Phegopteris connectilis, ye una especie de felechu nativu de los montes del Holárticu.
A diferencia del so pariente cercanu, Phegopteris hexagonoptera , que ye terrestre, esta especie ye de cutiu litofita según terrestre.
Esta especie ye de normal apogamous, con un númberu de cromosomes de n = 90 (triploide; "3n" = 90).
Los compuestos fenólicos 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-2′,3′,4′,6′-tetraacetylglucoside, 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-2′,3′,6′-triacetylglucoside, 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-3′,4′,6′-triacetylglucoside, 3-O-p-coumaroylshikimic acid, 2-(trans-1,4-dihydroxy-2-cyclohexenyl)-5-hydroxy-7-methoxychromone, kaempferol and kaempferol-3-O-β-d-glucoside pueden ser aisllaos a partir del estractu metanólico de frondas de Phegopteris connectilis.[1]
Phegopteris connectilis describióse por (Michx.) Watt y espublizóse en Canadian Naturalist and Geologist, n.s. 3: 159. 1866.[2]
.
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. Phegopteris connectilis, ye una especie de felechu nativu de los montes del Holárticu.
A diferencia del so pariente cercanu, Phegopteris hexagonoptera , que ye terrestre, esta especie ye de cutiu litofita según terrestre.
Esta especie ye de normal apogamous, con un númberu de cromosomes de n = 90 (triploide; "3n" = 90).
Math o redynen yw Rhedynen gorniog sy'n enw benywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Thelypteridaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Phegopteris connectilis a'r enw Saesneg yw Beech fern.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Rhedynen y Graig, Llawredynen y Fagwyr, Llawredynen y Ffawydd, Llawredynen y Ffawydden, Rhedynen y Ffawydd.
Mae'n tyfu mewn gwledydd cynnes neu drofannol ac mae'n hoff iawn o leithder.
Math o redynen yw Rhedynen gorniog sy'n enw benywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Thelypteridaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Phegopteris connectilis a'r enw Saesneg yw Beech fern. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Rhedynen y Graig, Llawredynen y Fagwyr, Llawredynen y Ffawydd, Llawredynen y Ffawydden, Rhedynen y Ffawydd.
Mae'n tyfu mewn gwledydd cynnes neu drofannol ac mae'n hoff iawn o leithder.
Bukovinec osladičovitý je běžnější druh kapradin z čeledi kapradiníkovité, jehož listy vyrůstají jednotlivě, nikoli v růžici, do délky 10-50 cm. Do rodu bukovinec patří obecně kapradiny střední velikosti (15 až 40 cm) s plazivým oddenkem a nepřezimujícími, dlouze řapíkatými listy.
Bukovinec osladičovitý je kapradina s dlouhým, tenkým, plazivým oddenkem, ze kterého vyrážejí oddálené jednotlivé listy. Mohou mít čepele 10-50 cm dlouhé. Řapík je řídce plevinatý, žlutý, 1,5- 2x delší než čepel. Zeleně zbarvená čepel je v obryse úzce trojúhelníkovitá s protaženou špičkou. Celý list je nakloněn tak, aby čepel byla co nejvíce osvětlena. List je jednoduše zpeřený na 12–20 párů vstřícných delších peřenodílných lístků. Spodní pár lístků je od ostatních pod výrazným úhlem ohnut nazpět k vřetenu. Lístky jsou delší, mohou být dělené na 10–20 úkrojků. Spodní strana lístků a vřetena jsou zřetelně chlupatá. Výtrusnicové kupky kulatého až podlouhlého tvaru, bez ostěr (blanitý útvar překrývající sporangia). Výtrusy dozrávají v červenci a srpnu.
Bukovinec osladičovitý je rostlinou bukového vegetačního stupně v podhůří, vyšších pahorkatinách a horách, neroste ale jen v bučinách. na prameništích a u potoků. Je to druh lesních společenstev, kyselých půd a mírně vlhkých stanovišť. Roste ve stinných a často vlhkých smrkových, bukových lesích, také v rašelinných lesích a na okrajích lesních cest. Proto je někdy označován jako indikátor vlhkého stanoviště. Rostliny rostou často pospolitě a mohou vytvářet téměř souvislé plošně malé porosty.
