Ctenolabrus rupestris és una espècie de peix de la família dels làbrids i de l'ordre dels perciformes.[3]
Els mascles poden assolir els 18 cm de longitud total.[4]
Es troba des de Noruega fins al Marroc, incloent-hi la Mar Mediterrània i la Mar Negra.[4]
Ctenolabrus rupestris és una espècie de peix de la família dels làbrids i de l'ordre dels perciformes.
Pysgodyn sy'n byw yn y môr ac sy'n perthyn i deulu'r Labridae ydy'r gwrachen Fair sy'n enw benywaidd; lluosog: gwrachod Mair (Lladin: Ctenolabrus rupestris; Saesneg: Goldsinny wrasse).
Mae ei diriogaeth yn cynnwys Ewrop, Affrica, Môr y Gogledd, y Môr Du, y Môr Canoldir, Cefnfor yr Iwerydd ac arfordir Cymru.
Ar restr yr Undeb Rhyngwladol dros Gadwraeth Natur (UICN), caiff y rhywogaeth hon ei rhoi yn y dosbarth 'Lleiaf o Bryder' o ran niferoedd, bygythiad a chadwraeth.[1]
Pysgodyn sy'n byw yn y môr ac sy'n perthyn i deulu'r Labridae ydy'r gwrachen Fair sy'n enw benywaidd; lluosog: gwrachod Mair (Lladin: Ctenolabrus rupestris; Saesneg: Goldsinny wrasse).
Mae ei diriogaeth yn cynnwys Ewrop, Affrica, Môr y Gogledd, y Môr Du, y Môr Canoldir, Cefnfor yr Iwerydd ac arfordir Cymru.
Ar restr yr Undeb Rhyngwladol dros Gadwraeth Natur (UICN), caiff y rhywogaeth hon ei rhoi yn y dosbarth 'Lleiaf o Bryder' o ran niferoedd, bygythiad a chadwraeth.
Havkarusse (Ctenolabrus rupestris) er en havlevende fisk hørende til læbefiskfamilien. Det er en almindelig fisk på lavt vand, langs Vesteuropas kyster og i Middelhavet. I Danmark er den vidt udbredt, fra Nordsøen og ind gennem Kattegat til det vestlige af Østersøen. Fisken er ret stedfast idet hannerne forsvarer små territorier, hvor hunnerne lægger deres æg. Den kan af og til ses i småflokke.
Havkarusse er ikke som man måske skulle tro, i familie med Karussen, der er en karpefisk.
Havkarusse er kendetegnet som en lille tætbygget gulbrun fisk op til 15-18 cm lang, men gerne noget mindre. Den har ret store øjne, tykke læber og tykke kinder. Ret lang rygfinne, der begynder et godt stykke bagved hovedet. Den er let kendelig på den sorte plet forrest i rygfinnen og en tilsvarende sort plet på oversiden af haleroden. Pletten forrest i rygfinnen ses almindeligvis ikke, hvis man observerer fisken under vandet, da den forreste del af rygfinnen oftest er lagt ned. Den rejses kun i tilfælde af ophidselse og stridigheder.
Farven på Havkarusse kan variere fra rødbrun til gråbrun. Nogle individer kan have lidt vage grålige tværstriber. Der er somme tider en gylden øjenbryn-stribe som går fra snuden over øjet til gællelåget.
Havkarusse kan under normale omstændigheder ikke forveksles med andre arter, men ind i mellem finder man individer af Savgylte (Symphodus melops), der godt kan ligne. Savgylte har også en sort plet på halen, men den sidder dog som regel midt på haleroden og ikke på oversiden.
Havkarusse er en rovfisk der lever af alle mulige smådyr, men især krebsdyr.
Havkarusse foretrækker områder med en ret tæt algebevoksning og forekommer derfor ofte på lavt vand - helt ind til omkring 1 meters dybde. Om vinteren trækker den dog som regel ud på lidt dybere vand.
Havkarusse (Ctenolabrus rupestris) er en havlevende fisk hørende til læbefiskfamilien. Det er en almindelig fisk på lavt vand, langs Vesteuropas kyster og i Middelhavet. I Danmark er den vidt udbredt, fra Nordsøen og ind gennem Kattegat til det vestlige af Østersøen. Fisken er ret stedfast idet hannerne forsvarer små territorier, hvor hunnerne lægger deres æg. Den kan af og til ses i småflokke.
