Sandmuslingen (Mya arenaria) er en saltvandsmusling, der er vidt udbredt på den nordlige halvkugle. Den findes nedgravet i sandet i indtil 30 centimeters dybde og findes ofte på lavt vand. I Danmark er den almindelig ved alle kyster, undtagen hvor brændingen er for voldsom. Den findes videre ind i Østersøen helt til Den Botniske Bugt. I Nordamerika drives et kommercielt fiskeri.
Sandmuslingen kan blive op til 15 centimeter lang. Skallerne er aflange og bagtil gabende. De er uden hængseltænder, men til gengæld findes en såkaldt båndplade i venstreskallen. Skallerne er hvidlige med en mørkere periostracum (tyndt organisk lag).
Sandmuslingen sidder dybt nedgravet i bunden, tit på så lavt vand, at bunden er tørlagt ved lavvande. Den har to meget lange, sammmenvoksede ånderør. Det ene rør er til indstrømmende vand og det andet til udstrømmende vand. På den måde får muslingen frisk iltrigt vand hen over sine gæller samt planktonorganismer, som den kan frafiltrere vandet.
Blandt sandmuslingens naturlige fjender er strandskaden og strandkrabben.
Sandmusling
Sandmusling
Sandmuslingen (Mya arenaria) er en saltvandsmusling, der er vidt udbredt på den nordlige halvkugle. Den findes nedgravet i sandet i indtil 30 centimeters dybde og findes ofte på lavt vand. I Danmark er den almindelig ved alle kyster, undtagen hvor brændingen er for voldsom. Den findes videre ind i Østersøen helt til Den Botniske Bugt. I Nordamerika drives et kommercielt fiskeri.
.jpg)
.jpg)
