nomes no trilho de navegação
Malva moschata ye una planta herbal del xéneru Malva, dientro de la Subfamilia de les Malvoideae perteneciente a la familia Malvaceae, alcuéntrase en gran parte d'Europa en cantos de caminos y en terrenes tantu cultivaos como incultos..
Malva moschata ye una planta herbal perenne que se desenvuelve na zona 3 (nun aguanta les xelaes, nin les condiciones de seca). Esta planta algama un altor de 20 a 60 cm y los sos fueyes cimeres son palmitiformes. Floria de xunetu a agostu, y les granes maurecen ente agostu y setiembre.
Les flores son hermafrodites (tienen órganos masculinos y femeninos) Tien d'unu a tres floraciones. Les flores son blanques o rosa nidiu y güelen como a nuez moscada. Los cinco pétalos son de 2 a 2,5 cm de llargor y con sépalos senciellos o dobles, presenten bracteoles llanceolaes. Son polinizaes por abeyes, anque tamién se pueden autopolinizar.
El frutu ye una cápsula (esquizocarpo) formada por dellos mericarpos (partes que se dixebren al maurecer y que contienen una única grana). El frutu tremar pola gravedá, cayendo al suelu cuando madura.
Malva moschata prefier suelos llixeros (arenosos), medios (margosos) y pesaos (de magre) y rique el suelu bien drenáu. La planta prefier suelos alcalinos (y non los ácidos), neutrófilos y básicos. Puede crecer na semi solombra (arboláu llixero) ó a plenu sol, pero rique suelu húmedu. La planta tolera bien los vientos fuertes pero non la cercanía del mar.
Planta bien abondosa en terrenes de yerbazales, praderíes de camperes, cantos de caminos etc.
Europa ye'l so llugar d'orixe, y alcuéntrase dende'l sur d'Inglaterra hasta'l Norte d'África.
Toles partes de la planta son antiflogistica, astringente, emoliente, diuréticu, emoliente, expectorante, laxante, estes carauterístiques fixeron que la Malva moschata tenga un gran papel na medicina tradicional popular.
Les fueyes y les flores son la parte principal que s'utiliza, les sos carauterístiques emolientes fáen-yos l'oxetu de valor como un emplastu pa les contusiones, inflamaciones, picadures d'inseutos etc, o tomada internamente nel tratamientu de les enfermedaes del sistema respiratoriu o la inflamación del sistema dixestivo y urinario. Les fueyes y les flores pueden comese como parte de la dieta, o puede faese un té coles sos fueyes, les flores o colos sos raigaños.
La Malva moschata tien unes carauterístiques similares, pero considérense que pueden ser inferiores, a la malva común (Malva sylvestris) y a la malva del banzáu (Althaea officinalis) y úsense en rares ocasiones internamente. La planta ye un laxante escelente pa neños.
Los tintes color crema, del mariellu y del verde pueden llograse de la planta de Malva moschata y de les sos cabeces de granes.
Una fibra llograda de los renuevos, utilizar pa la ellaboración de cuerdes, testiles, y pa faer papel.
Malva moschatus foi descritu por Carlos Linneo y espublizóse en Species Plantarum 2: 690. 1753.[1][2]
Malva: nome xenéricu que remanez del Llatín malva, -ae, vocablu emplegáu na Antigua Roma para diversos tipos de malves, principalmente la malva común (Malva sylvestris), pero tamién el "malvariscu" o "altea" (Althaea officinalis) y la "malva arbórea" (Lavatera arborea). Llargamente descrites, coles sos numberoses virtúes y propiedaes, por Pliniu'l Vieyu nel so Historia naturalis (20, LXXXIV).[3][4]
moschata: epítetu llatín que significa "tener un golor almizclado"[5]
Madrid: Real Xardín Botánicu, 1989 - v. : il. ;24 cm. Índiz Contién: v. III. Plumbaginaceae (partium)- Capparaceae. C.S.I.C
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. Malva moschata ye una planta herbal del xéneru Malva, dientro de la Subfamilia de les Malvoideae perteneciente a la familia Malvaceae, alcuéntrase en gran parte d'Europa en cantos de caminos y en terrenes tantu cultivaos como incultos..
Llysieuyn blodeuol lluosflwydd Hocysen fwsg sy'n enw benywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Malvaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Malva moschata a'r enw Saesneg yw Musk-mallow.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Hocysen Fwsg, Glyf Mwsgaidd, Hocys Gwyllt, Hocys Mwsg, Hocys Simwnt, Hocys-mws, Hocysen Wyllt, Hocysenfws, Llysiau Simwnt, Llysiau'r Sein.
Mae'r planhigyn hwn yn perthyn yn eithaf agos i'r ocra, cotwm a cacao. Mae'r dail blewog wedi'u gosod ar yn ail a cheir pum sepal a phum petal ym mhob blodyn.