Havkarusse er ikke som man måske skulle tro, i familie med Karussen, der er en karpefisk.
Der Klippenbarsch (Ctenolabrus rupestris) ist eine Art der Lippfische, die im Nordostatlantik, der Nord- und Ostsee sowie dem Mittelmeer und dem Schwarzen Meer anzutreffen ist. In Lachsfarmen wird der Fisch als Putzerfisch eingesetzt.[1]
Der Klippenbarsch hat einen seitlich abgeflachten, länglichen und schlanken Körper und erreicht eine Körperlänge bis maximal 18 Zentimetern. Der spitze Kopf besitzt ein endständiges Maul. Der Hinterrand der Vorkiemendeckel ist mit kleinen, spitzen Dornen besetzt. Rücken und Flanken sind braun bis rötlich gefärbt und durch dunkle Punktreihen gezeichnet, die Färbung der Bauchseite ist hell. Am Vorderende der Rückenflosse und dem oberen Schwanzansatz besitzen die Fische jeweils einen dunklen Fleck.
Die ungeteilte Rückenflosse besitzt 16 bis 17 harte Flossenstrahlen und danach 8 bis 10 weiche, die Afterflosse 3 harte und 7 bis 8 weiche Flossenstrahlen. Die Bauchflossen sind brustständig, die Brustflosse besitzt 15 Strahlen. Insgesamt liegen 35 bis 39 Schuppen entlang der Seitenlinie.[2]
Der Klippenbarsch ist vom nordöstlichen Atlantik von Norwegen, Großbritannien sowie der der Nord- und Ostsee bis nach Nordafrika sowie im Mittelmeer und dem Schwarzen Meer anzutreffen.[2][1]
Die Fische leben im Bereich küstennaher algenbewachsener Felsen wie dem Helgoländer Felswatt oder Tang- und Seegraswiesen in Tiefen von bis zu 20 Metern, ältere Tiere auch bis 50 Meter. Sie ernähren sich vor allem von Moostierchen, Krebstieren und Weichtieren.[2][1]
Die Fortpflanzungszeit der Fische reicht vom Juli bis zum August im nördlichsten Teil des Verbreitungsgebietes, von April bis August in der Nordsee und von Januar bis Juli im Mittelmeer. Zu dieser Zeit werden die Männchen revierbildend, die etwa 1 Millimeter großen Eier werden ins Freiwasser abgegeben und entwickeln sich ebenso wie die schlüpfenden Fischlarven im Pelagial. Die Geschlechtsreife erreichen die Fische nach etwa 2 Jahren mit einer Länge von etwa 8 Zentimetern, das Höchstalter liegt bei etwa 8 Jahren.[2]
Der Klippenbarsch (Ctenolabrus rupestris) ist eine Art der Lippfische, die im Nordostatlantik, der Nord- und Ostsee sowie dem Mittelmeer und dem Schwarzen Meer anzutreffen ist. In Lachsfarmen wird der Fisch als Putzerfisch eingesetzt.
The goldsinny wrasse (Ctenolabrus rupestris) is a species of ray-finned fish, a wrasse from the family Labridae which is native to the eastern Atlantic Ocean and associated seas. This species is the only known member of its genus.[2]
The goldsinny wrasse can reach a total length of 18 cm (7.1 in),[3] though most do not exceed 12 cm (4.7 in).[2] Its coloration is brown, greenish or orange-red and there are two noticeable dark spots which readily identify it from other eastern Atlantic wrasses, one on the dorsal fin and one situated on the caudal peduncle immediately in front of the caudal fin. It has a slender body with a small, pointed head and large eyes. The large, fleshy lipped mouth is equipped with two rows of small teeth in each jaw.[3][4][2]
The goldsinny wrasse is found in the eastern Atlantic Ocean from Norway south as far as Morocco. It is also found throughout the western and central Mediterranean Sea as far as Antalya in Turkey, but it is absent from the far eastern Mediterranean. It extends through the Sea of Marmara into the Black Sea.[1]
The goldsinny wrasse is normally found in areas dominated by rock or by boulders and requires there to be many crevices for it to hide in. It is most frequently recorded at depths of between 10–50 metres (33–164 ft) but it is infrequently recorded in rockpools near the low water mark.[4] Their diet consists of bryozoan, small crustaceans and molluscs.[1] it is often associated with beds of algae and eelgrass.[3] These wrasses attain maturity at two years of age, with the life span being up to eight years, and they do not display sexual dimorphism. spawning takes place from the winter into summer. When breeding the males defend territories. Spawning happens in mid water and when the pelagic eggs hatch the larvae are planktonic.[1]
The goldsinny wrasse is fond of sea lice and has been used to clean salmon in commercial farms[2] together with the Ballan wrasse. Both these wrasses are not easy to retain in the salmon farms, as they escape through the nets, being significantly smaller than the salmon. This species is caught as a food fish by local indigenous peoples and is popular as a game fish.[2] It is also a popular fish for display in public aquaria.[2]
The goldsinny wrasse (Ctenolabrus rupestris) is a species of ray-finned fish, a wrasse from the family Labridae which is native to the eastern Atlantic Ocean and associated seas. This species is the only known member of its genus.