Je to druh patřící do české flóry, s rozšířením v podhorském a horském stupni, kde je původní vegetací bukovo-jedlový les nebo smrčina. Vyskytuje se skoro po celé Evropě, vyjma jižní části (v Čechách roztroušeně) např.: Krkonoše, Šumava, Krušné hory, ve středu a na jihu Moravy, na Slovensku v Karpatech od Bratislavy po Bukovské vrchy, v Tatrách do 1780 m n. m. Dále v mírném pásmu Asie, až po Severní Ameriku. Celý rod sestává pouze ze čtyř druhů, které pocházejí z mírného pásma severní polokoule, ale jeden, málo známý druh (P. undulata), je endemitem z Mexika.
Zákonem chráněný druh v Maďarsku.
Obrázky, zvuky či videa k tématu bukovinec osladičovitý ve Wikimedia Commons
Bukovinec osladičovitý je běžnější druh kapradin z čeledi kapradiníkovité, jehož listy vyrůstají jednotlivě, nikoli v růžici, do délky 10-50 cm. Do rodu bukovinec patří obecně kapradiny střední velikosti (15 až 40 cm) s plazivým oddenkem a nepřezimujícími, dlouze řapíkatými listy.
Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis), eller dunbregne, er en bregne med 10-40 cm lange, langstilkede, tæt dunhårede blade. Den danner lange udløbere og er bestanddannende. Dunet Egebregne vokser på fugtig bund i løvskove. Den er også kaldt dunbregne.
Dunet Egebregne er 10-40 cm høj, opret af vækst og kendes nemt på, at det nederste par bladflige på hvert blad hænger tydeligt nedad i forhold til de andre. Den vokser enkeltvis i stedet for i en klynge, som det ellers er almindeligt blandt bregnerne. Sammenlignet med andre danske bregner er den mindre og har en lysere grøn farve.
Bladet er ujævnt og svagt hvidhåret, og bladnerverne har små skæl. Bladet er dobbeltfliget, og på sekundærfligens underside sidder 2 rækker af brunlige sporehushobe (sori). Bladstilken er brun eller brunrød nederst, og har svag hvid behåring på den grønne stilk. Bladene er enkeltstående på oprette stængler, og bladstilken er ofte længere end bladpladen.
Jordstænglen er tynd, krybende og har både skældække og behåring.
Højde x bredde: 0,50 x 0,40 m.
Forekommer på den nordlige halvkugle i tempereret klima, men ikke i områder med kontinentalt klima i det indre af Canada og Sibirien.
Dunet Egebregne vokser i hele Skandinavien, op til 1.200 m.o.h. I Danmark hist og her på fugtig bund i løvskov, især på Øerne og i Østjylland. Den forekommer i hele Europa, men er sjælden i Sydeuropa.
Ses hist og her som haveplante i skovbundsbedet.
Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis), eller dunbregne, er en bregne med 10-40 cm lange, langstilkede, tæt dunhårede blade. Den danner lange udløbere og er bestanddannende. Dunet Egebregne vokser på fugtig bund i løvskove. Den er også kaldt dunbregne.
Der Buchenfarn (Phegopteris connectilis (Michx.) Watt; Syn.: Thelypteris phegopteris (L.) Sloss.) ist ein in Mitteleuropa heimischer Farn aus der Familie der Sumpffarngewächse. Der Buchenfarn ist die einzige in Europa vorkommende von insgesamt drei Arten der Gattung Phegopteris.
Der Buchenfarn erreicht eine Wuchshöhe von 15 bis 30 (50) Zentimetern. Das Rhizom ist kriechend bis aufsteigend und länglich. Daher stehen die Blätter einzeln, nicht in einer Rosette, jedoch oft in Herden dicht beieinander. Die Blattspreite ist 1,2- bis 2-mal so lang wie breit. Sie ist im Umriss dreieckig bis pfeilförmig und besitzt eine spreuschuppige Oberseite. Die mittleren Fiedern setzen an der Blattspindel breit an. Die untersten Fiedern stehen nach unten hin ab. Die Sori sind klein und schleierlos. Sporenreife ist von Juli bis September.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 90.