Llysieuyn blodeuol lluosflwydd Hocysen fwsg sy'n enw benywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Malvaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Malva moschata a'r enw Saesneg yw Musk-mallow. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Hocysen Fwsg, Glyf Mwsgaidd, Hocys Gwyllt, Hocys Mwsg, Hocys Simwnt, Hocys-mws, Hocysen Wyllt, Hocysenfws, Llysiau Simwnt, Llysiau'r Sein.
Mae'r planhigyn hwn yn perthyn yn eithaf agos i'r ocra, cotwm a cacao. Mae'r dail blewog wedi'u gosod ar yn ail a cheir pum sepal a phum petal ym mhob blodyn.
Moskuskatost (Malva moschata), også skrevet Moskus-Katost, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på f.eks. vejskrænter og nær bebyggelse. Med sin sene blomstring og store, lyserøde blomster er den en yndet haveplante til snit eller i blomsterengen. Blomsten dufter svagt af moskus.
Moskuskatost er en flerårig, urteagtig plante med en opret eller opstigende og forgrenet vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og forsynet med lange, udstående hår. Bladene er spredt stillede, og de nederste er håndlappede, mens de øverste er snitdelte med hel, bugtet rand. Oversiden er grågrøn og dækket af hår, mens undersiden er lyst grågrøn og ligeledes hårklædt.
Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne i små stande med 1-3 blomster ved de øverste bladhjørner. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med rosa eller hvide kronblade. Frugterne er delfrugter, der spaltes i trekantede nødder.
Rodsystemet består af en kraftig og dybtgående pælerod, der bærer spredte, trævlede siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 m (75 x 50 cm/år).
Moskuskatost har sin naturlige udbredelse i Mellemøsten, Kaukasus og i det sydlige og sydøstlige Europa. I Danmark og mange andre dele af Nordeuropa er den naturaliseret og temmelig almindelig. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med en tør og veldrænet, gerne kalkrig jord. Derfor findes den oftest på vejskrænter og i grusgrave samt på ruderater.
På de åbne arealer ved Almegårds Øvelsesplads på Bornholm vokser arten i overdrevsvegetation sammen med bl.a. alm. agermåne, alm. brunelle, cikorie, draphavre, gederams, alm. hvene, alm. knopurt, alm. kællingetand, pastinak, alm. røllike, sankthansurt, alm. torskemund, blæresmelde, blåhat, bugtet kløver, fløjlsgræs, gul fladbælg, gul snerre, kassubisk vikke, knoldet brunrod, krybende potentil, kærgaltetand, lancetvejbred, lægeoksetunge, lægeærenpris, markkrageklo, prikbladet perikon, rejnfan, rød svingel, rødkløver, stor knopurt, sølvpotentil, tjærenellike, vellugtende gulaks og vild løg[1]
Moskuskatost (Malva moschata), også skrevet Moskus-Katost, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på f.eks. vejskrænter og nær bebyggelse. Med sin sene blomstring og store, lyserøde blomster er den en yndet haveplante til snit eller i blomsterengen. Blomsten dufter svagt af moskus.
Die Moschus-Malve (Malva moschata) ist eine Pflanzenart in der Unterfamilie der Malvoideae innerhalb der Familie der Malvengewächse (Malvaceae) und wird auch Abelmoschus oder Indische Hibiscus-Malve genannt. Sie ist eine alte Heilpflanze.[1] Sie ist ein Beispiel für einen Neophyten, der schon vor einigen Jahrhunderten bewusst vom Menschen eingeführt wurde.[2]
Die Moschus-Malve ist eine ausdauernde krautige Pflanze und erreicht Wuchshöhen von 20 bis 60 Zentimetern. Die oberen Laubblätter sind bis zum Grund in fünf bis sieben Abschnitte geteilt, diese wiederum in weitere Abschnitte. Die einzelnen Abschnitte sind schmal, und die Ränder verlaufen näherungsweise parallel. Die unteren Laubblätter sind nur grob bis zur Hälfte handförmig geteilt. Im Gegensatz zur Rosen-Malve trägt die Moschus-Malve (verzweigte) Sternhaare nur an den Kelchblättern, die Rosen-Malve auch an oberem Stängel und Blättern.
