الأسماء في صفحات التنقل
Cotoneaster integerrimus (lat. Cotoneaster integerrimus) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin dovşanalması cinsinə aid bitki növü.[1]
Təbiətdə Baltikyanı ölkələrdən Şimali Qafqaza qədər olan ərazilərdə bitir.
Düz dayanan, çoх budaqlı, hündürlüyü 2 m-ə qədər olan, yumru çətirli, yarpağı tökülən koldur. Cavan zoğları tüklü olur, sonradan çılpaqlaşır. Yarpaqları uzunluğu 5 sm olub, еnli-yumurtavari formadadır, üstü tünd yaşıl, parlaq, hamar, alt tərəfi isə bozdur. Çiçəkləri çəhrayı-ağ rənglidir, 2-4 ədəd sallaq salхımlarda yеrləşir. May-iyun ayında çiçəkləyir, mеyvələri avqust ayında yеtişir. Mеyvələri alqırmızı, diamеtri 1 sm-ə qədərdir. Mеyvələri payızın aхırına qədər ağacda qalır. Toхum və qələmlə çoхalır.
İşıqsеvən, quraqlığa və istiyə davamlı bitkidir, günəşli yеrlərdə bitir. Torpağa az tələbkardır, əhəngli torpaqlarda yaхşı inkişaf еdir. Qışa yüksək davamlılığı ilə fərqlənir.
Yaşıllaşdırmada dеkorativ qrupların və canlı hasarların yaradılmasında istifadə еdilir. Mədəni şəraitdə 1656-cı ildən bеcərilir. Yaşıllaşdırmada gеniş istifadə olunur.
Yarpaqlarının uzunluğu (0,8) 1-4 (6) sm-dir, yumurtaşəkilli-dəyirmii və yaellipsşəkillidir, tamkənarlıdır, üst tərəfdən tündyaşıl,tutqun, seyrək basıq-tüklüdür və yaçılpaqdır, alt tərəfdən boz və ya ağ-keçə tüklüdür; saplaq qısadır, uzunluğu 1-4 mm-dir.
Salxımları 1-3 (5)-çox vaxt 2 çiçəklidir, əyiləndir, adətən yarpaqlardan qısa olur.Çiçəkləməsi adətən iyun ayına təsadüf edir.
Yetişmiş meyvələri qırmızı rəngdədir, şarşəkilli və ya əksinəyumurtaşəkillidir, uzunluğu 7-11 mm-dir, (2) 3-4 çəyirdəklidir və uc hissədə tüklüdür.Meyvələməsi adətən avqust ayına təsadüf edir.
Böyük Qafqaz(BQ) Quba, BQ şərq, BQ qərb, Kiçik Qqafqaz(KQ) şimal, KQ cənub, KQ mərkəzi, Naxçıvan. dağları, Lənkəran dağları. Yuxarı dağ vəhündürlüyü 2200 m-ə qədər olan subalp qurşağında, bəzən orta və aşağı dağqurşaqlarında; bəzi yerlərdə alp qurşağının aşağı zolağına keçir.
Daşlı qayalı yamaclarda, işıqlı meşələrdə meşənin yuxarı kənarında, kollar arasında rast gəlinir.
Cotoneaster integerrimus (lat. Cotoneaster integerrimus) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin dovşanalması cinsinə aid bitki növü.
La cornera o cornera vulgar (Cotoneaster integerrimus),[1] és una espècie de planta rosàcia. La seva distribució és europea, lateboreal, alpina i subalpina, incloent Catalunya (Pirineus i Montseny).
Arbust tortuós de 30 a 200 cm d'alt amb les fulles glabres a l'anvers i el limbe d'1-3 x 0,5-3 cm; calze glabre (o pubescent al marge); flors de color de rosa en nombre d'1-4, floreix de maig a juny; fruit de 6 a 8 mm de color vermell reflex glabre i lluent.[2]
Matollar de ginebró, de bàlec, etc. Principalment a l'estatge subalpí entre els 1.200 i 2.750 m d'altitud.
La cornera o cornera vulgar (Cotoneaster integerrimus), és una espècie de planta rosàcia. La seva distribució és europea, lateboreal, alpina i subalpina, incloent Catalunya (Pirineus i Montseny).
Skalník celokrajný (Cotoneaster integerrimus) je keř z čeledi růžovitých, podčeledi Spiraeoideae, jeden ze dvou druhů rodu skalník původních v české flóře. Místy se využívá i jako okrasná dřevina.
