Weedy sea dragons, also known as common sea dragons, are endemic to the waters off of the southern coast of Australia. Individuals of this species have been sighted off the eastern coast of Australia in New South Wales, as far north as Port Stephens; along the southern coast; and up around the western coast of Australia as far north as Geraldton, West Australia. (Dawson, 1985)
Biogeographic Regions: australian (Native )
Weedy sea dragons are threatened by aquarium collectors and Oriental herbalists, who can sell their dried and powdered bodies for up to $200/gram. They are also killed by pollution and fertilizer run-off in their shallow, coastal habitats. Because of these threats, weedy sea dragons are a legally protected species in both New South Wales and Tasmania. (Australian Museum, 1999)
US Federal List: no special status
CITES: no special status
IUCN Red List of Threatened Species: near threatened
This peaceful species does not in any way negatively affect the human species.
Perception Channels: tactile ; chemical
A couple beautiful pictures of a weedy sea dragon, and its relative the leafy sea dragon, can be viewed at http://www.austmus.gov.au/fish/focus/seadrag.htm
Members of this species have often been used in Asia as aphrodisiacs and other medicines. Also, many people go scuba diving off the coast of southern Australia specifically to see weedy sea dragons, which, therefore, promote tourism.
Weedy sea dragons have no teeth, but instead feed by way of suction. Their pipe-like terminal mouth has an intricate system of bones pulled by muscles to create a strong suction force that is directed at food. Their prey include mysid shrimp, sea lice, and larval fish. (Scott, 1962)
Phyllopteryx taeniolatus can be found in rocky reefs, sea weed beds, sea grass meadows, and kelp gardens. In all of these areas, their leafy appendages provide protection by means of camouflage against the sea weed. While this may seem like a broad range of habitat, sea dragons have very specific requirements. The water must be between 12 and 23 degrees Celsius, and 10-50 meters deep, although they most often are found between 8 and 12 meters deep. (Australian Museum, 1999)
Aquatic Biomes: reef
A weedy sea dragon reaches 45cm in length and has a narrow body with a long, tubular snout. It has two spines above its eye, one spine in front of the eye, and a varying number of leafy appendages, either paired or single, along its body. These purple appendages have a black border, and provide the fish camouflage in its habitat because they resemble floating seaweed. The bodies of these fish are usually red with yellow spots and seven purplish blue stripes near the head. Weedy sea dragons are not sexually dimorphic and have no subspecies, but do have a close relative: Phycodurus eques, the leafy sea dragon. The leafy sea dragon is found in the same geographic range, and differs in appearance only because it has many more appendages. (Scott, 1962)
Other Physical Features: bilateral symmetry
While it is not known at what age sea dragons reach sexual maturity, their reproductive strategies are well documented. Like their relatives the sea horses, the male sea dragons brood the eggs. When a male is ready to receive the eggs, which he indicates by wrinkling the lower half of his tail, the female deposits about 250 ruby colored eggs onto his brood patch. The brood patch is made of tiny cups of blood-rich tissue, and each cup holds and nourishes one egg. After eight weeks, the eggs hatch over a period of a couple days. After hatching, the young sea dragons spend two or three days in the yolk sac of the egg, where they continue to be nourished. After the young leave the yolk sac, they feed on copepods and rotifers, although only 60-120 of them will survive, while the others fall prey to sea anemones. The season of breeding is August through March, and during this time the males brood two batches of eggs. The young receive no parental care after they hatch because they are released into the external environment. (Dawson, 1985; Cronulla Dive Center, http://pixie.tig.com.au/~scuba/seadragon.html)
Phyllopteryx taeniolatus[1] a zo ur spesad pesked-mor, kar d'ar c'hezeg-mor.
Kavet e vez en doureier er-maez da aodoù kreisteiz Aostralia.
a vo kavet e Wikimedia Commons.
Phyllopteryx taeniolatus a zo ur spesad pesked-mor, kar d'ar c'hezeg-mor.
El cavallet de mar d'algues (Phyllopteryx taeniolatus) és una espècie de peix de la família dels singnàtids i de l'ordre dels singnatiformes.
Els mascles poden assolir 46 cm de longitud total.[4][5] És ovovivípar i el mascle transporta els ous en una bossa ventral, la qual es troba a sota de la cua.[6]
És un peix marí de clima temperat i associat als esculls de corall que viu entre 0-50 m de fondària.[4] Es troba al sud d'Austràlia: des del sud d'Austràlia Occidental fins a Nova Gal·les del Sud i Tasmània.[4][7][8]
El cavallet de mar d'algues (Phyllopteryx taeniolatus) és una espècie de peix de la família dels singnàtids i de l'ordre dels singnatiformes.
Els mascles poden assolir 46 cm de longitud total. És ovovivípar i el mascle transporta els ous en una bossa ventral, la qual es troba a sota de la cua.
És un peix marí de clima temperat i associat als esculls de corall que viu entre 0-50 m de fondària. Es troba al sud d'Austràlia: des del sud d'Austràlia Occidental fins a Nova Gal·les del Sud i Tasmània.
Řasovník protáhlý (Phyllopteryx taeniolatus), je mořská ryba příbuzná mořskému koníku. Synonymická jména jsou Phyllopteryx foliatus, Syngnathus foliatus (Shaw, 1804), Syngnaths taeniolatus a řasovník chaluhový.
Řasovník protáhlý, Phyllopteryx taeniolatus, je jediným členem rodu řasovník, jde o monotypický rod. Existuje ještě řasovník rozedraný, Phycodurus eques, ale jak je vidno z latinského pojmenování, nejedná se o dva druhy stejného rodu. Přestože české pojmenování rodu se u řasovníka protáhlého a řasovníka rozedraného shoduje, latinská jména rodů jsou Phyllopteryx taeniolatus a Phycodurus eques, nejde tedy o stejný rod a řasovník je skutečně monotypickým (pouze jednu skupinu v sobě majícím) rodem [2].
Řasovník byl pojmenován po svém vzhledu, který připomíná řasu, díky čemuž je dobře maskován v porostech řas, ve kterých se obvykle pohybuje. Může měřit až 45 cm.
