nomes no trilho de navegação
Chenopodium purpurascens er en 1,50 til 2,50 meter høj prydplante i slægten gåsefod. Den dyrkes i Danmark i haver og forvildes af og til derfra.
Arten minder om Hvidmelet Gåsefod, men er meget højere, med større blade og er stærkt purpurfarvet i de yngre dele. Den krydser formentlig med Hvidmelet Gåsefod. Desuden kan Chenopodium purpurascens minde om kæmpegåsefod (Chenopodium giganteum), men denne har ovale til triangulære og tandede blade med små ensartede tænder. Kæmpe-Gåsefod har i øvrigt meget mindre frø, men sætter dog sandsynligvis ikke frø i Danmark.
Chenopodium purpurascens er en opret, enårig plante. De furede stængler har ofte røde pletter ved bladfæsterne. Bladene er spredte og især som unge rødligt melede. Bladene midt på stænglen er spatel- til ruderformede eller bredt ovale til triangulære og desuden ret spidse og groft tandede med tænder af forskellig størrelse. Af og til kan bladene være mere eller mindre trelappede. De øvre blade i blomsterstanden er smalle, med eller uden tænder.
Planten blomstrer fra slutningen af september og sætter ikke altid modne frø. Blomsterstanden er ofte en top af varierende udseende. De enkelte blomster har kølede blomsterblade. Frugten er en nød, der er ca. 1,2-1,5 mm i diameter og fladtrykt og næsten cirkelrund. Den falder for det meste af, sammen med bægeret. Frøgemmet er løst tilhæftet frøet, der er glinsende sort, glat og med skarp kølet kant. Spireevnen er stor og holder i mange år.
Rodnettet består af en kraftig pælerod med en stor mængde siderødder, som når langt ned og vidt ud.
Chenopodium purpurascens er sandsynligvis oprindelig i Østasien. Den forvildes af og til fra haver i Danmark, men kan også spredes med fuglefrø. Chenopodium purpurascens vokser på forstyrret, mest næringsrig bund.
Arten dyrkes som prydplante, især i botaniske haver.
Chenopodium purpurascens er en 1,50 til 2,50 meter høj prydplante i slægten gåsefod. Den dyrkes i Danmark i haver og forvildes af og til derfra.
Arten minder om Hvidmelet Gåsefod, men er meget højere, med større blade og er stærkt purpurfarvet i de yngre dele. Den krydser formentlig med Hvidmelet Gåsefod. Desuden kan Chenopodium purpurascens minde om kæmpegåsefod (Chenopodium giganteum), men denne har ovale til triangulære og tandede blade med små ensartede tænder. Kæmpe-Gåsefod har i øvrigt meget mindre frø, men sætter dog sandsynligvis ikke frø i Danmark.
Hvidmelet Gåsefod (Chenopodium album) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på agerjord og omkring bebyggelse.
Hvidmelet Gåsefod er en opret, enårig plante. De furede stængler har ofte røde pletter ved bladfæsterne. Bladene er mere eller mindre hvidmelede, lysegrønne til mørkegrønne eller blågrønne, spredte, oftest ret tykke (sukkulente). Blade midt på stænglen er ruderformede, ovale eller lancetformede eller sjældnere: mere eller mindre trekantede med ensartede eller grove tænder af forskellig størrelse. Af og til kan bladene være mere eller mindre trelappede, sjældnere helrandede. De øvre blade i blomsterstanden er helrandede og smalle.
Planten blomstrer fra juni til september. Blomsterstanden er ofte et grenet aks, men ugrenede aks eller en top af varierende udseende forekommer ikke sjældent. Enlige, langstilkede blomster er derimod sjældne at se. De enkelte blomster har kølede til vingede blosterblade. Frugten er en nød, 1,2-1,5 mm i diameter, fladtrykt og næsten cirkelrund. Den falder for det meste af sammen med bægeret. Frøgemmet er løst tilhæftet frøet, der er glinsende sort, glat og med skarp kølet kant. Spireevnen er stor og holder mange år.
Rodnettet består af nogle få, grove hovedrødder og en stor mængde siderødder, som når langt ned og vidt ud.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,50 x 0,50 (150 x 50 cm/år).
Hvidmelet Gåsefod vokser på forstyrret, mest næringsrig bund, der kan være ler, sand eller grus.
Den er ofte et talrigt ukrudt på marker og i haver, men den træffes også langs veje og på sin oprindelige biotop: tangvolde langs kysten.
Hvidmelet Gåsefod kan spises dampet som spinat. Hver plante danner mængder af frø, som er rige på protein, A-vitamin, calcium, fosfor og kalium. Det gør den til et godt foder for fjerkræ, som gerne æder både blade og frø.
Det mest alvorlige problem ved planten er, at den kan være værtsplante for bedelopper, der overfører en meget skadelig virussygdom til bederoer og sukkerroer.
Hvidmelet Gåsefod (Chenopodium album) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på agerjord og omkring bebyggelse.