Die seitenständigen Blütenstände enthalten eine bis drei Blüten. Die angeblich nach Moschus duftenden, zwittrigen Blüten sind radiärsymmetrisch und fünfzählig. Die fünf weißen bis weißrosafarbenen Kronblätter sind meist 2 bis 2,5 Zentimeter lang. Bei der Unterfamilie Malvoideae sind die vielen Staubblätter zu einer den Stempel umgebenden Röhre verwachsen, der sogenannten Columna.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 42.[3]
Es erfolgt Selbst- oder Insektenbestäubung. Die Blütezeit reicht von Juni bis Oktober.[4]
Die Moschus-Malve ist in Europa verbreitet. Sie verträgt weder Salz noch Schwermetalle. Sie besiedelt nährstoffreiche, nicht zu trockene, aber auch nicht zu feuchte Böden in Stauden- und ausdauernden Unkrautfluren sowie Frischwiesen,[5] die nicht vor der Blütephase gemäht werden. Sie wächst bevorzugt bei viel direktem Licht. Sie ist in Mitteleuropa eine Charakterart des Verbandes Arrhenatherion, kommt aber auch in Gesellschaften des Verbands Mesobromion oder der Ordnung Origanetalia vor.[3] In den Allgäuer Alpen steigt sie auf der Samstenbergalpe oberhalb Balderschwang bis zu einer Höhenlage von 1350 Metern auf.[6]
Die Moschus-Malve ist in Deutschland nicht geschützt und unterliegt keinem internationalen Schutzabkommen.[5]
Habitus
Die mittleren und oberen Stängelblätter sind handförmig geschnitten.
Der Stängel ist mit einfachen Haaren besetzt.
Blütenstand mit Blüten und Knospen
Blütenstand
Blüte
Geöffnete Blüte mit Staubfadenröhre
Die Blüten weisen einen Kelch sowie einen dreizähligen Außenkelch mit linealischen bis lanzettlichen und meist 1 bis 1,5 mm breiten Außenkelchblättern auf.
Die Kelchblätter sind mit Sternhaaren und längeren Büschelhaaren besetzt.
Fruchtstand
Die Teilfrüchte sind am Rücken dicht behaart.
Die Moschus-Malve (Malva moschata) ist eine Pflanzenart in der Unterfamilie der Malvoideae innerhalb der Familie der Malvengewächse (Malvaceae) und wird auch Abelmoschus oder Indische Hibiscus-Malve genannt. Sie ist eine alte Heilpflanze. Sie ist ein Beispiel für einen Neophyten, der schon vor einigen Jahrhunderten bewusst vom Menschen eingeführt wurde.
Malva moschata is a species o Malva native tae Europe an soothwastren Asie, frae Spain north tae the Breetish Isles an Poland, an east tae soothren Roushie an Turkey.[1][2][3][4]
Malva moschata is a species o Malva native tae Europe an soothwastren Asie, frae Spain north tae the Breetish Isles an Poland, an east tae soothren Roushie an Turkey.
Malva moschata, the musk mallow or musk-mallow,[1] is a species of flowering plant in the family Malvaceae, native to Europe and southwestern Asia, from Spain north to the British Isles and Poland, and east to southern Russia and Turkey.[2][3][4][5] Growing to 60 cm (24 in) tall, it is a herbaceous perennial with hairy stems and foliage, and pink saucer-shaped flowers in summer.
The leaves are alternate, 2–8 cm long and 2–8 cm broad, palmately lobed with five to seven lobes; basal leaves on the lower stem are very shallowly lobed, those higher on the stems are deeply divided, with narrow, acuminate lobes. The flowers are produced in clusters in the leaf axils, each flower 3.2–5 cm in diameter, with five bright pink petals with a truncated to notched apex; they have a distinctive musky odour. The fruit is a disc-shaped schizocarp 3–6 mm in diameter, containing 10–16 seeds, the seeds individually enclosed in a mericarp covered in whitish hairs. It has a chromosome count of 2n=42.[4][5]
It occurs on dry, but fertile soils at altitudes from sea level up to 1,500 m (4,900 ft). Natural hybrids with the closely related Malva alcea are occasionally found.[5]
The flowers are usually pollinated by bees.[5]
Malva moschata is widely grown as an ornamental plant for its attractive scented flowers, produced for a long period through the summer. Several cultivars have been selected for variation in flower colour, including 'Rosea' with dark pink flowers.[6][7]
Leaves and flowers of muskmallow are common additions to "wild" salads. The seeds are also edible.
It has been introduced to and become naturalised in several areas with temperate climates away from its native range, including Scandinavia, New Zealand, and North America.[5][6][7]
Malva moschata, the musk mallow or musk-mallow, is a species of flowering plant in the family Malvaceae, native to Europe and southwestern Asia, from Spain north to the British Isles and Poland, and east to southern Russia and Turkey. Growing to 60 cm (24 in) tall, it is a herbaceous perennial with hairy stems and foliage, and pink saucer-shaped flowers in summer.
Fruit
Malva moschata es una planta herbácea del género Malva, dentro de la Subfamilia de las Malvoideae perteneciente a la familia Malvaceae, se encuentra en gran parte de Europa en bordes de caminos y en terrenos tanto cultivados como incultos, comúnmente llamada malva.