Řasovník se nachází ve vodě v hloubkách od 3 do 50 m okolo jižního pobřeží Austrálie, zhruba mezi Port Stephens v Novém Jižním Walesu a Geraldtonem v Západní Austrálii a také kolem Tasmánie. Řasovník protáhlý je emblémem australského státu Victoria (viz Victoria_(Austrálie))
Výskyt řasovníka protáhlého
Phyllopteryx
Ilustrace řasovníka protáhlého od Ferdinanda Bauera
Řasovník se živí drobnými korýši a ostatním zooplanktonem. Potravu nachází například v puklinách útesů, do nichž strká svůj dlouhý trubkovitý čumák. Řasovník postrádá chápavý ocas, jímž se podobné druhy dokážou přichytit k podkladu, a tak proplouvá porosty řas v mělkých šelfech, připomínaje řasu unášenou proudem.[3]
Spolu s mořskými koníky, řasovníkem rozedraným, Phycodurus eques a mořskou jehlou je jediným známým druhem, ve kterém snášejí vejce samci.
Samec nosí oplozené vejce přichycené pod ocasem po dobu osmi týdnů. Po vylíhnutí jsou mladí řasovníci nezávislí a hned začínají přijímat potravu[3]. V zajetí je páření vzácné, neboť výzkumníci musí ještě porozumět, jaké faktory podněcují řasovníky k rozmnožování. Jediná místa, kde se podařilo řasovníky úspěšně odchovat, jsou:
Jiná zařízení dokázala dosáhnout alespoň kladení vajec.[5]. V zajetí přežívá při úspěšném odchovu zhruba 60 % narozených řasovníků.[6]
V tomto článku byl použit překlad textu z článku Phyllopteryx na anglické Wikipedii.
Obrázky, zvuky či videa k tématu řasovník protáhlý ve Wikimedia Commons
Řasovník protáhlý (Phyllopteryx taeniolatus), je mořská ryba příbuzná mořskému koníku. Synonymická jména jsou Phyllopteryx foliatus, Syngnathus foliatus (Shaw, 1804), Syngnaths taeniolatus a řasovník chaluhový.
Løvpjaltefisken (Phyllopteryx taeniolatus) er en nålefisk, der lever ved Australiens kyst. Den er beslægtet med søhesten. Fisken lever i vand på 3-50 meters dybde ved Australiens sydkyst og omkring Tasmanien. På engelsk kaldes den "weedy sea dragon" på grund af dens bladagtige udvækster på kroppen, der bruges som camouflage, når den bevæger sig rundt mellem det søgræs, hvori den lever. Den kan blive op til 45 cm lang og lever af mikroskopiske krebsdyr og andet plankton, som den suger i sig med sin rørlignende snude.
I 2015 opdagedes en nær slægtning til løvpjaltefisken: Phyllopteryx dewysea ud for Australiens vestkyst.[1] En anden slægtning til løvpjaltefisken er pjaltefisken (Phycodurus eques).
To akvarier, i henholdsvis Long Beach, Californien, og Melbourne, Australien, har som de eneste med held fået løvpjaltefisken til at yngle i fangenskab. Løvpjaltefisken er marineemblem for den australske delstat Victoria.
Løvpjaltefisken (Phyllopteryx taeniolatus) er en nålefisk, der lever ved Australiens kyst. Den er beslægtet med søhesten. Fisken lever i vand på 3-50 meters dybde ved Australiens sydkyst og omkring Tasmanien. På engelsk kaldes den "weedy sea dragon" på grund af dens bladagtige udvækster på kroppen, der bruges som camouflage, når den bevæger sig rundt mellem det søgræs, hvori den lever. Den kan blive op til 45 cm lang og lever af mikroskopiske krebsdyr og andet plankton, som den suger i sig med sin rørlignende snude.
I 2015 opdagedes en nær slægtning til løvpjaltefisken: Phyllopteryx dewysea ud for Australiens vestkyst. En anden slægtning til løvpjaltefisken er pjaltefisken (Phycodurus eques).
To akvarier, i henholdsvis Long Beach, Californien, og Melbourne, Australien, har som de eneste med held fået løvpjaltefisken til at yngle i fangenskab. Løvpjaltefisken er marineemblem for den australske delstat Victoria.
Der Seedrache (Phyllopteryx taeniolatus) oder Kleine Fetzenfisch gehört zu den Seenadeln (Syngnathidae). Bis zur Entdeckung von Phyllopteryx dewysea als neue Art im Jahr 2015 galt er als einzige Art der Gattung Phyllopteryx.
Sein Verbreitungsgebiet beschränkt sich ausschließlich auf die Seegras- und Tangwiesen der südaustralischen Küste, von der Region um Sydney, über Tasmanien bis nach Perth.
Aneinandergereihte Knochenplatten verleihen dem zerbrechlich wirkenden Körper Robustheit. Als Antriebsorgane dienen die Brust- und Rückenflossen, mit denen sich der Seedrache beinahe schwerelos vorwärts und rückwärts sowie auf und ab bewegen kann. Er besitzt zahlreiche Körperfortsätze, die aus Hautlappen bestehen, und bis ins Detail den Verästelungen der Tangbüschel nachgebildet sind (wiss. Name: (gr.) phyllon Blatt, pteryx Feder, (lat.) taeniolatus mit kleinen Bändern). Die bräunlichgelbe Färbung und die Musterung der Haut verstärken die Tarnung in den Seegras- und Tangwiesen zusätzlich. Der Seedrache erreicht eine Gesamtlänge von etwa 46 Zentimetern.
Durch ihre Körperform und Färbung erscheinen sie Räubern als vorbeitreibendes Algenbüschel. Gleichzeitig sind sie für den eigenen Beutefang gut getarnt. Unauffällig treiben Seedrachen zu einer Garnele, visieren die Beute an und saugen sie blitzschnell in die Mundöffnung am Ende des Röhrenmaules ein. Dieser Vorgang läuft so schnell ab, dass er mit bloßem Auge nur schwer wahrgenommen werden kann.
Wie auch bei allen anderen Seenadeln übernimmt das Männchen nach einer Balz die Eier vom Weibchen. Diese sind mit einer klebrigen Substanz umhüllt, damit sie sich am Körper anhaften können, und gleichzeitig bewirkt diese Substanz eine wuchernde Ausdehnung der Hautoberfläche. Diese Art der Brutpflege ermöglicht den Eiern eine optimale Entwicklung, eine genügende Sauerstoffzufuhr und ausreichend Schutz vor Fressfeinden.
Der Seedrache (Phyllopteryx taeniolatus) oder Kleine Fetzenfisch gehört zu den Seenadeln (Syngnathidae). Bis zur Entdeckung von Phyllopteryx dewysea als neue Art im Jahr 2015 galt er als einzige Art der Gattung Phyllopteryx.