Je to vzpřímeně rostoucí keř velmi proměnlivého vzhledu, 0,5–2 metry vysoký. Mladé letorosty jsou na koncích jemně žlutozeleně plstnaté, později olysávají; borka je zprvu červenohnědá, u starších jedinců šedá, hladká. Vejčité až eliptické, řapíkaté, střídavé listy o rozměrech zhruba 3 x 2 cm (často i menší) jsou celokrajné, na konci okrouhlé nebo zašpičatělé, vespod plstnaté, svrchu lysé; na podzim opadávají. Drobné, pravidelně pětičetné květy, rozlišené na kalich a korunu, rozkvétají v dubnu až červnu; jsou uspořádány v chudých převislých chocholičnatých květenstvích po 1-5, korunní lístky jsou narůžovělé. Květy jsou opylovány hmyzem, je popisována též autogamie (samosprašnost). Plodem je drobná kulovitá malvice o průměru 5-7 mm, v barvě od cihlově červené po fialovou, uvnitř se dvěma až čtyřmi peckami.[1][2]
Skalník celokrajný je světlomilný a teplomilný druh, který snáší i značně vysýchavé kamenité a skalnaté podklady. V ČR se vyskytuje hojně v pahorkatinách termofytika, především na jižní Moravě, v Českém středohoří a Českém krasu, roztroušeně v mezofytiku a pouze výjimečně i v horách oreofytika. Jeho biotopem jsou teplomilné doubravy a jejich křovinaté pláště, lesostepi, teplomilné a suchomilné křoviny svazu Berberidion vulgaris, prosluněné skalnaté svahy (vápencové i silikátové) a skalní výchozy, roste též v suchých trávnících a akátinách.[1][2][3]
Celkový areál jeho rozšíření se táhne v Evropě od Španělska po Anglii a jižní Skandinávii na severu, dále přes střední Evropu.Balkán, Malou Asii, Krym a Kavkaz až do Střední Asie a na Sibiř.[1]
V Červeném seznamu ohrožených druhů ČR je řazen do kategorie C4a, mezi vzácnější druhy vyžadující další pozornost.[2]
Fialovoplodí jedinci jsou někdy pokládáni za produkt hybridizace se skalníkem černoplodým (Cotoneaster melanocarpus), značná morfologická proměnlivost vedla některé autory i k odlišení drobného druhu skalníku alaunského (Cotoneaster alaunicus), pro něž však pravděpodobně není důvod.[1]
Dříve užívané synonymum pro druh je skalník obecný (C. vulgaris).[4]
Kvetoucí skalník celokrajný
Mladá větévka
Větévka s plody
Podzimní vzhled
Galerie skalník celokrajný ve Wikimedia CommonsSkalník celokrajný (Cotoneaster integerrimus) je keř z čeledi růžovitých, podčeledi Spiraeoideae, jeden ze dvou druhů rodu skalník původních v české flóře. Místy se využívá i jako okrasná dřevina.
Rød dværgmispel (Cotoneaster integerrimus) er en op til 1 meter høj busk, der i Danmark (Bornholm) vokser i klippeterræn. Planten skaber jordtræthed.
Rød dværgmispel er en løvfældende busk med en opret, tæt forgrenet og kuplet vækst. Barken er først lysegrøn (men rødbrun på lyssiden) og behåret. Senere blver den brun og behåret. Gamle grene har en glat, brun bark med sølvgrå afskalninger. Knopperne sidder spredt, og de er fladtrykt ovale med tæt, grå hårklædning. Bladene er ovale og helrandede med blank, mørkegrøn overside og hvidgrå, tæt behåret underside.
Blomstringen sker i maj. Blomsterne er samlet i små knipper ved bladhjørnerne, og de enkelte blomster er 5-tallige og små med hvide eller lyserøde kronblade. Frugterne er blanke bæræbler.
Rodnettet er kraftigt og når både dybt ned og langt ud.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 1 m (10 x 10 cm/år).
Arten er udbredt fra Vesteuropa til Mellemøsten, Kaukasus og Østasien. Bestandene i Skandinavien betragtes af nogle botanikere som tilhørende en særskilt art: Cotoneaster scandinavicus, men det er der ikke enighed om. I Danmark er arten vildtvoksende på Bornholm.
I Finland findes den på løvenge af "fennoskandisk type" sammen med bl.a. hassel, hjertegræs, alm. hvidtjørn, soløje, blodrød storkenæb, hulkravet kodriver, hvid anemone, lancetvejbred og slåen[1].
Rød dværgmispel (Cotoneaster integerrimus) er en op til 1 meter høj busk, der i Danmark (Bornholm) vokser i klippeterræn. Planten skaber jordtræthed.
