الأسماء في صفحات التنقل
Der Bandfisch (Trachipterus arcticus) ist ein pelagisch lebender Meeresfisch, der im nördlichen Atlantik in Tiefen von 300 bis 600 Metern vorkommt. Er wurde an den Küsten Norwegens und Islands, bei Madeira und im westlichen Atlantik von New York bis zum südlichen Florida nachgewiesen. Ein einzelnes Tier wurde im westlichen Mittelmeer gefangen. Im Skagerrak und in der nördlichen Nordsee geraten sie gelegentlich in Fischernetze oder werden an der Küste angeschwemmt,[1] haben aber keine wirtschaftliche Bedeutung.
Der Bandfisch erreicht eine Maximallänge von drei Metern, geschlechtsreif wird er bei einer Länge von zwei Metern und einem Alter von etwa 14 Jahren. Sein Körper ist seitlich stark abgeflacht und wird mit zunehmendem Alter immer langgestreckter. Die Rückenflosse ist als Saum ausgebildet, der sich fast über den ganzen Körper erstreckt. Schwanz-, Brust- und Bauchflossen sind auffallend klein. Alle Flossen sind rot, der Körper ist silbrig, mit einigen dunklen Flecken oberhalb der Seitenlinie.
Der Bandfisch lebt pelagisch und ernährt sich von kleinen Fischen und von Kopffüßern. Eier, Larven und Jungfische sind ebenfalls pelagisch. Wahrscheinlich lebt der Bandfisch einzelgängerisch, es wurden jedoch auch größere Ansammlungen beobachtet, möglicherweise kommen sie zur Fortpflanzung oder als Fressschwärme zusammen.
Der Bandfisch (Trachipterus arcticus) ist ein pelagisch lebender Meeresfisch, der im nördlichen Atlantik in Tiefen von 300 bis 600 Metern vorkommt. Er wurde an den Küsten Norwegens und Islands, bei Madeira und im westlichen Atlantik von New York bis zum südlichen Florida nachgewiesen. Ein einzelnes Tier wurde im westlichen Mittelmeer gefangen. Im Skagerrak und in der nördlichen Nordsee geraten sie gelegentlich in Fischernetze oder werden an der Küste angeschwemmt, haben aber keine wirtschaftliche Bedeutung.
Trachipterus arcticus is a species of ribbonfish found predominantly in the North Atlantic Ocean, with one report from the Mediterranean Sea.[2] They are rarely encountered by humans due to their deep-sea habitat and the fact that they are of no commercial value. This species is commonly referred to as the dealfish to differentiate it from the nine other ribbonfish species in the family Trachipteridae.
Dealfish have a long, slender eel-like body. They are a bright silver in colour, often with faint black spots along the flanks and the pink dorsal fin runs the full length of the body. The tail is very small and the underside is free of pectoral or pelvic fins. The maximum size of this species is thought to be 8–9 feet in length, although they are typically around half of this size.[3]
Dealfish are mostly found in the North Atlantic Ocean from Norway and Iceland to Madeira Islands. They are also present in the North Sea and in the Mediterranean Sea (one record). They are also found off along the coast of the United States of America (which is also possibly a separate species).[2] Dealfish are generally found far out to sea and far away from land masses in waters of around 300 to 1000 metres deep. While they are found in deep water they do not live or feed on the seabed and instead live in the pelagic (mid-water) zone.[3] Dealfish are thought to feed predominately by hunting small fish and squid.[4]
The life cycle and behaviour of the dealfish is relatively poorly understood. They are thought to spend most of their life as a solitary creature, but form into large shoals/groups from time to time.[3] It is currently unknown whether this is done for feeding, spawning or some other purpose.[2] Dealfish are not recognised as a food fish anywhere in the world, and are of no interest at all to commercial fisheries, with any dealfish caught by commercial vessels usually being discarded at sea. Due to being a deep-water species dealfish are rarely encountered by humans.[3] However, dealfish do wash up on beaches from time to time, although it is unknown why this is the case.[5]
There is evidence that dealfish should be divided into two separate species, as dealfish found in the Northern and Western Atlantic show some genetic differences.[6]
Trachipterus arcticus is a species of ribbonfish found predominantly in the North Atlantic Ocean, with one report from the Mediterranean Sea. They are rarely encountered by humans due to their deep-sea habitat and the fact that they are of no commercial value. This species is commonly referred to as the dealfish to differentiate it from the nine other ribbonfish species in the family Trachipteridae.
Trachipterus arcticus Trachipterus generoko animalia da. Arrainen barruko Trachipteridae familian sailkatzen da.
Trachipterus arcticus Trachipterus generoko animalia da. Arrainen barruko Trachipteridae familian sailkatzen da.