Австралиас хоёр төрлийн далайн луу олсон бөгөөд Weedy (энгийн , эфир хогийн ургамалан луу) , Leafy (навчит). Далайн луу нь загасний төрөлд хамаарагдаж далайн морьтой ижил харагддаг боловч тэд огт өөр төрлийн амьтад. Эрэгтэй навчит далайн лууний сүүл ан хийхэд бэлэн болох үедээ тод шар өнгөтэй болдог. Эдгээр хоёр луу нь урт хоолойн хошуутай, хатуу бат бөх арьстай бас тэдгэрийн нүднүүд нь хоорондоо бие дааж солигддог. Нэг сонин зүйл нь тэдэнд шүд ходоод гэдэс огт байдаггүй. Лэафи буюу навчит далайн лууний урт нь хамгийн уртдаа 35 см, Weedy буюу энгийн эфир хогийн ургамалан далайн лууний урт нь хамгийн уртдаа 45 см байдаг. Навчит далайн луу нь ихэнхдээ ногоон, улбар шар харагддаг өнгөлөн далдлалт маш сайн. Навчит далайн луу нь Weedy буюу эфир хогийн ургамалан луунаасаа илүү тансаг харагддаг. Weedy буюу эфир хогийн ургамалан далайн лууний хошуу нь навчит далайн луунаасаа арай урт бас нарийн. Навчит далайн лууний шинжлэх ухааний нэр нь Phycodurus eques. Weedy буюу эфир хогийн ургамалан далайн лууний шинжлэх ухааний нэр нь Phyllopteryx taeniolatus. Leafy буюу навчит далайн луу нь Австралийн баруун эрэг, баруун Rottnest арлын хооронд байрлах Кенгуру аралд байдаг. Харин Weedy буюу эфир хогийн ургамалан далайн луу нь ижил газар нутгаас олдсон ч цаашлаад зүүн N.S.W буюу Шинэ Өмнөд Уэльсээц олддог. Тэд бор замаг ихтэй арал болон, далайн давалгаатай эрэг орчмийн өвстэй газаруудад дуртай. Тэд хавч болон сам хорхойгоогоор голчлон хооллодог. Далайн луунууд далайн морьнуудтай адил эрэгчин нь өндөгнүүдээ сүүлэндээ хадгалдаг. Тэдний өндөгнүүдийг заналхийлсэн үед эмэгчин далайн луу нь хамгийн дээд талдаа 250 гаруй өндөгийг эрэгчин далайн луунийхаа сүүлэнд хийж, эрэгчин далайн луу нь өндөгнүүдээ дардаг. Тэдний өндөг тод ягаан өнгөтэй. Тэд төрсөн цагаасаа эхлэн өөрсдөө бие даан өсөж бойжино. Тэдний аюул занал:
The common seadragon or weedy seadragon (Phyllopteryx taeniolatus) is a marine fish related to the seahorses. Adult common seadragons are a reddish colour, with yellow and purple markings; they have small leaf-like appendages that resemble kelp fronds providing camouflage and a number of short spines for protection.[3][4] Males have narrower bodies and are darker than females.[4] Seadragons have a long dorsal fin along the back and small pectoral fins on either side of the neck, which provide balance.[5] Common seadragons can reach 45 cm (18 in) in length.
The common seadragon is the marine emblem of the Australian state of Victoria.[6]
The common seadragon is endemic to Australian waters of the Eastern Indian Ocean, Southern Ocean and the South Western Pacific Ocean. It can be found approximately between Port Stephens (New South Wales) and Geraldton, Western Australia, as well as Tasmania.[2]
The common seadragon inhabits coastal waters down to at least 50 m (160 ft) deep. It is associated with rocky reefs, seaweed beds, seagrass meadows and structures colonised by seaweed.[7]
These fish are slow-moving and rely on their camouflage as protection against predation; they drift in the water and with the leaf-like appendages resemble the swaying seaweed of their habitat.[4] They lack a prehensile tail that enables similar species to clasp and anchor themselves.
Individuals are observed either on their own or in pairs; feeding on tiny crustaceans and other zooplankton by sucking prey into their toothless mouths. As with seahorses, seadragon males are the sex that cares for the developing eggs. Females lay around 120 eggs onto the brood patch located on the underside of the males' tail. The eggs are fertilised and carried by the male for around a month before the hatchlings emerge.[4] The young are independent at birth, beginning to eat shortly after.[8] Common seadragons take about 28 months to reach sexual maturity, and may live for up to six years.[9]
Mating in captivity is relatively rare since researchers have yet to understand what biological or environmental factors trigger them to reproduce. The survival rate for young common seadragons is low in the wild, but it is about 60% in captivity.[10]
The Aquarium of the Pacific in Long Beach, California and the Tennessee Aquarium in Chattanooga, Tennessee[11] in the US, and the Melbourne Aquarium in Melbourne, Australia[12] are among the few facilities in the world to have successfully bred common seadragons in captivity, though others occasionally report egg laying. In March 2012 the Georgia Aquarium in Atlanta, USA, announced a successful breeding event of common seadragons.[13] As of July 2012, the Monterey Bay Aquarium has also successfully bred and hatched out baby common seadragons on exhibit.[14]
The common seadragon is classified as Least Concern (LC) on the IUCN Red List 2017 .[15] While the common seadragon is a desired species in the international aquarium trade, the volume of wild-caught individuals is small and therefore not currently a major threat. Instead, habitat loss and degradation due to human activities and pollution threaten common seadragons most.
The loss of suitable seagrass beds and loss of canopy seaweed from inshore rock reefs, coupled with natural history traits that make them poor dispersers, put the future of seadragon populations at risk. This species is not at present a victim of bycatch or a target of trade in traditional Chinese medicine, two activities which are currently a threat to many related seahorse and pipefish populations.[16][17]
It is illegal to take or export these species in most of the states within which they occur.[4] A database of seadragon sightings, known as 'Dragon Search' has been established with support from the Marine Life Society of South Australia Inc., ('Dragon Search' arose as the logical progression of a similar project initiated by the MLSSA, which was the first community group or indeed organisation of any type to adopt the common seadragon's close relative, the leafy seadragon, as part of its logo), the Marine and Coastal Community Network (MCCN), the Threatened Species Network (TSN) and the Australian Marine Conservation Society (AMCS), which encourages divers to report sightings.[4] Monitoring of populations may provide indications of local water quality and seadragons could also become an important 'flagship' species for the often-overlooked richness of the unique flora and fauna of Australia's south coast.[4]
Captive breeding programs are in place for the weedy seadragon, headed up by Sea Life Melbourne Aquarium. The dragon has been difficult to breed in captivity, though in 2015, research observing the creatures in the wild and trying to replicate the conditions in captivity had researchers making changes to the light, water temperature and water flow proving to be key.
