nomes no trilho de navegação
Gwyfyn sy'n perthyn i urdd y Lepidoptera yw crwbach gwyn, sy'n enw gwrywaidd; yr enw lluosog ydy crybachau gwyn (-ion); yr enw Saesneg yw White Prominent, a'r enw gwyddonol yw Leucodonta bicoloria.[1][2]
Gellir dosbarthu'r pryfaid (neu'r Insecta) sy'n perthyn i'r Urdd a elwir yn Lepidoptera yn ddwy ran: y gloynnod byw a'r gwyfynod. Mae'r dosbarthiad hwn yn cynnwys mwy na 180,000 o rywogaethau mewn tua 128 o deuluoedd. Wedi deor o'i ŵy mae'r crwbach gwyn yn lindysyn sydd yn bwyta llawer o ddail, ac wedyn mae'n troi i fod yn chwiler. Daw allan o'r chwiler ar ôl rhai wythnosau. Mae pedwar cyfnod yng nghylchred bywyd glöynnod byw a gwyfynod: ŵy, lindysyn, chwiler ac oedolyn.
Gwyfyn sy'n perthyn i urdd y Lepidoptera yw crwbach gwyn, sy'n enw gwrywaidd; yr enw lluosog ydy crybachau gwyn (-ion); yr enw Saesneg yw White Prominent, a'r enw gwyddonol yw Leucodonta bicoloria.
Gellir dosbarthu'r pryfaid (neu'r Insecta) sy'n perthyn i'r Urdd a elwir yn Lepidoptera yn ddwy ran: y gloynnod byw a'r gwyfynod. Mae'r dosbarthiad hwn yn cynnwys mwy na 180,000 o rywogaethau mewn tua 128 o deuluoedd. Wedi deor o'i ŵy mae'r crwbach gwyn yn lindysyn sydd yn bwyta llawer o ddail, ac wedyn mae'n troi i fod yn chwiler. Daw allan o'r chwiler ar ôl rhai wythnosau. Mae pedwar cyfnod yng nghylchred bywyd glöynnod byw a gwyfynod: ŵy, lindysyn, chwiler ac oedolyn.
Der Weiße Zahnspinner (Leucodonta bicoloria) ist ein Schmetterling (Nachtfalter) aus der Familie der Zahnspinner (Notodontidae).
Die Falter erreichen eine Flügelspannweite von 28 bis 36 Millimetern. Sie sind aufgrund ihres Aussehens unverwechselbar. Alle Flügel sind von schneeweißer Farbe. Auf den Vorderflügeln befindet sich eine typische, deutlich orangegelbe Zeichnung ungefähr in Form eines liegenden Y, eingerahmt von zwei weiteren, kleineren gleichfarbigen Flecken. Am Außenrand der Vorderflügel sind einige kleine schwarze Punkte zu erkennen. Die Unterflügel laufen am Innenrand mit feinsten weißen Haaren aus.
Das Ei ist flach gewölbt von weißer, gelblicher oder hellgrüner Farbe.[1] Die Raupe ist glatt mit nur wenigen Haaren. Sie ist gelbgrün, mit zwei dunkelgrünen, gelblich abgesetzten Rückenlinien, sowie schwarzen Stigmen und goldgelben Fußstreifen. Der Kopf ist dunkelgrün. Die Puppe ist schlank und zylindrisch, am Ende gerundet.[1]
Die Tiere kommen von Westeuropa (Irland), über den nördlichen Teil Mitteleuropas, in Nordeuropa, in Russland bis zum Amur-Gebiet[2][3][4] und in Hokkaidō (Japan) vor. In Mitteleuropa sind lichte Birkenwälder, Moore, sowie warme Hänge und Heiden mit Birkenbestand der bevorzugte Lebensraum.
Die Falter fliegen in Mitteleuropa jährlich in einer Generation von Mitte Mai bis Ende Juni. Die sind nachtaktiv und fliegen auch künstliche Lichtquellen an. Die Raupen findet man von Mitte Juni bis Ende August. Sie ernähren sich überwiegend von den Blättern der Birken (Betula). Sowohl die Falter, als auch die Raupen halten sich bevorzugt in den Baumkronen auf.[1] Die Verpuppung findet in einem Gespinst an der Erde statt. Die Puppe überwintert.