Der Buchenfarn ist ein sommergrüner Rhizom-Geophyt. Das Rhizom misst nur 1–2,5 mm im Durchmesser. Die Spaltöffnungen befinden sich in Anpassung an seinen luftfeuchten Standort auf der Blattober- und Blattunterseite.[1]
Die Sporen breiten sich als Körnchenflieger aus. Die generative Vermehrung erfolgt apomiktisch, d. h. Vorkeim und Sporophyt haben denselben Chromosomensatz, hier triploid. Der Sporophyt entwickelt sich ohne Befruchtung aus der Eizelle und bei der Sporenbildung entfällt die Reduktionsteilung.[1]
Die vegetative Vermehrung erfolgt durch das Rhizom.[1]
Die Art besitzt ein zirkumpolares Areal. Die Verbreitung wird als submeridional/montan bis boreal mit ozeanischer Ausprägung beschrieben. Er kommt in ganz Europa vor, ist jedoch im Süden selten. Sein Verbreitungsgebiet reicht von Europa bis Westasien, umfasst das Kaukasusgebiet, Ostasien und Nordamerika.[2]
In Österreich ist er recht häufig und kommt in allen Bundesländern mit Ausnahme Wiens vor. In Deutschland ist er ebenfalls häufig, jedoch in einigen Bundesländern gefährdet (Schleswig-Holstein, Nordrhein-Westfalen, Saarland, Sachsen-Anhalt, Tieflandregion Niedersachsens).
Der Buchenfarn wächst vor allem in Wäldern auf modrigen, humosen, eher bodensauren und kalkarmen Böden, aber auch in Gebüschen, Hochstaudenfluren und im Krummholz. Häufig tritt er in Rotbuchen-, Tannen- und Fichten-Mischwäldern auf. Er kommt in der montanen bis subalpinen Höhenstufe vor. In den Allgäuer Alpen steigt er im Tiroler Teil zwischen Bergkiefern auf dem Weg von Hinterhornbach zur Kaufbeurener Hütte bis zu 1600 m Meereshöhe auf.[3]
Synonyme für den akzeptierten Artnamen Phegopteris connectilis sind: Phegopteris vulgaris Mett., Nephrodium phegopteris (L.) Prantl, Lastrea phegopteris (L.) Bory, Phegopteris polypodioides Fée, Dryopteris phegopteris (L.) C.Chr., Polypodium phegopteris L. (Basionym), Thelypteris phegopteris (L.) Sloss.
Der Buchenfarn (Phegopteris connectilis (Michx.) Watt; Syn.: Thelypteris phegopteris (L.) Sloss.) ist ein in Mitteleuropa heimischer Farn aus der Familie der Sumpffarngewächse. Der Buchenfarn ist die einzige in Europa vorkommende von insgesamt drei Arten der Gattung Phegopteris.
Алганжей тикше, лиякс: алганжейтикше[1] (лат. Phegopteris dryopteris, руз. Голоку́чник обыкнове́нный, или Голокучник Линне́я, или Голокучник дрио́птерисовый, или Голокучник трёхпё́рый, или Голокучник трёхразде́льный, или Голокучник щито́вниковый, или Щито́вник Линнея[2]) — ламоиень тикше вирявань сурсеменсетнень раськестэ (Polypodiaceae).
Phegopteris connectilis, commonly known as long beech fern,[1] northern beech fern, and narrow beech fern,[2] is a species of clonal[3] fern native to forests of the Northern Hemisphere. It grows to heights of 10-50 cm.[3]
Unlike its close relative, Phegopteris hexagonoptera, which is terrestrial, this species is often epipetric as well as terrestrial.
This species is normally apogamous, with a chromosome count of n=90 (triploid; "3n"=90).
The phenolic compounds 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-2′,3′,4′,6′-tetraacetylglucoside; 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-2′,3′,6′-triacetylglucoside; 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-3′,4′,6′-triacetylglucoside; 3-O-p-coumaroylshikimic acid; 2-(trans-1,4-dihydroxy-2-cyclohexenyl)-5-hydroxy-7-methoxychromone; kaempferol; and kaempferol-3-O-β-d-glucoside can be isolated from the methanolic extract of fronds of Phegopteris connectilis.[4]
Phegopteris connectilis, commonly known as long beech fern, northern beech fern, and narrow beech fern, is a species of clonal fern native to forests of the Northern Hemisphere. It grows to heights of 10-50 cm.
Unlike its close relative, Phegopteris hexagonoptera, which is terrestrial, this species is often epipetric as well as terrestrial.
This species is normally apogamous, with a chromosome count of n=90 (triploid; "3n"=90).
Phegopteris connectilis, es una especie de helecho nativo de los bosques del Holártico.
A diferencia de su pariente cercano, Phegopteris hexagonoptera , que es terrestre, esta especie es a menudo litofita así como terrestre.
