Ostřice horská (Carex montana L.) je druh jednoděložné rostliny z čeledi šáchorovité (Cyperaceae).
Jedná se o rostlinu dosahující výšky nejčastěji 10-40 cm. Je vytrvalá a tvoří trsy. Listy jsou střídavé, přisedlé, s listovými pochvami. Lodyha je delší než listy, je chabá a později ohnutá. Čepele jsou asi 1,5-2 mm široké, světle zelené, na líci krátce chlupaté. Bazální pochvy jsou vínově až tmavě červené, slabě vláknitě rozpadavé. Ostřice horská patří mezi různoklasé ostřice, nahoře jsou klásky čistě samčí, dole čistě samičí. Samčí klásek bývá pouze jeden, samičí jsou většinou 1-2. Podobná ostřice kulkonosná má zpravidla 2-4 samičí klásky. Listeny jsou bezčepelné nebo dolní s čepelí dosahující délky klásku. Okvětí chybí. V samčích květech jsou zpravidla 3 tyčinky. Čnělky jsou většinou 3. Plodem je mošnička, která je asi 3-4,5 mm dlouhá, zelenohnědá s černou špičkou, obvejčitá, hustě pýřitá, zobánek je krátký, mělce vykrojený. Každá mošnička je podepřená plevou, která je tamvě hnědá až černá, na okraji brvitá, bez zeleného středního žebra. Ostřice kulkonosná má plevy zelenohnědé a často s červenavým nádechem, bez brv a se středním zeleným žebrem. Kvete nejčastěji v březnu až v květnu. Počet chromozómů: 2n= 38.
Ostřice horská roste hlavně Evropě, na úplném jihu a severu však chybí. Na východ ostrůvkovitě zasahuje do západní Asie, ve východní Asii je rozšířena Carex montana var. manshuriensis. Mapka rozšíření viz zde: [1].
V ČR roste roztroušeně od nížin do podhůří, výjimečně v subalpinském pásmu. Najdeme ji nejčastěji ve světlých lesích a v suchých trávnících sv. Bromion erecti. Preferuje spíše bazické substráty.
Obrázky, zvuky či videa k tématu ostřice horská ve Wikimedia Commons
Ostřice horská (Carex montana L.) je druh jednoděložné rostliny z čeledi šáchorovité (Cyperaceae).
Bakkestar (Carex montana), ofte skrevet bakke-star, er et 5-30 cm højt halvgræs, der vokser i egekrat og egeskove. Det ligner vårstar, men har purpurrødt anløbne bladskeder.
Bakkestar er en flerårig urt med en tueformet vækst. Bladene er smalle og græsgrønne året rundt. De er foldede på langs, og de har skarpe kanter. Bladskederne er purpurrødt anløbne.
Blomstringen sker i maj. Blomsterne er reducerede og uanselige, og de sidder på særskilte stængler, højt hævet over tuen. Blomsterstanden består af et endestillet hanaks og 1-2 lavere siddende hunaks. Frugterne er nødder, der er meget spirevillige i Danmark.
Rodnettet består af en kort rodstok, der bærer et stort, trævlet netværk af lange rødder. Planten kan danne korte udløbere fra rodstokken.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,35 m (25 x 35 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.
Bakkestar er udbredt i Østasien og Europa. I Danmark er den mere eller mindre sjælden, men forekommer dog i Sydjylland og på Nordsjælland. Overalt er den knyttet til havnære egne med et mildt, tempereret klima. Den findes på åben og kalkrig bund i løvskove, krat og på overdrev. I Danmark ofte sammen med eg.
I Rold Bjergeskov findes den på højtliggende kalk i en bøgeskov sammen med bl.a. bøg, bakkestilkaks, blågrøn star, fingerstar, rederod, storblomstret hullæbe og tætblomstret hullæbe samt flere arter af skovlilje[1]
Planten er velegnet som supplement til andre bunddækkeplanter, og den er selvskreven i et et blandet staudebed eller mellem sommerblomster.
Bakkestar (Carex montana), ofte skrevet bakke-star, er et 5-30 cm højt halvgræs, der vokser i egekrat og egeskove. Det ligner vårstar, men har purpurrødt anløbne bladskeder.
Die Berg-Segge[1] (Carex montana) ist eine Pflanzenart aus der Gattung Seggen (Carex). Sie ist in Eurasien verbreitet.
