Els lèmurs mostela (Lepilemur) són un gènere de lèmurs. Es tracta de l'únic gènere vivent de la família dels lepilemúrids, que també conté el gènere extint Megaladapis. Amb més de vint espècies diferents, és un dels grups de lèmurs més diversos que existeixen.
Els lèmurs mostela (Lepilemur) són un gènere de lèmurs. Es tracta de l'únic gènere vivent de la família dels lepilemúrids, que també conté el gènere extint Megaladapis. Amb més de vint espècies diferents, és un dels grups de lèmurs més diversos que existeixen.
Lemurovití noční (Lepilemuridae) je čeleď nejprimitivnějších primátů, kteří patří mezi endemity, vyskytující se na Madagaskaru. Čeleď má jediný rod s asi 25 druhy.
Vědci se domnívali, že rod (Lepilemur), který se odlišuje od ostatních lemurů, je potomkem asi před 1000 léty vymřelé opice (Megaladapis), proto se tato čeleď nazývala (Megaladapidae) Major, 1893. Později se prokázala neoprávněnost této domněnky a toto jméno je nyní považováno za mladší synonymum.[1]
Jsou to poměrně malé opice, měří asi 250 až 300 mm a váží 500 až 900 gramů. Huňatý ocas mají dlouhý asi 250 mm. Na hřbetě a bocích jsou hnědí až tmavě šedí, obličej mají světle šedý, bříška světlá a ocas načervenalý. Mají krátkou hlavu s velkými ušními boltci a žluté kulaté oči. Zadní nohy mají delší a silné, dokáží rychle běhat a skákat i vertikálně. Prsty mají opatřeny nehty, pouze druhý prst zadních končetin nese dráp na škrábání.
Stravu mají téměř vegetariánskou, upřednostňují rostlinnou potravu, listy a ovoce. Jsou to noční tvorové, žijí na stromech, kde den přespávají v dutinách. Mimo doby rozmnožování jsou samotáři. Samci mají větší teritoria než samice a mají tak na svém území více samic. Zvířata stejného pohlaví brání hlasitými, pronikavými zvuky svá území proti konkurentům. Samičky rodí jedno mládě, zpočátku ho přenáší v tlamičce a později zavěšené v srsti, při hledání potravy ho ukládá do hnízda v dutině.
Lemuři všeobecně nejsou na Madagaskaru mnoho loveni, místní obyvatelé jsou pověrčiví a mají z nich obavy. Jsou však ze svých území vytlačováni změnou přírodních podmínek, kdy velkou rychlostí pokračuje odlesňování z důvodů zemědělství, těžby dřeva a výroby dřevěného uhlí. Za ohrožený druh je považován lemur ankaranský, za zranitelný druh lemur Milne-Edwardsův a za kriticky ohrožený druh lemur severní. O ostatních druzích nemá IUCN dostatek informací.[2]
Obrázky, zvuky či videa k tématu lemurovití noční ve Wikimedia Commons
Lemurovití noční (Lepilemuridae) je čeleď nejprimitivnějších primátů, kteří patří mezi endemity, vyskytující se na Madagaskaru. Čeleď má jediný rod s asi 25 druhy.
Væsellemurer (Lepilemur), også kaldet væselmakier, er en slægt af halvaber, der er hjemmehørende på Madagaskar. Slægten er den eneste i familien Lepilemuridae. Ifølge nyere forskning skulle der eksistere omkring 25 arter.
Væsellemurer er mellemstore halvaber. Kropslængden er 30-35 cm og halen er 26-31 cm lang. Vægten varierer mellem 500 og 900 gram. Pelsen er på oversiden gråbrun eller rødlig og på undersiden hvidlig eller gul. Det runde hoved sidder på en kort hals. Øjnene er store som en tilpasning til den nataktive levevis, ligesom ørerne. Tandsættet er karakteriseret ved de manglende fortænder i overkæben. Tandformlen er 0.1.3.32.1.3.3, i alt 32 tænder. De nederste for- og hjørnetænder danner som hos de fleste halvaber en tandkam, der anvendes ved pelsplejen. Som hos alle halvaber har alle fingre og tæer flade negle med undtagelse af den anden tå på hver fod, der har en pudseklo.
Væsellemurer lever udelukkende på øen Madagaskar. Her lever de i forskellige skovtyper, både tørre løvskove i den vestlige del og i regnskove i øst.
Væsellemurer er kun nataktive og opholder sig mest i træer. Om dagen trækker de sig tilbage i hulheder i træer eller under tæt bladhang. Om natten begiver de sig ud, for at søge efter føde, der hovedsageligt består af blade. For at fordøje cellulosen i bladene er de afhængige af bakterier, der lever i den stærkt forstørrede blindtarm. Ligesom hos haredyr indtager de deres ekskrementer endnu engang, for bedre at kunne udnytte næringen i føden.
Antallet af arter er i løbet af en kort årrække voldsomt forsøget. I 2005 var der således kun kendt 8 arter, mens der blot tre år senere i 2008 kendtes 26 arter.[1][2] Mange af de nye arter er dog omdiskuterede, så antallet falder muligvis ved grundigere undersøgelser.[2]
Taksonomi fra Wikispecies Væsellemurer (Lepilemur), også kaldet væselmakier, er en slægt af halvaber, der er hjemmehørende på Madagaskar. Slægten er den eneste i familien Lepilemuridae. Ifølge nyere forskning skulle der eksistere omkring 25 arter.