In December 2015, the Melbourne aquarium hatched eggs and the aquarium's weedy seadragon population significantly increased. The aquarium reported in March 2016 that 45 fry were still going strong, a 95% survival rate.[18]
The common seadragon is in the subfamily Syngnathinae, which contains all pipefish. It is most closely related to the other member of its genus, the ruby seadragon (Phyllopteryx dewysea), and also the leafy seadragon (Phycodurus eques). Haliichthys taeniophorus, sometimes referred to as the "ribboned seadragon" is not closely related (it does not form a true monophyletic clade with weedy and leafy seadragons).[19]
The common seadragon was previously the only member of its genus until the description of the ruby seadragon in 2015.[20]
In the November 2006 issue of National Geographic magazine, marine biologist Greg Rouse is reported as investigating the DNA variation of the two seadragon species across their ranges.
This article incorporates text from the ARKive fact-file "Common seadragon" under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 Unported License and the GFDL.
The common seadragon or weedy seadragon (Phyllopteryx taeniolatus) is a marine fish related to the seahorses. Adult common seadragons are a reddish colour, with yellow and purple markings; they have small leaf-like appendages that resemble kelp fronds providing camouflage and a number of short spines for protection. Males have narrower bodies and are darker than females. Seadragons have a long dorsal fin along the back and small pectoral fins on either side of the neck, which provide balance. Common seadragons can reach 45 cm (18 in) in length.
The common seadragon is the marine emblem of the Australian state of Victoria.
El dragón marino común (Phyllopteryx taeniolatus) es un pez marino de la familia Syngnathidae.
Desarrolla cripsis parecida al dragón marino foliado Phycodurus eques. De acuerdo con el biólogo marino Greg Rouse, podría ser que ambas spp. sean la misma (nov. 2006), aunque, tanto el Registro Mundial de Especies Marinas,[2] como FishBase,[3] o la Lista Roja de Especies Amenazadas,[1] los consideran como géneros y especies diferentes.
Este dragón es el emblema acuático del Estado de Victoria.
Su cuerpo es alargado, con placas óseas, y el hocico es alargado, como los caballitos de mar, pero su cola no es prensil como en estos. Tienen unas extensiones en el cuerpo con forma de hojas, que les sirven de camuflaje, y pequeñas espinas como protección. Su larga aleta dorsal y las pequeñas aletas pectorales le sirven para balancear la locomoción. Los ejemplares adultos tienen un color rojizo, con marcas amarillas y púrpuras. Los machos tienen el cuerpo más estrecho y oscuro que las hembras.
Miden hasta 46 cm de longitud.[4]
Son ovovivíparos.[5] Los machos tienen una bolsa incubadora bajo la cola, dónde fertilizan e incuban los huevos durante un mes. La cantidad de huevos es de unos 120.[6]
Alcanzan la madurez con 30-32 cm de longitud.[3]
Comen pequeños crustáceos, como mysis y anfipodos del zooplancton, que absorben con su hocico.
Habitan arrecifes rocosos con kelp u otras macroalgas, así como en parches adyacentes de arena.[7] También se ha observado que vive en asociación con esponjas.[8]
Estos dragones están bien camuflados para el ambiente donde se mueven: lechos marinos con muchas plantas acuáticas.
Se encuentra en aguas de 0 a 50 m de profundidad.[4]
Se distribuye a lo largo de la línea costera sur de Australia, aproximadamente entre Puerto Stephens, New South Wales y Geraldton, Australia Occidental, así como en Tasmania.
El Aquario del Pacífico en Long Beach, California; el Acuario Melbourne de Australia, el oceanario de Lisboa, el Aquarium de Barcelona y el Oceanográfico de la Ciudad de las Artes y las Ciencias de Valencia son algunos de los lugares donde se mantiene esta especie en cautiverio.
En Cabbage Tree Bay, Sydney, Australia
Detalle de cabeza, Oceanário de Lisboa, Portugal
En el acuario de Barcelona, España
En el Oceanário de Lisboa, Portugal
El dragón marino común (Phyllopteryx taeniolatus) es un pez marino de la familia Syngnathidae.
Desarrolla cripsis parecida al dragón marino foliado Phycodurus eques. De acuerdo con el biólogo marino Greg Rouse, podría ser que ambas spp. sean la misma (nov. 2006), aunque, tanto el Registro Mundial de Especies Marinas, como FishBase, o la Lista Roja de Especies Amenazadas, los consideran como géneros y especies diferentes.
Este dragón es el emblema acuático del Estado de Victoria.
See artikkel räägib merinarmaskalast; teiste narmaskalade kohta vaata artiklit Narmaskala (täpsustus) Merinarmaskala (Phyllopteryx taeniolatus) on merekala merinõellaste sugukonnast. Ta on monotüüpse perekonna Phyllopteryx esindaja.
Merinarmaskala elab Austraalia lõuna- ja edelaranniku ning Tasmaania põhjaranniku vetes. Põhiliselt elutseb ta korallriffidel, madalas vees sügavusel 3–50 meetrit vetikatesse kasvanud kaljudel ning mererohuaasadel. Kui Tasmaania rannik välja arvata, siis pea samades vetes elutseb ka teine narmaskalana tuntud merinõellane, ühtlasi lähim sugulane austraalia narmaskala.
Eksootilise väljanägemisega merinarmaskala keha on kaetud üksikute pikkade lehesarnaste lintjate nahajätketega. Neid pruunvetika lehti meenutavaid nahajätkeid on 6 suuremat (üks pealael ja kaelal, kaks sümmeetriliselt paiknevat seljaturjal ja kõhul) ning mõned väiksemad ka sabal. Keha on täpimustriline ja erksate toonidega, keha värvitoon võib vajadusel muutuda. Haardesaba neil ei ole, seega nad ei saa nagu merihobukesed ankurdada endid vajadusel vetikate varte külge.