Die Berg-Segge ist eine ausdauernde krautige Pflanze und erreicht Wuchshöhen von 10 bis 25, selten bis zu 40 Zentimetern. Mit einem kräftigen „Wurzelstock“ und horstigem Wuchs bildet sie hexenringartige Bestände. Die Stängel sind steif, dünn und stumpf dreikantig und zur Fruchtreife hängen sie über. Die Laubblätter sind 1 bis 2 mm breit, auf der Oberseite leicht behaart, weich und zuletzt länger als der Stängel. Der Blattrand ist sehr fein gesägt und erscheint daher rau. Die grundständigen Scheiden sind blutrot und zerfasern netzartig.
Der Blütenstand ist gedrungen. Sie ist eine Verschiedenährige Segge. Die ein bis drei weiblichen Ährchen sind dichtblütig, rundlich-oval, sitzend und aufrecht. Das einzelne männliche Ährchen ist dunkelbraun und keulenförmig. Das unterste Hüllblatt hat keine oder eine sehr kurze Scheide und ist trockenhäutig. Häufig hat es keine Spreite oder die Spreite ist breit hautrandig. Das zu ihr gehörende weibliche Ährchen ist sitzend und wird vom Hüllblatt meist nicht überragt. Die Tragblätter sind schwarzviolett bis schwarzbraun, die Form ist verkehrt-eiförmig und spitz. Sie sind nicht fransig bewimpert und kürzer als die Frucht. Der Griffel trägt drei Narben. Blütezeit ist April bis Juni.
Die bei Reife grünbraune bis dunkelbraune Frucht ist 3 bis 4,5 Millimeter lang, schmal-oval, dicht zottig behaart und geht allmählich in den Schnabel über.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 38.[2]
Die Berg-Segge ist von Europa bis Sibirien verbreitet.[3] Sie ist ein submeridional-montanes bis temperates, subozeanisches Florenelement. Sie kommt in Mitteleuropa von der collinen (Hügellandstufe) bis in die montane (Gebirgsstufe) Höhenstufe vor. Im mitteleuropäischen Tiefland westlich der Elbe fehlt sie und östlich von ihr ist sie selten. In den Mittelgebirgen von Mitteleuropa kommt sie auf kalkhaltigem Boden zerstreut vor, sie ist dort oft bestandsbildend; sie steigt in den Alpen bis etwa zur Baumgrenze auf.[4] In den Allgäuer Alpen steigt sie auf der Vorderen Üntschenalp bei Schoppernau in Vorarlberg bis zu 1730 m Meereshöhe auf.[5]
Sie wächst in wärmeliebenden Laubwäldern, Gebüschen und Halbtrockenrasen. In Tieflagen kommt sie oft im Carici-Fagetum und im Galio-Carpinetum vor, in höheren Lagen mehr im Mesobromion oder in der Gesellschaft von Sesleria albicans.[2]
Sie ist kalkhold und ein (Kalk-)Lehmzeiger. Die Berg-Segge wächst auf mäßig basenreichen und oft auch kalkhaltigen, trockenen, mit Mull oder Humus untermischten Lehmböden in klimagünstiger Lage.[4]
Die Berg-Segge (Carex montana) ist eine Pflanzenart aus der Gattung Seggen (Carex). Sie ist in Eurasien verbreitet.
Ту хăяхĕ (лат. Carex montana)) — хăях йышне (Cyperaceae) кĕрекен ешĕл симĕс тĕслĕ нумай çул ӳсекен курăк.
_IMG_7730.JPG)
Carex montana, also called mountain or soft-leaved sedge, is a species of grass of the genus Carex. It is most commonly found in Europe and Central Russia.[2][3]
It is native to most countries in Europe including the UK, Germany, France and Spain.[4][5]
It is tolerant of alkaline soils and temperatures down to −23 °C.[2][6]
Carex montana, also called mountain or soft-leaved sedge, is a species of grass of the genus Carex. It is most commonly found in Europe and Central Russia.
It is native to most countries in Europe including the UK, Germany, France and Spain.
It is tolerant of alkaline soils and temperatures down to −23 °C.
Mägitarn (Carex montana) on tarna perekonda kuuluv taimeliik.
Vuorisara (Carex montana) on patjamaisia kasvustoja muodostava, Euroopassa kasvava sarakasvi. Suomesta laji on löydetty viimeksi 1800-luvulla.