Die Gewöhnliche Zwergmispel[1] oder Felsen-Zwergmispel[2] (Cotoneaster integerrimus) ist ein sommergrüner, bis zu 2 Meter hoher, rotfruchtiger Strauch aus der Gruppe der Kernobstgewächse (Pyrinae). Das natürliche Verbreitungsgebiet der Art erstreckt sich von Europa bis China und Indien. Sie wird manchmal als Zierpflanze verwendet.
Die Gewöhnliche Zwergmispel ist ein sommergrüner, bis zu 2 Meter hoher, etwas sparriger Strauch mit einer aufrecht-überhängenden Krone. Die Zweige sind braun oder graubraun, stielrund, anfangs dicht graufilzig behaart aber rasch verkahlend. Die Laubblätter sind in Blattstiel und Blattspreite gegliedert. Der Blattstiel ist 2 bis 5 Millimeter lang und filzig behaart. Die Nebenblätter sind lanzettlich, fein behaart und bleiben meist bis zur Fruchtreife erhalten. Die Blattspreite ist einfach, breit oval, breit eiförmig oder rundlich, 2 bis 5 Zentimeter lang und 1,3 bis 2,5 Zentimeter (selten ab 0,5 bis 3 Zentimeter) breit, mit spitzer oder stumpfer, meist stachelspitziger Blattspitze und gerundeter Basis. Die Blattoberseite ist stumpfgrün, kahl oder spärlich behaart mit eingesenkten Blattadern; die Unterseite ist dicht grau-filzig behaart mit hervortretenden Blattadern.[3][4]
Die Blüten wachsen in 1,5 bis 2,5 Zentimeter durchmessenden Schirmrispen aus 2 bis 5 manchmal 7 Blüten mit kahler oder fein behaarter Spindel. Die Tragblätter sind lanzettlich und fein behaart. Die Blütenstiele sind wie die Blütenstandsspindel kahl oder fein behaart und 3 bis 6 Millimeter lang. Die Blüten haben Durchmesser von 8 Millimeter. Der Blütenbecher ist glockenförmig, kahl oder außen fein behaart und scheidet Nektar ab. Die Kelchblätter sind dreieckig-oval, stumpf, 1 bis 1,5 Millimeter lang und 1 bis 2 Millimeter breit. Die Kronblätter sind aufgerichtet, rosafarben, rundlich, etwa 3 Millimeter breit, mit stumpfer Spitze und genagelter Basis. Die 15 bis 20 Staubblätter sind etwa gleich lang wie die Kronblätter. Die Spitze des Fruchtknotens ist fein behaart. Die zwei oder selten drei freistehenden Griffel sind kürzer als die Staubblätter.[3][4] Die Bestäubung erfolgt durch Wespen, meist Feldwespen der Gattung Polistes. Die weiblichen Fruchtblätter reifen vor den männlichen Staubbeuteln (Vorweiblichkeit), trotzdem kann es vor dem Verblühen zu Selbstbestäubung kommen.[5]
Die Früchte sind rote oder dunkelrote, kahle, rundliche oder selten eiförmige, beerenartige Apfelfrüchte mit Durchmesser von 6 bis 7 selten 8 Millimeter und mehligem Fruchtfleisch. Je Frucht werden meist zwei selten drei oder vier Kerne gebildet. Die Gewöhnliche Zwergmispel blüht von Mai bis Juni, die Früchte reifen von August bis September. Die Verbreitung der Samen erfolgt durch Vögel, besonders durch Rabenvögel über die Verdauung oder durch Nagetiere, welche die Früchte vergraben. Die Vermehrung erfolgt auch vegetativ durch Wurzelbrut.[3][4][5]
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 68.[3]
Das natürliche Verbreitungsgebiet in Europa reicht von Skandinavien, Großbritannien und Spanien über Frankreich, Italien, Österreich und Deutschland bis nach Rumänien, Polen, den Baltenstaaten, die Ukraine und Russland. In Asien findet man sie im Kaukasus, in der Türkei und Afghanistan, in Pakistan, China, Korea und Indien.[6]
Die Gewöhnliche Zwergmispel wächst in Steppen und Trockenwäldern unter 2500 Metern Höhe auf mäßig trockenen bis frischen, schwach sauren bis stark alkalischen, nährstoffreichen Böden, häufig auf Kalkböden[5], an sonnigen bis lichtschattigen Standorten. Die Art ist wärmeliebend, nässeempfindlich und frosthart.[4][3] Sie ist in Mitteleuropa eine Charakterart des Felsenbirnen-Gebüsch (Cotoneastro-Amelanchieretum), kommt aber auch in anderen Gesellschaften des Verbands Berberidion, des Erico-Pinion oder der Ordnung Quercetalia pubescentis vor.[7] In den Allgäuer Alpen steigt sie bis zu einer Höhenlage von 2100 Metern auf.[8]
