nomes no trilho de navegação
Alp qarağatı (lat. Ribes alpinum) — motmotukimilər fəsiləsinin qarağat cinsinə aid bitki növü.
Bütün Avropa üzrə, Qafqazda, Qərbi Türkiyədə, Şimali Afrikada və Mərakeşdə yayılmışdır.
Hündürlüyü təxminən 1,5 m-ə çatan, möhkəm yarpaqlı, sıx yerləşmiş budaqları olan alçaqboylu koldur. Yarpaqları üç qanadlı, tünd yaşıl, parlaq, eni 4 sm-dək, üstü cod, vəzicikli tükcüklərlə örtülmüşdür. Yarpağın əks tərəfi açıq hamar, çılpaqdır. Çiçəkləri yaşılımtıl, sarı rənglidir. Çiçək saplaqlarında vəzicikli tükcükləri vardır. Çiçək qrupları 15-30 ədəd erkək çiçəklərdən və ya 1-5 ədəd dişi çiçəklərdən ibarətdir, sallaq olmayan salxımlar əmələ gətirir. Meyvələri dadına görə şirin, unlu, ölçüsü 6-8 mm olan çəhrayı giləmeyvədir. Maydan iyuna qədər çiçəkləyir. Meyvəsi iyul-avqust aylarında yetişir.
Çayların sahillərində, işıqlı yerlərdə, meşə kənarlarında, çəmənlərdə, qarışıq meşələrdə bitir.
Zaqatala, Balakən rayonlarında rast gəlinir.
Giləmeyvələri qida üçün yararlıdır. Dekorativ bitki kimi becərilir.
Alp qarağatı (lat. Ribes alpinum) — motmotukimilər fəsiləsinin qarağat cinsinə aid bitki növü.
La cirerola, agrassons, cireroles, grosella (fruit), groseller de muntanya, riber, riber de muntanya, riber dels Alps o ribes[1] (Ribes alpinum) és una planta pròpia de les bardisses, matollars i marges dels boscos caducifolis de l'estatge subalpí i de l'estatge montà per damunt dels 1.000 m (Pirineus, Prepirineus -des de la Vall d'Aran fins a l'Alt Ripollès-, la Garrotxa i el Montseny).[2] És rara al País Valencià (l'Alcalatén) i manca a les illes Balears.[3]
Del llatí alpinum (dels Alps).[3]
És un arbust sense espines, de 0,5 a 1,5 m d'alçària. Fulles més aviat petites, de menys de 4 cm d'amplada, palmatífides, amb els lòbuls dentats amb dents grolleres, lluents pel revers. La floració té lloc entre l'abril i el juny. Les flors són d'un verd grogós: les masculines en raïms erectes de 10 a 30 flors, les femenines en raïms de poques flors (de 2 a 5), situades en peus diferents (planta dioica). Corol·la amb 5 pètals molt curts. 5 estams. Calze amb 5 sèpals patents, quatre o cinc vegades més grans que els pètals, soldats per la base. Els fruits són baies vermelles, disposades en raïms erectes, comestibles, però sense a penes gust.[3] Presenta dues subespècies: Ribes alpinum subsp. alpinum i Ribes alpinum subsp. lucidum (Kit.) Pawl.[4]
Acostuma a estar acompanyada per Betula pendula, Juniperus communis, Gentiana lutea, Astrantia major, Knautia sylvatica, Pinus sylvestris, Pinus uncinata, Fraxinus excelsior, Fagus sylvatica, Lonicera xylosteum i Rhamnus alpinus.[2] A més dels Països Catalans, també és present a Àustria, Anglaterra, Bulgària, Txèquia, Eslovàquia, Dinamarca, Finlàndia, França, Alemanya, Suïssa, Espanya, Hongria, Itàlia, els Balcans, Noruega, Polònia, la Rússia europea, els estats bàltics, Suècia, el Caucas, Turquia (Anatòlia), l'Iran i el Marroc. Ha estat introduïda als Estats Units (Michigan).[4]
És antibacteriana, hipotensora, vitamínica, remineralitzant, diürètica, laxant i depurativa. Està indicada per a casos de restrenyiment, tensió alta, retenció de líquids i feblesa, i se solen emprar els fruits en forma de sucs, extractes o xarops.[2] Pel que fa al seu ús culinari, els fruits (de gust àcid, però agradable) són utilitzats per a fer melmelades, compotes, sucs, gelats, sorbets, pastissos, dolços, guisos i amanides.[2]
La cirerola, agrassons, cireroles, grosella (fruit), groseller de muntanya, riber, riber de muntanya, riber dels Alps o ribes (Ribes alpinum) és una planta pròpia de les bardisses, matollars i marges dels boscos caducifolis de l'estatge subalpí i de l'estatge montà per damunt dels 1.000 m (Pirineus, Prepirineus -des de la Vall d'Aran fins a l'Alt Ripollès-, la Garrotxa i el Montseny). És rara al País Valencià (l'Alcalatén) i manca a les illes Balears.
Planhigyn blodeuol collddail ag arni ffrwyth bwytadwy yw Llwyn cwrens y mynydd sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Grossulariaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Ribes alpinum a'r enw Saesneg yw Mountain currant.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Rhyfon Mynydd, Rhyfon Mynyddol, Rhyfwydden Fynyddol.
Mae'n perthyn yn agor i'r cwraints duon, cwraints cochion ac Eirin Mair. Mae hefyd yn perthyn i'r genws Ribus, sef tarddiad y gair masnachol Robena.
Planhigyn blodeuol collddail ag arni ffrwyth bwytadwy yw Llwyn cwrens y mynydd sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Grossulariaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Ribes alpinum a'r enw Saesneg yw Mountain currant. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Rhyfon Mynydd, Rhyfon Mynyddol, Rhyfwydden Fynyddol.
Mae'n perthyn yn agor i'r cwraints duon, cwraints cochion ac Eirin Mair. Mae hefyd yn perthyn i'r genws Ribus, sef tarddiad y gair masnachol Robena.