Die Wieselmakis (Lepilemur) sind eine Gattung der Primaten, die in einer eigenen Familie, Lepilemuridae, geführt werden. Die Familie besteht nach jüngsten Erkenntnissen aus rund 25 Arten.
Wieselmakis sind mittelgroße Feuchtnasenaffen. Sie erreichen eine Körperlänge von 30 bis 35 Zentimetern, der Schwanz ist 26 bis 31 Zentimeter lang. Ihr Gewicht variiert zwischen 0,5 und 0,9 Kilogramm. Ihr Fell ist an der Oberseite graubraun oder rötlich gefärbt, die Unterseite ist weißlich-gelb. Der rundliche Kopf sitzt auf einem kurzen Hals, die Augen sind als Anpassung an die nachtaktive Lebensweise vergrößert, auch die Ohren sind groß. Das Gebiss der Tiere ist durch die fehlenden Schneidezähne im Oberkiefer charakterisiert, die Zahnformel lautet I0/2-C1/1-P3/3-M3-3, insgesamt haben sie also 32 Zähne. Die unteren Schneide- und Eckzähne bilden wie bei den meisten Feuchtnasenaffen einen Zahnkamm. Die Hinterbeine sind aufgrund der springenden Fortbewegung verlängert, die Füße jedoch nicht. Wie bei allen Feuchtnasenaffen tragen alle Finger und Zehen Nägel mit Ausnahme der Putzkralle auf der zweiten Zehe.
Wieselmakis leben ausschließlich auf der Insel Madagaskar. Hier bewohnen sie verschiedene Waldtypen, sowohl die Trockenwälder des westlichen als auch die Regenwälder des östlichen Landesteils.
Wieselmakis sind strikt nachtaktiv und halten sich meist auf den Bäumen auf. Tagsüber ziehen sie sich in Baumhöhlen, manchmal auch ins Blätterdickicht zurück. In der Nacht begeben sie sich auf Nahrungssuche, wobei sie sich vorwiegend an vertikalen Ästen und Stämmen aufhalten und sich senkrecht kletternd und springend fortbewegen.
Angaben zum Sozialverhalten sind widersprüchlich, neben einzeln lebenden Tieren gibt es auch Berichte über Familiengruppen, möglicherweise gibt es hier artspezifische Unterschiede. Sie bewohnen relativ kleine Territorien von rund 0,2 bis 0,5 Hektar. Das Revier wird vehement gegen gleichgeschlechtliche Eindringlinge verteidigt, die Territorien von Männchen und Weibchen können sich hingegen überlappen. Da die Reviere klein sind, können die Tiere sie von einem höhergelegenen Ast gut überwachen, sie verbringen Teile der Nacht damit, ihre Reviergrenzen und andere Tiere zu beobachten.
Wieselmakis sind hauptsächlich Pflanzenfresser; ihre Nahrung besteht vorwiegend aus Blättern. Da sie die Zellulose nicht verdauen können, sind sie auf Bakterien im Verdauungstrakt angewiesen. Diese leben im stark vergrößerten Blinddarm. Ähnlich den Hasenartigen verzehren sie ihren Kot erneut (Caecotrophie), um die Bestandteile der Nahrung bestmöglich auszuschöpfen. Für blätterfressende Säugetiere weisen sie eine geringe Körpergröße auf. Um den geringen Nährwert ihrer Nahrung zu kompensieren, halten sie lange Ruhephasen ein. Ihre Stoffwechselrate ist verglichen mit der anderer Primaten niedrig.
Zwischen September und Dezember kommt nach rund 120- bis 150-tägiger Tragzeit ein einzelnes Jungtier zur Welt, das oft in einem Nest in einer Baumhöhle großgezogen wird. Mit rund vier Monaten sind die Jungen entwöhnt, bleiben aber bis zu einem Alter von einem Jahr bei der Mutter. Mit rund eineinhalb Jahren sind sie geschlechtsreif. Wieselmakis in menschlicher Obhut können 12 Jahre alt werden.
Wie alle madagassischen Feuchtnasenaffen sind auch die Wieselmakis in erster Linie durch die Abholzung der Wälder bedroht, dazu kommt in geringerem Ausmaß die Bejagung. Für viele der neubeschriebenen Arten fehlen aber genaue Daten, da sie aber meist nur kleine Gebiete bewohnen, dürften auch sie bedroht sein.
Die Wieselmakis (Lepilemur) sind die einzigen Vertreter der Familie Lepilemuridae. Manchmal werden sie mit den ausgestorbenen Riesenlemuren der Gattung Megaladapis in eine gemeinsame Familie, Megaladapidae, eingeordnet. Allerdings sind sie genetischen Untersuchungen zufolge nicht nahe mit Megaladapis verwandt.[1]
Die Anzahl der bekannten Arten hat sich in den letzten Jahren explosionsartig erhöht. Bis zum Jahr 2005 waren nur acht Arten[2] bekannt, eine molekulare Untersuchung im Jahr 2006[3] brachte drei neue Arten hervor, eine zytogenetische Untersuchung eine weitere[4]. Eine gründliche molekulare und morphologische Studie im selben Jahr[5] ergab gar elf neue Arten. Eine Forschergruppe der Tierärztlichen Hochschule Hannover beschrieb 2007 eine neue Art[6]. 2008 wurde von Forschern aus dem Zoo Omaha eine weitere Art beschrieben[7], eine weitere Art folgte 2009.[8] Insgesamt sind also heute 26 Wieselmaki-Arten bekannt:[1]
Diese Vielzahl neuer Arten ist jedoch nicht unumstritten. Insbesondere im nordwestlichen Madagaskar könnte die Artenanzahl bei gründlichen Untersuchungen wieder sinken.[1]
Die Wieselmakis (Lepilemur) sind eine Gattung der Primaten, die in einer eigenen Familie, Lepilemuridae, geführt werden. Die Familie besteht nach jüngsten Erkenntnissen aus rund 25 Arten.