Die Gewöhnliche Zwergmispel (Cotoneaster integerrimus) ist eine Art aus der Gattung der Zwergmispeln (Cotoneaster). Sie wird in der Familie der Rosengewächse (Rosaceae) der Unterfamilie Spiraeoideae, Tribus Pyreae der Untertribus der Kernobstgewächse (Pyrinae) zugeordnet.[9] Die Art wurde im Jahr 1793 von Friedrich Casimir Medicus als Cotoneaster integerrima erstmals wissenschaftlich beschrieben.[6] Der Gattungsname Cotoneaster leitet sich vom lateinischen „cotoneum malum“ für die Quitte (Cydonia oblonga) ab. Die Endung „aster“ ist eine Vergröberungsform für Pflanzengruppen, die im Vergleich zu ähnlichen Gruppen als minderwertig betrachtet werden.[10] Das Artepitheton integerrimus stammt aus dem Lateinischen und bedeutet „ganzrandig“. Es verweist auf die ganzrandige Blattspreite.[11]
Die Gewöhnliche Zwergmispel wird manchmal aufgrund ihrer beeindruckenden Früchte als Ziergehölz verwendet.[4]
Für die Gewöhnliche Zwergmispel bestehen bzw. bestanden auch die weiteren deutschsprachigen Trivialnamen Bergquitten, Flühbirle, Hirschbirle, Wilde Kütterbeere, Mehlbeere (Tirol), Quittenmispel, Steinapfel, (Luzern), Steinmespel, Stockmehlbeere (Pinzgau), Zwergmespel und Zwergmispel.[12]
Cotoneaster integerrimus. In: The Plant List. Abgerufen am 28. April 2012.
Die Gewöhnliche Zwergmispel oder Felsen-Zwergmispel (Cotoneaster integerrimus) ist ein sommergrüner, bis zu 2 Meter hoher, rotfruchtiger Strauch aus der Gruppe der Kernobstgewächse (Pyrinae). Das natürliche Verbreitungsgebiet der Art erstreckt sich von Europa bis China und Indien. Sie wird manchmal als Zierpflanze verwendet.
Cotoneaster integerrimus, the common cotoneaster, is a species of Cotoneaster native to central and eastern Europe and southwest Asia, from southern Belgium and eastern France south to Italy, and east through Germany to the Balkans, northern Turkey, the Crimea, the Caucasus and northern Iran; plants in Spain may also belong in this species. In the past, it was treated in a wider sense, including plants from Wales now split off as Cotoneaster cambricus and plants from Scandinavia now treated as Cotoneaster scandinavicus, but differs from these in genetic profile and detail of foliage and fruit.[1]
It is a deciduous shrub growing to 2 metres (6 ft 7 in) tall. The leaves are oval to oval-acute, 1–4 centimetres (0.39–1.57 in) long, green and thinly pubescent above at first, later glabrous, and densely pubescent below and on the leaf margin, with pale grey hairs. The flowers are produced in corymbs of one to four (occasionally up to seven) together in mid spring, each flower 3 millimetres (0.12 in) diameter, with five white to pale pink petals. The fruit is a dark red pome 6–8 millimetres (0.24–0.31 in) diameter, containing two or three seeds. It occurs on limestone soils, at altitudes of up to 2,800 metres (9,200 ft) altitude.[2][3]
The genus name Cotoneaster comes from Latin cotone, quince, and the suffix -aster, meaning resembling. Cotone is a masculine noun, though in some older works it was wrongly treated as feminine, resulting in different name endings for many of the species, such as Cotoneaster integerrima instead of Cotoneaster integerrimus.[4] The International Code of Botanical Nomenclature (articles 23.5 and 32.7 in the 2007 Vienna code) specifies that such names are not invalid, but are to be corrected without altering the author or date of publication.
Cotoneaster integerrimus, the common cotoneaster, is a species of Cotoneaster native to central and eastern Europe and southwest Asia, from southern Belgium and eastern France south to Italy, and east through Germany to the Balkans, northern Turkey, the Crimea, the Caucasus and northern Iran; plants in Spain may also belong in this species. In the past, it was treated in a wider sense, including plants from Wales now split off as Cotoneaster cambricus and plants from Scandinavia now treated as Cotoneaster scandinavicus, but differs from these in genetic profile and detail of foliage and fruit.
