El galio de roca (Galium saxatile), ye una planta yerbácea perennifolia de la familia Rubiaceae.
Yerba perenne, densamente cespitosa, con estolones filiformes. Tarmos ascendentes, de 8-20(-30) cm de llargor. Fueyes dispuestes en fascículos de (5-)6-7(-8), d'hasta 10(-15) x 2,5(-3) mm, les inferiores obovaes, les cimeres oblanceolaes, sópito estrechaes nuna punta hialina nel ápiz, simples, enteres. Flores blanques dispuestes en visos, corola tubular rematada en 4 lóbulos que formen una cruz; ovariu asitiáu per debaxo del restu de les pieces florales. Frutu secu, densamente papiloso. Floria dende la primavera y pel branu.[1]
En gran parte d'Europa, sacante Hungría, Islandia, Albania, Bulgaria, Grecia, Italia y Rumanía. Habita en gorbizales, camperes y maleza en suelos acedos.[2] Frecuente en cervunales de les sierres interiores de la Península Ibérica.
Galium saxatile describióse por Carlos Linneo y espublizóse en Species Plantarum 1: 106, nel añu 1753.[3]
Galium: nome xenéricu que deriva de la pallabra griega gala que significa "lleche", n'alusión al fechu de que delles especies fueron utilizaes pa cuayar la lleche.[4]
saxatile: epítetu llatín que significa "que crez ente les roques".[5]
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. El galio de roca (Galium saxatile), ye una planta yerbácea perennifolia de la familia Rubiaceae.
Galium saxatile (lat. Galium saxatile) - boyaqotukimilər fəsiləsinin qatıqotu cinsinə aid bitki növü.
İkiləpəlilər ilə əlaqədar bu məqalə qaralama halındadır. Məqaləni redaktə edərək Vikipediyanı zənginləşdirin.
Galium saxatile (lat. Galium saxatile) - boyaqotukimilər fəsiləsinin qatıqotu cinsinə aid bitki növü.
Llwyn blodeuol sy'n hannu o'r is-drofannau yw Briwydd wen sy'n enw benywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Rubiaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Galium saxatile a'r enw Saesneg yw Heath bedstraw.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Briwydden y Rhosdir, Briwydden Wen, Gwendon Lefn, Gwenwlydd Lefn.
Gelwir y teulu Rubiaceae yn 'deulu'r coffi' ar lafar. Ar wahân i goffi ceir aelodau eraill o'r teulu sy'n sy'n cyfrannu'n helaeth i economi gwledydd e.e. O'r planhigyn Cinchona, y daw quinine. Mae gan y planhigyn hwn ddail syml, cyflawn, cyferbyn â'i gilydd, coronigau tiwbaidd ac ofari isradd.
Llwyn blodeuol sy'n hannu o'r is-drofannau yw Briwydd wen sy'n enw benywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Rubiaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Galium saxatile a'r enw Saesneg yw Heath bedstraw. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Briwydden y Rhosdir, Briwydden Wen, Gwendon Lefn, Gwenwlydd Lefn.
Gelwir y teulu Rubiaceae yn 'deulu'r coffi' ar lafar. Ar wahân i goffi ceir aelodau eraill o'r teulu sy'n sy'n cyfrannu'n helaeth i economi gwledydd e.e. O'r planhigyn Cinchona, y daw quinine. Mae gan y planhigyn hwn ddail syml, cyflawn, cyferbyn â'i gilydd, coronigau tiwbaidd ac ofari isradd.
Lyngsnerre (Galium saxatile), ofte skrevet lyng-snerre, er en flerårig, 15-35 centimeter høj plante i krap-familien. Den er tuedannende og stærkt grenet med talrige tynde og 4-kantede, glatte stængler. På blomstrende skud sidder de omvendt ægformede blade i 6-tallige kranse, mens de sterile skud har blade, der oftest sidder i 4-tallige kranse og er næsten lige så brede som lange. Kronen er 2,5-4 millimeter i diameter. Planten bliver sort ved tørring. Arten forekommer kun i Vest- og Mellemeuropa og er hyppigst i kystnære områder.
I Danmark er lyngsnerre temmelig almindelig på heder, overdrev og i skovbryn. Den blomstrer i juni til august.[1]
Lyngsnerre (Galium saxatile), ofte skrevet lyng-snerre, er en flerårig, 15-35 centimeter høj plante i krap-familien. Den er tuedannende og stærkt grenet med talrige tynde og 4-kantede, glatte stængler. På blomstrende skud sidder de omvendt ægformede blade i 6-tallige kranse, mens de sterile skud har blade, der oftest sidder i 4-tallige kranse og er næsten lige så brede som lange. Kronen er 2,5-4 millimeter i diameter. Planten bliver sort ved tørring. Arten forekommer kun i Vest- og Mellemeuropa og er hyppigst i kystnære områder.