Esta especie es normalmente apogamous, con un número de cromosomas de n = 90 (triploide; "3n" = 90).
Los compuestos fenólicos 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-2′,3′,4′,6′-tetraacetylglucoside, 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-2′,3′,6′-triacetylglucoside, 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-3′,4′,6′-triacetylglucoside, 3-O-p-coumaroylshikimic acid, 2-(trans-1,4-dihydroxy-2-cyclohexenyl)-5-hydroxy-7-methoxychromone, kaempferol and kaempferol-3-O-β-d-glucoside pueden ser aislados a partir del extracto metanólico de frondas de Phegopteris connectilis.[1]
Phegopteris connectilis fue descrita por (Michx.) Watt y publicado en Canadian Naturalist and Geologist, n.s. 3: 159. 1866.[2]
Phegopteris connectilis, es una especie de helecho nativo de los bosques del Holártico.
A diferencia de su pariente cercano, Phegopteris hexagonoptera , que es terrestre, esta especie es a menudo litofita así como terrestre.
Esta especie es normalmente apogamous, con un número de cromosomas de n = 90 (triploide; "3n" = 90).
See artikkel on liigist. Perekonna kohta vaata artiklit Metssõnajalg (perekond). Harilik metssõnajalg (ka mets-soosõnajalg; Phegopteris connectilis, varem Thelypteris phegopteris) on soosõnajalaliste sugukonda kuuluv sõnajalgtaim.
Taime kasvab varjukates niisketes metsades. Taim on Eestis hajusa levikuga.[1]
See artikkel on liigist. Perekonna kohta vaata artiklit Metssõnajalg (perekond). Harilik metssõnajalg (ka mets-soosõnajalg; Phegopteris connectilis, varem Thelypteris phegopteris) on soosõnajalaliste sugukonda kuuluv sõnajalgtaim.
Taime kasvab varjukates niisketes metsades. Taim on Eestis hajusa levikuga.
Korpi-imarre (Phegopteris connectilis syn. P. polypodioides, Thelypteris phegopteris, Lastrea phegopteris, Dryopteris phegopteris) on pienehkö saniainen, joka muodostaa kosteisiin paikkoihin yhtenäisiä kasvustoja. Lajia tavataan laajalti Euraasiassa ja Pohjois-Amerikassa. Korpi-imarre on yleinen myös Suomessa.
Korpi-imarteen maavarsi on vaakasuora, pitkä ja nysty- tai karvasuomuinen. Lehdet kasvavat yksittäin. Lehden ruoti on 10–50 cm pitkä, eli 1–2 kertaa lehden lavan pituinen. Lehden kolmiomaisen puikea lapa on viisto tai melkein vaakasuora, tyvestä parilehdykkäinen mutta muuten pariosainen. Lehdykät ovat tasasoukkia, pariliuskaisia, ehyt- tai hammaslaitaisia ja alta karvaisia. Alin lehdykkäpari on tavallisesti hieman erillään ylemmistä, lehdykät ovat kääntyneet "viiksimäisesti" taaksepäin. Lehtilavan alla olevat itiöpesäkeryhmät ovat katesuomuttomia. Suomessa korpi-imarteen itiöt kypsyvät heinä-elokuussa.[1][2]
Korpi-imarre kasvaa koko Euroopassa Pyreneiltä itään mantereen eteläisimpiä osia lukuun ottamatta. Levinnäisyysalue jatkuu laikuttaisena läpi Venäjän havumetsävyöhykkeen Siperiaan, Kiinaan ja Japaniin asti. Pohjois-Amerikan mantereella lajia tavataan Alaskassa, sekä Yhdysvaltain ja Kanadan itä- ja länsiosissa.[3] Suomessa korpi-imarre on yleinen koko maassa. Runsaslukuisin laji on Keski- ja Itä-Suomessa.[4]
Korpi-imarre kasvaa rehevissä, kosteissa paikoissa kuten puronvarsikorvissa, ruoho- ja lehtokorvissa, lehtomaisissa metsissä sekä myös märillä ja varjoisilla kallioseinämillä.[1]
Korpi-imarre (Phegopteris connectilis syn. P. polypodioides, Thelypteris phegopteris, Lastrea phegopteris, Dryopteris phegopteris) on pienehkö saniainen, joka muodostaa kosteisiin paikkoihin yhtenäisiä kasvustoja. Lajia tavataan laajalti Euraasiassa ja Pohjois-Amerikassa. Korpi-imarre on yleinen myös Suomessa.