Lemuri-spoti (kutoka Kiingereza: sportive lemur) ni spishi za lemuri wa jenasi Lepilemur, jenasi pekee ya familia Lepilemuridae. Kama lemuri wote wanatokea Madagaska tu. Lemuri hawa ni wakubwa kiasi na wana manyoya kahawiakijivu kuelekea mekundu mgongoni na meupenjano chini. Urefu wa mwili wao ni sm 30-35 na mkia una urefu sawa. Uzito wao ni hadi g 900. Wana safu ya seli kama kioo (tapetum lucidum) mbele ya retina inayoakisi mwanga, kwa hivyo macho yao yana mng'ao (eyeshine). Hula majani hasa.
Lemuri-spoti wa AEECL
Lemuri-spoti wa Ankarana
Lemuri-spoti mgongo-kijivu
Lemuri-spoti wa Milne-Edwards
Lemuri-spoti wa Hubbard
Lemuri-spoti miguu-myeupe
Lemuri-spoti meno-madogo
Lemuri-spoti mkia-mwekundu
Lemuri-spoti wa Sahamalaza
Lemuri-spoti wa Hawk
Ili kupata maelezo kuhusu masanduku ya uanapwa ya spishi angalia: Wikipedia:WikiProject Mammals/Article templates/doc.
Lemuri-spoti (kutoka Kiingereza: sportive lemur) ni spishi za lemuri wa jenasi Lepilemur, jenasi pekee ya familia Lepilemuridae. Kama lemuri wote wanatokea Madagaska tu. Lemuri hawa ni wakubwa kiasi na wana manyoya kahawiakijivu kuelekea mekundu mgongoni na meupenjano chini. Urefu wa mwili wao ni sm 30-35 na mkia una urefu sawa. Uzito wao ni hadi g 900. Wana safu ya seli kama kioo (tapetum lucidum) mbele ya retina inayoakisi mwanga, kwa hivyo macho yao yana mng'ao (eyeshine). Hula majani hasa.
The sportive lemurs are the medium-sized primates that make up the family Lepilemuridae. The family consists of only one extant genus, Lepilemur. They are closely related to the other lemurs and exclusively live on the island of Madagascar. For a time, this family was named Megaladapidae, but the current name was given precedence since the extinct genus Megaladapis was removed from the family.
French zoologist Isidore Geoffroy Saint-Hilaire first described the genus Lepilemur in 1851, prefixing the existing genus Lemur with the Latin lepidus ("pleasant" or "pretty"). However, it was erroneously spelled—a mistake later authors unsuccessfully attempted to correct to Lepidolemur. Members of the monogeneric family Lepilemuridae are referred to as either sportive or weasel lemurs. "Sportive lemur", which is more commonly used, was coined by Henry Ogg Forbes in 1894. Though he did not explain the name choice, he did mention the agility of Lepilemur. "Weasel lemur" is an older common name, dating to the 1863 publication of Cassell's Popular National History. Dunkel et al. speculated that was inspired by the species name L. mustelinus, which means "weasel-like" in Latin.[4] They were named weasel lemurs for their swiftness like that of mustelids.
Their fur is grey brown or reddish colored on the top and whitish yellow underneath. They typically have a short head with large, round ears. They grow to a length of 30 to 35 cm (12 to 14 in) (with a tail just about as long as their body) and weigh up to 0.9 kg (2 lb). Their eyes have a tapetum lucidum behind the retina, hence they have eyeshine.
Sportive lemurs are strictly nocturnal and predominantly arboreal, moving among the trees with long jumps powered by their strong hind legs. On the ground, they hop similarly to the kangaroo. During the day they hide in leafy covering or tree hollows. Sportive lemurs are mostly solitary and defend their territory against same sex intruders. The territories of males and females can overlap.
They are mainly herbivores and their diet consists predominantly of leaves.
Birthing happens between September and December after a gestation of 120 to 150 days, and is usually of a single young which is often reared in a nest in a tree hollow. At about four months the juveniles are weaned but remain with their mother up to an age of one year. At about 18 months they are fully mature, and live to be about eight years old.
_(9598840071).jpg)
{{cite journal}}: CS1 maint: uses authors parameter (link) {{cite web}}: CS1 maint: uses authors parameter (link) {{cite journal}}: CS1 maint: uses authors parameter (link) The sportive lemurs are the medium-sized primates that make up the family Lepilemuridae. The family consists of only one extant genus, Lepilemur. They are closely related to the other lemurs and exclusively live on the island of Madagascar. For a time, this family was named Megaladapidae, but the current name was given precedence since the extinct genus Megaladapis was removed from the family.
Lepilemur es un género de mamíferos lémur pertenecientes a la familia Lepilemuridae, conocidos en inglés como sportive lemurs y en castellano como lémures saltadores.[2] Como todos los lémures, son endémicos de la isla de Madagascar.