Ctenolabrus rupestris, comúnmente conocido como tabernero, es una especie de peces de la familia Labridae en el orden de los Perciformes.
Los machos pueden llegar alcanzar los 18 cm de longitud total.[1]
Se encuentra desde Noruega hasta el Marruecos, incluyendo el Mar Mediterráneo y el Mar Negro.
Ctenolabrus rupestris, comúnmente conocido como tabernero, es una especie de peces de la familia Labridae en el orden de los Perciformes.
Gailegoa (Ctenolabrus rupestris) labridoen familiako ur gaziko arraina da, ekialdeko Ozeano Atlantikoan, Itsaso Beltzan eta Mediterraneo itsasoan bizi dena[1].
15 cm inguru luze den itsas arraina hau karraspio izenaz ere ezaguna da. Egitura liraineko arraina da, kolorez arre-gorrixka. Alboetan hamar zerrenda tantadun izaten ditu, eta isatsa baino aurreraxeago, gainaldean, orban ilun bat. Oskoldunak eta harrak janez elikatu ohi da. Algak diren uretan oso zabaldua dago: Itsaso Baltikoan izan ezik, ia Europako itsasertz guztietan bizi da, baita Itsaso Beltzean eta Turkiako itsasertzetan ere. Urpean bizi izaten da, ur azaletik 6-10 m bitartean.[2]
Gailegoa (Ctenolabrus rupestris) labridoen familiako ur gaziko arraina da, ekialdeko Ozeano Atlantikoan, Itsaso Beltzan eta Mediterraneo itsasoan bizi dena.
15 cm inguru luze den itsas arraina hau karraspio izenaz ere ezaguna da. Egitura liraineko arraina da, kolorez arre-gorrixka. Alboetan hamar zerrenda tantadun izaten ditu, eta isatsa baino aurreraxeago, gainaldean, orban ilun bat. Oskoldunak eta harrak janez elikatu ohi da. Algak diren uretan oso zabaldua dago: Itsaso Baltikoan izan ezik, ia Europako itsasertz guztietan bizi da, baita Itsaso Beltzean eta Turkiako itsasertzetan ere. Urpean bizi izaten da, ur azaletik 6-10 m bitartean.
Kivihuulikala (Ctenolabrus rupestris) on huulikalojen heimoon kuuluvan sukunsa (Ctenolabrus) ainoa laji. Sitä esiintyy itäisellä Atlantilla, Välimerellä ja Mustallamerellä. Laji viihtyy rehevillä kallioisilla riutoilla yleensä noin 20–50 metrin syvyydessä, joissakin tapauksissa jopa vain 1 metrissä.[2]
Kivihuulikalan joidenkin yksilöiden tiedetään kasvaneen kokonaispituudeltaan 18-senttimetrisiksi. Lajin luontainen pituus on kuitenkin noin 11 senttimetriä.[2] Kalan on väriltään selkäpuolelta punertavanruskea ja vatsasta vaaleampi. Pyrstöevän alkupäässä on musta täplä; myös selkäevän alussa on musta täplä, joka kuitenkin yleensä on heikosti erottuva.
Kaupalliset kalankasvattamot hyödyntävät kivihuulikalan ja sen sukulaislajin viherhuulikalan mieltymystä loisten syömiseen muiden kalojen päältä myyntiin tarkoitetun lohen puhdistamiseksi [2]. Huulikalat pääsevät kuitenkin usein karkaamaan läpi kasvattamoiden verkkoaitojen, koska ne ovat lohta huomattavasti pienempikokoisia.