Rybíz alpínský (Ribes alpinum) je opadavý listnatý keř, jehož plody jsou malé bobule červené barvy s nevýraznou chutí. Patři do čeledi meruzalkovité. Bobule vyrůstají na větvičkách v plodenstvích, malých hroznech. Odborné synonymum názvu je Ribes lucidum.
Druh pochází ze střední a severní Evropy od Finska a Norska na jih až k Alpám a Pyrenejím. Vyskytuje se ve vysokých nadmořských výškách. Druh je vzácný v západní Evropě, ve Velké Británii se vyskytuje na malém počtu lokalit v severní Anglii a Walesu[1]
Dorůstá běžně 1 až 2m. Má pětilaločné listy spirálovitě uspořádané na stopkách, jsou střídavé, zašpičatělé, zubaté, okrouhlé a na okraji pýřité. Kůra rybízu je černošedá. Je dvoudomý. Květy jsou nenápadné žluto-zelené, velké 4-9mm, kvete v krátkých hroznech. Kvete od dubna do května. Zralé bobule jsou kulovité, lysé, zpravidla 0,5 cm v průměru, červené a nevýrazné chuti. Větve nemají trny. Semena klíčí snadno.
Obrázky, zvuky či videa k tématu rybíz alpínský ve Wikimedia Commons
Rybíz alpínský (Ribes alpinum) je opadavý listnatý keř, jehož plody jsou malé bobule červené barvy s nevýraznou chutí. Patři do čeledi meruzalkovité. Bobule vyrůstají na větvičkách v plodenstvích, malých hroznech. Odborné synonymum názvu je Ribes lucidum.
Fjeldribs (Ribes alpinum) er en op til 2,5 meter høj busk. Blomsterne er lysegrønne og ses kun ved nærmere undersøgelse, og da arten består af rent hanlige og rent hunlige individer, er det kun hveranden plante, der bærer bær. De er til gengæld røde og indbydende, omend med en fad smag. Planten dyrkes som klippet og uklippet hæk og i læhegn. Desuden findes den muligvis vildtvoksende på Møn og Bornholm.
Fjeldribs er en lille, løvfældende busk med en opret og tætgrenet vækstform. Barken er først glat og lysegrå. Senere bliver den brungrå, og til sidst skaller den af i smalle strimler. Knopperne er spredte, tiltrykte og lysegrønne eller næsten hvide.
Bladene er 3-5 lappede med grove tænder på lapperne. Oversiden er mørkegrøn med spredte hår, mens undersiden er meget lyst grøn. Hanlige og hunlige blomster findes på forskellige individer. Begge slags blomster sidder i klaser fra bladhjørnerne, hvor de hanlige er de længste. De enkelte blomster er grøngule og små. Frugterne er røde, klare, meget ribsagtige bær, som har en fad smag. Frøene spirer villigt.
Rodnettet består af højtliggende, vandrette hovedrødder med et tæt netværk af fine siderødder. Fjeldribs tåler både skygge og konkurrence fra træer med højtliggende rødder og kan derfor plantes tæt ind til gamle træer.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 × 1,5 m (15 × 10 cm/år).
Fjeldribs vokser i Alperne på kalkbund i høje bjergskove sammen med bl.a. grønel, cembrafyr, europæisk lærk, alperøn, bjergrose og alpeskovranke. På Bornholm og Møn gror den som skovbundsplante under lyse egeskove på mineralrig, tør bund. Den er muligvis vildtvoksende her.
Fjeldribs er velegnet til de fleste jordtyper. Løvspringet sker allerede i april. Busken blomstrer i maj-juni. Den tåler kraftig beskæring, og den kan både anvendes til klippet hæk, til underplantning og kantplantning i skovbryn og vildtplantninger samt i læplantninger. Bærrene er spiselige, men kedelige i smagen.
Busken bliver angrebet af en bladpletsvamp, skivesvamp, som kan afløve den allerede i august.
Fjeldribs (Ribes alpinum) er en op til 2,5 meter høj busk. Blomsterne er lysegrønne og ses kun ved nærmere undersøgelse, og da arten består af rent hanlige og rent hunlige individer, er det kun hveranden plante, der bærer bær. De er til gengæld røde og indbydende, omend med en fad smag. Planten dyrkes som klippet og uklippet hæk og i læhegn. Desuden findes den muligvis vildtvoksende på Møn og Bornholm.
Die Alpen-Johannisbeere (Ribes alpinum), auch Berg-Johannisbeere genannt, gehört zur Familie der Stachelbeergewächse (Grossulariaceae).
Die Alpen-Johannisbeere ist ein sommergrüner dicht verzweigter Strauch, der Wuchshöhen bis zu 250 Zentimeter erreicht. Die hellgrauen Zweige weisen, im Gegensatz zu anderen Ribes-Arten, keine Stacheln oder Dornen auf. Von älteren Pflanzenteilen kann sich die Rinde in Streifen ablösen.
Die gestielten Blätter befinden sich an Kurztrieben in dichten Büscheln. Die Blattstiele sind mit langen Drüsenhaaren bewimpert. Die wechselständigen Laubblätter sind im Umriss dreieckig bis rundlich, der Blattrand ist grob gezähnt. Die Blattspreiten sind 3 bis 5 Zentimeter lang und drei- bis fünflappig. Die Blattspreite ist oberseits mattgrün, unterseits etwas glänzend und kahl.
Die Alpen-Johannisbeere ist zweihäusig getrenntgeschlechtig diözisch. Die grünlich-gelben Blüten sind überwiegend in aufrechten, unscheinbaren Trauben verteilt. Die männlichen Blütenstände werden 2 bis 3 Zentimeter lang und sind zehn- bis 30-blütig. Die weiblichen Blütenstände sind deutlich kürzer und höchstens fünfblütig. Die Blüte ist in ihrer Anlage stets zwittrig, durch Unterdrückung der Staubblattkreise oder der Fruchtknoten, sind diese aber funktionell eingeschlechtig. Diese Art ist somit unvollkommen zweihäusig.[1]
Die Blüte ist vier- bis fünfzählig und wird etwa 5 bis 9 Millimeter breit. Die Kronblätter sind deutlich kürzer als die Kelchblätter. Blütezeit ist von April bis Mai. Die Blüten verströmen einen weihrauchähnlichen Duft.