Se distribuyen por la isla en territorios pequeños. Los territorios son independientes unos de otros, en su gran mayoría.
Lepilemur es un género de mamíferos lémur pertenecientes a la familia Lepilemuridae, conocidos en inglés como sportive lemurs y en castellano como lémures saltadores. Como todos los lémures, son endémicos de la isla de Madagascar.
Kärppämakit (Lepilemuridae) on Madagaskarilla elävä kädellisten heimo, jonka ainoa suku on Lepilemur, joka sisältää 26 lajia.[2] Yhtenä aikana heimon nimi oli Megaladapidae, mutta nykyinen nimi otettiin käyttöön kun sukupuuttoon kuollut suku Megaladapis siirrettiin pois heimosta.
Kärppämakit (Lepilemuridae) on Madagaskarilla elävä kädellisten heimo, jonka ainoa suku on Lepilemur, joka sisältää 26 lajia. Yhtenä aikana heimon nimi oli Megaladapidae, mutta nykyinen nimi otettiin käyttöön kun sukupuuttoon kuollut suku Megaladapis siirrettiin pois heimosta.
Lepilemur
Les lépilémurs forment l'unique genre (Lepilemur) de la famille des Lepilemuridae. Ce sont des primates lemuriformes nocturnes endémiques de Madagascar.
Ils sont également appelés lémurs belettes[1].
Ce sont des lémuriens nocturnes, plutôt solitaires, avec des territoires restreints (moins de 50 ares) autour de leurs abris. Ils pèsent environ 900 grammes. Ils se nourrissent généralement de fruits et de feuilles.
Certains auteurs considèrent les Lépilémurs comme faisant partie de la famille subfossile des Megaladapidae. Le nombre d'espèces et leur classification exacte sont très discutés.
Lepilemur
Les lépilémurs forment l'unique genre (Lepilemur) de la famille des Lepilemuridae. Ce sont des primates lemuriformes nocturnes endémiques de Madagascar.
Lepilemuri (Lepilemur) su rod primata koji se vode kao zasebna porodica, Lepilemuridae. Porodica ima sedam vrsta, a najbliži srodnik joj je bio izumrli divovski lemur Megaladapis.
I ova porodica Strepsirrhini majmuna, kao i sve porodice iz skupine Lemuriformes žive isključivo na Madagaskaru. Jedina je djelomična iznimka porodica lemura koja, osim na Madagaskaru, živi i na obližnjim komorskim otocima.
Lepilemuri su srednje veliki Strepsirrhini. Krzno im je s gornje strane tijela sivo-smeđe ili crvenkasto, dok im je donja strana bjelkasto žuta. Tipični su im kratka glava i velike, okrugle uške. Tijelo im je dugo 30 do 35 cm na koje se nadovezuje odprilike jednako dugi rep, a dosižu težinu do 900 grama.
Ova su porodica isključivo noćne životinje. Žive pretežno na drveću po kojem se kreću dugim skokovima svojih snažnih stražnjih nogu. Na tlu se kreću skačući slično klokanima. Tijekom dana se povlače u guste krošnje ili duplje u stablima. Lepilemuri su samotnjaci i odlučno brane svoj teritorij od istospolnih članova svoje vrste. Ali teritoriji mužjaka i ženki se djelomično preklapaju.
Lepilemuri su uglavnom biljožderi, a hrana im se sastoji pretežno od lišća. Kako ne mogu probaviti celulozu, u probavnom traktu su im prisutne odgovarajuće bakterije. One su naseljene u jako povećanom debelom crijevu. Slično kao dvojezupci, i lepilemuri ponovo jedu svoj izmet radi što boljeg iskorištavanja sastavnih dijelova hrane.
Između rujna i prosinca, nakon skotnosti od 120 do 150 dana, ženka koti samo jedno mladunče koje obično podiže u gnijezdu u duplji nekog stabla. Sisanje traje četiri mjeseca, no mladunče ostaje uz majku do godine dana. Spolnu zrelost dosiže u dobi od oko jedne i pol godine. Očekivani životni vijek lepilemura je osam godina.
Kao i svi drugi madagaskarski Strepsirrhini i lepilemuri su najviše ugroženi krčenjem šuma, a u manjoj mjeri i lovom. Ukupno su manje ugroženi od drugih primata. Na listi IUCN-a je pet vrsta uvršteno na popis slabo ugroženih, dok se dvije vode kao ugrožene.
Lepilemuri su jedini predstavnici porodice Lepilemuridae. Ponekad ih se zajedno s izumrlom vrstom divovskih lemura (Megaladapis) svrstava u zajedničku porodicu, Megaladapidae. Ovaj rod obuhvaća jedanaest vrsta, od kojih su najraširenije:
Lepilemuri (Lepilemur) su rod primata koji se vode kao zasebna porodica, Lepilemuridae. Porodica ima sedam vrsta, a najbliži srodnik joj je bio izumrli divovski lemur Megaladapis.
I Lepilemuri (Lepilemur I. Geoffroy, 1851) sono un genere di lemuri, endemici del Madagascar. Si tratta degli unici membri viventi della famiglia Lepilemuridae[1].
Si tratta di lemuri di media taglia (45–65 cm), con code di media lunghezza, che a stento raggiungono la lunghezza del corpo.
Le varie specie sono accomunate dalla presenza di grandi occhi da animale notturno, di orecchie attaccate lateralmente rispetto al cranio, dal muso corto e conico, dalle forti zampe e dalla forma ad otre del corpo, dovuta al grande sviluppo dell'apparato digerente.