Der Weiße Zahnspinner fliegt in vom Kontinentalklima beeinflussten Verbreitungsgebieten (etwa ab Finnland ostwärts) in einer fast völlig weißen Form, vermutlich eine Adaption an dieses Klima. In Sibirien fliegen ausschließlich weiße Exemplare. Diese Form wurde als f. albida beschrieben. Schintlmeister und Sviridov (1986) betrachten diese Form als Unterart. Der Name ist verfügbar; er wurde als Leucodonta albida von Boisduval (1834) in die Literatur eingeführt. Ein jüngeres Synonym ist Shironia nivea Matsumara, 1925 von Hokkaidō.
Die Art ist in vielen Gebieten Deutschlands gefährdet, in Baden-Württemberg steht sie auf der Vorwarnliste, d. h., es ist zu befürchten, dass bei Fortbestand bestimmter Gefährdungsfaktoren die Art künftig als „gefährdet“ einzustufen ist.[5] Die hochstenöke Art gilt als Indikator für besonders milde Standorte.[6]
Der Weiße Zahnspinner (Leucodonta bicoloria) ist ein Schmetterling (Nachtfalter) aus der Familie der Zahnspinner (Notodontidae).
Leucodonta bicoloria, the white prominent, is a moth from the family Notodontidae. It ranges from Western Europe (Ireland) to Hokkaido (Japan) being found in the northern part of Middle Europe, Northern Europe and Russia to the Amur region. In the western parts of the range it is a local and rare species. It is likely extirpated in Britain but a population was recently rediscovered in Ireland. The habitat requirements of the species are a bit unusual, it seems to prefer locally warm deciduous and mixed forests, where birch, the sole host plant, forms the canopy (except Japan, where Sorbus reported).[1] The moth survives winter as a pupa underground.
The moths reach a wingspan of 28 to 36 millimeters. They are distinctively patterned. All wings have a snow-white ground color. On the forewings there is a typical, clearly orange-yellow marking approximately in the form of a Y, framed by two other, smaller spots of the same colour. On the outer edge of the forewings there are some small black dots. The lower wings at the inner edge have very fine white hairs.
The egg is flat arched of white, yellowish or light green colour. The caterpillar is smooth with only a few hairs. It is yellow-green, with two dark green, yellowish dorsal lines, as well as black stigmas and golden yellow stripes above the feet. The head is dark green. The pupa is slender and cylindrical, rounded at the end.
In Central Europe, light birch forests, bogs, as well as warm slopes and heaths with birch trees are the preferred habitat. In Central Europe the moths fly annually in a generation from mid-May to the end of June. They are nocturnal and also fly to artificial light sources. The caterpillars are found from mid-June to the end of August. They feed predominantly on the leaves of birch trees (Betula). Both the moths and the caterpillars prefer to stay in the treetops. Pupation takes place in a web on the earth. The pupa hibernates.
Leucodonta bicoloria, the white prominent, is a moth from the family Notodontidae. It ranges from Western Europe (Ireland) to Hokkaido (Japan) being found in the northern part of Middle Europe, Northern Europe and Russia to the Amur region. In the western parts of the range it is a local and rare species. It is likely extirpated in Britain but a population was recently rediscovered in Ireland. The habitat requirements of the species are a bit unusual, it seems to prefer locally warm deciduous and mixed forests, where birch, the sole host plant, forms the canopy (except Japan, where Sorbus reported). The moth survives winter as a pupa underground.
Habitat, Sweden 
Figs. 5a larvae before last moult 5 5b larvae after last moult The moths reach a wingspan of 28 to 36 millimeters. They are distinctively patterned. All wings have a snow-white ground color. On the forewings there is a typical, clearly orange-yellow marking approximately in the form of a Y, framed by two other, smaller spots of the same colour. On the outer edge of the forewings there are some small black dots. The lower wings at the inner edge have very fine white hairs.