Die kugeligen Beerenfrüchte sind scharlachrot und schmecken recht fade. Die Fruchtreife erfolgt ab August.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 16.[2]
Die Alpen-Johannisbeere ist in Mittel- und Nordeuropa verbreitet. Auch in den Gebirgen von Südwest- und Südeuropa und in Nord- und Ostasien ist sie zu finden.
Diese Art kommt von der Ebene bis zur subalpinen Höhenstufe vor. In Deutschland steigt sie in den Alpen in Höhenlagen meist bis 1630 m. In den Allgäuer Alpen steigt sie im Tiroler Teil am Lachenkopf nahe der Jöchelspitze bis zu 1820 m Meereshöhe auf.[3]
In Österreich ist die Art in den Zentralalpen selten, sonst zerstreut. Die Alpen-Johannisbeere fehlt im Burgenland und in Wien.
Die kalkliebende Halbschattenpflanze bevorzugt als Standort Edellaubwälder, insbesondere (Block-)Schluchtwälder. Krautreiche Bergmischwälder der montanen und hochmontanen Stufe, Gebirgsauen, Berberitzengebüsch und auch Kiefer-Trockenwälder. Sie gedeiht in Gesellschaften der Verbände Tilio-Acerion, Fagion, Berberidion, Adenostylion und Erico-Pinion. Die Alpen-Johannisbeere kommt vor allem auf sickerfrischen, nährstoff- und basenreichen (meist kalkhaltigen) Böden vor.[2]
Die ökologischen Zeigerwerte nach Landolt & al. 2010 sind in der Schweiz: Feuchtezahl F = 3 (mäßig feucht), Lichtzahl L = 3 (halbschattig), Reaktionszahl R = 4 (neutral bis basisch), Temperaturzahl T = 2+ (unter-subalpin und ober-montan), Nährstoffzahl N = 3 (mäßig nährstoffarm bis mäßig nährstoffreich), Kontinentalitätszahl K = 3 (subozeanisch bis subkontinental).[4]
Die Alpen-Johannisbeere verträgt sehr gut Abgase, weshalb sie oft in verschiedenen (teils buntlaubigen und kleinwüchsigen) Sorten im Straßenbegleitgrün von Großstädten und Industriegebieten verwendet wird.[5]
Der Artikel beruht hauptsächlich auf folgenden Unterlagen:
Die Alpen-Johannisbeere (Ribes alpinum), auch Berg-Johannisbeere genannt, gehört zur Familie der Stachelbeergewächse (Grossulariaceae).
Dáigejieret (Ribes alpinum) lea jieretšattuid čerdii gullevaš miestta.
Górski janowy krick (Ribes alpinum) jo kerk ze swójźby hendryškowych rostlinow (Grossulariaceae).
Górski janowy krick jo w lěśe zeleny, gusto roznogaśowany kerk, kótaryž dośěgnjo wusokosć wót 0,8 až do 1,5 (2) m. Rostlina jo zwětšego jadnorodnikojska.
Wurostki su gładke a swětłozelene abo swětłošere. Gałuzy njenjasu śernje. Škóra se wót staršych źělow w smužkach pušći.
Měnjate łopjena su wogonkate, tśilapate až pěślapate a gropnje zubate. Wóni stoje na krotkich wurostkach w gustych promjenjach a dośěgnu dłujkosć wót 2 až do 4 cm. Łopjency maju tśirožkatu až kulojtu wobcerbu a dośěgnu šyrokosć wót 3 až do 5 cm, su na górnem boku blěźe zelene, na dolnem boku pitśku błyšćece. Jich wogonki su załzojśe kósmate.
Kwiśo wót apryla až do maja. Styrilicbne abo pěślicbne kwiśonki su zelenojśe-žołte a dośěgnu wjelikosć wót 5 až do 9 mm. Muske kwiśonki stoje pó źaseśoch až pó tśiźasćoch w rownych, 2-3 cm dłujkich granach, mjaztym až žeńske kwiśonki stoje pó dwěma až pó pěśoch w rownych, krotšych granach. Kronowe łopjeńka su krotše ako keluškowe łopjeńka.
Jagody su kulowate, pśeswěśaśe cerwjene a njesłodnje słoźe. Płody se wokoło dnja swětego Jana wócerwjeniju.
Rosćo w górskich a žłobišćowych lěsach, na górskich ługowych łukach a w skalnych krickach. Ma lubjej wutkate, zwětšego kalkate zemje. Ale teke na śamnych stojnišćach rosćo.
Rostlina je w pódpołnocnej a srjejźnej Europje, ale teke w pódpołnocnej a pódzajtšnej Aziji rozšyrjona, pśi comž w Alpach we wusokosćach wót 2000 m, na pódpołdnju až do pópołnocno-špańskich górinow, Apeninow, górinow Balkańskeje połkupy wustupujo.
Kulturne sorty se za sajźenje žywych płotow wužywaju a pódla drogach sajźaju, dokulaž derje połchłodk a wótpłuny znjasu.
Górski janowy krick (Ribes alpinum) jo kerk ze swójźby hendryškowych rostlinow (Grossulariaceae).