Si tratta di animali notturni, solitari ed erbivori.
Vivono nella gran parte delle aree forestali del Madagascar, dove si muovono nottetempo compiendo ampi balzi fra le volte degli alberi, mentre trascorrono la giornata riposando in tronchi cavi od in grossi nidi comuni che essi stessi costruiscono. Al suolo, i lepilemuri saltellano in modo simile ai canguri.
I lepilemuri difendono ferocemente il proprio territorio dagli intrusi dello stesso sesso: i territori dei due sessi, invece, spesso si sovrappongono nelle regioni di confine, oppure (essendo il territorio della femmina di dimensioni minori rispetto a quello del maschio) sono contenuti l'uno nell'altro.
Nonostante la somiglianza coi mustelidi che ha fruttato a questi animali il nome comune di lemuri-donnola, si tratta di animali prettamente erbivori, che si nutrono quasi esclusivamente di foglie.
La gestazione dura 4-5 mesi, al termine dei quali viene dato alla luce un unico piccolo.
In passato venivano riconosciute solo due specie di Lepilemur : L. mustelinus I. Geoffroy, 1851, diffuso nelle foreste pluviali del Madagascar orientale, e L. ruficaudatus Grandidier, 1867, presente nelle foreste decidue della parte occidentale e meridionale dell'isola.
Negli anni il numero delle specie note è andato crescendo e nel 2005 Groves[1] riconosceva l'esistenza di 8 differenti specie: L. ankaranensis, L. dorsalis, L. edwardsi, L. leucopus, L. microdon, L. mustelinus, L. ruficaudatus e L. septentrionalis.
Da allora il numero delle specie note è ulteriormente aumentato, grazie soprattutto alle ricerche basate sulle tecniche di analisi di sequenza del DNA [2] [3] [4] [5] [6][7].
In base a tali acquisizioni al genere Lepilemur vengono ascritte 26 specie (dato aggiornato all'aprile, 2009):
Le varie specie di lepilemure sono diffuse lungo quasi tutta le aree forestali della zona costiera del Madagascar.
L'areale di ogni specie è delimitato da barriere geografiche, rappresentate principalmente da fiumi, che limitano il flusso genico e facilitano la speciazione allopatrica, su una scala spaziale ben più piccola di quanto in precedenza ritenuto[5].
Per tale motivo l'areale di ogni specie non si sovrappone a quello delle specie congeneri, con l'eccezione di quelli di L. ankaranensis e L. milanoii, due specie di recentissima scoperta, diffuse in aree contigue nella parte settentrionale del paese.
I lepilemuri si sono adattati ad abitare ogni tipo di foresta presente sull'isola: dalla foresta decidua secca alla foresta pluviale, sia primaria che secondaria, dalla foresta spinosa alla foresta a galleria.
I Lepilemuri (Lepilemur I. Geoffroy, 1851) sono un genere di lemuri, endemici del Madagascar. Si tratta degli unici membri viventi della famiglia Lepilemuridae.
Žebenkštiniai lemūrai (lot. Lepilemuridae, angl. Sportive lemurs, vok. Wieselmakis) – primatų (Primates) šeima.
Šeimoje šios rūšys:
Pagal šiuolaikinius molekulinius tyrimus išskiriamos dar šios rūšys:
De wezelmaki's (Lepilemuridae) zijn een familie alsook het geslacht (Lepilemur) van halfapen die voorkomen op het eiland Madagaskar. Tot de familie behoren de wezelmaki's, middelgrote lemuren uit het geslacht Lepilemur. Hoewel de uitgestorven lemuren van het geslacht Megaladapis vaak in dezelfde familie worden geplaatst, schijnen ze niet nauw verwant te zijn.
Wezelmaki's zijn tussen de 25 en de 35 centimeter lang en 500 en 1000 gram zwaar. De staart is bijna net zo lang als de rest van het lichaam: 22 tot 30,5 centimeter. Mannetjes en vrouwtjes zijn ongeveer even groot. De vacht is kort en dicht. Ze hebben een bruine, rossige of grijze vachtkleur, de vacht aan de buikzijde is grijs, wit of gelig van kleur. Wezelmaki's hebben een korte kop met kleine, ronde oren, grote ogen en een spitse snuit.
Het zijn nachtactieve boombewoners, die leven in bossen op Madagaskar en het nabijgelegen Nosy Be. Ze komen voor in alle bostypen, van de droge bossen in het westen en de stekelige bossen in het zuiden tot de regenwouden in het oosten en noorden, zowel in primaire als secundaire wouden en zelfs in boomplantages.
Ze houden zich voornamelijk op in de middelste en bovenste boslagen. Door de bomen bewegen ze zich voort met korte sprongen van de ene verticaal lopende stam of tak naar de andere. Ook op de grond bewegen ze zich springend voort, vergelijkbaar met kangoeroes. Ze komen echter zelden op de grond. Overdag slapen de wezelmaki's opgerold of rechtopstaand in een boomholte of verborgen in dicht bladerdek of tussen verstrengelde lianen. Soms laten ze zich ook overdag zien.
Ze eten voornamelijk bladeren en bloemen, aangevuld met vruchten. Soorten die leven in droge bossen eten in het droge seizoen ook droge en oude bladeren. Door de lage voedingswaarde van bladeren, zijn de dieren weinig actief en brengen ze vaak meerdere uren in dezelfde boom door. Als aanpassing aan het eten van bladeren hebben de wezelmaki's een extra lange blindedarm, waarin een bacteriële darmflora leeft die de maki's helpt met het afbreken van cellulose. Van enkele soorten is coprofagie, het eten van de uitwerpselen, bekend.