The egg is flat arched of white, yellowish or light green colour. The caterpillar is smooth with only a few hairs. It is yellow-green, with two dark green, yellowish dorsal lines, as well as black stigmas and golden yellow stripes above the feet. The head is dark green. The pupa is slender and cylindrical, rounded at the end.
In Central Europe, light birch forests, bogs, as well as warm slopes and heaths with birch trees are the preferred habitat. In Central Europe the moths fly annually in a generation from mid-May to the end of June. They are nocturnal and also fly to artificial light sources. The caterpillars are found from mid-June to the end of August. They feed predominantly on the leaves of birch trees (Betula). Both the moths and the caterpillars prefer to stay in the treetops. Pupation takes place in a web on the earth. The pupa hibernates.
Häivänirkko (Leucodonta bicoloria) on lähes valkoinen yöperhoslaji ja suvun Leucodonta ainoa laji.
Häivänirkko on keskikokoinen, valkoinen perhonen, jota ei voi sekoittaa muihin lajeihin. Etusiivet ovat puhtaan valkoiset ja siiven keskiosassa sisempi ja ulompi poikkiviiru erottuvat vaihtelevasti mustina, katkeilevina juovina. Poikkiviirujen väliin jäävällä alueella on vaihtelevissa määrin kirkkaan oranssia väriä, joka muodostaa yleensä L-kirjaimen muotoisen alueen. Aivan siiven takareunassa on pientä mustaa täplitystä. Takasiivet ovat puhtaan valkoiset. Perhosen ruumis on valkoisen karvan peittämä, mutta etenkin keskiruumiin etuosa voi olla kellertävänsävyinen. Siipiväli 34–40 mm.[1][2][3]
Etenkin Suomessa lajilla esiintyy värimuoto albida, jolta puuttuu oranssi väri ja joka saattaa olla muutenkin lähes kuvioton.[3]
Lajia tavataan Euroopasta Japaniin saakka.[4] Suomessa sitä tavataan maan etelä- ja keskiosissa suunnilleen Kokkola-Lieksa-linjalle saakka. Ei kuitenkaan Ahvenanmaalla. Perhoset lentävät yhtenä sukupolvena touko-kesäkuun vaihteesta heinäkuun loppupuolelle.[5] Lennon huippu lienee juhannuksen aikoihin, mutta valoisassa kesäyössä perhosten houkuttelu valolle on vaikeaa, mikä tekee arvioinnin vaikeaksi.[6] Lentoaika yksittäisellä havaintopaikalla on melko lyhyt.[3]
Häivänirkko on melko paikoittainen laji, joka elää kosteissa, runsaasti aluskasvillisuutta kasvavissa lehtimetsissä sekä soilla ja niiden reunamilla. Pohjoiseen päin mentäessä lajin tyypilliset elinympäristöt muuttuvat kuitenkin kuivemmiksi ja lämpimämmiksi. Perhosia tavataan lähes ainoastaan niiden tyypillisessä elinympäristössä ja ne lentävät pääasiassa lyhyen aikaa iltahämärissä, joskin naaraat voivat olla aktiivisia myös päivisin. Koiraat tulevat valolle, naaraat erittäin harvoin.[3]
Naaras munii 200–400 munaa ryhmiksi lehtien alapinnoille puiden latvustoihin. Munat kuoriutuvat reilun viikon kuluttua ja toukat elelevät yksittäin lehtien alapinnoilla. Toukat ovat täysikasvuisia elokuun alussa ja koteloituvat yhteensidottujen lehtien väliin kehräämänsä kotelokopan sisään. Kotelo putoaa lehtien pudotessa maahan ja talvehtii, joskus kahdestikin.[3]
Juuri ennen koteloitumistaan toukka jyrsii asuttamansa oksan kuoren rikki koko oksan ympäri aiheuttaen oksan kuihtumisen. Tämän käyttäytymisen syytä ei tunneta.[3]
Toukka elää koivuilla (Betula).[3]
Häivänirkko (Leucodonta bicoloria) on lähes valkoinen yöperhoslaji ja suvun Leucodonta ainoa laji.
Leucodonta bicoloria
Le Bicolore ou Bombyx bicolore, Leucodonta bicoloria, est une espèce d'insectes lépidoptères (papillons) appartenant à la famille des Notodontidae.