Ribes alpinum, known as mountain currant[2] or alpine currant,[3] is a small deciduous, dioecious[4] shrub native to central and northern Europe from Finland and Norway south to the Alps and Pyrenees and Caucasus, Georgia; in the south of its range, it is confined to high altitudes. It is scarce in western Europe, in Britain being confined to a small number of sites in northern England and Wales.[5]
R. alpinum grows to 2 metres (6+1⁄2 feet) tall and 1.5 m (5 ft) broad, with an upright and dense shape. The bark is initially smooth and light grey, later it becomes brownish grey and eventually starts to flake off. The buds are scattered, compressed and light green to white. The leaves are palmate. The upper side of the leaves are dark green with scattered hair, while the bottom is light green. The male and female flowers are on distinct specimens. Both kinds of flowers are organized in clusters in the corners of the leaves, where the male's are the longest. The individual flowers are small and greenish-yellow. The fruit is red, clear and resembles a redcurrant, but has an insipid taste. The seeds germinate readily.[4][6]
An alpine currant hedge at the Minnesota Landscape Arboretum
Ribes alpinum, known as mountain currant or alpine currant, is a small deciduous, dioecious shrub native to central and northern Europe from Finland and Norway south to the Alps and Pyrenees and Caucasus, Georgia; in the south of its range, it is confined to high altitudes. It is scarce in western Europe, in Britain being confined to a small number of sites in northern England and Wales.
R. alpinum grows to 2 metres (6+1⁄2 feet) tall and 1.5 m (5 ft) broad, with an upright and dense shape. The bark is initially smooth and light grey, later it becomes brownish grey and eventually starts to flake off. The buds are scattered, compressed and light green to white. The leaves are palmate. The upper side of the leaves are dark green with scattered hair, while the bottom is light green. The male and female flowers are on distinct specimens. Both kinds of flowers are organized in clusters in the corners of the leaves, where the male's are the longest. The individual flowers are small and greenish-yellow. The fruit is red, clear and resembles a redcurrant, but has an insipid taste. The seeds germinate readily.
An alpine currant hedge at the Minnesota Landscape Arboretum
Ribes alpinum, es una especie de pequeño arbusto caducifolio perteneciente a la familia Grossulariaceae. Es originaria del centro y norte de Europa desde Finlandia y Noruega sur de los Alpes y Pirineos; en el sur confinado a grandes altitudes.[1]
Es un arbusto que alcanza un tamaño de 0,5-1,5 m de altura, dioico, inerme. Tallos ± rectos, a veces intricados. Ramas glabras, de color gris plateado o ferruginoso pálido. Hojas (0,7)1-4,5(6) cm de anchura, de palmatífidas a palmatipartidas, con 3-5 lóbulos festoneados o inciso-serrados, el central atenuado en la base; cordadas, truncadas o raramente atenuadas en la base, con pelos glandulíferos largos y esparcidos, y eglandulíferos generalmente más cortos, aunque a veces estos últimos pueden faltar. Inflorescencia en racimos erectos, los masculinos (0,8)1,5-3(3,8) cm y hasta de 30 flores; los femeninos 0,5-2(2,5) cm, con 2-5(8) flores; ambos tipos llevan pelos glandulíferos abundantes en el eje; brácteas (2,5)3-6(6,5) mm de longitud, igual o mayor que la de las flores, lanceoladas u oblongas, glandulosas en el margen, algo escariosas. Flores de hasta 3,5 mm, funcionalmente unisexuales; pedicelos de longitud similar, glandulosos, articulados cerca de la base; hipanto acopado, glabro. Sépalos 1,5-2,5 mm, patentes, de oblongos a espatulados, algo desiguales, obtusos, glabros, verde-amarillentos. Pétalos de menos de 1 mm, de verdosos a purpúreos. Estambres algo más largos que los pétalos en las flores masculinas, más cortos y con anteras sin polen en las femeninas. Gineceo con ovario ovoideo en las flores femeninas; en las masculinas, reducido a los 2 estilos. Baya 5-7 mm, globosa, glabra, de color rojo y sabor dulce o insípido. Tiene un número de cromosomas de 2n = 16.[2]
Se encuentra en lugares umbríos, frescos y húmedos, en bosques caducifolios, matorrales, espinares abiertos, ribazos, setos, barrancos, grietas y cantiles rocosos; a una altitud de 400-2400 metros (3000 en Sierra Nevada). Europa (hasta el Cáucaso y N de Rusia) y Norte de África (Marruecos). Mitad septentrional de la península ibérica (excepto Galicia) y CW de la Península.
Ribes alpinum fue descrita por Carlos Linneo y publicado en Species Plantarum 1: 200–201. 1753.[3]
Ríbes: nombre genérico que según parece procede del árabe rabas; en persa rawas y rawash = nombre en oriente de un ruibarbo (Rheum ribes L., poligonáceas). Se afirma que ribes figura por primera vez en occidente en la traducción que Simón Januensis hizo, en la segunda mitad del siglo XIII, del libro de Ibn Sarab o Serapión –Liber Serapionis aggregatus in medicinis simplicibus...– y que este nombre fue adoptado por las oficinas de farmacia. En todo caso, se aplicó a plantas diferentes, cuales son los groselleros (Ribes sp. pl.), quizá por sus frutos ácidos y por sus propiedades medicinales semejantes.[4]
alpinum: epíteto latíno que significa "que se encuentra en las montañas".
Ribes alpinum, es una especie de pequeño arbusto caducifolio perteneciente a la familia Grossulariaceae. Es originaria del centro y norte de Europa desde Finlandia y Noruega sur de los Alpes y Pirineos; en el sur confinado a grandes altitudes.
Mage sõstar (Ribes alpinum) on taimeliik sõstraliste sugukonnast sõstra perekonnast.
Viljadeks on punased marjad. Need meenutavad punast sõstart ning on söödavad, kuid maitsetud.
Mage sõstar haarab ka varem eraldi liigiks peetud heleda sõstra.
Mage sõstar (Ribes alpinum) on taimeliik sõstraliste sugukonnast sõstra perekonnast.
Viljadeks on punased marjad. Need meenutavad punast sõstart ning on söödavad, kuid maitsetud.
Mage sõstar haarab ka varem eraldi liigiks peetud heleda sõstra.