Wezelmaki's hebben ook kleine territoria. Ze leven voornamelijk solitair en territoriaal tegenover soortgenoten van hetzelfde geslacht. Verwante vrouwtjes tolereren elkaar echter vaak wel. Bij sommige soorten leven mannetjes en vrouwtjes voor een gedeelte van het jaar in paartjes, die samen een slaaphol delen. Foerageren doen wezelmaki's echter altijd alleen. Om hun aanwezigheid aan te geven, slaken wezelmaki's luide kreten. Dit gebeurt vooral aan het begin van de avond. Ook schudden ze soms met takken om andere wezelmaki's uit hun territorium te houden.
De paartijd valt in augustus. Tussen september en december wordt een jong geboren in een nest in een holle boom, na een draagtijd van 120 tot 150 dagen. Vrouwtjes krijgen één jong per worp, dat bij de geboorte vijftig gram weegt. Het jong wordt vier maanden gezoogd. Als het vrouwtje op zoek gaat naar voedsel, laat ze de jongen vaak achter op een tak. Het vrouwtje vervoert de jongen met haar bek. Jongen blijven vaak een jaar bij hun moeder, en de dieren zijn na anderhalf jaar geslachtsrijp.
Wezelmaki's worden tot twaalf jaar in gevangenschap. Tot de belangrijkste vijanden behoren de fossa en de Madagaskarransuil. Dagactieve roofdieren als boa's en de holenkiekendief zouden ook slapende wezelmaki's uit hun hol roven. Mensen kunnen met bijlen de boomholten openen, en vrij gemakkelijk de wezelmaki's uit hun hol halen.
Wezelmaki's leven in hoge dichtheden, en de meeste soorten zijn relatief algemeen. Sommige soorten hebben echter een vrij klein verspreidingsgebied, en zijn dus gevoelig voor overbejaging of houtkap.
Er zijn ruim twintig soorten. In het verleden beschouwden sommige auteurs alle soorten als ondersoorten van de grote wezelmaki (Lepilemur mustelinus). De meeste soorten zijn pas in de 21e eeuw beschreven. Die zijn voornamelijk op basis van genetische gegevens als aparte soorten erkend.
De wezelmaki's (Lepilemuridae) zijn een familie alsook het geslacht (Lepilemur) van halfapen die voorkomen op het eiland Madagaskar. Tot de familie behoren de wezelmaki's, middelgrote lemuren uit het geslacht Lepilemur. Hoewel de uitgestorven lemuren van het geslacht Megaladapis vaak in dezelfde familie worden geplaatst, schijnen ze niet nauw verwant te zijn.
Multimedia w Wikimedia Commons Lepilemur[3] (Lepilemur) – rodzaj ssaka z rodziny lepilemurowatych (Lepilemuridae).
Rodzaj obejmuje gatunki występujące na Madagaskarze[4].
Łac. lepidus – przyjemny, ładny; rodzaj Lemur Linnaeus, 1758, lemur[5].
Do rodzaju należą następujące gatunki[3][4]:
Lepilemur (Lepilemur) – rodzaj ssaka z rodziny lepilemurowatych (Lepilemuridae).
Lepilemur é um gênero de lêmures da família Lepilemuridae. Pode ser encontrado apenas em Madagascar. Os membros desse gênero são conhecidos como lêmures-saltadores.
Lepilemur é um gênero de lêmures da família Lepilemuridae. Pode ser encontrado apenas em Madagascar. Os membros desse gênero são conhecidos como lêmures-saltadores.
Vesslemakier eller lepilemurer (Lepilemur) är ett släkte i ordningen primater som räknas som en egen familj.[1] I släktet ingår 7[2] till 26[3] arter. De närmaste släktingarna är de utdöda jättelemurerna (Megaladapis).[2]
Detta släkte finns bara på ön Madagaskar och på tillhörande mindre öar.[2]
Vesslemakier är medelstora djur i underordningen Strepsirrhini. Pälsen är på ovansidan gråbrun eller rödaktig och på undersidan vitaktig eller gul. Typiskt är huvudet som är litet och de stora, avrundade öronen. Kroppslängden (huvud och bål) ligger mellan 30 och 35 cm och vikten uppgår till ungefär 900 gram. Svansen är ungefär av kroppens längd eller lite kortare. Vid bakfötterna förekommer fem tår och den fjärde samt den femte tån är störst. Den första tån är utrustad med en stor platt nagel. Naglarna på de andra tårna har en uppåtriktad köl och liknar klor.[2]
Vesslemakier är uteslutande aktiva under natten. De lever i träd och rör sig hoppande med de starka bakre extremiteterna framåt. På marken skuttar de på samma sätt som kängurudjur. Under dagen vilar de i håligheter i träd eller i träd med mycket löv. Utanför parningstiden lever vesslemakier ensamma och försvarar sitt territorium mot individer från samma släkte. Det är möjligt att territorierna mellan hannar och honor överlappar varandra. Ibland syns två honor som är nära släkt med varandra tillsammans (till exempel moder och en äldre dotter). Reviret försvaras med hotfulla läten och rörelser eller ibland genom strider.[2]
Arterna i detta släkte livnär sig huvudsakligen av växtämnen och däribland företrädesvis av löv samt några blommor. Liksom hardjur äter de sin avföring en gång till för att utnyttja födan så bra som möjligt.[2] I deras stort utformade blindtarm finns mikroorganismer som hjälper vid nedbrytningen av cellulosa.[4]
Det enda ungdjuret föds mellan september och december efter en dräktighet av 120 till 150 dagar. En hålighet i ett träd tjänstgör oftast som bo. Efter cirka fyra månader slutar modern att ge di. Ungarna stannar ungefär ett år hos modern och är efter ett och ett halvt år könsmogna.[2] Enskilda exemplar i fångenskap har levt 8 eller 12 år.[5][2]
Som för de flesta primater på Madagaskar består den största faran för vesslemakier i avverkningen av de skogar där de bor. En mindre del av populationens minskning beror också på jakten. IUCN listar 26 arter och av dessa 5 som akut hotad (CR), 15 som starkt hotad (EN), 5 som sårbar (VU) och en som nära hotad (NT).[3]
Ibland räknas släktet vesslemakier tillsammans med det utdöda släktet jättelemurer till en familj med det vetenskapliga namnet Megaladapidae men oftast står de som sin egen familj. Fram till 2005 räknades åtta arter till släktet.[1]
Efter en undersökning från 2006 ökade släktet med ytterligare 3 arter.[6]
Ytterligare 15 arter listas av IUCN (2017).[3]
Wikimedia Commons har media som rör Vesslemakier.