Merinarmaskala liigub edasi kaela- ja seljauimede abil. Pikk seljauim asub sabajuure piirkonnas. Kaelal asuvad uimed aitavad tasakaalu hoida. Need väikesed uimed on peaaegu täiesti läbipaistvad ja värelevad kiirusega umbes 10 korda sekundis, millega tagavad kala sujuva liuglemise. Narmaskalad on aeglased ujujad ja loodavad seetõttu röövkalu petta oma maskeeringu abil.
Merinarmaskala on austraalia narmaskalast suurem; keha pikkus võib ulatuda kuni 46 sentimeetrini.[1]
Merinarmaskala toitub väikestest vähilaadsetest ja muust zooplanktonist. Kuna hambaid tal ei ole, siis neelab ta saaklooma tervikuna alla.
Sarnaselt teiste merinõellastega on narmaskala eripäraks see, et lõimetise eest kannavad hoolt isaskalad. Kuid merihobukestele omane haudetasku isasel narmaskalal puudub, selle asemel paikneb tal saba varjus inkubatsioonirenn, mille pesadesse emaskala heidab paarumuse ajal kuni 120 marjatera, millest kooruvad umbes kuu aja pärast maimud. Kohe peale sündi algab kalamaimude iseseisev elu.
Merinarmaskalad võivad elada kuni kümneaastaseks.[2]
Merinarmaskala on väljasuremisohus eelkõige elupaikade vähenemise tõttu, mis on põhjustatud tööstusheitmetest. Suurim oht elupaikadele on suurlinnade (Sydney, Perth, Adelaide, Melbourne) lähedal, kus merre lastav sademevesi ja puhastatud reovesi põhjustab merevee eutrofeerumist ja setete suurenemist.[3]
Narmaskalu püütakse mitmel põhjusel. Nende eksootilise välisilme tõttu püütakse neid ohtralt akvaristide tarbeks, samuti leiavad nad jahvatatult laialdast kasutust hiina meditsiinis.
Merinarmaskala on kantud IUCNi punasesse nimistusse ohulähedase liigina[3].
Merinarmaskala (Phyllopteryx taeniolatus) on merekala merinõellaste sugukonnast. Ta on monotüüpse perekonna Phyllopteryx esindaja.
Merinarmaskala elab Austraalia lõuna- ja edelaranniku ning Tasmaania põhjaranniku vetes. Põhiliselt elutseb ta korallriffidel, madalas vees sügavusel 3–50 meetrit vetikatesse kasvanud kaljudel ning mererohuaasadel. Kui Tasmaania rannik välja arvata, siis pea samades vetes elutseb ka teine narmaskalana tuntud merinõellane, ühtlasi lähim sugulane austraalia narmaskala.
Belardun itsas dragoia edo itsas dragoi arrunta (izen zientifikoa: Phyllopteryx taeniolatus) itsas zaldiarekin erlazionatutako itsasoko arrain bat da. Phyllopteryx generoko espezie bakarra da. 3 eta 50 metroren arteko sakonerako uretan, Australiako hegoaldeko itsasaldean aurki daitezke, Port Stephens (Hegoaldeko Gales Berria) eta Geraldton-en (Mendebaldeko Australia) artean, baita ere Tasmaniaren inguruan. Belardun itsas dragoiek beraien gorputzen belar antzeko protuberantzietatik hartu dute izena, ohiko algadun hondoen artean mugitzen direnean kamuflatzeko erabiltzen dituztenak.
Belardun itsas dragoiaren luzera 45 cm.-tara arte iritsi daiteke. Krustazeo ñimiñoez eta beste zenbait zooplanktonez elikatzen dira, beraien hodi antzeko muturrarekin xurgatuz. Erlazionaturiko espezie bat hostodun itsas dragoia (izen zientifikoa: Phycodurus eques) da, eta National Geographic aldizkariaren arabera (2006ko azaroa), belardun eta hostodun itsas dragoiak espezie berbera izan litezke.
Aquarium of the Pacific-ek (Long Beach, Kalifornia) eta Melbourne Aquarium-ek (Australia) belardun itsas dragoia itxian arrakastaz hazi ahal izan duten leku bakarrak dira.
Belardun itsas dragoia Victoriako estatuko ur-ikur bat da.
Belardun itsas dragoia edo itsas dragoi arrunta (izen zientifikoa: Phyllopteryx taeniolatus) itsas zaldiarekin erlazionatutako itsasoko arrain bat da. Phyllopteryx generoko espezie bakarra da. 3 eta 50 metroren arteko sakonerako uretan, Australiako hegoaldeko itsasaldean aurki daitezke, Port Stephens (Hegoaldeko Gales Berria) eta Geraldton-en (Mendebaldeko Australia) artean, baita ere Tasmaniaren inguruan. Belardun itsas dragoiek beraien gorputzen belar antzeko protuberantzietatik hartu dute izena, ohiko algadun hondoen artean mugitzen direnean kamuflatzeko erabiltzen dituztenak.
Belardun itsas dragoiaren luzera 45 cm.-tara arte iritsi daiteke. Krustazeo ñimiñoez eta beste zenbait zooplanktonez elikatzen dira, beraien hodi antzeko muturrarekin xurgatuz. Erlazionaturiko espezie bat hostodun itsas dragoia (izen zientifikoa: Phycodurus eques) da, eta National Geographic aldizkariaren arabera (2006ko azaroa), belardun eta hostodun itsas dragoiak espezie berbera izan litezke.
Aquarium of the Pacific-ek (Long Beach, Kalifornia) eta Melbourne Aquarium-ek (Australia) belardun itsas dragoia itxian arrakastaz hazi ahal izan duten leku bakarrak dira.
Belardun itsas dragoia Victoriako estatuko ur-ikur bat da.
Korulehvähevonen (Phyllopteryx taeniolatus) on merineulojen (Syngnathidae) heimoon kuuluva kalalaji.