Taikinamarja (Ribes alpinum) on punaisia marjoja tuottava 80–160 senttimetrin korkuinen pensas. Se muistuttaa punaherukkaa, mutta sen marjat ovat melko mauttomat. Taikinamarjan aromi on melko karvas, ja marja on pehmeä. Taikinamarjaa kasvaa villinä Etelä- ja Keski-Suomen lehtimetsissä, mutta sitä on käytetty myös koristekasvina. Pensaaseen tulee keväällä lehdet hyvin aikaisin, Suomen etelärannikolla jo huhtikuun lopulla, joten se sopii esimerkiksi kevätsipulikukkaryhmien taustalle. Taikinamarja sopii myös aita- ja aidannepensaaksi, koska se on nopeakasvuinen, hyvin leikkausta kestävä ja viihtyy sekä auringossa että varjossa.
Taikinamarjoja tavataan kaikkialla Euroopassa, Kaukasuksella, länsi-Turkissa ja Marokossa.
Taikinamarjoja kasvaa jokien läheisyydessä, metsien reunoilla, ahoilla, sekametsissä ja valoisilla paikoilla.
Taikinamarja kasvaa noin 1,5 metriä pitkäksi. Sen oksat ovat paksuja, lehteviä ja tiheitä. Lehdissä on kolme lapaa. Lehdet ovat tummanvihreitä ja kiiltäviä ja pituudeltaan jopa 4 senttimetriä pitkiä. Lehden toinen puoli on kevyt ja sileä. Kukat ovat vihertävän keltaisia. Varret ovat täynnä harjaksia. Kukinnoissa on 1-5 hedettä (koirailla) tai 15-30 emiä (naarailla). Marjat ovat vaaleanpunaisia ja kooltaan 6-8 millimetriä. Ne ovat syötäviä ja maultaan jauhoisia.
Taikinamarja (Ribes alpinum) on punaisia marjoja tuottava 80–160 senttimetrin korkuinen pensas. Se muistuttaa punaherukkaa, mutta sen marjat ovat melko mauttomat. Taikinamarjan aromi on melko karvas, ja marja on pehmeä. Taikinamarjaa kasvaa villinä Etelä- ja Keski-Suomen lehtimetsissä, mutta sitä on käytetty myös koristekasvina. Pensaaseen tulee keväällä lehdet hyvin aikaisin, Suomen etelärannikolla jo huhtikuun lopulla, joten se sopii esimerkiksi kevätsipulikukkaryhmien taustalle. Taikinamarja sopii myös aita- ja aidannepensaaksi, koska se on nopeakasvuinen, hyvin leikkausta kestävä ja viihtyy sekä auringossa että varjossa.
Le Groseillier des Alpes (Ribes alpinum) est un arbuste de la famille des Grossulariacées originaire d'Europe centrale ou boréale.
Un synonyme est signalé : Ribes dioicum Moench (1794)
Des sous-espèces et variétés botaniques sont reconnues :
C'est un arbuste caduc, pouvant atteindre 2 à 3 m de haut.
Les feuilles sont tri ou pentalobées et irrégulièrement crénelées-dentelées, presque glabres. Le pétiole des feuilles est plus court que le limbe.
Les fleurs sont en grappes plus ou moins dressées[1], de couleur verte ou vert-jaunâtre. Le calice, en cloche, est formé de sépales ovales, trois à cinq fois plus longs que les pétales.
Les fruits sont rouges à maturité, en grappe et peuvent atteindre 0,5 cm de diamètre. Ils sont fades mais comestibles.
Cette espèce compte 16 chromosomes[2].
Variété 'Aureum' - floraison
Variété 'Aureum' - floraison
Fleurs
Floraison
Fruits
Cet arbuste est originaire d'Europe centrale et boréale. Il est présent dans tout l'est de la France, dans le Massif central et dans le pourtour méditerranéen. Il est absent dans l'ouest, sur toute la façade Atlantique et de la Manche.
Il croît en habitat forestier ou semi-forestier ou en ripisylve, en milieu relativement humide.
En Suisse, il pousse dans les forêts et buissons, aux étages montagnard et subalpin, c'est une plante pionnière; il est parfois cultivé[1].
Il est assez couramment utilisé en plante ornementale, en isolé ou en haie, en situation ensoleillée ou ombragée. Des variétés horticoles ont été créées dont :
Il se multiplie par semis ou bouturage.
Le fruit est éventuellement consommable en gelée ou boisson fermentée.
Le Groseillier des Alpes (Ribes alpinum) est un arbuste de la famille des Grossulariacées originaire d'Europe centrale ou boréale.
A groselleira alpina (Ribes alpinum) é unha planta arbustiva da familia das grossulariaceas, de pequeno tamaño, chegan ata os 2 metros, esténdese desde Finlandia ata os Alpes e ó norte da Península Ibérica. Os seus froitos coñecidos como grosellas son unha baga vermella que se poden consumir frescos ou cociñados.
Esta especie non se atopa en Galiza.
Hórski januškowc (Ribes alpinum) je kerk ze swójby kosmačkowych rostlinow (Grossulariaceae).
Hórski januškowc je w lěće zeleny, husto rozhałuzowany kerk, kotryž docpěje wysokosć wot 0,8 hač 1,5 (2) m. Rostlina je zwjetša jednosplažna.
Wurostki su hładke a swětłozelene abo swětłošěre. Hałuzy njenjesu ćernje. Skora so wot staršich dźělow w smužkach pušći.
Měnjate łopjena su stołpikate, třilapate hač pjećlapate a hrubje zubate. Wone steja na krótkich wurostkach w hustych promjenjach a docpěja dołhosć wot 2 hač 4 cm. Łopjency maja třiróžkaty hač kulojty wobrys a docpěja šěrokosć wot 3 hač do 5 cm, su na hornim boku blědźe zelene, na delnim boku tróšku błyšćace. Jich stołpiki su žałzojće kosmičkate.
Kćěje wot apryla hač meje. Štyriličbne abo pjećličbne kćenja su zelenojće-žołte a docpěja wulkosć wot 5 hač 9 mm. Muske kćenja steja po dźesaćoch hač po třicećoch w zrunanych, 2-3 cm dołhich kićach, mjeztym zo žónske kćenja steja po dwěmaj hač po pjećoch w zrunanych, krótšich kićach. Krónowe łopješka su krótše hač keluškowe łopješka.