Malva moschata es una planta herbácea perenne que se desarrolla en la zona 3 (no aguanta las heladas, ni las condiciones de sequía). Esta planta alcanza una altura de 20 a 60 cm y sus hojas superiores son palmitiformes. Florece de julio a agosto, y las semillas maduran entre agosto y septiembre.
Las flores son hermafroditas (tienen órganos masculinos y femeninos) Tiene de uno a tres floraciones. Las flores son blancas o rosa suave y huelen como a nuez moscada. Los cinco pétalos son de 2 a 2,5 cm de longitud y con sépalos sencillos o dobles, presentan bracteolas lanceoladas. Son polinizadas por abejas, aunque también se pueden autopolinizar.
El fruto es una cápsula (esquizocarpo) formada por varios mericarpos (partes que se separan al madurar y que contienen una única semilla). El fruto se disemina por la gravedad, cayendo al suelo cuando madura.
Malva moschata prefiere suelos ligeros (arenosos), medios (margosos) y pesados (de arcilla) y requiere el suelo bien drenado. La planta prefiere suelos alcalinos (y no los ácidos), neutrófilos y básicos. Puede crecer en la semi sombra (arbolado ligero) o a pleno sol, pero requiere suelo húmedo. La planta tolera bien los vientos fuertes pero no la cercanía del mar.
Planta muy abundante en terrenos de herbazales, praderas de pastos, bordes de caminos etc. Europa es su lugar de origen, y se encuentra desde el sur de Inglaterra hasta el Norte de África.
Todas las partes de la planta son antiflogistica, astringente, emoliente, diurético, emoliente, expectorante, laxante, estas características han hecho que la Malva moschata tenga un gran papel en la medicina tradicional popular.
Las hojas y las flores son la parte principal que se utiliza, sus características emolientes les hacen el objeto de valor como un emplasto para las contusiones, inflamaciones, picaduras de insectos etc, o tomada internamente en el tratamiento de las enfermedades del sistema respiratorio o la inflamación del sistema digestivo y urinario. Las hojas y las flores se pueden comer como parte de la dieta, o se puede hacer un té con sus hojas, las flores o con sus raíces.
La Malva moschata tiene unas características similares, pero se consideran que pueden ser inferiores, a la malva común (Malva sylvestris) y a la malva del pantano (Althaea officinalis) y se usan en raras ocasiones internamente. La planta es un laxante excelente para niños.
Los tintes color crema, del amarillo y del verde se pueden obtener de la planta de Malva moschata y de sus cabezas de semillas.
Una fibra obtenida de los vástagos, se utiliza para la elaboración de cuerdas, textiles, y para hacer papel.
Malva moschatus fue descrito por Carlos Linneo y publicado en Species Plantarum 2: 690. 1753.[1][2]
Malva: nombre genérico que deriva del Latín malva, -ae, vocablo empleado en la Antigua Roma para diversos tipos de malvas, principalmente la malva común (Malva sylvestris), pero también el "malvavisco" o "altea" (Althaea officinalis) y la "malva arbórea" (Lavatera arborea). Ampliamente descritas, con sus numerosas virtudes y propiedades, por Plinio el Viejo en su Historia naturalis (20, LXXXIV).[3][4]
moschata: epíteto latíno que significa "tener un olor almizclado"[5]
Madrid: Real Jardín Botánico, 1989 - v. : il. ;24 cm. Índice Contiene: v. III. Plumbaginaceae (partium)- Capparaceae. C.S.I.C
Malva moschata es una planta herbácea del género Malva, dentro de la Subfamilia de las Malvoideae perteneciente a la familia Malvaceae, se encuentra en gran parte de Europa en bordes de caminos y en terrenos tanto cultivados como incultos, comúnmente llamada malva.
Myskimalva (Malva moschata) on monivuotinen eurooppalainen malvakasvi, jota kasvatetaan yleisesti myös puutarhojen koristekasvina.