Leucodonta bicoloria
Le Bicolore ou Bombyx bicolore, Leucodonta bicoloria, est une espèce d'insectes lépidoptères (papillons) appartenant à la famille des Notodontidae.
Répartition : de l’Europe au Japon. Envergure du mâle : 14 à 18 mm. Période de vol : de mai à juillet. Plantes-hôtes : Betula alba.De tweekleurige tandvlinder (Leucodonta bicoloria) is een nachtvlinder uit de familie Notodontidae, de tandvlinders.
De voorvleugellengte bedraagt tussen de 16 en 19 millimeter. De voorvleugel is wit met een opvallende en kenmerkende tekening van oranje met zwarte randen. De achtervleugel is geheel wit.
De tweekleurige tandvlinder heeft de berk als waardplant. De soort leeft in loofbossen met berken, vooral op zandgronden. De rups leeft hoog in de boom. Vlak voor de verpopping vreet de rups een randje bast weg van een kleine tak, en spint zich in in de blaadjes. De rups valt met het blad op de bodem en verpopt aldaar.[1]
De tweekleurige tandvlinder komt voor in de gematigde delen van het Palearctisch gebied. Vooral in de berkenbossen in Oost-Europa komt hij veel voor. Hij overwintert als pop.
De tweekleurige tandvlinder is in Nederland en België een zeldzame soort. In het westen van Nederland zijn er bijna geen waarnemingen gedaan. De vlinder kent één generatie die vliegt van eind april tot en met juli.
De tweekleurige tandvlinder (Leucodonta bicoloria) is een nachtvlinder uit de familie Notodontidae, de tandvlinders.
Hvit tannspinner (Leucodonta bicoloria) er en sommerfugl som tilhører familien tannspinnere (Notodontidae). Med sin hvite farge ligner den ikke på noen andre nordeuropeiske tannspinnere, men den kan forveksles med visse arter i familiene børstespinnere (Lymantriidae) og bjørnespinnere (Arctiidae). I Norge er den ganske sjelden, men den er funnet her og der nord til Hordaland.
En middelsstor (vingespenn 34 – 41 mm), litt slankbygd spinner. Den er snøhvit, mange, men ikke alle, har oransjefargede flekker på forvingene. Hodet er ganske lite, antennene er smalt fjærformede hos hannen, trådformede med ganske kort kamtanning hos hunnene, og nesten halvparten så lange som forvingen. Kroppen er forholdsvis kort og sylindrisk. Brystet er kledt med lange, hvite hår, bakkroppens hårvekst er mye kortere. Forvingen er avrundet trekantet, hvit, med varierende tegninger. Den typiske formen har to – tre, uregelmessig formede, svartkantede, oransje flekker rundt midten av vingen, men noen (såkalte f. albida) kan mangle disse flekkene. Dessuten er det en mer eller mindre tydelig tverr-rad av mørke flekker i vingens ytre halvdel, som antyder et tverrbånd. Omtrent midt på forvingens bakkant er det en dusk av lange, bakoverrettede hår som står opp son en "tann" på ryggsiden når sommerfuglen hviler. Bakvingen er ensfarget hvit. Larven er naken, uten kroppsutvekster, grønn med en gul sidestripe.
Hvit tannspinner finnes i fuktige bjørkeskoger. Larvene lever på dunbjørk (Betula pubescens) og hengebjørk (Betula pendula). De voksne sommerfuglene fly en gankse kort periode innenfor tidsrommet mai – juli. De flyr bare i et kort tidsrom sent på hvelden (gjerne i 22 – 23-tiden), da hannene ofte kommer til lys. På grunn av den hvite fargen er det nokså lett å finne dem når de hviler om dagen. Hunnen kan også være ute og fly om dagen, da trolig for å legge egg. Etter parringen legger hunnen 200 – 400 egg i grupper på 20 – 100 på undersiden av bjørkeblader. Larvene lever enkeltvis. I begynnelsen spiser de fra bladenes spiss, slik at midtnerven og de innerste delene av bladet står igjen, senere spiser de opp hele bladene. I Russland forekommer masseopptredener som medfører store skader på bjørkeskogen, men dette er ukjent i Vest-Europa. Larven er utvokst etter seks – sju uker. Like før larven slutter å ete, ringbarker den skuddet den sitter på slik at det visner. Årsaken til denne atferden er ikke kjent. Den spinner seg inn i en kokong mellom noen sammenspunne blader, som faller til bakken med løvfellingen om høsten. Puppen overvintrer, ofte to ganger.