Jahody su kulowate, přeswěćujo čerwjene a njesłódnje słodźa. Płody so wokoło dnja swjateho Jana začerwjenja.
Rosće w hórskich a wudolinowych lěsach, na horinskich łučinach a w skalnych kerčinach. Ma radšo wutkate, zwjetša wapnite pódy. Ale tež na ćmowych stejnišćach rosće.
Rostlina je w sewjernej a srjedźnej Europje, ale tež w sewjernej a wuchodnej Aziji rozšěrjena, při čimž w Alpach we wysokosćach wot 2000 m, na juh hač k sewjerošpaniskim horinam, Apenninam a horinam Balkanskeje połkupy wustupuje.
Kulturne sorty so za plahowanje žiwych płotow wužiwaja a pódla dróhach plahuje, dokelž derje połsćin a wotpłuny znjesu.
« Hórski januškowc » w druhich wikimediskich projektach :
Hórski januškowc (Ribes alpinum) je kerk ze swójby kosmačkowych rostlinow (Grossulariaceae).
Ribes alpinum (L., 1753), comunemente noto come ribes alpino, è una pianta appartenente alla famiglia Grossulariaceae, diffusa in tutta l'Europa e parte di Medio Oriente e Nordafrica[1].
È il ribes per antonomasia, ossia il piccolo arbusto dai frutti edibili di colore rosso vivace, ed ha preso nome dalle Alpi, dove cresce spontaneamente.
Ribes alpinum è un arbusto a crescita lenta, alto fino a 2,50 m, con portamento cespuglioso (è all'incirca tanto largo che alto).
Le foglie sono palmato-lobate, con margine dentato, lunghe 2–4 cm.
Fiorisce tra aprile e maggio, con fiori verdognoli raccolti in infiorescenze. Il ribes è una pianta dioica, ogni esemplare produce solo fiori maschili o solo fiori femminili.
I frutti sono bacche rosse dolci ma aspre, sicché vengono in genere usate per marmellate.
Ribes alpinum (L., 1753), comunemente noto come ribes alpino, è una pianta appartenente alla famiglia Grossulariaceae, diffusa in tutta l'Europa e parte di Medio Oriente e Nordafrica.
È il ribes per antonomasia, ossia il piccolo arbusto dai frutti edibili di colore rosso vivace, ed ha preso nome dalle Alpi, dove cresce spontaneamente.
Kalninis serbentas (Ribes alpinum) – agrastinių (Grossulariaceae) šeimos augalų rūšis. Paplitusi Europoje: nuo Suomijos ir Norvegijos šiaurėje iki Alpių ir Pirėnų kalnų pietuose (ten sutinkamas tik aukštikalnėse).
Tai krūmokšnis, užaugantis iki 2 m aukščio ir 1,5 m pločio, tankus. Žievė pilka, su amžiumi ima pleišėti. Lapai delniški, tamsiai žali. Augalas dvinamis, žiedai susitelkę į kekes. Vaisius – kekėse susitelkusios raudonos uogos. Nors primena raudonųjų serbentų uogas, yra beskonės, sprangios.
Kalninis serbentas Lietuvoje auga krūmynuose, miškuose, upių ir ežerų pakrantėse, pašlaitėse.[1]
Požymiai
Žiedai
Augimvietė (Čekija)
Kalninis serbentas (Ribes alpinum) – agrastinių (Grossulariaceae) šeimos augalų rūšis. Paplitusi Europoje: nuo Suomijos ir Norvegijos šiaurėje iki Alpių ir Pirėnų kalnų pietuose (ten sutinkamas tik aukštikalnėse).
Tai krūmokšnis, užaugantis iki 2 m aukščio ir 1,5 m pločio, tankus. Žievė pilka, su amžiumi ima pleišėti. Lapai delniški, tamsiai žali. Augalas dvinamis, žiedai susitelkę į kekes. Vaisius – kekėse susitelkusios raudonos uogos. Nors primena raudonųjų serbentų uogas, yra beskonės, sprangios.
Kalninis serbentas Lietuvoje auga krūmynuose, miškuose, upių ir ežerų pakrantėse, pašlaitėse.
Požymiai
Žiedai
Augimvietė (Čekija)
De alpenbes (Ribes alpinum) is een struik, die behoort tot de ribesfamilie (Grossulariaceae). De alpenbes komt van nature voor in Eurazië en wordt ook in de siertuin gebruikt. Er zijn verschillende cultivars verkrijgbaar.
De struik wordt 0,6-1,5 m hoog. De gladde schors is lichtgrijs en wordt op latere leeftijd schilferig en bruinachtig grijs. De glimmende, groene, 2-4 cm grote bladeren zijn drie- tot vijflobbig of -spletig en grof getand met op de bovenkant verspreid voorkomende klierharen met rode kopjes. De onderkant van het blad is lichtgroen.
De alpenbes bloeit in april en mei met opstaande trossen. De steel van de bloemtros is tussen de bloemen dicht bezet met korte klierharen. De bloemen zijn groenachtig geel. De schutbladen zijn 4-8 mm lang. De kelkbladen zijn langer dan de kroonbladen. De struik is tweehuizig. De struiken met mannelijke bloemen hebben trossen met tien tot dertig bloemen en de struiken met vrouwelijke bloemen hebben twee tot vijf bloemen per tros.
De vrucht is een rode bes, die eetbaar is en een flauwe, zoete smaak heeft.
De struik komt voor op vochtige, voedselrijke grond in loofbossen en struikgewas.
Voor het verkrijgen van bessen moet er zowel een mannelijk bloeiende als vrouwelijk bloeiende struik bij elkaar geplant worden.
Mediabestanden die bij dit onderwerp horen, zijn te vinden op de pagina Ribes alpinum op Wikimedia Commons. De alpenbes (Ribes alpinum) is een struik, die behoort tot de ribesfamilie (Grossulariaceae). De alpenbes komt van nature voor in Eurazië en wordt ook in de siertuin gebruikt. Er zijn verschillende cultivars verkrijgbaar.
