dcsimg

Associations ( Anglèis )

fornì da BioImages, the virtual fieldguide, UK
Foodplant / parasite
aecium of Coleosporium asterum parasitises live Pinus nigra ssp. nigra

Foodplant / sap sucker
adult of Gastrodes grossipes sucks sap of Pinus nigra ssp. nigra

In Great Britain and/or Ireland:
Foodplant / pathogen
Brunchorstia anamorph of Gremmeniella abietina infects and damages live twig of Pinus nigra ssp. nigra
Other: major host/prey

Foodplant / feeds on
scattered to subgregarious, immersed pycnidium of Macrophoma coelomycetous anamorph of Macrophoma strobi feeds on leaf of Pinus nigra ssp. nigra
Remarks: season: 1-6

Foodplant / saprobe
superficial, clustered, hypophyllous pycnidium of Rhizosphaera coelomycetous anamorph of Rhizosphaera kalkhoffii is saprobic on dead needle of Pinus nigra ssp. nigra
Remarks: season: late winter to early spring

licensa
cc-by-nc-sa-3.0
drit d'autor
BioImages
proget
BioImages

Østrigsk fyr ( Danèis )

fornì da wikipedia DA

Østrigsk fyr (Pinus nigra subsp. nigra) er et op til 25 m højt træ med en meget tæt krone, som er regelmæssig i ungdommen, men uregelmæssig senere. Østrigsk fyr er en underart til sortfyr. Lange nåle er et godt kendetegn. Træet er i Danmark hyppig i plantager.

Beskrivelse

Stammen er kraftig og gennemgående til toppen. grenene er svære og vandrette med opstigende spidser. Barken er først gulbrun og ru, men den bliver hurtigt gråsort og skællet. Til sidst er barken koksgrå med dybe, lyse furer. Knopperne er kegleformede og gulbrune, ofte dækket af tynde, hvide skæl.

Nålene sidder parvis på små kortskud, som igen sidder spredt langs langskuddet. Nålene er 9-16 cm lange, stive og stikkende. Farven er rent mørkegrøn. Blomstringen finder sted i juni. Hunblomsterne bliver til ret store, lysebrune kogler, der er regelmæssigt ægformede. Frøene modner godt og spirer villigt.

Rodnettet består af dybtgående hovedrødder med tæt forgrening og af et overfladisk netværk af finrødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 × 10 m (30 × 20 cm/år).

Voksested

Østrigsk fyr optræder på kalkbund i egne med ringe nedbør i Østrig og på Balkan. Her findes den sammen med bl.a. akselrøn, bøg, liguster, avnbøg, finnet blærenød, kirsebærkornel, navr, rundbladet bærmispel, sort dværgmispel og tarmvridrøn.

I Danmark er arten almindeligt plantet i plantager, især på Djursland og på Øerne.

Anvendelse

Den kræver meget lys og trives bedst på veldrænet, gerne tør og noget kalkholdig jord. Den er tørketålende, hårdfør, tåler vind og salt og klarer sig meget godt i kystzoner langs de indre farvande og på bakker. Den konkurrerer kraftigt om lys og vand med nabotræer. Østrigsk fyr er velegnet til læplantninger og som spredt indblanding i den indre del af vildtplantninger samt til skovbryn. Den tåler kun beskæring i de helt unge år, men kan som ældre stammes op.

Østrigsk fyr rammes – hårdt – af Fyrrens sprækkesvamp i fugtig og stillestående luft.




Kilder

licensa
cc-by-sa-3.0
drit d'autor
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visité la sorgiss
sit compagn
wikipedia DA

Østrigsk fyr: Brief Summary ( Danèis )

fornì da wikipedia DA

Østrigsk fyr (Pinus nigra subsp. nigra) er et op til 25 m højt træ med en meget tæt krone, som er regelmæssig i ungdommen, men uregelmæssig senere. Østrigsk fyr er en underart til sortfyr. Lange nåle er et godt kendetegn. Træet er i Danmark hyppig i plantager.

licensa
cc-by-sa-3.0
drit d'autor
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visité la sorgiss
sit compagn
wikipedia DA