Hestetunge (Mertensia maritima) er en 20-40 cm høj urt, der vokser på grusede strandbredder. I Danmark er det en fredet plante, der måske nu helt er forsvundet.
Hestetunge er en flerårig urt med en nedliggende, stærkt forgrenet vækst. Stænglerne er glatte og først blågrønne, men snart efter rødligt anløbne. De laveste blade har vingede bladstilke, men i øvrigt er bladene ægformede og tilspidsede, næsten sukkulente og helrandede. Over- og undersider er hårløse (usædvanligt i Rublad-familien!) og blågrønne.
Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de krukkeformede, blå blomster sidde samlet i endestillede svikler. De trekantede delfrugter er glatte og oppustede.
Rodnettet består af mange, kraftige og dybtgående hovedrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,40 m (25 x 40 cm/år).
Arten er udbredt i Nordeuropa og Nordamerika, hvor den findes på stenede eller grusede strande. I Danmark er den fredet og meget sjælden, da planten er arktisk og har sin sydgrænse her i landet. Den er kun kendt fra Nordjylland.
Langs kysten af Svalbard findes den i pionersamfund sammen med bl.a. Carex subspathacea og Carex ursina (arter af star), Sagina nivalis (en art af firling) og strandarve[1]
Hestetunge (Mertensia maritima) er en 20-40 cm høj urt, der vokser på grusede strandbredder. I Danmark er det en fredet plante, der måske nu helt er forsvundet.