De struik wordt 0,6-1,5 m hoog. De gladde schors is lichtgrijs en wordt op latere leeftijd schilferig en bruinachtig grijs. De glimmende, groene, 2-4 cm grote bladeren zijn drie- tot vijflobbig of -spletig en grof getand met op de bovenkant verspreid voorkomende klierharen met rode kopjes. De onderkant van het blad is lichtgroen.
De alpenbes bloeit in april en mei met opstaande trossen. De steel van de bloemtros is tussen de bloemen dicht bezet met korte klierharen. De bloemen zijn groenachtig geel. De schutbladen zijn 4-8 mm lang. De kelkbladen zijn langer dan de kroonbladen. De struik is tweehuizig. De struiken met mannelijke bloemen hebben trossen met tien tot dertig bloemen en de struiken met vrouwelijke bloemen hebben twee tot vijf bloemen per tros.
De vrucht is een rode bes, die eetbaar is en een flauwe, zoete smaak heeft.
De struik komt voor op vochtige, voedselrijke grond in loofbossen en struikgewas.
Alperips (Ribes alpinum) er en liten, løvfellende busk i ripsslekta.
Den blir 1–2 m høy og har ikke torner. Bladene er små, grunt treflikede og grønnhvite på undersiden. Plantene er særbu med adskilte hann- og hunnplanter. De blekgule blomstene sitter i korte, opprette klaser. Bærene er skarlagensrøde; de er spiselige, men smaker ikke særlig godt.
Alperips vokser på steinete steder i skog, berg og langs elver, ofte sammen med leddved. Arten er hovedsakelig utbredt i Europa, men finnes også i Marokko, Anatolia og Transkaukasia. I sørlige deler av utbredelsesområdet er den en fjellplante, og i Vest-Europa er den ganske sjelden. I Norge finnes alperips naturlig kun på Østlandet nordover til Mjøsa. Den er forvillet andre steder og er for eksempel ganske vanlig ved Trondheimsfjorden. I Sverige og Finland finnes arten naturlig lenger nord enn i Norge.
Alperips er en hardfør og nøysom hageplante som særlig brukes til klipte hekker. I Norge kan den dyrkes til herdighetssone 7.
Typisk voksested i Cevennene i Sør-Frankrike
Knopper
Blomster
Bær og bladverk
Hekk
Alperips (Ribes alpinum) er en liten, løvfellende busk i ripsslekta.
Den blir 1–2 m høy og har ikke torner. Bladene er små, grunt treflikede og grønnhvite på undersiden. Plantene er særbu med adskilte hann- og hunnplanter. De blekgule blomstene sitter i korte, opprette klaser. Bærene er skarlagensrøde; de er spiselige, men smaker ikke særlig godt.
Alperips vokser på steinete steder i skog, berg og langs elver, ofte sammen med leddved. Arten er hovedsakelig utbredt i Europa, men finnes også i Marokko, Anatolia og Transkaukasia. I sørlige deler av utbredelsesområdet er den en fjellplante, og i Vest-Europa er den ganske sjelden. I Norge finnes alperips naturlig kun på Østlandet nordover til Mjøsa. Den er forvillet andre steder og er for eksempel ganske vanlig ved Trondheimsfjorden. I Sverige og Finland finnes arten naturlig lenger nord enn i Norge.
Alperips er en hardfør og nøysom hageplante som særlig brukes til klipte hekker. I Norge kan den dyrkes til herdighetssone 7.
Porzeczka alpejska (Ribes alpinum L.) – gatunek krzewu należący do rodziny agrestowatych (Grossulariaceae). Występuje w stanie dzikim w Europie (na południu kontynentu tylko w górach), na części obszaru Azji (Kaukaz i Turcja) oraz w Maroku[2].
Jest uprawiana jako roślina ozdobna, szczególnie w ogrodach i parkach jako roślina żywopłotowa. Jest całkowicie odporna na mróz. Rozmnaża się z nasion lub przez sadzonki.
Porzeczka alpejska (Ribes alpinum L.) – gatunek krzewu należący do rodziny agrestowatych (Grossulariaceae). Występuje w stanie dzikim w Europie (na południu kontynentu tylko w górach), na części obszaru Azji (Kaukaz i Turcja) oraz w Maroku.
Måbär (Ribes alpinum) är en buske.
Måbär liknar rödavinbärsbusken. Måbärsbusken skiljer sig dock från sina släktingar krusbär och vinbär genom att i regel vara tvåbyggare.
Hanblommorna bildar större och rikare uppåtriktade klasar med 10–30 blommor, medan honbuskarnas blomställningar är mer anspråkslösa med 2–5 blommor. Pistill och ståndare finns visserligen i både han- och honblommorna, men i hanblomman är pistillen rudimentär och steril, och i honblomman är ståndarna rudimentära och sterila.
Dock förekommer ibland även buskar med såväl han- som honblommor.
Busken blir 1–2,5 m hög, är lite risig och har fina grenar. Bladen är ganska små, treflikade och har kala, glansiga undersidor. Blommorna är ljusgula, skålformade och mer uppåtvända än hos övriga släktet. Frukterna är vackert klarröda, precis som röda vinbär, men har lite klibbig saft och en fadd, jolmig smak, så denna växt odlas knappast för bärens skull.
Förökning sker lätt med sticklingar.
Norra, centrala och östra Europa, nordvästra Afrika, nordöstra Turkiet, Kaukasien och norra Iran.
Utbredningskarta norra halvklotet: [2]
Måbärsbusken är ganska allmän i lundar och skogsbackar, i synnerhet i östra Götaland och Svealand, men finns glest utbredd från Skåne till mellersta Norrland. Busken har inga stora anspråk, utan växer i såväl torra, steniga och solgassiga slänter, som i skuggiga lundar. Den tål emellertid inte fuktig och sumpig mark. Den odlas även som prydnadsbuske för bladens vackra form, grenarnas hållning och bärens lysande färg. Eftersom den tål beskärning bra används den också som häckväxt.
