Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm højt halvgræs, der vokser i højmoser, heder og våde enge.
Smalbladet kæruld er en flerårig, urteagtig plante med en tueformet og i det lange løb også fladedækkende vækst. Tuen består af oprette til overhængende, flade blade, der har et v-formet tværsnit og er trekantede yderst. Bladene er linjeformede med parallelle ribber og hel eller fint takket rand. Begge bladsider er græsgrønne.
Blomstringen finder sted i april-maj, hvor man finder blomsterne i endestillede stande på overhængende stængler. Blomsterstanden er sammensat af 3-5 [[Aks (plante)|aks]]. De enkelte blomster er 3-tallige og uregelmæssige, idet blomsterbladene er omdannet til spinkle, hvide hår. De vokser efterhånden videre og bliver til lange uldhår, der er hæftet til frøene.
Rodsystemet består af en krybende jordstængel og et trævlet rodnet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,30 (30 x 30 cm/år), heri dog ikke medregnet plantedele, som er dannet ud fra udløbere.
Smalbladet kæruld har en cirkumpolar udbredelse, dvs. at den findes i de tempererede og arktiske dele af Asien, Nordamerika og Europa. Den er knyttet til kalk- og næringsfattige klitter, heder, moser, enge og sumpskove, og den kan findes ved bredden af næringsfattige søer, f.eks. i hængesæk. Arten foretrækker de våde "høljer" i højmoser - modsat tuekæruld, der især findes oppe på de mere tørre tuer.[1]
Nær Ålling Nordre Plantage i Varde Kommune vokser arten i et ekstremfattigkær sammen med bl.a. benbræk, tranebær, mosepors, rundbladet soldug og tuekæruld[2]
Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm højt halvgræs, der vokser i højmoser, heder og våde enge.