Vesslemakier eller lepilemurer (Lepilemur) är ett släkte i ordningen primater som räknas som en egen familj. I släktet ingår 7 till 26 arter. De närmaste släktingarna är de utdöda jättelemurerna (Megaladapis).
Oyuncu makigiller (Lepilemuridae), makimsiler grubunda yer alan, türleri orta büyüklükte bir primat familyası. Uzun süre familyanın ikinci cinsi sayılan, soyu tükenmiş Megaladapis cinsi artık Megaladapidae adında ayrı bir familyaya koyulur. Böylece artık familyanın tek temsilcisi Lepilemur cinsidir. Diğer makimsiler gibi oyuncu makilerinde doğal yaşam alanları Madagaskar adasının ormanlardır.
Üst kürklerini rengi gri, kahve ya da kırmızımsı gibi renklerde olabilen makilerin karın bölümlerini kaplayan kürkleri genelde beyazımsı ya da sarıdır. Küçük, kısa bir başları ve büyük yuvarlağımsı kulakları olur. 30 - 35 santimetreye kadar büyüyebilirler ve 900 grama ulaşabilirler. Kuyrukları hemen hemen boylarına eşittir.
Oyuncu makiler genelde ağaç üzerinde yaşamlarını geçirirler. Daima gece avlanır ve uyanık kalırlar. Kangrular gibi sıçrayarak hareket ederler ve ağaç dallar arasında orta büyüklükte mesafeler arasında atlama yaparlar. Gün boyunca ya lianalar arasında ya da ağaç kovuklarında saklanırlar. Her erkek maki kendi bölgesine sahiptir. Yabancıların bölgelerine aşmasına hoşgörüyle yaklaşmazlar ve savaşırlar. Maki kardan güçlü olan bölgeye isterse el koyar ve kaybeden terk eder. Otçullardır ve genel olarak yaşadıkları ağacın yapraklarını yerler.
Doğum sezonu eylül ve aralık ayları arasındadır ve 120 ilâ 150 gün arasında değişen bir gebelik sürecinin ardından, genelde bir ağaç kovuğunun içinde tek bir yavru doğar. Dördüncü aya kadar annelerini emen yavrular, yine de bir yaşlarına kadar aileyi terk etmez. 18 aylık olduğunda tamamen bir yetişkin olur ve yaklaşık 8 yaşına kadar yaşayabilir.
Oyuncu makiler (Lepilemur) Lepilemuridae familyasının tek cinsidir. Bazen soyu tükenmiş Megaladapis cinsi ile Megaladapidae adında ortak bir familyaya koyulurlar. Ancak genetik araştırmalar bu iki cinsin o kadar yakın akraba olmadığını göstermiştir.[1]
Tanılan türlerin sayısı son yıllarda patlarcasına yükseldi. 2005 yılına kadar sırf 8 tür tanılıyordu[2] 2006 yılında yapılan bir molekülergenetik araştırma 4 yeni tür ortaya çıkardı.[3][4]. Aynı yılda yapılan daha ayrıntılı bir araştırmadan sonra tekrar 11 tür eklendi.[5] Bazı üniversitelerin araştırmaları ile tekrar birkaç tür eklendi. Böylece bugün toplam 26 tür tanılmakta:[1][6][7][8]
Wikispecies'de Oyuncu makigiller ile ilgili taksonomi bilgileri bulunur. Wikispecies'de Oyuncu makigiller ile ilgili taksonomi bilgileri bulunur. Oyuncu makigiller (Lepilemuridae), makimsiler grubunda yer alan, türleri orta büyüklükte bir primat familyası. Uzun süre familyanın ikinci cinsi sayılan, soyu tükenmiş Megaladapis cinsi artık Megaladapidae adında ayrı bir familyaya koyulur. Böylece artık familyanın tek temsilcisi Lepilemur cinsidir. Diğer makimsiler gibi oyuncu makilerinde doğal yaşam alanları Madagaskar adasının ormanlardır.
