Sepiablæksprutten (Sepia officinalis) er en tiarmet blæksprutte, der er udbredt i Middelhavet og den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor den forekommer nordpå til Norge.[1] Den bliver normalt op til 2 år gammel.[2] Som andre blæksprutter har den blåt blod.
Arten findes også i de danske farvande, og man kan af og til finde blækspruttens hvide aflange skaller, kaldet sepiaskaller, langs kysten.
I familien Sepiidae er to andre arter også registreret i Danmark, men de er ikke så velkendte: Sepia elegans og Sepia orbignyana.
Sepiablækspruttens skalblade (sepiaskaller) har været brugt til slibning og kalktilskud til f.eks. burfugle eller krybdyr. Skallerne kan også benyttes som støbeforme inden for guldsmedefaget. En model presses ned i skallerne. Modellen fjernes og der skæres luftkanaler og indløbstap.
Blækket fra sepiablæksprutter (Sepia spp.) har tidligere været anvendt som skriveblæk eller tusch. Det har en meget værdsat brun farve.
Sepiablæksprutten (Sepia officinalis) er en tiarmet blæksprutte, der er udbredt i Middelhavet og den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor den forekommer nordpå til Norge. Den bliver normalt op til 2 år gammel. Som andre blæksprutter har den blåt blod.