Monet alkuperäiskansat käyttävät kivihuulikalaa ravintonaan. Länsimaissa se on suosittu sekä julkisten akvaarioiden asukkina [2] että virkistyskalastuksen kohteena.[2]
Kivihuulikala (Ctenolabrus rupestris) on huulikalojen heimoon kuuluvan sukunsa (Ctenolabrus) ainoa laji. Sitä esiintyy itäisellä Atlantilla, Välimerellä ja Mustallamerellä. Laji viihtyy rehevillä kallioisilla riutoilla yleensä noin 20–50 metrin syvyydessä, joissakin tapauksissa jopa vain 1 metrissä.
Ctenolabrus rupestris
Le cténolabre, Ctenolabrus rupestris, est une espèce de poissons marins appartenant à la famille des Labridae. C'est la seule espèce de son genre Ctenolabrus (monotypique).
Le cténolabre est présent dans l'Atlantique est, de la Norvège au Maroc. On peut aussi le trouver en Méditerranée. Il vit exclusivement dans les secteurs rocheux, ou les herbiers, dans la zone côtière (1–50 m).
Le cténolabre présente de très nombreuses similitudes avec les autres labridés. Cependant, il est aisément reconnaissable à la présence de deux ocelles noirs, le premier à la naissance antérieure de la nageoire dorsale, le second sur le dessus du pédoncule caudal. Il dépasse rarement une quinzaine de centimètres.
Le cténolabre se nourrit de bryozoaires, de crustacés, et de petits mollusques.
La reproduction a lieu en été, et la ponte a lieu sur un territoire que le mâle défend.
Ce taxon admet comme synonyme :
Ctenolabrus rupestris
Le cténolabre, Ctenolabrus rupestris, est une espèce de poissons marins appartenant à la famille des Labridae. C'est la seule espèce de son genre Ctenolabrus (monotypique).
Il tordo dorato (Ctenolabrus rupestris Linnaeus, 1758) è un pesce di mare appartenente alla famiglia Labridae, unico appartenente al genere Ctenolabrus.
È un labride piuttosto settentrionale dato che popola l'Oceano Atlantico tra la Norvegia ed il Marocco oltre che il mar Mediterraneo (dove non è comune) ed il mar Nero.
Abita fondi rocciosi ed a posidonieto tra 10 e 70 metri, i giovani in acque più basse e gli adulti in profondità.
Molto simile al Genere Symphodus da cui si riconosce per la livrea che è in genere bruno dorata sul dorso (talvolta verde negli individui di prateria) e bianco madreperlaceo sul ventre con una linea scura che parte dalla bocca ed attraversa l'occhio arrivando nei pressi dell'opercolo branchiale e una serie di linee orizzontali brune sui fianchi. C'è una vistosa macchia scura nella parte superiore del peduncolo caudale e, spesso, un'altra all'inizio della pinna dorsale.
Può raggiungere i 20 cm.
Avviene in primavera. Le uova e le larve sono pelagiche.
Abbocca alle lenze e si trova nel pescato dei tramagli ma le sue carni non sono pregiate e vanno bene solo per le zuppe di pesce.
Il tordo dorato (Ctenolabrus rupestris Linnaeus, 1758) è un pesce di mare appartenente alla famiglia Labridae, unico appartenente al genere Ctenolabrus.
De kliplipvis (Ctenolabrus rupestris) is de enige soort (monotypisch) uit het geslacht Ctenolabrus uit de familie van de lipvissen (Labridae) die behoort tot de orde van baarsachtigen (Perciformes). De volwassen vis is gemiddeld 11 cm en kan een lengte bereiken van 18 cm. De hoogst geregistreerde leeftijd is 8 jaar.
De kliplipvis is overwegend bruin gekleurd, met oranje en groen. Er zit een duidelijke zwarte vlek aan het begin van de rugvin op de voorste stekels en aan de bovenkant van de staartwortel. De rugvin heeft 16 tot 19 stekels en daarachter 7 tot 10 vinstralen. De aarsvin heeft drie stekels en 6 tot 9 vinstralen. Het is een betrekkelijk slanke lipvis.[2]
Het is een zoutwatervis die hoofdzakelijk leeft in het oosten van de Atlantische Oceaan aan de rotsige kusten van Marokko tot in Noorwegen. Daarnaast komt de kliplipvis voor in de Middellandse Zee. Ze leven in met wieren begroeide kusten op een diept van 1 tot 50 m onder het wateroppervlak.