Vuorisara on mätästävä, lyhytrönsyinen ja kasvaa 5–30 cm korkeaksi. Sen varret ovat usein alaskaartuvia ja varsien tyvitupet tavallisesti viininpunaisia, myöhemmin säikeiksi hajoavia. Harmahtavanvihreät lehdet ovat 2 mm leveitä ja varren pituisia. Kuolleet lehdet säilyvät pitkään vaaleaksi kulottuneina. Alimman tähkän tukilehti on kalvomainen ja tupeton. Hedetähkä on tavallisesti perätön. Emitähkiä on 1–3 kappaletta ja ne ovat soikeita, 6–15 mm pitkiä ja lähekkäin. Tähkäsuomut ovat tylpähköjä, tumman punaruskeita, vain kapealti kalvolaitaisia ja kärkiosaltaan risalaitaisia. Pullakot ovat vihertävänruskeita, kapean päärynänmuotoisia, suonettomia ja tiheään lyhytkarvaisia, Pullakoiden suuodat ovat lyhyitä. Vuorisara kukkii kesäkuussa.[1]
Vuorisara muistuttaa läheisesti kanervisaraa (C. ericetorum) ja virnasaraa (C. pilulifera).[1][2]
Vuorisaraa tavataan Pyreneiltä itään läpi Keski- ja Itä-Euroopan Keski-Venäjälle saakka. Etelässä levinneisyysalue ulottuu Pohjois-Italiaan ja Balkanin niemimaalle, pohjoisessa Britteinsaarille, Tanskaan, Etelä-Ruotsiin ja Baltiaan. Lisäksi Tyynenmeren rannikolla Mantsuriassa kasvaa lajin toista muotoa C. montana var. manshuriensis.[3] Suomessa vuorisaran tiedetään kasvaneen 1850-luvulla Ahvenanmaalla ainakin Hammarlandissa.[2] Epävarmoja havaintoja on myös Turusta, viimeisin vuodelta 1883.[1]
Vuorisara kasvaa kuivilla rinneniityiilä, metsänreunoissa ja valoisissa lehtometsissä.[1][2]
Vuorisara (Carex montana) on patjamaisia kasvustoja muodostava, Euroopassa kasvava sarakasvi. Suomesta laji on löydetty viimeksi 1800-luvulla.
Carex montana est une espèce de plantes du genre Carex et de la famille des Cyperaceae. La photo de presentation n'est pas celle d'un carex montana qui pousse dans les prairies et ne fait pas de touradons.
Carex montana est une espèce de plantes du genre Carex et de la famille des Cyperaceae. La photo de presentation n'est pas celle d'un carex montana qui pousse dans les prairies et ne fait pas de touradons.
Hórska rězna (Carex montana) je rostlina z podroda wšelakokłóskatych rěznow ze swójby cachorowowych rostlinow (Cyperaceae).
Hórska rězna. W: FloraWeb.de. (němsce)
Hórska rězna (Carex montana) je rostlina z podroda wšelakokłóskatych rěznow ze swójby cachorowowych rostlinow (Cyperaceae).
Carex filiformis adalah spesies tumbuhan seperti rumput yang tergolong ke dalam famili Cyperaceae. Spesies ini juga merupakan bagian dari ordo Poales. Spesies Carex filiformis sendiri merupakan bagian dari genus Carex.[1] Nama ilmiah dari spesies ini pertama kali diterbitkan oleh L..
Carex filiformis adalah spesies tumbuhan seperti rumput yang tergolong ke dalam famili Cyperaceae. Spesies ini juga merupakan bagian dari ordo Poales. Spesies Carex filiformis sendiri merupakan bagian dari genus Carex. Nama ilmiah dari spesies ini pertama kali diterbitkan oleh L..
Carex montana adalah spesies tumbuhan seperti rumput yang tergolong ke dalam famili Cyperaceae. Spesies ini juga merupakan bagian dari ordo Poales. Spesies Carex montana sendiri merupakan bagian dari genus Carex.[1] Nama ilmiah dari spesies ini pertama kali diterbitkan oleh L..
Carex montana adalah spesies tumbuhan seperti rumput yang tergolong ke dalam famili Cyperaceae. Spesies ini juga merupakan bagian dari ordo Poales. Spesies Carex montana sendiri merupakan bagian dari genus Carex. Nama ilmiah dari spesies ini pertama kali diterbitkan oleh L..
Lundstarr (Carex montana) är ett flerårigt halvgräs inom släktet starrar. Den är en kraftigt tuvad ganska späd starr som blir 10–30 cm hög. Axen som är separat honliga och hanliga är klotrunda och tätt samlade i toppen av strået. Fruktgömmena är håriga. Bladen som är betydligt talrikare än stjälkarna är karaktäristiskt ljusgröna med tydligt vinröd bladslida. Bildar ofta stora, ibland helt sterila, bestånd med sina bladiga tuvor. Dessa går på grund av färgen på bladskivor och -slidor ändå tämligen lätt att bestämma till art.[1]
Den rödlistade fjärilen dårgräsfjäril lägger sina ägg på lundstarr.