It is a deciduous shrub growing to 2 metres (6 ft 7 in) tall. The leaves are oval to oval-acute, 1–4 centimetres (0.39–1.57 in) long, green and thinly pubescent above at first, later glabrous, and densely pubescent below and on the leaf margin, with pale grey hairs. The flowers are produced in corymbs of one to four (occasionally up to seven) together in mid spring, each flower 3 millimetres (0.12 in) diameter, with five white to pale pink petals. The fruit is a dark red pome 6–8 millimetres (0.24–0.31 in) diameter, containing two or three seeds. It occurs on limestone soils, at altitudes of up to 2,800 metres (9,200 ft) altitude.
Euroopantuhkapensas (Cotoneaster integerrimus) on ruusukasvien (Rosaceae) heimoon kuuluva pensas. Se kasvaa noin kaksi metriä korkeaksi. Lehdet ovat päältä himmeän tummanvihreät, alta valkoisen nukan peitossa. Se on nopeakasvuinen ja harittavaoksainen pensas.[1] Sitä käytetään koristepensaana Etelä- ja Keski-Suomessa, ja se pärjää melko kuivillakin kasvupaikoilla.[2] Kasvi marjoineen on myrkyllinen.
Euroopantuhkapensas (Cotoneaster integerrimus) on ruusukasvien (Rosaceae) heimoon kuuluva pensas. Se kasvaa noin kaksi metriä korkeaksi. Lehdet ovat päältä himmeän tummanvihreät, alta valkoisen nukan peitossa. Se on nopeakasvuinen ja harittavaoksainen pensas. Sitä käytetään koristepensaana Etelä- ja Keski-Suomessa, ja se pärjää melko kuivillakin kasvupaikoilla. Kasvi marjoineen on myrkyllinen.
Cotonéaster commun
Cotoneaster integerrimus, le Cotonéaster sauvage d'Europe, Cotonéaster à petites feuilles[1] ou Cotonéaster commun est une des nombreuses espèces du genre Cotoneaster (famille des Rosaceae).
Décrite par Friedrich Kasimir Medikus en 1793, cette espèce est considérée comme vulnérable ou menacée dans de nombreuses régions d'Europe occidentale.
Le nom de genre « Cotoneaster » provient du grec kydonion ou du latin cotoneus qui signifie « coing » et du suffixe latin -aster qui signifie « qui ressemble à ». L'épithète spécifique integerrimus dérive du latin integer « non touché », superlatif integerrimus « entier »[2].
Habitat : sols calcaires, de clairières, lisières forestières, jusqu'à 2 800 m d'altitude.
Origine : cette espèce serait originaire d'Europe centrale et orientale mais aussi du sud-ouest de l'Asie. On la trouve aujourd'hui à l'état sauvage dans le sud de la Belgique, l'est de la France jusqu'au sud de Italie, et plus à l'est des Balkans au nord de la Turquie, en passant par l'Allemagne, la Crimée, le Caucase et jusqu'au nord de l'Iran. Des cotonéasters en Espagne peuvent également appartenir à cette espèce.
Génétique : autrefois, certains cotonéasters du Pays de Galles étaient classés dans cette espèce, mais ils sont désormais renommés Cotoneaster cambricus. Ceux qui poussent en Scandinavie sont eux maintenant considérés comme Cotoneaster scandinavicus. Ils diffèrent en effet du cotoneaster interregimus par des profils génétiques différents et des caractères différents du feuillage et des fruits[3].
Cet arbrisseau sauvage atteint généralement 1 m de hauteur, parfois plus.
Les feuilles, caduques, sont alternes, de formes ovales à presque rondes (suborbiculaire) plus pointues sur les longues pousses, et mesurent de 1 à 4 cm de long. Elles sont vertes et finement pubescentes sur le dessus dans un premier temps, puis glabres sur le dessus et densément pubescentes sur le dessous et le dessus avec des poils gris pâle ou argentés sur le pourtour.
Les fleurs sont petites (5-8 mm de diamètre), blanches teintées de rose, elles apparaissent en grappes penchées de 2-3 au printemps. Elles produisent des fruits rouge foncé évoquant de petites pommes qui seraient ovales et aplaties sur leur face inférieure. Le fruit contient deux à trois pépins de 6-8 mm de diamètre.
Les pousses conduisent à la formation soit pour les plus grandes (10-40 cm) de branches, soit pour les plus petites (0,5-5 cm) de fleurs[4].
Les cotonéasters sauvages n'ayant pas de valeur commerciale particulière reculent face à l'artificialisation des milieux. Les espèces horticoles plantées dans les haies et jardins, sélectionnées pour leurs fruits plus décoratifs sont d'origine exotique.