Viikatekala (Trachipterus arcticus) on viikatekalojen heimoon kuuluva merikala, jonka levinneisyysalue on lähinnä Atlantin valtameri. Viikatekala on suurikokoinen, jopa kolmen metrin pituinen kalalaji. Laji saavuttaa sukukypsyyden noin 14 vuoden ikäisenä, 200 senttimetrin pituisena. Viikatekalan ravintoa ovat kalmarit ja pikkukalat. Laji elää lähinnä syvässä merivedessä 300–600 metrin syvyydessä. Viikatekalalla on pitkä kirkkaanpunainen selkäevä ja suhteellisen pieni pyrstö sekä kookkaat hopeanväriset silmät.[1][2]
Viikatekala (Trachipterus arcticus) on viikatekalojen heimoon kuuluva merikala, jonka levinneisyysalue on lähinnä Atlantin valtameri. Viikatekala on suurikokoinen, jopa kolmen metrin pituinen kalalaji. Laji saavuttaa sukukypsyyden noin 14 vuoden ikäisenä, 200 senttimetrin pituisena. Viikatekalan ravintoa ovat kalmarit ja pikkukalat. Laji elää lähinnä syvässä merivedessä 300–600 metrin syvyydessä. Viikatekalalla on pitkä kirkkaanpunainen selkäevä ja suhteellisen pieni pyrstö sekä kookkaat hopeanväriset silmät.
Vogmærin (fræðiheiti: Trachipterus arcticus) er ein af níu tegundum sem tilheyra vogmeyjarætt og er hún sú eina sem finnst iðulega nálægt Íslandsströndum.
Vogmærin er stundum nefnd vogmeri en nafn hennar er dregið af því hversu litrík og mjúk hún er og því kennd við mey. Í Grímsey var sú trú að ef Vogmærin ræki á land skyldi annað hvort flytja hana á haf út eða brenna með þeim hætti að reykinn legði á haf út. Ef til hvorugra þessara ráða yrði gripið mátti búast við skipskaða.
Útlit Vogmeyjarinnar er afar sérkennilegt og frábrugðið öðrum fiskum við strendur Íslands. Fiskar af vogmeyjarætt eru þekktir fyrir hversu langir og þunnvaxnir þeir eru. Vogmærin er yfirleitt 1,5- 3.5 m á lengd en hefur þó fundist allt að 6 metra löng. Augun eru stór og munnurinn sérstakur þar sem hann lengist fram í trjónu þegar hann er opnaður. Stirtlan og sporðurinn eru skærrauð ásamt löngum bakugganum sem gengur eftir endilöngu bakinu. Aðrir uggar eru annað hvort afar litlir eða ekki til staðar. Sporðurinn er líka rauður og vísar upp á við. Í kringum augun er hún svört og einnig ofan á höfði og hnakka. Fyrir ofan raufina og hryggjarliði má sjá stóran, kringlóttan, svartan blett en að öðru leyti er hún silfurgljáandi.
Fiskurinn lifir í Atlantshafinu, þá aðallega í Norður-Atlantshafinu, undan ströndum Noregs, umhverfis Bretlandseyjar og allt suður til Madeira.
Talið er að vogmærin sem finna má í Norður og Vestur-Atlantshafi séu erfðafræðilega mismunandi og því eigi að skipta henni í tvær aðskildar tegundir. Einnig finnst hún meðfram ströndum Bandaríkjanna sem gæti hugsanlega líka talist vera aðskilin tegund. Vogmærin hefur fundist allt í kringum Ísland, nema undan ströndum Norðausturlands og Austurlands. Þær reka stundum á land en oftast eru það stakir fiskar. Fyrir kemur þó að þær reki á land í torfum. Árið 2007 eru nokkur dæmi um að vogmeyjar ráku á land eða komu sem meðafli í veiðifæri skipa. Þrjátíu og fimm vogmeyjar fundust í Héðinsvík milli Reyðarár og Bakkahöfða, flestar illa farnar, hausinn oft dottinn af og hreistur farið. Sama ár fundust níu vogmeyjar reknar á fjöru á Skagaströnd og um haustið kom óvenju mikið af vogmeyjum á Dormbanka af skipum sem voru þar á kolmunnaveiðum. Talið er að þær hafi borist með hlýjum straumum norður fyrir land og drepist þegar í kaldari sjó var komið.
Vogmær finnst oftast langt út á sjó, langt frá landi í allt að 300-100 metra dýpi. Mjög sjaldgæft er að sjá fiskinn en hann heldur sig að mestu við sjávarbotninn. Sárafáar rannsóknir hafa verið gerðar á lífsháttum vogmeyjarinnar. Talið er að vogmeyjar eyði mestum líftíma sínum stakar en mynda þó torfur á ákveðnu tímabili. Ekki er vitað hvort þær myndi þessar torfur til að auðvelda söfnun fæðu, fyrir hrygningu eða hvort tilgangurinn sé óskyldur því. Fæða vogmeyjarinnar er einkum rækja, smokkfiskar og ýmsar tegundir smáfiska. Ekki er vitað hvenær hún gýtur en nýgotnar hrygnur hafa rekið á land í lok maí.