Hvit tannspinner finnes fra Mellom-Europa østover til Japan. I Norge er den sjelden, med mindre enn 20 registrerte funn til 2005, nord til Hardanger.
Hvit tannspinner (Leucodonta bicoloria) er en sommerfugl som tilhører familien tannspinnere (Notodontidae). Med sin hvite farge ligner den ikke på noen andre nordeuropeiske tannspinnere, men den kan forveksles med visse arter i familiene børstespinnere (Lymantriidae) og bjørnespinnere (Arctiidae). I Norge er den ganske sjelden, men den er funnet her og der nord til Hordaland.
Białoząbka dwubarwica (Leucodonta bicoloria) - owad z rzędu motyli, z rodziny garbatkowatych (Notodontidae).
Motyl o rozpiętości skrzydeł od 3,2 do 3,8 cm. Skrzydła białe z charakterystycznym rysunkiem złożonym z pomarańczowych plam. Odwłok i tułów pokryty białymi łuskami. Samce mają czułki piłkowane natomiast samice szczeciniaste.
Od początku maja do końca dni lipca. Aktywna nocą.
Zielone gąsienice z jasnymi (żółtymi lub białymi) paskami po bokach ciała żerują od czerwca do sierpnia następnie przepoczwarzają się w oprzędach pomiędzy opadłymi liśćmi i zimują.
Występuje w obecności brzóz i lip.
Gatunek rozmieszczony w całej Europie po krąg polarny z wyjątkiem półwyspu Iberyjskiego. W 2008 roku ponownie zaobserwowany (po 70 latach) na Wyspach Brytyjskich[1][2].
Podstawowymi roślinami pokarmowymi gąsienicy są:
Białoząbka dwubarwica (Leucodonta bicoloria) - owad z rzędu motyli, z rodziny garbatkowatych (Notodontidae).
Vit hakvinge,[1] Leucodonta bicoloria[1][2] är en fjärilsart som beskrevs av Michael Denis och Ignaz Schiffermüller, 1775. Vit hakvinge ingår i släktet Leucodonta och familjen tandspinnare, Notodontidae.[1][2][3] Arten är reproducerande i Sverige.[1] Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.[2].
Släktet Leucodonta är palearktiskt och representeras endast av vit hakvinge i Norden. Vit hakvinge förekommer i taigan från västra Europa genom hela Sibirien till Stilla havet. I Västeuropa samt vid Stilla havet uppträder arten i två former som båda har tydliga, orangefärgade fläckar. I Finland och Ryssland uppträder arten främst i en form som är enfärgat vit. Larven lever på olika arter i björksläktet Betula spp. och påminner mycket om dem hos flikvingar, Odontosia.[4]
Wikimedia Commons har media som rör Vit hakvinge.
Denna artikel om tandspinnare saknar väsentlig information. Du kan hjälpa till genom att tillföra sådan.
Vit hakvinge, Leucodonta bicoloria är en fjärilsart som beskrevs av Michael Denis och Ignaz Schiffermüller, 1775. Vit hakvinge ingår i släktet Leucodonta och familjen tandspinnare, Notodontidae. Arten är reproducerande i Sverige. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life..
Släktet Leucodonta är palearktiskt och representeras endast av vit hakvinge i Norden. Vit hakvinge förekommer i taigan från västra Europa genom hela Sibirien till Stilla havet. I Västeuropa samt vid Stilla havet uppträder arten i två former som båda har tydliga, orangefärgade fläckar. I Finland och Ryssland uppträder arten främst i en form som är enfärgat vit. Larven lever på olika arter i björksläktet Betula spp. och påminner mycket om dem hos flikvingar, Odontosia.