Myskimalva kasvaa 40–70 cm korkeaksi. Varsi on pysty ja hapsikarvainen. Lehden lapa on 5–7-osainen, liuskat 1–2 kertaa pariliuskaisia. Yksittäin lehtihangoissa olevat kukat ovat ruusunpunaisia tai valkoisia. Kukkaperät ovat hapsikarvaisia. Kukan ulkoverhiö on kolmelehtinen, teriö 4–5 cm leveä. Myskimalva kukkii Suomessa heinä-syyskuussa. Kiekkomaiset lohkohedelmykset ovat pitkä- ja valkokarvaisia ja sileitä. Kasvin lehdet tuoksuvat myskille, varsinkin niitä varovasti hierottessa.[2][3]
Myskimalva muistuttaa suuresti ruusumalvaa (Malva alcea). Lajit voivat myös risteytyä keskenään, mutta risteymä (M. alcea x moschata) tuottaa hyvin vähän hedelmiä.[3]
Myskimalvaa levinneisyysalue ulottuu Rasnkasta läpi Keski-Euroopan Puolaan, Unkariin ja Länsi-Balkanille. Etelässä levinneisyysalue jatkuu Etelä-Italiaan ja Albaniaan saakka, pohjoisessa Britteinsaarille, Tanskaan, Norjan eteläosiin, Keski-Ruotsiin ja Etelä-Suomeen. Laji kasvaa harvinaisena myös Venäjällä ja Afrikan puolella Marokossa. Myskimalva on levinnyt ihmisen mukana laajoille alueille Yhdysvaltoihin.[3] Suomessa myskimalva on paikoitellen vakiintunut lajistoon pysyvästi. Runsaimmin sitä esiintyy villinä Ahvenanmaalla ja Lounais- ja Etelä-Suomessa. Satunnaisemmin lajia tapaa Oulun korkeudelle saakka.[2][4]
Suomessa myskimalva on koristekasvi, joka helposti villiintyy kasvupaikoiltaan luontoon. Toisinaan se on myös tulokaslaji.[2] Villiintyneen myskimalvan kasvupaikat ovat usein mäkiä ja tienvarsia.[3]
Myskimalvaa on vanhanajan perenna, jota yhä kasvatetaan yleisesti koristekasvina.[3] Kasvi sopii myös leikkokukaksi.[5] Varren kuituja on käytetty myös kehruussa.[3]
Myskimalva (Malva moschata) on monivuotinen eurooppalainen malvakasvi, jota kasvatetaan yleisesti myös puutarhojen koristekasvina.
La Mauve musquée (Malva moschata, L.) est une plante herbacée vivace de la famille des Malvacées.
La plante touffue, ramifiée et vivace, couverte de poils simples, est de taille moyenne (jusqu’à 60 cm). Les tiges sont munies de feuilles profondément lobées en segments étroits. Il existe un fort polymorphisme foliaire : les feuilles bractéales supérieures sont en général profondément découpées. Les feuilles palmatilobées de 2–8 cm de long et 2–8 cm de large possèdent de 5 à 7 lobes plus pointus que Malva alcea, tous pennatifides. L'inflorescence est composée de fleurs isolées à l'aisselle des bractées inférieures et médianes. Les grandes fleurs (3,2 – 5 cm) roses qui s'épanouissent de juin à octobre ont une odeur musquée caractéristique et un calicule formé de trois pièces libres (3 divisions linéaires) très peu velues sur le dos. Leurs pétales varient autour du mauve (roses, lilas, violacés) et bleuissent à la dessiccation. Les carpelles velus, lisses, noircissent à maturité. Le fruit est formé d'un verticille de 10 à 16 akènes (disposés en tranches d'orange et hérissés sur tout le dos de longs poils)[1].
L'espèce se développe dans les friches, ourlets, bermes, sur substrats azotés. Elle s'hybride parfois avec Malva alcea[2].
Malva moschata se rencontre dans les bois, les haies et les prés, surtout en sol siliceux, sur tout le territoire français.
Plante entière
Fleurs et feuilles
Inflorescence montrant le calicule
Feuilles caulinaires
Fleur et quelques feuilles.
La Mauve musquée (Malva moschata, L.) est une plante herbacée vivace de la famille des Malvacées.
Mošusni sljez (sliez češljastolistni, lat. Malva moschata) zeljasta trajnica iz porodice sljezovki raširena po Europi, uključujući i Hrvatsku,.[1], a u Sjevernoj Americi je udomaćena.
Naraste do 80 cm visine, stabljika uspravna, ponekad dlakava, listovi naizmjenični, dlanasto podijeljeni na pet do sedam režnjeva. Cvjetovi promjera oko 5 cm su pojedinačni ili skupljeni po troje. plod je kalavac.
M. moschata ima jestive listove, cvjetove i sjemenke[2]
M. moschata
M. moschata
M. moschata
M. moschata, list
M. moschata, plod
Mošusni sljez (sliez češljastolistni, lat. Malva moschata) zeljasta trajnica iz porodice sljezovki raširena po Europi, uključujući i Hrvatsku,., a u Sjevernoj Americi je udomaćena.
Naraste do 80 cm visine, stabljika uspravna, ponekad dlakava, listovi naizmjenični, dlanasto podijeljeni na pet do sedam režnjeva. Cvjetovi promjera oko 5 cm su pojedinačni ili skupljeni po troje. plod je kalavac.
M. moschata ima jestive listove, cvjetove i sjemenke
Wonjaty šlěz (regionalnje wonjaty šlez, Malva moschata) je rostlina ze swójby šlězowych rostlinow (Malvaceae).
Wonjaty šlěz je trajne zelo, kotrež docpěwa wysokosć wot 20 hač 80 cm (hač do 1 m). Rostlina je zmjerzkokruta, rosće kerkojće a daloko wustupowace.