Thélyptère de New York
Phegopteris connectilis (autrefois Thelypteris phegopteris) est une espèce de Fougères de la famille des Thelypteridaceae. Elle est appelée Thélyptère fougère-du-hêtre[1].
Basionyme selon Tropicos (21 mai 2013)[2] :
Synonymes selon Tropicos (21 mai 2013)[2] :
Selon Tropicos (21 mai 2013)[2] (Attention liste brute contenant possiblement des synonymes) :
Thélyptère de New York
Phegopteris connectilis (autrefois Thelypteris phegopteris) est une espèce de Fougères de la famille des Thelypteridaceae. Elle est appelée Thélyptère fougère-du-hêtre.
Þríhyrnuburkni (fræðiheiti: Phegopteris connectilis) er tegund af burkna sem vex í tempruðum skógum norðurhvels, þó ekki í meginlandsloftslagi eins og í Kanada og Síberíu.
Ólíkt ættingja hans, Phegopteris hexagonoptera, sem vex á jörðu niðri, er þessi tegund líka áseti jafnframt því að vaxa á jörðu niðri.
Þessi tegund er yfirleitt apogamous (myndar afkvæmi án frjóvgunar, með litningatöluna margfeldi af 90 (triploid; "3n"=90).
Hægt er að einangra fenólana 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-2′,3′,4′,6′-tetraacetylglucoside, 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-2′,3′,6′-triacetylglucoside, 2,4,6-trihydroxybenzoic acid-4-O-3′,4′,6′-triacetylglucoside, 3-O-p-coumaroylshikimic acid, 2-(trans-1,4-dihydroxy-2-cyclohexenyl)-5-hydroxy-7-methoxychromone, kaempferol og kaempferol-3-O-β-d-glucoside úr methanolic þykkni úr blöðum þríhyrnuburkna.[1]
Þríhyrnuburkni (fræðiheiti: Phegopteris connectilis) er tegund af burkna sem vex í tempruðum skógum norðurhvels, þó ekki í meginlandsloftslagi eins og í Kanada og Síberíu.
Ólíkt ættingja hans, Phegopteris hexagonoptera, sem vex á jörðu niðri, er þessi tegund líka áseti jafnframt því að vaxa á jörðu niðri.
Þessi tegund er yfirleitt apogamous (myndar afkvæmi án frjóvgunar, með litningatöluna margfeldi af 90 (triploid; "3n"=90).
Plaukuotasis papartuolis (lot. Phegopteris connectilis) – papartinių (Dryopteridaceae) šeimos augalas.
De smalle beukvaren (Phegopteris connectilis) is een kosmopolitisch verspreide varen uit de moerasvarenfamilie (Thelypteridaceae). De soort is vooral te vinden in (vochtige) loofbossen, zoals eiken- en beukenbossen. De smalle beukvaren is in België en Nederland zeldzaam tot zeer zeldzaam.
Duits: Buchenfarn Engels: Long Beech Fern, Northern Beechfern Frans: Fougère des hêtres, Phégopteris vulgaire
Phegopteris komt van het Oudgriekse φηγός, phēgos (= beuk),[bron?] connectilis is afgeleid van het Latijnse 'conectere' (= verbinden), wat waarschijnlijk slaat op de blaadjes die aan de voet met elkaar verbonden zijn.
De smalle beukvaren is een overblijvende, kruidachtige plant met een lange, dunne en kruipende wortelstok, waaruit elk jaar verspreid een aantal heldergroene en later matgroene bladen ontspringt.
De jonge bladen zijn opvallend heldergroen, tot 50 cm lang, wigvormig en bovenaan tot een gelobde spits uitgerekt. Het blad is dubbel geveerd. Het blad is een beetje dicht gevouwen, vooral de onderste twee blaadjes, die ook nog eens naar onder wijzen. De tegenoverstaande blaadjes zijn aan de hoofdnerf met elkaar vergroeid, behalve de onderste. De randen van de blaadjes zijn behaard.
De bladsteel is even lang of langer dan het blad zelf en zeer broos.
De sporenhoopjes zijn klein en rond, liggen langs de bladrand en hebben geen dekvliesje. De sporen zijn rijp van juni tot augustus.
De smalle beukvaren prefereert vochtige, voedselarme tot matig voedselrijke, kalkarme en zure tot zwak zure gronden in schaduw of halfschaduw. Hij is meestal te vinden in schaduwrijke loofbossen, vooral op de kanten van greppels, beken en holle wegen.
