Mursejleren (latin: Apus apus) er en fugleart.
Den bliver 16-17 cm lang, og selvom den minder om svalearterne er den en fugleart i ordenen af sejlere. Deres ligheder er et resultat af, at deres levestil minder om hinanden. Etymologien af dens videnskabelige navn Apus apus hidrører fra oldgræsk, hvor apous (άπους) betyder , fodløs, uden fødder, under henvisning til dens meget korte ben der medfører, at den kun med besvær kan lette fra jorden. Til gengæld er de velegnede til at hage sig fast i lodrette flader, såsom klippeflader, træer eller husmure. Mursejleren menes oprindeligt at yngle i sprækker og huler i klipper samt aflagte spættehuller, men efterhånden som menneskets byggeri har sat sig præg på verden, har mursejleren udnyttet de muligheder, som dette gav, og er rykket ud af skovene og ind i byerne. Det ses dog stadig, at musejlere yngler i træhuller, dog kun sjældent i Danmark. Mursejlerens afhængighed af menneskeskabte nicher og huller til redested kan skabe et problem for den, efterhånden som kvaliteten i byggeriet forbedres. Allerede nu er den, ligesom gråspurven, på talmæssig tilbagegang.
Mursejleren er en trækfugl; om sommeren holder den til i Nordeuropa, mens vinterkvarteret trækker den til det sydlige Afrika.
Mursejleren er udbredt ynglefugl over hele Danmark bortset fra Vestjylland. Dette skyldes dog ikke mangel på redepladser, men derimod mangel på føde, idet den stærke vestenvind blæser insekterne væk fra de højder, som mursejleren jager i. Dens jagtrevir, luftrummet, gør den ellers meget fleksibel som ynglefugl, og den stiller da heller ikke store krav i valg af redeplads. Mursejleren bygger sin rede i nicher ved hjælp af fjer og tørt græs, som limes sammen af fuglens spyt, hvorfor spytkirtlerne vokser i yngletiden.
Mursejleren jager flyvende insekter, ligesom bysvalen og landsvalen. Disse tre fugle har dog, til en vis grad, delt luftrummet op imellem sig, Landsvalen jager tættest på jorden, bysvalen jager noget højere oppe og mursejleren går endnu højere op. Flyvende insekter er mursejlerens eneste bytte, og da disse kan forsvinde i kolde og regnfulde perioder, har mursejleren tilpasset sig. Den kan gå i dvale og på den måde klare sig uden føde i 5-6 dage. Ungerne kan blive i dvale helt op til 10-12 dage.
Mursejleren lægger normalt 2 (undtagelsesvist 3) æg med en dags mellemrum. Udrugningen varer 18-20 dage, og ungerne befinder sig i reden mellem 37 og 56 dage, afhængigt af vejret. Normalrugetiden er 40-42 dage. I gode år bliver op imod 95% af ungerne flyvefærdige, men det er helt ned til 31% i dårlige år. Mursejlere yngler i en alder af 2-4 år og kan blive over 20 år gamle. Den ældste ringmærkede mursejler, som man har fundet, var 21 år.
Mursejleren er en formidabel flyver, jagthastigheden er 40 km/t, og den kan på korte stræk nå op over 100 km/t. De er ofte blevet observeret om natten i stor højde, mellem 1000 og 2000 meter oppe, hvor mursejleren desuden menes at kunne sove i kortere tidsrum ad gangen. Tilbringes natten på den måde, er mursejleren i sikkerhed fra rovdyr.