Utbredningskarta [4]. (Teckenförklaring på finska)
Wikimedia Commons har media som rör Måbär.
Måbär (Ribes alpinum) är en buske.
Alp frenk üzümü (Ribes alpinum), kuzey ve orta Avrupa'ya yayılmış yaprak döken, küçük bir çalı türüdür. Finlandiya'dan Norveç'e, Alp Dağlarının güneyine Pirenelere kadar geniş bir bölgede ancak yüksek rakımlarda, serin bölgelerde yetişir. Az oranda Batı Avrupa ülkelerinin yüksek serin yerleri, Kuzey İngiltere ve Galler'de de bulunmaktadır.[1]
2 m boyunda ve 1.5 m genişliğinde bitki dik yapılı ve yoğun şekillidir. Kabuğu önceleri pürüzsüz ve gri renklidir sonradan kahverengimsi griye döner pullar soyulmaya başlar. Tomurcuklar seyrek, basık ve açık yeşil-beyaz renklidir. Elsi yaprakları vardır. Yapraklarının alt kısmı açık yeşil olmasına karşın üst kısmı koyu yeşil ve seyrek tüylüdür. Erkek ve dişi çiçekler ayrı yerlerde bulunmaktadır. Her iki türden çiçekler yapraklarının köşelerinde ve kümeler halinde bulunur, erkek çiçekler biraz daha uzundur. Çiçekler küçük ve yeşilimsi sarı renktedir. Meyveleri, açık kırmızı ve kırmızı frenk üzümüne (Ribes rubrum) benzer ama bu türe göre daha yavan bir tadı vardır. Tohumdan kolayca filizlendirilebilir.
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
|erşim tarihi= görmezden gelindi (yardım) Alp frenk üzümü (Ribes alpinum), kuzey ve orta Avrupa'ya yayılmış yaprak döken, küçük bir çalı türüdür. Finlandiya'dan Norveç'e, Alp Dağlarının güneyine Pirenelere kadar geniş bir bölgede ancak yüksek rakımlarda, serin bölgelerde yetişir. Az oranda Batı Avrupa ülkelerinin yüksek serin yerleri, Kuzey İngiltere ve Galler'de de bulunmaktadır.
2 m boyunda ve 1.5 m genişliğinde bitki dik yapılı ve yoğun şekillidir. Kabuğu önceleri pürüzsüz ve gri renklidir sonradan kahverengimsi griye döner pullar soyulmaya başlar. Tomurcuklar seyrek, basık ve açık yeşil-beyaz renklidir. Elsi yaprakları vardır. Yapraklarının alt kısmı açık yeşil olmasına karşın üst kısmı koyu yeşil ve seyrek tüylüdür. Erkek ve dişi çiçekler ayrı yerlerde bulunmaktadır. Her iki türden çiçekler yapraklarının köşelerinde ve kümeler halinde bulunur, erkek çiçekler biraz daha uzundur. Çiçekler küçük ve yeşilimsi sarı renktedir. Meyveleri, açık kırmızı ve kırmızı frenk üzümüne (Ribes rubrum) benzer ama bu türe göre daha yavan bir tadı vardır. Tohumdan kolayca filizlendirilebilir.
Батьківщина — Центральна та Північна Європа від Фінляндії та Норвегії на південь до Альп і Піренеїв. На півдні ареалу зустрічається високо в горах. Рідко зустрічається в Західній Європі та Великій Британії.
Прямостоячий густий кущ. Росте до 2 м заввишки та до 1,5 м завширшки. Кора спочатку гладенька, світло-сіра, згодом стає коричневуватою та тріскається. Листки пальчасті. Верхня частина листків темнозеленого кольору з волосками, нижня частина — світлозелена. Рослини дводомні (чоловічі та жіночі квітки розквітають на різних рослинах). Квітки зібрані в групи біля основи листків, чоловічі суцвіття довші за жіночі. Окремі квітки маленькі, зеленувато-білі. Плід — ягода червоного кольору, без смаку.
Ribes alpinum là một loài thực vật có hoa trong họ Grossulariaceae. Loài này được L. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1753.[1]
Bài viết chủ đề bộ Tai hùm này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Ribes alpinum là một loài thực vật có hoa trong họ Grossulariaceae. Loài này được L. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1753.
Ribes alpinum L.
Синонимы
Смородина альпийская (лат. Ribes alpinum) — вид листопадных двудомных кустарников рода Смородина семейства Крыжовниковые (Grossulariaceae).
Распространены по всей Европе, встречаются на Кавказе, западной Турции и в Северной Африке в Марокко.
Обычные места обитания находятся по берегам рек, в светлых местах на лесных опушках и полянах, в смешанных лесах.
Кустарник около 1,5 метров высотой, с плотно облиственёнными густыми компактно расположенными ветвями.
Листья трёхлопастные тёмно-зелёные блестящие, шириной до 4 см, сверху покрытые жёсткими железистыми щетинками. Обратная сторона листа светлая, гладкая, голая.
Цветки зеленовато-жёлтого цвета. На цветоножках имеются железистые щетинки. Соцветия состоят из 15—30 мужских цветков или 1—5 женских, образующих непоникающие кисти.
Плоды — мучнистые на вкус, розовые ягоды размером 6—8 мм. Цветение наступает в мае, идёт до июня. Плодоношение — июль, август.
Ягоды пригодны в пищу.
Выращивается как декоративное растение.
Смородина альпийская (лат. Ribes alpinum) — вид листопадных двудомных кустарников рода Смородина семейства Крыжовниковые (Grossulariaceae).
![[2]](http://linnaeus.nrm.se/flora/di/grossularia/ribes/ribealpv.jpg){kind=link}
![[3]](http://linnaeus.nrm.se/flora/di/grossularia/ribes/ribealpn.jpg){kind=link}