De smalle beukvaren komt voor in de meeste koude en gematigde streken van het noordelijk halfrond, vooral in gebergtes.
In België is de soort zeldzaam in de Ardennen en in de Maasvallei, elders in het land zeer zeldzaam. In Nederland zeldzaam in Twente en zeer zeldzaam in Drenthe, de Veluwe, Flevoland en Zuid-Limburg.
De smalle beukvaren heeft geen verwanten van hetzelfde geslacht in België en Nederland. Van de moerasvarenfamilie kunnen ook de moerasvaren (Thelypteris palustris) en de stippelvaren (Oreopteris limbosperma) in de Benelux gevonden worden. De eerste heeft echter een heel ander biotoop en de stippelvaren is veel groter en ziet er volledig anders uit.
Verwarring is echter wel mogelijke met de gebogen driehoeksvaren (Gymnocarpium dryopteris) en de rechte driehoeksvaren (Gymnocarpium robertianum). Deze laatste komt echter enkel op kalkrijke bodem voor en de smalle beukvaren is van beide te onderscheiden door de onderste blaadjes, die wel diep ingesneden maar niet gedeeld zijn, en naar binnen en beneden geplooid.
De smalle beukvaren wordt op de Vlaamse Rode Lijst (planten) vermeld als 'met uitsterven bedreigd'. Op de Nederlandse Rode Lijst (planten) staat de soort niet vermeld.
Mediabestanden die bij dit onderwerp horen, zijn te vinden op de pagina Phegopteris connectilis op Wikimedia Commons. De smalle beukvaren (Phegopteris connectilis) is een kosmopolitisch verspreide varen uit de moerasvarenfamilie (Thelypteridaceae). De soort is vooral te vinden in (vochtige) loofbossen, zoals eiken- en beukenbossen. De smalle beukvaren is in België en Nederland zeldzaam tot zeer zeldzaam.
Hengeving (latin: Phegopteris connectilis) er en art bregner innenfor hengevingslekten i hengevingfamilien.
Hengeving er en 10-50 cm høy, opprett bregne, som kjennes lett på at det nederste paret av primærfliker på bladplaten henger tydelig ned i forhold til de andre, derav navnet. Bladplaten totalt sett er ujevnt og svakt hvithåret, og under har bladnerven smale skjell.
Bladet er dobbelt fliket, og på sekundærflikens underside sitter to rekker av brunaktige sporehushoper (sori), omtrent midt mellom flikkanten og midtnerven.
Jordstengelen er tynn og krypende og har både skjelldekke og behåring. Bladene er enkeltstående på opprette stengler, og bladstilken er ofte langt lengre enn bladplaten. Bladskaftet er brunt eller brunrødt nederst, og har hvitt hårdekke oppover på grønn stilk.
Hengeving vokser i hele Norge, opp til 1 200 moh. på Hardangervidda og 1 565 moh. i Jotunheimen. Ellers vokser den i absolutt hele Skandinavia med Finland og Danmark, samt nordvest og nord på Island og ellers noe spredt i sør. Den finnes også på Færøyene.
Hengeving (latin: Phegopteris connectilis) er en art bregner innenfor hengevingslekten i hengevingfamilien.
Hengeving er en 10-50 cm høy, opprett bregne, som kjennes lett på at det nederste paret av primærfliker på bladplaten henger tydelig ned i forhold til de andre, derav navnet. Bladplaten totalt sett er ujevnt og svakt hvithåret, og under har bladnerven smale skjell.
Bladet er dobbelt fliket, og på sekundærflikens underside sitter to rekker av brunaktige sporehushoper (sori), omtrent midt mellom flikkanten og midtnerven.
Jordstengelen er tynn og krypende og har både skjelldekke og behåring. Bladene er enkeltstående på opprette stengler, og bladstilken er ofte langt lengre enn bladplaten. Bladskaftet er brunt eller brunrødt nederst, og har hvitt hårdekke oppover på grønn stilk.
Hengeving vokser i hele Norge, opp til 1 200 moh. på Hardangervidda og 1 565 moh. i Jotunheimen. Ellers vokser den i absolutt hele Skandinavia med Finland og Danmark, samt nordvest og nord på Island og ellers noe spredt i sør. Den finnes også på Færøyene.
Zachyłka oszczepowata (Phegopteris connectilis (Michx.) Watt) – gatunek należący do rodziny zachylnikowatych.
