Busksnerle (Convolvulus dorycnium), også skrevet Busk-Snerle, er en løvfældende busk med en opret og tæt forgrenet vækst.
De ældre grene forvedder helt og bliver stive. Skuddene er tæt behårede og runde i tværsnit. Blade mangler helt eller delvist på de yderste dele af grenene, men hvor de findes, sidder de spredstillet. De er linje-, lancet- eller spatelformede med hel rand. Begge bladsider er grågrønne og hårklædte.
Blomstringen sker i foråret (afhængigt af voksestedet). Blomsterne sidder enkeltvis i "bladhjørnerne" – også når bladene mangler. De er regelmæssige og 5-tallige med sammenvokset, tragtformet krone. Kronbladene er lyserøde med en tydelig, mørkere rød stribe langs midten. Frugterne er kapsler med få frø.
Rodsystemet består af dybtgående og vidt udbredte rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 1,00 m (15 x 15 cm/år).
Arten er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Grækenland, hvor den vokser på lysåbne steder med en varm, tør og veldrænet jordbund med et højt kalkindhold.
I steppeområderne ved grænsen mellem Israel og Syrien vokser arten sammen med bl.a. Acanthus syriacus (en art af Akantus), Arrhenatherum palaestinum (en art af draphavre), asfaltkløver, Centaurea damascena (en art af knopurt), Crepis palaestina (en art af høgeskæg), Echinops polyceras (en art af tidselkugle), Euphorbia hierosolymitana (en art af vortemælk), Filago palaestina (en art af museurt), Ononis natrix (en art af krageklo), Onopordun palaestinum (en art af æselfoder), Pimpinella cretica (en art af pimpinelle), Salvia dominica og Salvia judaica (arter af salvie), Scabiosa palaestina (en art af skabiose) og Scorzonera judaica (en art af skorzoner)[1]
Busksnerle (Convolvulus dorycnium), også skrevet Busk-Snerle, er en løvfældende busk med en opret og tæt forgrenet vækst.
Convolvulus dorycnium, deutsch auch Backenklee-Winde[1] genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Winden (Convolvulus) in der Familie der Windengewächse (Convolvulaceae).
Convolvulus dorycnium ist ein aufrecht wachsender, sparrig verzweigter, dicht behaarter Strauch mit Wuchshöhen von 50 bis 100 cm. Ältere Stängel und Zweige sind verholzt und steif. Die Laubblätter sind linealisch-spatelförmig bis verkehrt-lanzettlich.
Die Blütenstiele sind deutlich länger als die Tragblätter und die Blüten. Die Blütenstände bestehen aus einer bis wenigen Blüten. Die Krone ist 10 bis 20 mm lang und rosa gefärbt.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 30.[2]
Convolvulus dorycnium wurde 1759 von Carl von Linné erstveröffentlicht.[3] Sie untergliedert sich in drei Unterarten:[4][5]
Convolvulus dorycnium wächst an trockenen Ruderalstandorten.[4]
Convolvulus dorycnium subsp. dorycnium kommt in Europa in Südgriechenland und auf Kreta, in Vorderasien auf den Ostägäischen Inseln, in Westanatolien sowie auf Zypern[4] und in Nordafrika in Tunesien, Libyen und Ägypten[6] vor. Convolvulus dorycnium subsp. oxysepalus ist weiter östlich verbreitet und kommt in Ost- und Südanatolien, Libanon, Syrien, Palästina und im Iran vor,[4] fehlt[6] aber auf Zypern.
Convolvulus dorycnium, deutsch auch Backenklee-Winde genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Winden (Convolvulus) in der Familie der Windengewächse (Convolvulaceae).