує метелик. Чашечка 5-лопатева. Тичинок 10. Один плодолисток. Суцвіття — довгостеблове, 2–6-квіте. Плоди 25–45 мм завдовжки, голі, від червонувато-коричневих до чорнувато-коричневих, 6–10-насінні[1][2].
Поширений у Європі: Данія, Фінляндія, Ірландія, Норвегія, Швеція, Велика Британія, Австрія, Бельгія, Чехія, Словаччина, Німеччина, Угорщина, Нідерланди, Польща, Швейцарія, Естонія, Латвія, Литва, Албанія, колишня Югославія, Італія, Франція, Португалія, Іспанія; вимер у Алжирі[3][1][4].
квітка
ілюстрація
Це незавершена стаття про Бобові.Đậu tằm đắng[cần dẫn nguồn] (danh pháp khoa học: Lathyrus linifolius, đồng danh: Lathyrus montanus) là một loài thực vật có hoa trong họ Đậu. Loài này được Johann Jacob Reichard miêu tả lần đầu tiên năm 1782 dưới tên gọi Orobus linifolius. Năm 1971, Manfred Bässler chuyển nó sang chi Lathyrus.[1] Nguyên xuất loài này từ châu Âu và một số vùng châu Á, phân bố ở các bãi đất hoang, đồng rừng lá rộng, bìa rừng hoặc nương rẫy, ven đường, bờ sông, hàng rào[2]. Loài cây này đáng chú ý bởi khả năng gây ra hiệu ứng không đói do sự xuất hiện của hợp chất transethanol[cần dẫn nguồn].
Lathyrus linifolius là cây lâu năm với các thân củ sẫm màu gắn vào rễ. Thân cây mọc thẳng, cao tới 15–30 cm (6-12 inch), có cánh và gần như không lông. Các lá mọc so le với các cuongs có cánh ngắn và các lá kèm lớn. Phiến lá hình lông chim với 2-4 cặp lá chét hình mũi mác hẹp có chóp lá tù, mép lá nguyên và không có tua cuốn. Cụm hoa có thân cọng dài và 2-6 hoa màu đỏ, mỗi hoa dài 10–16 mm (0,4-0,6 inch), chuyển sang màu xanh lam khi già. Các hoa có 5 lá đài và 5 cánh hoa không đều. Cánh hoa ở cao nhất gọi là "cánh cờ", và 2 cánh bên gọi là "cánh bên" còn 2 cánh thấp nhất hợp nhất để tạo thành "cánh thìa". Hoa có 10 nhị và 1 lá noãn. Quả là dạng quả đậu dài màu nâu đỏ chứa tới 10 hạt. Ra hoa trong tháng 5-6[2].
Bài viết liên quan đến tông Đậu này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn.
Đậu tằm đắng[cần dẫn nguồn] (danh pháp khoa học: Lathyrus linifolius, đồng danh: Lathyrus montanus) là một loài thực vật có hoa trong họ Đậu. Loài này được Johann Jacob Reichard miêu tả lần đầu tiên năm 1782 dưới tên gọi Orobus linifolius. Năm 1971, Manfred Bässler chuyển nó sang chi Lathyrus. Nguyên xuất loài này từ châu Âu và một số vùng châu Á, phân bố ở các bãi đất hoang, đồng rừng lá rộng, bìa rừng hoặc nương rẫy, ven đường, bờ sông, hàng rào. Loài cây này đáng chú ý bởi khả năng gây ra hiệu ứng không đói do sự xuất hiện của hợp chất transethanol[cần dẫn nguồn].
Lathyrus linifolius (Reichard) Bassler
Синонимы
Чина льнолистная[3] (лат. Lathyrus linifolius) — вид травянистых растений семейства Бобовые (Fabaceae).
Многолетнее травянистое растение высотой до 30 см, с длинным горизонтальным прямостоячим корневищем, имеющем клубневидные утолщения. Стебли прямостоячие или восходящие, узкокрыльчатые. Листья парно-перистосложные, с 2-3 парами эллиптических или узкоэллиптических до почти линейных листочков 3-5 см длиной. Ось листа заканчивается острием[4].
Соцветие — рыхлая пазушная кисть с 3 — 6 неправильными цветками; чашечка колокольчатая; венчик 15 — 20 мм длиной, пурпурно-фиолетового цвета. Цветет в июне — июле, плодоносит в июле — августе. июле. Плод — линейный боб 30 — 40 мм длиной[4].
Обитает на лесных полянах и опушках, в разреженных лесах, обычно небольшими группами. Распространена в Европе[4].
Занесена в Красные книги Ленинградской, Псковской областей, Красную книгу Санкт-Петербурга[5]
Чина льнолистная (лат. Lathyrus linifolius) — вид травянистых растений семейства Бобовые (Fabaceae).
