الأسماء في صفحات التنقل
For alternative betydninger, se Hummer (bilmærke).
Hummeren (Homarus gammarus) er et tibenet krebsdyr, der er udbredt langs Europas kyster, især langs den norske kyst og i Nordsøen. Den forekommer almindeligst på 2-30 meters dybde på stenet eller klippefuld grund med alger. Hummeren jager om natten og lever især af muslinger, småfisk, rejer og ådsler.
Den kendes på det cylindriske skjold, den hvælvede hale og sine store klosakse, der er ulige store, hvor den ene bruges til at knuse byttet med. Farven er blåsort med et violet skær eller nogle gange lysere.
Hummeren bliver kønsmoden i en alder af 7-8 år og med en længde på cirka 22 centimeter. Parringen finder sted ved, at hannen med sine rendeformede 1. par halefødder placerer sæden i en geleagtig masse i det lommeformede sædgemme på hunnens bug.
Æglægningen sker først et år senere, hvor hunnen lægger sig på ryggen og æggene ved deres passage af sædgemmet befrugtes. Æggene fæstes til roden af halefødderne og bæres af hunnen i næsten et år. Antallet af æg afhænger af hunnens størrelse. For eksempel har en 25 centimeter stor hun cirka 8.000 æg, mens en 38 centimeter stor hun har 32.000 æg. Larverne klækkes ved en størrelse på knapt 1 centimeter og lever pelagisk. Efter en måned er de dobbelt så store og ligner de voksne hummere. De søger herefter ned på bunden.[1]
Mens den vokser bliver hummeren nødt til at skifte skallen. Hummeren kravler da i sikkerhed for fjender, da den nye skal er blød i starten og først kan bevæge sig igen efter et par dage. Skallen er helt hård igen efter en måned. Unge hummere skifter en gang om året, mens ældre hummere skifter skal hvert andet år. Væksten per skalskifte er omkring 2 centimeter. En smørhummer, det vil sige en hummer, der fornylig har skiftet skal, kan være offer for kannibalisme fra andre hummere.[1]
Hummeren er, som mange andre krebsdyr, så praktisk indrettet, at hvis den mister sin klo, så vokser der en ny ud. Den fanger sit bytte med sine kløer og holder det ligeledes fast med kløerne.
For alternative betydninger, se Hummer (bilmærke). Hummeren (Homarus gammarus) er et tibenet krebsdyr, der er udbredt langs Europas kyster, især langs den norske kyst og i Nordsøen. Den forekommer almindeligst på 2-30 meters dybde på stenet eller klippefuld grund med alger. Hummeren jager om natten og lever især af muslinger, småfisk, rejer og ådsler.
Den kendes på det cylindriske skjold, den hvælvede hale og sine store klosakse, der er ulige store, hvor den ene bruges til at knuse byttet med. Farven er blåsort med et violet skær eller nogle gange lysere.