Jest to roślina trwała o wysokości od 15 do 30 cm. Kłącze około 0,3 cm grubości. Liście w zarysie trójkątnie jajowate, podwójnie pierzaste, najniższa para odcinków 1 rzędu prawie zawsze skierowana w dół, nie większa od innych nad nią położonych, wierzchołkami zwróconymi ku przodowi. Brzeg blaszek oraz nerwy górnej i dolnej strony białawo owłosione. Główna oś liścia z wierzchu gęsto owłosiona, spodem pokryta brunatnymi włoskami. Zarodnie z kilku (1-3) włoskami.
Występuje w cienistych, świeżych lub wilgotnych lasach, zwykle na zboczach. W Polsce gatunek rozpowszechniony, lokalnie rzadki.
Zachyłka oszczepowata (Phegopteris connectilis (Michx.) Watt) – gatunek należący do rodziny zachylnikowatych.
Hultbräken (Phegopteris connectilis) är en växt tillhörande familjen kärrbräkenväxter. Hultbräknens ormbunksblad växer en och en istället för i en klunga som annars är vanligt bland ormbunksväxterna. Jämfört med andra svenska arter är den relativt lågväxt och har en något ljusare grön färg. Den känns igen på att de nedersta paret av bladflikar inte utgår rakt ifrån stjälken utan snarare är vinklade i ormbunksbladets riktning. Arten förekommer riktligt i hela Sverige med undantag för fjälltrakterna samt Gotland och Öland.
Wikimedia Commons har media som rör Hultbräken.
Hultbräken (Phegopteris connectilis) är en växt tillhörande familjen kärrbräkenväxter. Hultbräknens ormbunksblad växer en och en istället för i en klunga som annars är vanligt bland ormbunksväxterna. Jämfört med andra svenska arter är den relativt lågväxt och har en något ljusare grön färg. Den känns igen på att de nedersta paret av bladflikar inte utgår rakt ifrån stjälken utan snarare är vinklade i ormbunksbladets riktning. Arten förekommer riktligt i hela Sverige med undantag för fjälltrakterna samt Gotland och Öland.
лат. conecto — «закріпити разом», у вірогідному посиланні на найнижчу пару роз'єднаних листових фрагментів[4], лат. -ilis — суфікс, який додається до дієслівної основи, щоб утворити прикметник і вказує на те, що можна зробити, напр., лат. faciō — «робити», лат. facilis — «здійсненний». В англійській мові йому відповідає суфікс -ile[5].
Підземні стебла довгі повзучі, 1–2 (-3) мм діаметром. Листя мономорфне до 50 см, пластина овально-трикутної форми сильно загострено периста, трохи опушена біля країв, блідо-зеленого кольору. Черешок солом'яного кольору, (8-) 15–36 см × 1–3 мм, біля основи з коричневими лусками. Спори маленькі і круглі, розташовані уздовж краю листка. Хромосом: 2n = 90. Вегетативне розмноження здійснюється кореневищем.
Кавказ: Грузія. Азія: Японія; Корея; Тайвань; Туреччина; Російська Федерація. Європа: Естонія; Україна; Австрія; Бельгія; Чехія; Німеччина; Угорщина; Ліхтенштейн; Нідерланди; Польща; Словаччина; Швейцарія; Данія; Фінляндія; Ісландія; Ірландія; Норвегія; Об'єднане Королівство; Албанія; Боснія і Герцеговина; Болгарія; Хорватія; Греція; Італія; Румунія; Сербія; Словенія; Франція. Північна Америка: Канада; США; Гренландія. Трапляється в більшості холодних і помірних областей північної півкулі, особливо в горах. Населяє вологі ліси, тінисті кам'янисті місця й береги, росте на кислих ґрунтах.
Це незавершена стаття про Папороті.Phegopteris connectilis là một loài thực vật có mạch trong họ Thelypteridaceae. Loài này được (Michx.) Watt miêu tả khoa học đầu tiên năm 1866.[1]
Phegopteris connectilis là một loài thực vật có mạch trong họ Thelypteridaceae. Loài này được (Michx.) Watt miêu tả khoa học đầu tiên năm 1866.
卵果蕨（学名：Phegopteris connectilis）为金星蕨科卵果蕨属下的一个种。
_IMG_9275.jpg)
|access-date=中的日期值 (帮助)
这是一篇與蕨類植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 
