nomes no trilho de navegação
Planhigyn blodeuol Monocotaidd a math o wair yw Cordwellt y paith sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Poaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Spartina pectinata a'r enw Saesneg yw Prairie cord-grass.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Cordwellt y Paith.
Gall dyfu bron mewn unrhyw fan gan gynnwys gwlyptiroedd, coedwigoedd a thwndra. Dofwyd ac addaswyd y planhigyn gan ffermwyr dros y milenia; chwiorydd i'r planhigyn hwn yw: india corn, gwenith, barlys, reis ac ŷd.
Planhigyn blodeuol Monocotaidd a math o wair yw Cordwellt y paith sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Poaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Spartina pectinata a'r enw Saesneg yw Prairie cord-grass. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Cordwellt y Paith.
Gall dyfu bron mewn unrhyw fan gan gynnwys gwlyptiroedd, coedwigoedd a thwndra. Dofwyd ac addaswyd y planhigyn gan ffermwyr dros y milenia; chwiorydd i'r planhigyn hwn yw: india corn, gwenith, barlys, reis ac ŷd.
Prærievadegræs (Spartina pectinata), også skrevet Prærie-Vadegræs, er en flerårig græsart med tueformet eller fladedækkende vækst. Planten har lange, buet overhængende blade og en tuet eller fladedækkende vækst. Arten er forsøgsvis plantet i de danske marskområder til opfangning af slik. En udvalgt sort bruges som prydplante i sumpbede og ved havebassiner.
Prærievadegræs er en flerårig, urteagtig plante med en fladedækkende vækst. Bladene er sperdtstillede i deres udgangspunkt på jordstænglen, men det ses ikke, da de danner tætte tuer. De er meget lange og overhængende, linjeformede med hel rand og ensfarvede over- og undersider.
Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne siddende højt over tuen på kraftige strå. Disse bærer endestillede stande, som er sammensat af småaks, og de består igen af de reducerede blomster. Frugterne er nødder.
Rodsystemet består af meterlange, forgrenede jordstængler, der bærer de grove, dybtgående rødder og de slanke blade.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,00 x 2,00 m (200 x 200 cm/år), heri ikke medregnet blade fra udløberne.
Prærievadegræs hører hjemme i det meste af Nordamerika, hvor arten kun mangler i Alaska, det nordlige Canada og det sydøstlige og sydvestlige USA, mens den trænger helt ned i Mexico. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med næringsrig, fugtig til våd jordbund. Den tåler oversvømmelse, men ikke vedvarende vanddækning.
På den statsejede Kalsow Prairie, Pocahontas County, Iowa, USA, vokser arten med forkærlighed på de små tuer, som præriehundene (gnavere af slægten Cynomys) skaber. Den optræder i samfund med bl.a. amerikansk ceanothus, Amorpha canescens (en art af særkrone), Aster simplex (en art af asters), Baptisia leucophaea (en art af farvebælg), bleg purpursolhat, canadaanemone, canadisk gyldenris, fliget viol, kakunfod, kompasplante, Lespedeza capitata (en art af kløverbusk), Liatris aspera (en art af pragtskær), orange silkeplante, Phlox pilosa (en art af floks), Potentilla arguta (en art af potentil), Rosa sitffulta (en art af rose), Setaria lutescens (en art af skærmaks), Sorgastrum nutans (en græsart), Stipa spartea (en art af fjergræs), sølvbynke og yuccabladet mandstro[1]
Prærievadegræs (Spartina pectinata), også skrevet Prærie-Vadegræs, er en flerårig græsart med tueformet eller fladedækkende vækst. Planten har lange, buet overhængende blade og en tuet eller fladedækkende vækst. Arten er forsøgsvis plantet i de danske marskområder til opfangning af slik. En udvalgt sort bruges som prydplante i sumpbede og ved havebassiner.
Sporobolus michauxianus is a species of cordgrass known as prairie cordgrass,[1] freshwater cordgrass, tall marshgrass, and sloughgrass. It is native to much of North America, including central and eastern Canada and most of the contiguous United States except for the southwestern and southeastern regions. Its distribution extends into Mexico.[2] It is also present on other continents as an introduced species.[3]
This species of grass has hard, sturdy, hollow stems that may reach 3 m (9.8 ft) in height.[4] They grow from a network of woody rhizomes and tough roots that form a sod. The roots penetrate over 3 m (9.8 ft) into the soil.[2] The leaves have sharp, serrated edges.[5] The panicle may be up to 50 cm (20 in) long and may have many branches. Each spikelet is up to 2.5 cm (0.98 in) in length.[3] This grass can spread via its rhizome, producing large monotypic stands.[2]
This species can grow in a variety of habitat types, but it is a facultative wetland species, most often found in wet habitats. These include fens, wet prairies, rivers, floodplains, ponds, moraines, and marshes. The grass is tolerant of water, but it does not tolerate prolonged flooding. Its dense root network stabilizes soil, even in areas where it would be eroded by flowing water.[2]
The larvae of Photedes inops host on Sporobolus michauxianus, apparently exclusively.[6]
Livestock may graze on this plant when it is young, but once it matures it becomes very coarse and unpalatable.[2]
This species has been investigated as a possible source of biofuel.[7]
Sporobolus michauxianus is a species of cordgrass known as prairie cordgrass, freshwater cordgrass, tall marshgrass, and sloughgrass. It is native to much of North America, including central and eastern Canada and most of the contiguous United States except for the southwestern and southeastern regions. Its distribution extends into Mexico. It is also present on other continents as an introduced species.
Spartina pectinata estas helofita planto el la familio Poaceae, subfamilio Chloridoideae. Origine ĝi vivas ĉe la marĉoj de Nordameriko. Ĝi estas ankaŭ uzata kiel ornamplanto
Spartina pectinata
La Spartine pectinée[1] (Spartina pectinata) est une espèce de plantes hélophytes de la famille des Poaceae, sous-famille des Chloridoideae. Son milieu d'origine est les marécages nord-américains. Elle est également utilisée comme plante ornementale.
Spartina pectinata
La Spartine pectinée (Spartina pectinata) est une espèce de plantes hélophytes de la famille des Poaceae, sous-famille des Chloridoideae. Son milieu d'origine est les marécages nord-américains. Elle est également utilisée comme plante ornementale.