Korulehvähevosten suu on ohut ja pillimäinen niiden ihot ovat täynnä luisia levyjä. Niiden suurin pituus on noin 45 senttimetriä.[2] Niillä ei ole hampaita tai vatsaa.[2]
Naaras siirtää erityisen asettimen avulla koiraan mahapussiin noin 120 mätiä,[3] jonka koiras hedelmöittää maidillaan. Koiras voi kantaa pussissaan muidenkin naaraiden munia. Hedelmöityksen jälkeen munien ympärille kasvaa kudosta, joka säätelee kehittyvien poikasten hengitystä eli kuljettaa muniin happea ja poistaa munista vapautuvaa hiilidioksidia. Kudoksen suolapitoisuus on sama kuin meriveden. Poikasten kehitys kestää vajaat kaksi viikkoa. Koiraat uivat kantoajan lopussa vesikasvillisuuden joukkoon ”synnyttämään”. Siellä ne työntävät jälkeläisensä ulos pussista voimakkaiden pyrstönliikkeiden avulla. Tässä vaiheessa poikaset jo muistuttavat ulkonäöltään täysikasvuisia yksilöitä.[4][5]
Korulehvähevoset asuvat lauhkean rannikoiden vesillä, joissa on kivisiä riuttoja. Matalat rannikkopopulaatiot vaihtelevat veden suolapitoisuuden mukaan. Joillakin alueilla ne pysyvät syvemmässä vedessä jopa 25 metrin syvyydessä.[2] Ne asuvat lähellä Etelä- ja Itä-Australian rannikoita.[4]
Korulehvähevosilla ei ole hampaita tai vatsaa, ja koska niillä ei ole vatsaa, ne syövät lähes jatkuvasti ja laajalla alueella. Ne syövät pieniä katkarapuja ja muita pieniä äyriäisiä, planktonia ja toukkia. Ne käyttävät pitkää, ohutta, putkimaisen kuonaa luodakseen voimakkaan imun.[2]
Korulehvähevonen (Phyllopteryx taeniolatus) on merineulojen (Syngnathidae) heimoon kuuluva kalalaji.
Phyllopteryx taeniolatus est une espèce de poissons marins de la famille des Syngnathidae, proche de l'hippocampe.
Sa tête est caractéristique de la famille, avec un museau allongé en flûte. Le corps est allongé et arqué. Sa coloration est complexe et variable, et il imite des algues avec ses nageoires arrondies, mais est plus petit et moins fourni que le « dragon des mers feuillu » (Phycodurus eques).
On le trouve principalement sur la côte Sud de l'Australie et autour de la Tasmanie[2].
Il est nommé Common Seadragon en anglais, c'est-à-dire « dragon de mer commun ». Il représente l'une des trois espèces de dragons des mers connues, avec le « dragon des mers feuillu » et le « dragon des mers rubis » (Phyllopteryx dewysea).
Phyllopteryx taeniolatus est une espèce de poissons marins de la famille des Syngnathidae, proche de l'hippocampe.
Phyllopteryx taeniolatus (Lacepède, 1804), conosciuto comunemente come drago marino comune, è pesce d'acqua salata della famiglia Syngnathidae, endemico dell'Australia.[2]
È un pesce simile all'ippocampo, caratterizzato dalle protuberanze simili a foglie che servono a mimetizzarlo fra le piante acquatiche. Una specie simile con protuberanze mimetiche ancora più evidenti è il Dragone foglia o Phycodurus eques.[3] La lunghezza media di questo pesce è di circa 46 cm.
Poco prima dell'accoppiamento, la coda del maschio assume un color giallo brillante.
Il drago marino maschio trasporta le uova fecondate attaccate alla propria coda.
Si nutre di piccoli crostacei e altro zooplancton.
Questa specie è diffusa a profondità variabili da 3 a 50 metri lungo la costa meridionale dell'Australia, approssimativamente fra Port Stephens, Nuovo Galles del Sud e Geraldton, Australia Occidentale, così come lungo le coste della Tasmania.
La IUCN Red List classifica Phyllopteryx taeniolatus come specie prossima alla minaccia di estinzione (Near Threatened).[1]
L'accoppiamento in cattività è piuttosto raro perché i ricercatori devono ancora capire quali siano i fattori biologici o ambientali che li spingono a riprodursi. In cattività la percentuale di sopravvivenza del drago marino comune è di circa il 60%.
L'Acquario del Pacifico a Long Beach, in California e l'Acquario di Melbourne in Australia sono le uniche strutture al mondo ad aver allevato con successo il drago marino comune in cattività. Dal giugno 2008, l'Acquario della Georgia ad Atlanta ha un drago marino fecondo e si presume che i piccoli nasceranno entro la metà di luglio.
Dal 2002, il drago marino comune è l'emblema acquatico dello Stato australiano del Victoria[4][5].
Phyllopteryx taeniolatus (Lacepède, 1804), conosciuto comunemente come drago marino comune, è pesce d'acqua salata della famiglia Syngnathidae, endemico dell'Australia.
De wiervis (Phyllopteryx taeniolatus) is een straalvinnige vissensoort uit de familie van zeenaalden en zeepaardjes (Syngnathidae).[2] De wetenschappelijke naam van de soort is voor het eerst geldig gepubliceerd in 1804 door Lacepède.
Dit zeepaardje heeft kenmerkende, vreemd gevormde beenplaten en bladvormige aanhangsels op het lichaam, waardoor het dier nagenoeg onzichtbaar is tussen de bodemflora. De lange staart is evenzo bedekt met bladvormige aanhangsels, maar is niet oprolbaar zoals bij de meeste zeepaardjes. Door zijn heldere kleuren, die variëren van bruin tot oranjerood met gele vlekken, is hij echter gemakkelijk te vinden in open water buiten het rif. De lichaamslengte bedraagt maximaal 46 cm.
Het voedsel van dit dier bestaat in hoofdzaak uit plankton uit de hogere waterlagen en kleine ongewervelden, die ze tussen de flora op de zeebodem zoeken.
Deze soort komt voor aan de zuidkust van Australië en aan de kusten van Tasmanië tussen wieren en zeegrassen op de zeebodem nabij rotsriffen.
De soort staat op de Rode Lijst van de IUCN als Gevoelig, beoordelingsjaar 2006.[1]
Bronnen, noten en/of referentiesDe wiervis (Phyllopteryx taeniolatus) is een straalvinnige vissensoort uit de familie van zeenaalden en zeepaardjes (Syngnathidae). De wetenschappelijke naam van de soort is voor het eerst geldig gepubliceerd in 1804 door Lacepède.
O dragão-marinho-comum (Phyllopteryx taeniolatus) é um peixe ósseo da classe dos actinopterígios. Pertence à família Syngnathidae, que inclui o cavalo-marinho e o peixe-cachimbo. O dragão-marinho-comum vive em águas superficiais junto a bancos de algas e a pradarias de erva marinha. Estes animais são muito sensíveis e estão muito sujeitos à poluição e à captura excessiva. Por esta razão são protegidos por lei.