Cotonéaster commun
Cotoneaster integerrimus, le Cotonéaster sauvage d'Europe, Cotonéaster à petites feuilles ou Cotonéaster commun est une des nombreuses espèces du genre Cotoneaster (famille des Rosaceae).
Décrite par Friedrich Kasimir Medikus en 1793, cette espèce est considérée comme vulnérable ou menacée dans de nombreuses régions d'Europe occidentale.
Obična dunjarica (grusenica, lat. Cotoneaster integerrimus) vrsta je iz roda dunjarica ili mušmulica (Cotoneaster), porodice Rosaceae. Prirodni areal joj je Europa i jugozapadna Azija. Plodovi su jestivi. Koristi se u hortikulturi, kao i brojne druge vrste ovog roda.
Listopadni grm visine do 2 metra. Listovi jajasti. Cvjetovi bijeli, s 5 latica. Plod crven, gloginjama sličan.
Obična dunjarica (grusenica, lat. Cotoneaster integerrimus) vrsta je iz roda dunjarica ili mušmulica (Cotoneaster), porodice Rosaceae. Prirodni areal joj je Europa i jugozapadna Azija. Plodovi su jestivi. Koristi se u hortikulturi, kao i brojne druge vrste ovog roda.
Prawy kisalnik (Cotoneaster integerrimus) je kerk ze swójby róžowych rostlinow (Rosaceae).
Prawy kisalnik je kerk, kotryž docpěwa wysokosć wot 0,3 hač 2 m.
Hałuzy njenjesu ćernje.
Łopjena su owalne, na hornim boku nahe, na delnim boku husto šěropjelsćojte a docpěwaja dołhosć wot 1,5 hač 4 cm.
Kćěje wot apryla hač meje. W łopjenkowych rozporach po jednu hač po pjećoch stejace kćenja maja pjeć krónowych łopješkow a jich kćenjowe stołpiki a keluch su nimale nahe. Krónowe łopješka su swětłoróžojte a maja formu zwónčka. Keluškowe łopješka docpěwaja dołhosć wot 2 mm.
Jabłukowe płody su čerwjene, kulowate a nahe a docpěwaja šěrokosć wot 6 hač 8 mm.
Rosće w skalnych kerčinach, skalnych zwisach a kamjentnych suchich lěsach. Preferuje lětoćopłe, suche, bazowe a zwjetša wapnate kamjentne a skalne pódy.
Prawy kisalnik (Cotoneaster integerrimus) je kerk ze swójby róžowych rostlinow (Rosaceae).
De wilde dwergmispel (Cotoneaster integerrimus, synoniem: Cotoneaster cotoneaster) is een overblijvende, bladverliezende struik uit de rozenfamilie (Rosaceae). De soort staat op de Nederlandse Rode Lijst van planten als zeer zeldzaam en stabiel of toegenomen. De soort komt van nature voor in Midden- en Zuid-Europa. Het aantal chromosomen is 2n = 68.
De struik wordt 50 - 200 cm hoog en heeft onregelmatig verspreide, vrij bochtige, bruine tot grijsbruine takken. De jonge takken zijn behaard. De verspreid staande, bijna ronde tot eironde bladeren zijn 2 - 5 cm lang en 1,3 - 2,5 cm breed, hebben een stompe tot spitse top en ingezonken nerven. Aan langere takken zijn de bladeren minder rond. Aan de onderkant zijn de bladeren grijsviltig behaard. De bladsteel is 2 - 5 cm lang en viltig behaard. De steunblaadjes zijn lancetvormig en fijn behaard.
De struik bloeit van april tot in juni met wit met roze, kortgesteelde, 6 -7 mm grote bloemen in knikkende schermen. De schutbladen zijn lancetvormig en fijn behaard. De bloemen staan met twee tot vier bij elkaar, maar soms zijn ze alleenstaand in het scherm. De bloem heeft vijf, rechtopstaande, 3 mm brede kroon- en vijf, 1 - 2 mm lange en 1 - 2 mm brede, driehoekig-ovale kelkbladen, die aan de buitenkant kaal zijn. De 15 - 20 meeldraden zijn roze. De bloembeker (hypanthium) is klokvormig en produceert nectar. Het vruchtbeginsel heeft twee of soms drie, vrijstaande stempels. De bestuiving gebeurt door wespen, meestal veldwespen, maar zelfbestuiving komt ook voor.
De hangende, bolronde, rode vrucht is een 5 - 8 mm brede, appelvormige pitvrucht met twee tot drie, 6-8 mm grote pitten. De vruchten rijpen in augustus en september. De verspreiding van de pitten vindt plaats door vogels, in het bijzonder door kraaien, en knaagdieren.
De struik komt voor op kalkrijke grond.