I Danmark er lyngsnerre temmelig almindelig på heder, overdrev og i skovbryn. Den blomstrer i juni til august.
Das Harzer Labkraut (Galium saxatile L.) (Syn.: Galium hercynicum Weigel, Galium harcynicum Weigel orth. var.) ist ein in Mitteleuropa nur gebietsweise verbreitet vorkommender Angehöriger der Familie der Rötegewächse (Rubiaceae).
Das Harzer Labkraut ist eine meist 10 bis 30 cm hoch wachsende, mehrjährige, krautige Pflanze. Der kahle und vierkantige Stängel wächst entweder liegend – bei nichtblühenden Trieben – oder aufrecht – bei blühenden Trieben. Im trockenen Zustand wird die ganze Pflanze mehr oder weniger schwarz. Die fein netzadrigen und flachen Laubblätter sitzen meist zu sechst quirlförmig am Stängel an. Die unteren sind verkehrt-eiförmig, die oberen lanzettlich geformt. Sie sind einnervig und in der Mitte am breitesten. Am Rande besitzen sie nach vorne gerichtete Zähne.
Die Blütenstiele sind etwas länger als die Blüten, deren stumpfe, vierzipfelige, weiße Krone eine Breite von 2 bis 3 mm erreicht. Die fein spitzwarzige Frucht hat eine Länge von etwa 1,5 mm und sitzt auf geraden Fruchtstielen.
Das Harzer Labkraut blüht vorwiegend in den Monaten Juli und August.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 22 oder 44.[1]
Das Harzer Labkraut kommt in Europa und auf den Azoren vor.[2] Seinen Schwerpunkt der Verbreitung hat es in West- und Mitteleuropa. Nach Osten nimmt die Verbreitung deutlich ab, reicht aber bis Mittelrussland. In Deutschland kommt die Art im Norden und Westen des Gebiets häufig vor. Darüber hinaus fehlt sie über größere Strecken. In Österreich und der Schweiz ist Galium saxatile selten.
Das Harzer Labkraut wächst in Borstgrasrasen, Zwergstrauchheiden und in lichten Kiefern-, Eichen- und Tannenwäldern. Es bevorzugt frische, saure, kalkarme und humose Sand- oder sandige Lehmböden. Es ist in Mitteleuropa eine Charakterart der Ordnung Nardetalia, kommt aber auch in Gesellschaften des Verbands Quercion roboris, im Luzulo-Fagetum oder Luzulo-Abietetum vor.[1] Die Zeigerwerte sind L7 T5 F5 R2 N3.[3]
Man kann zwei Varietäten unterscheiden:
Das Harzer Labkraut (Galium saxatile L.) (Syn.: Galium hercynicum Weigel, Galium harcynicum Weigel orth. var.) ist ein in Mitteleuropa nur gebietsweise verbreitet vorkommender Angehöriger der Familie der Rötegewächse (Rubiaceae).
Galium saxatile or Emmerteen's meat is a plant species o the genus Galium.
Galium saxatile or heath bedstraw[1] is a plant species of the genus Galium. It is related to cleavers.
Galium saxatile is a perennial mat-forming herb, found on grassland, moors, heaths and woods. It can reach a height of 20 centimetres (7.9 in), and flowers in the UK from May to August. The stems are hairless and four sided. Its leaves are 8–25 millimetres (0.31–0.98 in) long, with 6–8 per whorl, and are lanceolate or obovate in shape. The mountain ringlet butterfly uses the plant for nectar.[2][3]
Galium saxatile is widespread across much of northern and central Europe from Portugal and Ireland to Scandinavia, France, Germany, Poland, Ukraine and Russia. It is also reportedly sparingly naturalized in Quebec, California and the Falkland Islands.[4][5]
Galium saxatile or heath bedstraw is a plant species of the genus Galium. It is related to cleavers.
Galium saxatile is a perennial mat-forming herb, found on grassland, moors, heaths and woods. It can reach a height of 20 centimetres (7.9 in), and flowers in the UK from May to August. The stems are hairless and four sided. Its leaves are 8–25 millimetres (0.31–0.98 in) long, with 6–8 per whorl, and are lanceolate or obovate in shape. The mountain ringlet butterfly uses the plant for nectar.
Galium saxatile is widespread across much of northern and central Europe from Portugal and Ireland to Scandinavia, France, Germany, Poland, Ukraine and Russia. It is also reportedly sparingly naturalized in Quebec, California and the Falkland Islands.