O dragão-marinho-comum pode atingir até 45 cm de comprimento e possui elaborados apêndices permanentes em forma de folha que utiliza para se camuflar entre as algas. Ele não tem escamas mas é revestido por diversas placas ósseas, armadura bastante eficaz na proteção contra predadores.
O animal habita as águas do litoral sul da Austrália (mais especificamente todo o litoral dos estados da Tasmânia, Austrália Meridional e Victoria, o sudeste do litoral de Nova Gales do Sul e o sul e sudoeste do litoral da Austrália Ocidental).
Alimenta-se de pequenos crustáceos e outros tipos de zooplâncton.
O dragão-marinho-comum (Phyllopteryx taeniolatus) é um peixe ósseo da classe dos actinopterígios. Pertence à família Syngnathidae, que inclui o cavalo-marinho e o peixe-cachimbo. O dragão-marinho-comum vive em águas superficiais junto a bancos de algas e a pradarias de erva marinha. Estes animais são muito sensíveis e estão muito sujeitos à poluição e à captura excessiva. Por esta razão são protegidos por lei.
Sjödraken (Phyllopteryx taeniolatus) är en strålfenig fisk som tillhör familjen kantnålsfiskar och den enda arten i släktet Phyllopteryx. Sjödraken tillhör samma familj som sjöhästar. Namnet Phyllopteryx kommer från grekiskans ord phyhllon (löv, blad) och pteryx (vinge, fena).
Sjödrakar är små fiskar, som kan bli upp till 45 cm långa, som långsamt simmar upprättstående genom rörelser av ryggfenan och bröstfenorna och har ett hästliknande huvud med långsmal kropp.[1]
En närbesläktad art är flikfisken (Phycodurus eques) vilken dock är större än sjödraken. I novembernumret av National Geographic 2006 framfördes teorin att dessa två arter de facto är en enda art med en vidspridd geografisk utbredning.
Året 2015 beskrevs ytterligare en art i släktet med hjälp av döda exemplar, Phyllopteryx dewysea ("röd sjödrake"). I april 2016 filmades en levande individ av arten i havet vid västra Australien.[2]
Wikimedia Commons har media som rör Sjödrake.
Denna fiskrelaterade artikel saknar väsentlig information. Du kan hjälpa till genom att tillföra sådan.
Sjödraken (Phyllopteryx taeniolatus) är en strålfenig fisk som tillhör familjen kantnålsfiskar och den enda arten i släktet Phyllopteryx. Sjödraken tillhör samma familj som sjöhästar. Namnet Phyllopteryx kommer från grekiskans ord phyhllon (löv, blad) och pteryx (vinge, fena).
Sjödrakar är små fiskar, som kan bli upp till 45 cm långa, som långsamt simmar upprättstående genom rörelser av ryggfenan och bröstfenorna och har ett hästliknande huvud med långsmal kropp.
En närbesläktad art är flikfisken (Phycodurus eques) vilken dock är större än sjödraken. I novembernumret av National Geographic 2006 framfördes teorin att dessa två arter de facto är en enda art med en vidspridd geografisk utbredning.
Året 2015 beskrevs ytterligare en art i släktet med hjälp av döda exemplar, Phyllopteryx dewysea ("röd sjödrake"). I april 2016 filmades en levande individ av arten i havet vid västra Australien.
Hải long cỏ hay còn gọi là cá rồng biển thân cỏ (danh pháp hai phần: Phyllopteryx taeniolatus) là một loài cá thuộc họ Cá chìa vôi. Cho đến khi phát hiện ra Phyllopteryx dewysea như là một loài mới trong năm 2015, nó là thành viên duy nhất của chi Phyllopteryx . Con trưởng thành có màu hơi đỏ, với các mảng vàng và tía; chúng có phần phụ như chiếc lá giúp chúng ngụy trang và một số gai ngắn để tự vệ.[1] Con đực có thân hẹp hơn và màu tối hơn con cái.[1] Hải long cỏ có một vây lưng dài dọc theo lưng và vây ngực nhỏ ở hai bên cổ, giúp cho chúng giữ được thăng bằng.[2] Chúng có thể có thân dài 45 cm.
Hải long cỏ là biểu tượng hải dương của bang Victoria ở Úc.[3] Loài này thường gặp ở bờ biển phía nam của Úc, khoảng giữa Port Stephens, New South Wales và Geraldton, Western Australia, cũng như xung quanh Tasmania.
Hải long cỏ sinh sống ở vùng nước ven biển xuống ít nhất sâu 50 m. Nó gắn liền với các rạn đá, giường rong biển, đồng cỏ cỏ biển và các cấu trúc thuộc địa của rong biển.[4]
.jpg)
.jpg)
.jpg)
|accessdate= (trợ giúp) |accessdate= (trợ giúp) |accessdate= (trợ giúp)
Bài viết Lớp Cá vây tia này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Hải long cỏ hay còn gọi là cá rồng biển thân cỏ (danh pháp hai phần: Phyllopteryx taeniolatus) là một loài cá thuộc họ Cá chìa vôi. Cho đến khi phát hiện ra Phyllopteryx dewysea như là một loài mới trong năm 2015, nó là thành viên duy nhất của chi Phyllopteryx . Con trưởng thành có màu hơi đỏ, với các mảng vàng và tía; chúng có phần phụ như chiếc lá giúp chúng ngụy trang và một số gai ngắn để tự vệ. Con đực có thân hẹp hơn và màu tối hơn con cái. Hải long cỏ có một vây lưng dài dọc theo lưng và vây ngực nhỏ ở hai bên cổ, giúp cho chúng giữ được thăng bằng. Chúng có thể có thân dài 45 cm.
Hải long cỏ là biểu tượng hải dương của bang Victoria ở Úc. Loài này thường gặp ở bờ biển phía nam của Úc, khoảng giữa Port Stephens, New South Wales và Geraldton, Western Australia, cũng như xung quanh Tasmania.
Hải long cỏ sinh sống ở vùng nước ven biển xuống ít nhất sâu 50 m. Nó gắn liền với các rạn đá, giường rong biển, đồng cỏ cỏ biển và các cấu trúc thuộc địa của rong biển.
Phyllopteryx taeniolatus
(Lacépède, 1804)
Phyllopteryx taeniolatus (лат.) — вид морских лучепёрых рыб из семейства игловых.
От близкородственных морских коньков отличается многочисленными шипами на голове и разветвлёнными лентовидными придатками на теле, похожими на водные растения, среди зарослей которых этот вид обитает. В отличие от морских коньков, не прикрепляется к субстрату с помощью хвоста. Может достигать 46 см в длину.