Zie de categorie Cotoneaster integerrimus van Wikimedia Commons voor mediabestanden over dit onderwerp. De wilde dwergmispel (Cotoneaster integerrimus, synoniem: Cotoneaster cotoneaster) is een overblijvende, bladverliezende struik uit de rozenfamilie (Rosaceae). De soort staat op de Nederlandse Rode Lijst van planten als zeer zeldzaam en stabiel of toegenomen. De soort komt van nature voor in Midden- en Zuid-Europa. Het aantal chromosomen is 2n = 68.
De struik wordt 50 - 200 cm hoog en heeft onregelmatig verspreide, vrij bochtige, bruine tot grijsbruine takken. De jonge takken zijn behaard. De verspreid staande, bijna ronde tot eironde bladeren zijn 2 - 5 cm lang en 1,3 - 2,5 cm breed, hebben een stompe tot spitse top en ingezonken nerven. Aan langere takken zijn de bladeren minder rond. Aan de onderkant zijn de bladeren grijsviltig behaard. De bladsteel is 2 - 5 cm lang en viltig behaard. De steunblaadjes zijn lancetvormig en fijn behaard.
De struik bloeit van april tot in juni met wit met roze, kortgesteelde, 6 -7 mm grote bloemen in knikkende schermen. De schutbladen zijn lancetvormig en fijn behaard. De bloemen staan met twee tot vier bij elkaar, maar soms zijn ze alleenstaand in het scherm. De bloem heeft vijf, rechtopstaande, 3 mm brede kroon- en vijf, 1 - 2 mm lange en 1 - 2 mm brede, driehoekig-ovale kelkbladen, die aan de buitenkant kaal zijn. De 15 - 20 meeldraden zijn roze. De bloembeker (hypanthium) is klokvormig en produceert nectar. Het vruchtbeginsel heeft twee of soms drie, vrijstaande stempels. De bestuiving gebeurt door wespen, meestal veldwespen, maar zelfbestuiving komt ook voor.
De hangende, bolronde, rode vrucht is een 5 - 8 mm brede, appelvormige pitvrucht met twee tot drie, 6-8 mm grote pitten. De vruchten rijpen in augustus en september. De verspreiding van de pitten vindt plaats door vogels, in het bijzonder door kraaien, en knaagdieren.
De struik komt voor op kalkrijke grond.
Dvergmispel (Cotoneaster integerrimus) er en løvfellende busk i rosefamilien.
Den har en opprett vekst og er som regel omtrent én meter høy, men kan bli høyere. Barken er brunrød, og årsskuddene er dunhårede. Bladene er avrundede til ovale med grå dun på undersiden. Blomstene sitter 2–3 sammen i nikkende kvaster. Kronbladene er hvite med rosatone. Fruktene er røde, runde og 6–7 mm. Arten vokser i tørre berg og ur, som regel på kalkgrunn.[1][2]
Dvergmispel vokser i store deler av Europa, samt i Anatolia, Transkaukasia og Nord-Iran. I det meste av utbredelsesområdet er den en fjellplante som mangler i lavlandet, og arten finnes ikke i slettelandskapene i Mellom- og Øst-Europa. I Danmark finnes den bare på Bornholm. I Norge er den ganske vanlig nordover til Velfjord i Nordland, men den er stort sett begrenset til sør- eller vestvendte stup og rasmarker. I Jotunheimen vokser den opp til 1400 moh.[2][3]
Noen botanikere har foreslått å splitte denne arten. Den lille bestanden i Wales er blitt kalt Cotoneaster cambricus, buskene i Pyreneene C. pyrenaicus og de skandinaviske og baltiske plantene C. scandinavicus. Dickoré & Kasperek (2010) mener at alle disse populasjonene skal samles under navnet Cotoneaster integerrimus.[4]
Dvergmispel (Cotoneaster integerrimus) er en løvfellende busk i rosefamilien.
Den har en opprett vekst og er som regel omtrent én meter høy, men kan bli høyere. Barken er brunrød, og årsskuddene er dunhårede. Bladene er avrundede til ovale med grå dun på undersiden. Blomstene sitter 2–3 sammen i nikkende kvaster. Kronbladene er hvite med rosatone. Fruktene er røde, runde og 6–7 mm. Arten vokser i tørre berg og ur, som regel på kalkgrunn.
Dvergmispel vokser i store deler av Europa, samt i Anatolia, Transkaukasia og Nord-Iran. I det meste av utbredelsesområdet er den en fjellplante som mangler i lavlandet, og arten finnes ikke i slettelandskapene i Mellom- og Øst-Europa. I Danmark finnes den bare på Bornholm. I Norge er den ganske vanlig nordover til Velfjord i Nordland, men den er stort sett begrenset til sør- eller vestvendte stup og rasmarker. I Jotunheimen vokser den opp til 1400 moh.