Stołpik a łopjena njesu jednore kosmy.
Delnje łopjena su pjećdźělnje lapate, mjeztym hornje łopjena su hač do spódka rukojće 3-7-dźělne, při čimž jich wotrězki su do wuskich, paskojtych kónčkow rozpačene. Jich powjerch je lěpjaty a kosmaty.
Při rozmlěću mošusojće resp. twarožkojće wonja.
Kćěje wot junija hač oktobra. Kćenja docpěwaja šěrokosć wot 4 hač 6 cm a steja po jednym hač po třoch we łopjenowych rozporach a w kićach na kóncu stołpika. Krónowe łopješka su róžojtowioletne abo jasnoróžojte z tróšku ćěmnišimi nerwami a docpěwaja dołhosć wot 2 hač 4 cm. Zwonka pjećłopješkoweho kelucha ma tři lancetojte łopješka, kotrež su 3-5 raz tak dołhe kaž šěroke, a docpěwaja dołhosć wot 3 hač 5 mm a su na spódku z keluchom zrosćene.
Kćenja a zwjadnjene młode rostliny słabje po mošusu wonja.
Sorta Alba njese běłe kćenja.
Dźělpłody su na chribjeće sylnje kosmate.
Rosće na suchich, słónčnych łukach a pastwach, nadróžnych kromach a skłoninach. Preferuje zwjetša małowapnate pódy na třóšku ćoplišich stejnišćach.
Rostlina je w srjedźnej a južnej Europje rozšěrjena.
Wonjaty šlěz (regionalnje wonjaty šlez, Malva moschata) je rostlina ze swójby šlězowych rostlinow (Malvaceae).
La malva muschiata (Malva moschata L.) è una pianta erbacea della famiglia delle Malvacee.[1]
La malva muschiata (Malva moschata L.) è una pianta erbacea della famiglia delle Malvacee.
Het muskuskaasjeskruid of muskusmalve (Malva moschata) is een algemeen voorkomende, tweejarige plant uit de kaasjeskruidfamilie (Malvaceae). De plant kan 30-70 cm hoog worden en bloeit van juli tot september met lichtroze of witte bloemen, die licht naar muskus ruiken. De plant komt voor op voedselrijke grond, vooral op plaatsen met lichte schaduw en nabije bebouwing. Hij wordt ook als tuinplant gebruikt en ingezaaid in wegbermen.
De vrucht is een splitvrucht.
De namen in andere talen kunnen vaak eenvoudig worden opgezocht met de interwiki-links.
Vrucht
Muskuskaasjeskruid
Close-up
Het muskuskaasjeskruid of muskusmalve (Malva moschata) is een algemeen voorkomende, tweejarige plant uit de kaasjeskruidfamilie (Malvaceae). De plant kan 30-70 cm hoog worden en bloeit van juli tot september met lichtroze of witte bloemen, die licht naar muskus ruiken. De plant komt voor op voedselrijke grond, vooral op plaatsen met lichte schaduw en nabije bebouwing. Hij wordt ook als tuinplant gebruikt en ingezaaid in wegbermen.
De vrucht is een splitvrucht.
Moskuskattost (Malva moschata) er en vakker flerårig blomst i kattostfamilien.
Den har en opprett stengel med utstående enkle hår. Blomstene i rosa eller hvitt er svakt moskusduftende. Ytterbegerbladene er lansettformede opptil ca. 3–4 mm lange. Hele planten blir mellom 30 til 80 cm høy. Fruktene ser ut som en rund skive med 15-20 enkeltfrukter i, og denne lille ringen ble brukt til forskjellig slags lek. De ble tredd på tråd til perlekjeder, og de ble også brukt som knapper i gamle dager.
Moskuskattost har helt siden middelalderen vært dyrket og populær som prydvekst og nytteplante i hele Norden. Det var munkene som først begynte å dyrke den i Norge i middelalderen og siden har den spredt seg og finnes nå fullstendig naturalisert mange steder i lavlandet østafjells.
Den er hardfør og herdig opp til H6-H7. Den trives best på en godt drenert gjerne tørr plass, og er en villig og takknemlig plante som sprer seg lett med frø. Man kan klippe den ned etter første blomstring, og da vil blomsten få en blomstring til. Noen klarer å få den til å blomstre tre ganger iløpet av en sommer. Moskuskattost danner pælerot og er ikke så lett å grave opp når det har blitt litt størrelse på den, men første året kan man flytte på den. Blomstene til moskuskattost har både pollen og nektar som biene er svært glade i. Av og til kan biene bli så overfylt med pollen at de får problemer med å lette.
Hele planten er spiselig og både bladene, blomstene og frø kan brukes i salater og i suppe. Den er rik på A, B og C-vitaminer. Som legeplante er moskuskattost mye brukt mot forstoppelse og diaré. Den er også god mot sår hals og hoste, og den skal gi økt melkeproduksjon hos ammende kvinner. Det er særlig som slimløsende middel den er i bruk i dagens folkemedisin.