Распространена в водах Индийского океана у южного побережья Австралии и у северных берегов Тасмании. Встречается на коралловых рифах на глубине от 3 до 50 метров. Питается мелкими ракообразными и зоопланктоном, засасывая их трубкообразным ртом.
Самец вынашивает икру в выводковой камере, расположенной с нижней стороны в хвостовой части тела.
Phyllopteryx taeniolatus является морским символом австралийского штата Виктория.
Phyllopteryx taeniolatus (лат.) — вид морских лучепёрых рыб из семейства игловых.
草海龍（學名：Phyllopteryx taeniolatus，又稱澳洲葉海馬魚）為輻鰭魚綱棘背魚目海龍科的其中一種，是海馬的近親，葉海馬魚屬的唯一品物種。
草海龍可以長到45cm長。他的名稱來自它像海草一般的突出物，讓它們可以偽裝成海草的樣子，和它貌似龍的形狀。
草海龍約分布於南澳大利亞新南威爾士的史提芬港（Port Stephens）到西澳大利亞州的傑拉爾頓之間，及塔斯曼尼亞一帶海域。
草海龍可在澳洲南部3到50米深的海域發現，在礁石的裂縫處用長管型的口部進食細小的甲殼動物和浮游生物，小草海龍主要吃糠蝦。它們沒有海馬一般可以捲曲的尾巴來固定自己。它們在淺礁和水草區域活動，在沙上移動時和水草的飄動很相似。[2]
海龍、海馬和擬海龍（管狀魚）是唯一由雄性携帶著卵的生物。每年晚春時繁殖，約生下300隻卵，草海龍的雄性把卵附在尾巴的育嬰囊，讓它們孵化八個星期，卵初時是鮮粉紅色，之後漸漸變暗，小草海龍出生後便能自立，約25mm長，不久就可以進食，三週後長到7cm左右。[2] 養殖下的繁殖很罕見，見為科學家仍未明白引發它們繁殖的生物和環境因素。養殖的草海龍生存率約為60%。 [3]
加洲長灘的Aquarium of the Pacific和澳洲的Melbourne Aquarium是唯一大量繁殖草海龍的場所。2008年6月，阿特蘭大的喬治亞水族館也有一隻懷孕的草海龍。[4] 草海龍在2002年定為維多利亞州的海洋象徵。[5]
虽然根据2006年11月的《国家地理杂志》，一种名叫葉形海龍的品种与草形海龙可能出自于同一品种，不过全身青色的葉形海龍体形明显比叶形海龙微小。
Froese, Rainer & Daniel Pauly, eds. (2012). Phyllopteryx taeniolatus in FishBase. 2012年5月版本
分類 界 : 動物界 Animalia 門 : 脊索動物門 Chordata 亜門 : 脊椎動物亜門 Vertebrata 綱 : 条鰭綱 Actinopterygii 目 : トゲウオ目 Gasterosteiformes 科 : ヨウジウオ科 Syngnathidae 属 : Phyllopteryxウィーディーシードラゴン (Weedy sea-dragon, Phyllopteryx taeniolatus) は、トゲウオ目ヨウジウオ科に分類される魚類の一種。リーフィーシードラゴンと並ぶ、オーストラリア特産の美しいヨウジウオの一種である。こちらのほうが大型で、水深3-50メートルの範囲に住み、アミなどを食べる。本種のみで Phyllopteryx 属を構成する。
属の学名はラテン語で「葉状の翼」を意味し、鰓蓋直上から体幹部及び尾部にかけて見られる皮弁を表す。種小名は「紐を持つ」と云う意味で、胴部の横帯を表す。英名は「海藻もしくは蔦に似た海竜」の意味であり、和名は本項目名と同じく、英名を仮名書きしたものが一般的だが、荒俣宏の「世界大博物図鑑 第2巻 魚類」ではハゴロモノコマと云う和名が提唱されている。
ヨウジウオの仲間の雄は、普通腹部に育児嚢を持ち、雌が産んだ卵をその中で育てる。従ってこの仲間の場合、子供を「産む」個体は雄ということになる。
オーストラリア南部およびタスマニア島沿岸
この項目は、魚類に関連した書きかけの項目です。この項目を加筆・訂正などしてくださる協力者を求めています（Portal:生き物と自然/プロジェクト:生物）。 ウィーディーシードラゴン (Weedy sea-dragon, Phyllopteryx taeniolatus) は、トゲウオ目ヨウジウオ科に分類される魚類の一種。リーフィーシードラゴンと並ぶ、オーストラリア特産の美しいヨウジウオの一種である。こちらのほうが大型で、水深3-50メートルの範囲に住み、アミなどを食べる。本種のみで Phyllopteryx 属を構成する。
属の学名はラテン語で「葉状の翼」を意味し、鰓蓋直上から体幹部及び尾部にかけて見られる皮弁を表す。種小名は「紐を持つ」と云う意味で、胴部の横帯を表す。英名は「海藻もしくは蔦に似た海竜」の意味であり、和名は本項目名と同じく、英名を仮名書きしたものが一般的だが、荒俣宏の「世界大博物図鑑 第2巻 魚類」ではハゴロモノコマと云う和名が提唱されている。
ヨウジウオの仲間の雄は、普通腹部に育児嚢を持ち、雌が産んだ卵をその中で育てる。従ってこの仲間の場合、子供を「産む」個体は雄ということになる。
풀잎해룡(weedy seadragon, Phyllopteryx taeniolatus)은 실고기과 실고기아과 풀잎해룡속(Phyllopteryx)의 유일한 종이다. 서식지가 매우 제한적이어서 대보초와 태즈메이니아 등 호주 연안 일부에서만 발견된다.
몸길이는 45cm 내외이며, 몸의 구조는 해마와 유사하지만 꼬리를 감지 않고 펼친 채 유영한다. 생김새는 바닷말과 비슷하며 몸의 지느러미는 엽상체와 닮았으며, 지느러미 외에도 방어용의 뾰족한 가시들이 몸 곳곳에 나 있다. 수컷이 암컷보다 좀더 좁고 어두운 색의 몸을 지녔다고 알려져 있다. 크릴, 곤쟁이와 플랑크톤 등을 주식으로 하며, 50m 안팎의 얕은 연안 구간, 특히 해저가 완만한 곳에서 서식한다. 번식에 관해서는 거의 알려진 바가 없다.
빅토리아주의 해병대의 상징이다.