Noen botanikere har foreslått å splitte denne arten. Den lille bestanden i Wales er blitt kalt Cotoneaster cambricus, buskene i Pyreneene C. pyrenaicus og de skandinaviske og baltiske plantene C. scandinavicus. Dickoré & Kasperek (2010) mener at alle disse populasjonene skal samles under navnet Cotoneaster integerrimus.
Irga zwyczajna, irga pospolita (Cotoneaster integerrimus Medik) – gatunek krzewu z rodziny różowatych. Rodzime obszary jego występowania to Azja i Europa[2]. W Polsce występuje w stanie dzikim głównie na południu: Sudety, Karpaty, Wyżyna Małopolska. W wielu krajach, również w Polsce jest uprawiany jako roślina ozdobna.
Nanofanerofit. Gatunek ciepłolubny, górski, interglacjalny, odporny na mróz i suszę, niezbyt wymagający. Występuje często w reglach na wapieniu od regla dolnego po kosodrzewinę, zwłaszcza nad potokami. Lubi stanowiska kamieniste, słoneczne o glebach, przepuszczalnych ubogich, lekkich, zasobnych w próchnicę. W klasyfikacji zbiorowisk roślinnych, gatunek charakterystyczny dla związku Berberidion[3]. Kwitnie od maja do lipca.
Irga zwyczajna, irga pospolita (Cotoneaster integerrimus Medik) – gatunek krzewu z rodziny różowatych. Rodzime obszary jego występowania to Azja i Europa. W Polsce występuje w stanie dzikim głównie na południu: Sudety, Karpaty, Wyżyna Małopolska. W wielu krajach, również w Polsce jest uprawiany jako roślina ozdobna.
Rött oxbär (Cotoneaster integerrimus) är en växtart i familjen rosväxter.
Wikimedia Commons har media som rör Rött oxbär.
Rött oxbär (Cotoneaster integerrimus) är en växtart i familjen rosväxter.
Cotoneaster integerrimus là loài thực vật có hoa trong họ Hoa hồng. Loài này được Medik. mô tả khoa học đầu tiên năm 1793.[1]
.jpg)
Cotoneaster integerrimus là loài thực vật có hoa trong họ Hoa hồng. Loài này được Medik. mô tả khoa học đầu tiên năm 1793.
Cotoneaster integerrimus Medik., 1793, nom. nov.
Кизи́льник цельнокра́йный (лат. Cotoneáster integérrimus) — кустарник родом из Европы, вид рода Кизильник семейства Розовые (Rosaceae). Типовой вид рода.
Листопадный ветвистый кустарник с прямостоячими стеблями до 2 м высотой. Молодые побеги покрыты прижатым опушением, затем становятся голыми.
Листья широкояйцевидные до округлых, 2—5 см длиной и 0,5—3 см шириной, с тупой или острой вершиной, а округлым основанием, с верхней стороны обычно голые, тёмно-зелёные, матовые, с нижней стороны — покрытые беловатым или сероватым войлочным опушением. Черешки не более 4 мм длиной, опушённые.
Цветки обычно по 2, реже одиночные или по 3—4 м щитковидных кистях, розоватые. Цветоножки опушённые. Чашечка с голой трубкой, чашелистики закруглённые. Тычинки в числе 20, пестики — по 3—4 на цветок.
Плоды широкояйцевидные до почти шаровидных, ярко-красные, с 2—4 волосистыми на конце косточками.
Широко распространён в Западной Европе, а также на Карпатах, в Крыму, на Кавказе.
Введён в культуру в 1656 году. Декоративный светолюбивый зимостойкий и засухоустойчивый кустарник, широко культивируемый в Европе. Может использоваться для озеленения, в лесозащитных полосах.
Вид был впервые действительно описан великим шведским систематиком Карлом Линнеем в 1-м томе Species plantarum 1753 года.
Кизи́льник цельнокра́йный (лат. Cotoneáster integérrimus) — кустарник родом из Европы, вид рода Кизильник семейства Розовые (Rosaceae). Типовой вид рода.
全缘栒子（学名：Cotoneaster integerrimus），又名全缘栒子木（东北木本植物图志），是蔷薇科栒子属的植物。分布在亚洲、朝鲜、欧洲以及中国大陆的内蒙古、新疆、河北等地，生长于海拔2,500米的地区，多生于生石砾坡地和白桦林内，是栒子属的模式种。[1]
这是一篇與植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 
._-_Budapest.JPG)