Вони малого і середнього розміру, вагою 500 - 900 грамів. Вони досягають довжини тіла від 30 до 35 сантиметрів, хвіст від 26 до 31 сантиметрів. Мають відносно коротку, загострену голову з великими округлими вухами. Голова сидить на короткій шиї, очі збільшені нічного способу життя. Більшість видів коричневі або сірі на верхніх частинах тіла а знизу білуваті. Їх ноги лише злегка подовжені. Їх задні кінцівки, особливо довгі й потужні, і вони мають великий досвід вертикальні чіплянь-і-стрибань. Зубна формула: I 0/2, C 1/1, P 1/1, M 3/3 = 32.
Живуть виключно на острові Мадагаскар у різних типах лісу, як сухих західних лісах так і східних тропічних лісах.
Харчуються в основному листям, і в тому числі деякими квітами, фруктами і корою. Вони в основному одиночні, але їх густина населення може бути напрочуд високою. Самці мають більше території, ніж самиці, і території самців перекривають території кількох самиць. Особини однієї статі захищають територій один проти одного, використовуючи вокалізації, погоні, і навіть боротьбу.
У період з вересня по грудень після 120- 150-денного періоду вагітності, один малюк народжується, який часто доглядається в гнізді в дуплі дерева. Годуються молоком чотири місяці, але залишаються у віці до одного року зі своєю матір'ю. Приблизно у півтора років вони стають статевозрілими. У неволі можуть жити 12 років.
Основні загрози приходять від втрати середовища існування та полювання.
Lepilemur là một chi động vật có vú trong họ Lepilemuridae, bộ Linh trưởng. Chi này được I. Geoffroy miêu tả năm 1851.[1] Loài điển hình của chi này là Lepilemur mustelinus I. Geoffroy, 1851.
Bảng sau liệt kê 2 quan điểm phân loại học khác nhau của các loài trong chi:
MSW (Groves, 2005) Mittermeier et al. (2010)[2].
|coauthor= bị phản đối (trợ giúp); Đã bỏ qua tham số không rõ |langue= (trợ giúp)
Bài viết liên quan đến Bộ Linh trưởng này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Lepilemur là một chi động vật có vú trong họ Lepilemuridae, bộ Linh trưởng. Chi này được I. Geoffroy miêu tả năm 1851. Loài điển hình của chi này là Lepilemur mustelinus I. Geoffroy, 1851.
В основном они травоядные животные и питаются по большей части листьями.
|deadlink= (справка) 鼬狐猴屬（学名 sportive lemurs），靈長目鼬狐猴科（嬉猴科）现存的唯一一屬。与其他狐猴一样，它们也生活在非洲的马达加斯加岛上。共有20多种。
鼬狐猴体毛为灰褐色或红褐色，腹部为乳白色。它们的头较短，耳朵大而圆。体长通常为30-35厘米（尾长相当），体重可达0.9公斤。
鼬狐猴只在晚上活动，栖息在树林中，通过强壮的后腿在林间跳跃。在地面上，它们像袋鼠一样跳跃。白天，鼬狐猴躲藏在树荫处或树洞中，一般为独居。
鼬狐猴的食物以树叶为主。
雌鼬狐猴在每年的九月至十二月产仔，怀孕期为120-150天。每胎一仔，一般产在树洞的巢穴中。断奶期为四个月，18个月后完全成熟。寿命约为八年。
鼬狐猴屬（学名 sportive lemurs），靈長目鼬狐猴科（嬉猴科）现存的唯一一屬。与其他狐猴一样，它们也生活在非洲的马达加斯加岛上。共有20多种。
鼬狐猴体毛为灰褐色或红褐色，腹部为乳白色。它们的头较短，耳朵大而圆。体长通常为30-35厘米（尾长相当），体重可达0.9公斤。
鼬狐猴只在晚上活动，栖息在树林中，通过强壮的后腿在林间跳跃。在地面上，它们像袋鼠一样跳跃。白天，鼬狐猴躲藏在树荫处或树洞中，一般为独居。
鼬狐猴的食物以树叶为主。
雌鼬狐猴在每年的九月至十二月产仔，怀孕期为120-150天。每胎一仔，一般产在树洞的巢穴中。断奶期为四个月，18个月后完全成熟。寿命约为八年。
족제비여우원숭이는 족제비여우원숭이과를 형성하는 중간 크기의 영장류이다. 이 과는 단 하나의 현존하는 속인 족제비여우원숭이속(Lepilemur)을 형성하며, 멸종된 속으로 메갈라다피스속(Megaladapis)이 있다. 족제비여우원숭이는 다른 여우원숭이와 매우 밀접한 관련이 있으며, 마다가스카르에서만 서식하고 있다. 한때 메갈라다피스과(Megaladapidae)로 불렸지만, 현재는 족제비여우원숭이과(Lepilemuridae)로 통용된다.
족제비여우원숭이는 족제비여우원숭이과를 형성하는 중간 크기의 영장류이다. 이 과는 단 하나의 현존하는 속인 족제비여우원숭이속(Lepilemur)을 형성하며, 멸종된 속으로 메갈라다피스속(Megaladapis)이 있다. 족제비여우원숭이는 다른 여우원숭이와 매우 밀접한 관련이 있으며, 마다가스카르에서만 서식하고 있다. 한때 메갈라다피스과(Megaladapidae)로 불렸지만, 현재는 족제비여우원숭이과(Lepilemuridae)로 통용된다.
