Vandbukken (Kobus ellipsiprymnus), også kaldet ellipsevandbuk, er en stor antilope, der er vidt udbredt i det subsahariske Afrika. Den skjuler sig undertiden i vandet, så kun næseborene er over vandoverfladen.[2]
Det er en af de tungeste antiloper, idet vægten er 198-262 kg for hanner og 161-214 kg for hunner.[3] Længden af hoved og krop er 177-235 cm og højden ligger mellem 120 og 136 cm.[4] Pelsen varierer fra brun til grå. Der findes hvide markeringer over øjnene, på hals og snude. Særlige kirtler udskiller et moskuslignende stof, der gør pelsen vandskyende.[2]
Kun hannen har horn. De er 55-99 cm lange og forsynet med ringe. De bøjer først lidt bagud, så fremad.[3]
Vandbukken (Kobus ellipsiprymnus), også kaldet ellipsevandbuk, er en stor antilope, der er vidt udbredt i det subsahariske Afrika. Den skjuler sig undertiden i vandet, så kun næseborene er over vandoverfladen.