Moskuskattost har fått flere lokale dialektnavn som silkeserk, moskusblomst, knappeblomst og guttesnåv.
Moskuskattost kan forveksles med Rosekattost (Malva alcea), men sistnevnte har ytterbegerblad som er ovale til trekantformede.
Moskuskattost (Malva moschata) er en vakker flerårig blomst i kattostfamilien.
Den har en opprett stengel med utstående enkle hår. Blomstene i rosa eller hvitt er svakt moskusduftende. Ytterbegerbladene er lansettformede opptil ca. 3–4 mm lange. Hele planten blir mellom 30 til 80 cm høy. Fruktene ser ut som en rund skive med 15-20 enkeltfrukter i, og denne lille ringen ble brukt til forskjellig slags lek. De ble tredd på tråd til perlekjeder, og de ble også brukt som knapper i gamle dager.
Moskuskattost har helt siden middelalderen vært dyrket og populær som prydvekst og nytteplante i hele Norden. Det var munkene som først begynte å dyrke den i Norge i middelalderen og siden har den spredt seg og finnes nå fullstendig naturalisert mange steder i lavlandet østafjells.
Den er hardfør og herdig opp til H6-H7. Den trives best på en godt drenert gjerne tørr plass, og er en villig og takknemlig plante som sprer seg lett med frø. Man kan klippe den ned etter første blomstring, og da vil blomsten få en blomstring til. Noen klarer å få den til å blomstre tre ganger iløpet av en sommer. Moskuskattost danner pælerot og er ikke så lett å grave opp når det har blitt litt størrelse på den, men første året kan man flytte på den. Blomstene til moskuskattost har både pollen og nektar som biene er svært glade i. Av og til kan biene bli så overfylt med pollen at de får problemer med å lette.
Hele planten er spiselig og både bladene, blomstene og frø kan brukes i salater og i suppe. Den er rik på A, B og C-vitaminer. Som legeplante er moskuskattost mye brukt mot forstoppelse og diaré. Den er også god mot sår hals og hoste, og den skal gi økt melkeproduksjon hos ammende kvinner. Det er særlig som slimløsende middel den er i bruk i dagens folkemedisin.
Moskuskattost har fått flere lokale dialektnavn som silkeserk, moskusblomst, knappeblomst og guttesnåv.
Moskuskattost kan forveksles med Rosekattost (Malva alcea), men sistnevnte har ytterbegerblad som er ovale til trekantformede.
Multimedia w Wikimedia Commons Ślaz piżmowy (Malva moschata L.) – gatunek rośliny wieloletniej z rodziny ślazowatych. Pochodzi z południowej i południowo-wschodniej Europy[2]. W Polsce zadomowiony, pospolity na całym niżu, antropofit.
Bylina, hemikryptofit. Rośnie na ubogich murawach, słonecznych i suchych łąkach i pastwiskach, zaroślach.
Jest uprawiany jako roślina ozdobna. Nadaje się na rabaty kwiatowe w ogródkach, szczególnie naturalistycznych. Jest w pełni mrozoodporny (strefy mrozoodporności 3-10[3]). Najlepiej rośnie na słonecznym stanowisku i na przepuszczalnym, niezbyt żyznym podłożu. Rozmnaża się przez nasiona lub sadzonki, zwykle w ogrodzie rozsiewa się sam. Po pierwszym kwitnieniu należy go nieco przyciąć.
Ślaz piżmowy (Malva moschata L.) – gatunek rośliny wieloletniej z rodziny ślazowatych. Pochodzi z południowej i południowo-wschodniej Europy. W Polsce zadomowiony, pospolity na całym niżu, antropofit.
Myskmalva (Malva moschata) är en art i familjen malvaväxter.
Den har upprätt stam med utstående enkla hår. Blommorna i rosa eller vitt är svagt myskdoftande. De yttre foderbladen är lansettformade upptill och cirka 3–4 mm långa. Hela växten blir mellan 30 och 80 cm hög. Frukterna ser ut som en rund skiva med 15-20 enskilda frukter, och den lilla ringen har i Norge använts till olika lekar.
Myskmalva utvecklar en pålrot och är inte så lätt att gräva upp när den har fått lite storlek, men det första året kan man flytta på den. Blommorna på myskmalva har både pollen och nektar som bina tycker mycket om. Av och till kan bina bli så överfulla med pollen att de får problem med att lyfta.
Hela växten är ätlig och både bladen, blommorna och fröna kan användas i sallader och soppa. Den är rik på A-, B- och C-vitamin. Som medicinalväxt är myskmalva mycket använd mot förstoppning och diarré. Den är också bra mot halsont och hosta, och den lär ge ökad mjölkproduktion hos ammande kvinnor. Det är särskilt som slemlösande medel den används i dagens folkmedicin.