Deze vis is zeer zeldzaam aan de kusten van de Lage Landen.[2] Voor de zeehengelaar is de vis door zijn geringe formaat niet erg interessant. De kliplipvis kan worden bezichtigd in sommige openbare aquaria.
De kliplipvis (Ctenolabrus rupestris) is de enige soort (monotypisch) uit het geslacht Ctenolabrus uit de familie van de lipvissen (Labridae) die behoort tot de orde van baarsachtigen (Perciformes). De volwassen vis is gemiddeld 11 cm en kan een lengte bereiken van 18 cm. De hoogst geregistreerde leeftijd is 8 jaar.
Ein bergnebb, ei bergnebbe eller ei stinte (Ctenolabrus rupestris) er den minste lippefisken i norske farvatn. Han er vanleg frå vestkysten av Sverige langs norskekysten nordover til Nord-Trøndelag, og sørover til Marokko. Bergnebben er oransje og har ein karakteristisk prikk ved halerota. Normal storleik er 10-12 cm, men individ opp til 18 cm er observert.
Bergnebb vert brukt til å fjerna lus av laks i oppdrettsanlegg. For at dei skal vera til dette føremålet, må munnen vera uskadd, og dei må difor fangast med teiner e.l., ikkje med krok.
Ein bergnebb, ei bergnebbe eller ei stinte (Ctenolabrus rupestris) er den minste lippefisken i norske farvatn. Han er vanleg frå vestkysten av Sverige langs norskekysten nordover til Nord-Trøndelag, og sørover til Marokko. Bergnebben er oransje og har ein karakteristisk prikk ved halerota. Normal storleik er 10-12 cm, men individ opp til 18 cm er observert.
Bergnebb vert brukt til å fjerna lus av laks i oppdrettsanlegg. For at dei skal vera til dette føremålet, må munnen vera uskadd, og dei må difor fangast med teiner e.l., ikkje med krok.
Denne biologiartikkelen er ei spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å utvide han.Bergnebb er den minste av leppefiskene. Den er vanlig fra vestkysten av Sverige, langs norskekysten nord til Nord-Trøndelag og sørover til Marokko. Den er oransje i farge, og har en karakteristisk prikk ved halerota. Normal størrelse er 10-12 cm.
Bergnebb har vært brukt til å fjerne lus fra laks i oppdrettsanlegg. For at de skal brukes til dette formålet, må munnen være uskadd, og de må derfor fanges med teiner eller lignende, ikke med krok. På Lista og området omkring kalles bergnebb for strikjette. Andre lokale navn er råte (herunder gandaråta og lapparåta), harjåd og berse.[1]
Sportsfiskerekorden i Norge 126 g, og ble tatt i Bergen (2006).[2]
Bergnebb er den minste av leppefiskene. Den er vanlig fra vestkysten av Sverige, langs norskekysten nord til Nord-Trøndelag og sørover til Marokko. Den er oransje i farge, og har en karakteristisk prikk ved halerota. Normal størrelse er 10-12 cm.
Bergnebb har vært brukt til å fjerne lus fra laks i oppdrettsanlegg. For at de skal brukes til dette formålet, må munnen være uskadd, og de må derfor fanges med teiner eller lignende, ikke med krok. På Lista og området omkring kalles bergnebb for strikjette. Andre lokale navn er råte (herunder gandaråta og lapparåta), harjåd og berse.
Sportsfiskerekorden i Norge 126 g, og ble tatt i Bergen (2006).
Wargacz skalik[3], skalik[4] (Ctenolabrus rupestris) - gatunek ryby z rodziny wargaczowatych (Labridae), jedyny przedstawiciel rodzaju Ctenolabrus Valenciennes, 1839. Bywa hodowana w akwariach morskich.
Wzdłuż europejskich wybrzeży Oceanu Atlantyckiego, Morze Śródziemne i Morze Czarne.
Dorasta do 18 cm długości.
Wargacz skalik, skalik (Ctenolabrus rupestris) - gatunek ryby z rodziny wargaczowatych (Labridae), jedyny przedstawiciel rodzaju Ctenolabrus Valenciennes, 1839. Bywa hodowana w akwariach morskich.