Nytsemi henna er lítil þrátt fyrir að hún sé æt. Stafar þetta einkum af því hve lítið veiðist af henni og af þeirri ástæðu að hún þykir ekki mikið lostæti. Ekki hefur verið áhugi fyrir veiðum á henni og ef hún kemur sem meðafli í netin er henni venjulega kastað út aftur. Þorskígildisstuðlar til útreiknings veiðigjalda fyrir fiskveiðiárið 1. september 2013 til 31. ágúst 2014 var 0,07 fyrir vogmærina.
Fyrirmynd greinarinnar var að hluta til „Trachipterus arcticus“ á ensku útgáfu Wikipedia. Sótt 6. október 2014.
Vogmærin (fræðiheiti: Trachipterus arcticus) er ein af níu tegundum sem tilheyra vogmeyjarætt og er hún sú eina sem finnst iðulega nálægt Íslandsströndum.
Trachipterus arcticus is een straalvinnige vissensoort uit de familie van spaanvissen (Trachipteridae).[1] De wetenschappelijke naam van de soort is voor het eerst geldig gepubliceerd in 1788 door Brünnich.
Bronnen, noten en/of referenties
Sølvkveite er en art i gruppen båndfisker. Tross populærnavnet er den kun fjernt beslektet med kveiter; nærmeste felles overgruppe er egentlige beinfisker med sine 28 000 arter. Derimot er sølvkveita nært beslektet med sildekongen.
Den blir opptil tre meter lang. Den lever på 300-600 meters dyp.
Denne iktyologirelaterte artikkelen er foreløpig kort eller mangelfull, og du kan hjelpe Wikipedia ved å utvide den. Sølvkveite er en art i gruppen båndfisker. Tross populærnavnet er den kun fjernt beslektet med kveiter; nærmeste felles overgruppe er egentlige beinfisker med sine 28 000 arter. Derimot er sølvkveita nært beslektet med sildekongen.
Den blir opptil tre meter lang. Den lever på 300-600 meters dyp.
Wstęgor polarny[3] (Trachipterus arcticus) – gatunek ryby z rzędu strojnikokształtnych z rodziny wstęgorowatych (Trachipteridae).
Występuje w północnym Atlantyku od Islandii i Norwegii do Wysp Brytyjskich.
Ryba głębinowa, żyjąca w strefie otwartej toni na głębokości od 500 do 600 m. Mimo że jest to ryba występująca często, bardzo rzadko można ją zobaczyć żywą. Natomiast w rejonie Islandii spotyka się setki martwych ryb tego gatunku.
Osiąga maksymalnie do 300 cm długości. Ciało bardzo długie, wstęgowate, bardzo cienkie. Głowa mała z dużymi oczami i krótkim pyskiem. Otwór gębowy mały, skierowany skośnie do góry. Płetwa grzbietowa bardzo długa, ciągnąca się od głowy prawie do płetwy ogonowej. Płetwy piersiowe i brzuszne bardzo małe. Płetwy odbytowej brak. Płetwa ogonowa wachlarzowata skierowana do góry.
Ubarwienie srebrzyście mieniące się, pokryte wzdłuż linii grzbietu licznymi okrągłymi ciemnymi lamami. Płetwy koloru szkarłatnego.
Żywi się bezkręgowcami i małymi rybami.
Dojrzałość płciową osiąga w wieku około 14 lat przy długości ciała około 240 cm. Samica składa do 500 000 jaj, które pływają swobodnie w wodzie, podobnie larwy.
Wstęgor polarny (Trachipterus arcticus) – gatunek ryby z rzędu strojnikokształtnych z rodziny wstęgorowatych (Trachipteridae).
Vågmär (Trachipterus arcticus) är en djuphavsfisk bland vågmärfiskarna som liksom sillkungen tillhör de glansfiskartade fiskarna. Den förekommer i norra Atlanten.
Vågmären är långsträckt och tillplattad med en längd upp till 3 meter. Den är silverblänkande och med en röd ryggfena som löper längs med hela ryggen som ett rött band.
Vågmären lever pelagiskt i norra Atlanten. Den påträffas varje år i Norge och har påträffats vid ett tjugotal tillfällen I Sverige på västkusten.[1].
Vågmären är en djuphavsfisk som lever på 500 till 600 meters djup. Den simmar med slingrande rörelser. Kommer den upp på grunt vatten så dör den. Den blir könsmogen vid cirka 14 års ålder och honan lägger cirka 500 000 ägg under lektiden på våren.
Vågmär (Trachipterus arcticus) är en djuphavsfisk bland vågmärfiskarna som liksom sillkungen tillhör de glansfiskartade fiskarna. Den förekommer i norra Atlanten.
北極粗鰭魚為輻鰭魚綱月魚目粗鰭魚科的其中一種，分布於北大西洋海域，為深海魚類，棲息深度300-600公尺，體長可達300公分，屬肉食性，以烏賊及小魚等為食。
这是一篇關於魚類的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。