Myskmalva kan förväxlas med rosenmalva, men den senare har ytterfoderblad som är ovala till triangelformade.
Myskmalva har ända sedan medeltiden varit odlad och populär som prydnadsväxt och nyttoväxt i hela Norden. Det var munkar som först började odla den i Norge under medeltiden och sedan har den spritt sig och finns nu helt naturaliserad på många platser på låglandet på östersidan av berg.
Frukterna kunde till exempel bli trädda på tråd som halsband och använda som knappar förr i tiden.
Den är tålig och härdig i de bättre odlingszonerna. Den trivs bäst på väl dränerad, gärna torr plats, och är en villig och tacksam växt som sprider sig lätt med frö. Man kan klippa ned den efter första blomningen, och då kommer blommorna att få en blomning til. En del klarar att få den att blomma tre gånger under en och samma sommar.
Wikimedia Commons har media som rör Myskmalva.
Myskmalva (Malva moschata) är en art i familjen malvaväxter.
Den har upprätt stam med utstående enkla hår. Blommorna i rosa eller vitt är svagt myskdoftande. De yttre foderbladen är lansettformade upptill och cirka 3–4 mm långa. Hela växten blir mellan 30 och 80 cm hög. Frukterna ser ut som en rund skiva med 15-20 enskilda frukter, och den lilla ringen har i Norge använts till olika lekar.
Myskmalva utvecklar en pålrot och är inte så lätt att gräva upp när den har fått lite storlek, men det första året kan man flytta på den. Blommorna på myskmalva har både pollen och nektar som bina tycker mycket om. Av och till kan bina bli så överfulla med pollen att de får problem med att lyfta.
Hela växten är ätlig och både bladen, blommorna och fröna kan användas i sallader och soppa. Den är rik på A-, B- och C-vitamin. Som medicinalväxt är myskmalva mycket använd mot förstoppning och diarré. Den är också bra mot halsont och hosta, och den lär ge ökad mjölkproduktion hos ammande kvinnor. Det är särskilt som slemlösande medel den används i dagens folkmedicin.
Myskmalva kan förväxlas med rosenmalva, men den senare har ytterfoderblad som är ovala till triangelformade.
Malva moschata là một loài thực vật có hoa trong họ Cẩm quỳ. Loài này được L. mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.[1]
Malva moschata là một loài thực vật có hoa trong họ Cẩm quỳ. Loài này được L. mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.
Malva moschata L.
Ма́льва мускусная, или просвирник мускусный (лат. Málva móschata) — вид растений рода Мальва (Malva) семейства Мальвовые (Malvaceae).
Растение 20—100 см высотой, с мускусным запахом. Стебли прямые, ветвистые, цилиндрические, покрытые волосками[2].
Прикорневые листья длинночерешковые, почти округлые, у более или менее пальчаторассечённых стеблевых листьев черешки короче. Снизу покрыты белыми волосками[2].
Цветки чаще одиночные, реже до трёх в пазухах листьев; на верхушке растения многочисленные, собранные в соцветия. Чашечка разделена на треугольные доли, густо покрыта волосками. Венчик в 2—2,5 раза превышает чашечку, бледно-розовый, с обратнояйцевидными лепестками[2].
Плод состоит из 15—20 густо собранных вокруг конического карпофора плодиков[2].
Является популярным садовым растением.
Даёт медоносным пчёлам обильный взяток нектара[3].
Ма́льва мускусная, или просвирник мускусный (лат. Málva móschata) — вид растений рода Мальва (Malva) семейства Мальвовые (Malvaceae).
分類 界 : 植物界 Plantae 門 : 被子植物門 Magnoliophyta 綱 : 双子葉植物綱 Magnoliopsida 目 : アオイ目 Malvales 科 : アオイ科 Malvaceae 属 : ゼニアオイ属 Malva 種 : ジャコウアオイ M. moschata 学名 Malva moschata L. 和名 ジャコウアオイ 英名 musk mallow ジャコウアオイ（麝香葵、学名：Malva moschata）は、アオイ科・ゼニアオイ属に分類される多年草の一種。
アメリカ、アジア（日本を含む）、オーストラリアに外来種として定着している[1]。
草丈は最大で70cmほどまで生長する。花は夏に咲かせ、花の色は淡紅色もしくは白色となる。葉は変化が多いものの基本的に切れ込みがある。
麝香の匂いがするためにその名がついた。
観賞用に世界中で栽培されている。日本では明治時代に持ち込まれた[1]。
この項目は、植物に関連した書きかけの項目です。この項目を加筆・訂正などしてくださる協力者を求めています（プロジェクト:植物／Portal:植物）。
.jpg)
.jpg)
.jpg)