Stensnultra (Ctenolabrus rupestris), en fiskart av familjen läppfiskar som finns längs västra Europas och Nordafrikas kuster. Arten blir upp till dryga 20 cm lång och livnär sig främst på små kräftdjur och maskar.
Stensnultran har en mer avlång kropp än de flesta snultror. Färgen är mycket varierande, men går vanligtvis i rött, brunt eller brungrått, oftast med hela eller främre partiet av buken ljusgrå.[2] Den har en svart fläck framtill på ryggfenan, och en annan vid stjärtrotens övre del. Vid parningstiden utvecklar hanen röda fläckar på främre delen av kroppen, och honan får mörka ränder på buken.[3] Längden är vanligtvis omkring 11 cm, men kan nå upp till 18 cm.[4]
Arten är en bottenfisk som lever på algbeväxta bottnar med klippor eller en blandning av sten och sand.[3] Vanligtvis går den ner till 20 meters djup, men i synnerhet äldre individer kan gå ner till 50 m. Födan består av bryozoa, kräftdjur och snäckor. Högsta kända ålder är 8 år.[4]
Stensnultran leker under sommaren då hanen hävdar ett revir. Äggen, som kläcks efter omkring en vecka, och de unga larverna är pelagiska. Könsmognaden inträffar vid ungefär 2 års ålder.[5]
Arten finns från mellersta Norge, längs Bohuslän in i Östersjön till Bornholm, Medelhavet och södra Svarta havet till Marocko. Arten leker i Sverige.[3]
Stensnultra (Ctenolabrus rupestris), en fiskart av familjen läppfiskar som finns längs västra Europas och Nordafrikas kuster. Arten blir upp till dryga 20 cm lång och livnär sig främst på små kräftdjur och maskar.
Поширений у Східній Атлантиці від Норвегії до Марокко, а також у Середземному і Чорному морі.
Сягає максимальної довжини 18,0 см, живе до 8 років. Морська рифова риба, живе на глибинах до 50 м.
Біля берегів України зустрічається дуже рідко, зазвичай поодинокими екземплярами. В Червоній книзі України має природохоронний статус «Рідкісний».
Ctenolabrus rupestris Linnaeus, 1758
Охранный статусГребенчатый губан[1] или красный губан[2] (лат. Ctenolabrus rupestris) — вид лучепёрых рыб семейства губановых. Единственный вид рода Ctenolabrus.
Распространён в восточной части Атлантического океана от Норвегии до Марокко, а также в западной части Балтийского моря, Средиземном, Эгейском и Мраморном морях. В Чёрном море встречается единично у берегов Крыма, Кавказа, Турции, Болгарии и Румынии[2].
Достигает максимальной длины 18 см, живёт до 8 лет[3].
Тело удлинённое, невысокое. Тело, голова (кроме рыла) и жаберные крышки покрыты некрупной циклоидной чешуёй. Рот небольшой, выдвижной. Губы толстые, мясистые с 5—7 складками. Жаберные тычинки короткие и толстые, на первой жаберной дуге их 14—18. Зубы на челюстях расположены в несколько рядов, первый из которых состоит из крупных клюковидных, а последующие — из мелких зубов. Боковая линия с 35—39 чешуйками, изгибается вниз за спинным плавником[2].
Окраска тела коричневая, зеленоватая или оранжево-красная. По бокам тела иногда видны несколько широких вертикальных полос. В верхней части хвостового стебля крупное чёрное пятно. В начале спинного плавника также большое чёрное пятно. Плавники красноватые[2].
Спинной плавник длинный с 16—19 колючими и 7—10 мягкими лучами. В анальном плавнике 3 колючих и 6—9 мягких лучей.
Морская рыба, обитает над каменистыми грунтами, заросшими растительностью, на глубине от 1 до 50 метров, но обычно не глубже 20 м. Питается мшанками, ракообразными и моллюсками.
Впервые созревает в возрасте двух лет. Нерестится в Северном море с апреля по август; в Средиземном море — с января по июль, а в Чёрном море — с мая по август. Нерест порционный, абсолютная плодовитость 14—21,5 тыс. икринок.
Икра сферической формы, пелагическая.
В Красной книге Украины имеет природоохранных статус «редкий».
Гребенчатый губан или красный губан (лат. Ctenolabrus rupestris) — вид лучепёрых рыб семейства губановых. Единственный вид рода Ctenolabrus.