Haematopus (strandskader) er en slægt af vadefugle. De cirka ni nulevende arter findes over alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Den mest udbredte art, strandskade (Haematopus ostralegus), findes i Europa, Asien og New Zealand. Navnet Haematopus betyder 'med blodrøde ben' (af græsk haimatos 'blod' og pous 'fod').[1][2]
Haematopus er den eneste slægt i familien Haematopodidae. Arterne minder meget om hinanden. De har alle røde ben og næb. Fjerdragten er enten helt sort eller broget sort/hvid. Alle strandskader har kun tre tæer, da de mangler storetå.
Strandskader lever hovedsagelig af muslinger og ledorme.
De ni nulevende arter i slægten. Muligvis skal Haematopus finschi (Sydø-strandskade) fra New Zealand betragtes som en selvstændig art og ikke som underart til Haematopus ostralegus.[3]
Indtil omkring 1940 levede kanarisk strandskade (Haematopus meadewaldoi) på de Kanariske Øer. [4] Årsagen til artens uddøen menes at være overfiskeri af bl.a. muslinger i tidevandszonen og menneskelig forstyrrelse samt prædation fra rotter og katte. [5] Også ægsamling menes at have bidraget. Æggene skulle have været meget eftertragtede pga deres smag. [6]
Wiktionarys definition på ordet hemato- Wiktionarys definition på ordet pous
Haematopus (strandskader) er en slægt af vadefugle. De cirka ni nulevende arter findes over alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Den mest udbredte art, strandskade (Haematopus ostralegus), findes i Europa, Asien og New Zealand. Navnet Haematopus betyder 'med blodrøde ben' (af græsk haimatos 'blod' og pous 'fod').
Haematopus er den eneste slægt i familien Haematopodidae. Arterne minder meget om hinanden. De har alle røde ben og næb. Fjerdragten er enten helt sort eller broget sort/hvid. Alle strandskader har kun tre tæer, da de mangler storetå.