Lundstarr liknar närmast andra små starrarter med håriga fruktgömmen till exempel vårstarr (C.caryophyllea) och backstarr (C.ericetorum). Dessa har dock avlånga ax och bildar inte mattor med de kraftigt bladiga, ljusgröna tuvorna som gör lundstarr lätt igenkänd även på lite håll.[1]
Arten växer på torr till frisk mark. Typiska lokaler är lundar, ekbackar, hagar och hyggen.[1]
Lundstarr är ganska vanlig i de södra delarna av Norden men saknas i Norge och Finland. Världsutbredningen utsträcker sig till Europa och angränsande dela av Asien. En underart, ssp.mansurensis, finns även i Manchuriet.[2]
Lundstarr (Carex montana) är ett flerårigt halvgräs inom släktet starrar. Den är en kraftigt tuvad ganska späd starr som blir 10–30 cm hög. Axen som är separat honliga och hanliga är klotrunda och tätt samlade i toppen av strået. Fruktgömmena är håriga. Bladen som är betydligt talrikare än stjälkarna är karaktäristiskt ljusgröna med tydligt vinröd bladslida. Bildar ofta stora, ibland helt sterila, bestånd med sina bladiga tuvor. Dessa går på grund av färgen på bladskivor och -slidor ändå tämligen lätt att bestämma till art.
Den rödlistade fjärilen dårgräsfjäril lägger sina ägg på lundstarr.
Це незавершена стаття про Осокові.Carex montana là một loài thực vật có hoa trong họ Cói. Loài này được L. mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.[1]
Bài viết liên quan đến phân họ cói Cyperoideae này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Carex montana là một loài thực vật có hoa trong họ Cói. Loài này được L. mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.
Carex montana L., 1753
Синонимы
Осо́ка го́рная (лат. Carex montana) — многолетнее травянистое растение, вид рода Осока (Carex) семейства Осоковые (Cyperaceae).
Ярко-зелёное растение с косо восходящим деревянистым корневищем, образующем густые дерновины.
Стебли изогнутые или извилистые, наверху шероховатые, 10—30 см высотой[2], одетые при основании красными влагалищами, окружёнными рыжими, курчаво извитыми остатками старых листьев.
Листовые пластинки мягкие, плоские, сверху опушённые, в сухом сосотянии курчаво извитые, коротко заострённые, вполовину короче стебля.
Верхний колосок тычиночный, ланцетный или обратнояйцевидный, 1—2 см длиной[2], с закруглёнными на верхушке ржаво-бурыми и ржавыми чешуями; остальные — пестичные, в числе 1—2, шаровидные или яйцевидные, сближенные, немногоцветковые и короткие, 0,5—0,8 см длиной[2], густые, почти сидячие, оттопыренные в сторону, с 8—12(15) мешочками, с тупыми или, редко, с коротким, 0,1—0,5 мм длиной, остроконечием, тёмно-бурыми, с тупым, кверху шероховатым килем, по краю реснитчатыми чешуями короче мешочков. Мешочки в поперечном сечении туповато-трёхгранные, обратнояйцевидные, 3(3,5)—4,5 мм длиной, тонкокожистые, мягко и негусто опушённые, перепончатые, помимо боковых рёбер с 2—3 книзу утолщёнными жилками, бледно-зелёные, позже желтоватые, с очень коротким, 0,2—0,3 мм длиной, слабо выемчатым ржаво-бурым, наверху бело-перепончатым носиком. Нижний кроющий лист чешуевидный, с щетиновидной верхушкой, короче соцветия.
Плодоносит в апреле—мае.
Вид описан из Европы.
Северная Европа: юг Швеции; Атлантическая, Центральная и Южная Европа; Прибалтика; Европейская часть России: Псковская область, верховья Днепра и Волги, Средний и Южный Урал, бассейн Волги и Дона, Заволжье; Украина: Карпаты, средняя часть бассейна Днепра; Молдавия; Кавказ: озеро Медвежье; Западная Сибирь: окрестности Туринска, окрестности Екатеринбурга, север Курганской области.
Осо́ка го́рная (лат. Carex montana) — многолетнее травянистое растение, вид рода Осока (Carex) семейства Осоковые (Cyperaceae).
_IMG_7730.JPG)
![[1]](http://linnaeus.nrm.se/flora/mono/cypera/carex/kartor/caremonv.jpg){kind=link}