El galio de roca (Galium saxatile) es una planta herbácea perennifolia de la familia Rubiaceae.
Hierba perenne, densamente cespitosa, con estolones filiformes. Tallos ascendentes, de 8-20(-30) cm de longitud. Hojas dispuestas en fascículos de (5-)6-7(-8), de hasta 10(-15) x 2,5(-3) mm, las inferiores obovadas, las superiores oblanceoladas, bruscamente estrechadas en una punta hialina en el ápice, simples, enteras. Flores blancas dispuestas en cimas, corola tubular rematada en 4 lóbulos que forman una cruz; ovario situado por debajo del resto de las piezas florales. Fruto seco, densamente papiloso. Florece desde la primavera y en verano.[1]
En gran parte de Europa, excepto Hungría, Islandia, Albania, Bulgaria, Grecia, Italia y Rumanía. Habita en brezales, pastos y maleza en suelos ácidos.[2] Frecuente en cervunales de las sierras interiores de la península ibérica.
Galium saxatile fue descrita por Carlos Linneo y publicado en Species Plantarum 1: 106, en el año 1753.[3]
Galium: nombre genérico que deriva de la palabra griega gala que significa "leche", en alusión al hecho de que algunas especies fueron utilizadas para cuajar la leche.[4]
saxatile: epíteto latíno que significa "que crece entre las rocas".[5]
El galio de roca (Galium saxatile) es una planta herbácea perennifolia de la familia Rubiaceae.
Nummimatara (Galium saxatile, syn. G. hercynicum) on pienikokoinen matarakasveihin kuuluva eurooppalainen kasvi. Suomessa laji on erittäin uhanalainen ja rauhoitettu.[1]
Monivuotinen nummimatara kasvaa 10–30 cm korkeaksi ja se muodostaa kukattomia rönsyjä. Kasvin varsi on hento, kalju ja nivelvälit ovat lyhyitä. Lehdet ovat vastapuikeita, hyvin kapeatyvisiä ja lyhytotaisia. Alemmissa kiehkuroissa lehtiä on 4, ylemmissä 6 kappaletta. Nummimataran kukinnot ovat harvakukkaisia. Valkoiset kukat ovat pitkäperäisiä, teriö neliliuskainen. Nummimatara kukkii heinä-elokuussa.[2] Nummimataran sekoittaa helposti samoilla kasvupaikoilla tavattavaan yleiseen luhtamataraan (G. uliginosum).[3]
Nummimataran päälevinneisyysalue ulottuu Pyreneiden niemimaalta Länsi-Ukrainaan, pohjoisessa Britteinsaarille, Tanskaan, Länsi-Norjaan ja Etelä-Ruotsiin. Suomesta nummimatarasta tunnetaan vain hajanaisia kasvustoja lähinnä rannikolta, ja sen arvellaankin levinneen maahan meriliikenteen tai heinänsiementen mukana. Laji on vakiintunut ainakin Raumalla ja Pohjassa.[3][4]
Päälevinneisyysalueellaan nummimatara kasvaa valoisissa metsissä ja metsänreunoissa, aurinkoisilla mäenrinteillä, nummilla ja hakkuu-aukioilla sekä laitumilla. Suomessa kasvupaikat ovat lähinnä laidun- ja hakamaita ja katajikkorinteitä. Nummimatara karttaa kalkkista maaperää. Lajin uhkana Suomessa ovat laiduntamisen loppumisesta seurannut kasvupaikkojen umpeenkasvu.[2][3]
Nummimatara (Galium saxatile, syn. G. hercynicum) on pienikokoinen matarakasveihin kuuluva eurooppalainen kasvi. Suomessa laji on erittäin uhanalainen ja rauhoitettu.
Le Gaillet du Hartz, Gaillet du Harz ou Gaillet des rochers (Galium saxatile) est une petite plante vivace de la strate herbacée, de la famille des Rubiacées appartenant au genre Galium.
Le nom « Harz, Hartz ou « harcynicum » en latin » est lié à celui des montagnes allemandes où ce gaillet était réputé pousser en abondance, montagnes autrefois couvertes par l'immense forêt hercynienne (ou forêt d'Orcynie) décrite par les géographes de l'Antiquité et Jules César lors de sa conquête des gaules. On peut supposer que cette plante y vivait dans les éboulis, clairières et landes entretenues par les troupeaux de grands herbivores.
C'est une plante herbacée de 7 à 30 centimètres de long, au port plutôt rampant formant - dans de bonnes conditions - de larges touffes monospécifiques. Les fleurs sont petites et blanches, de 2,5 à 4 mm.
Sols siliceux, argiles à silex sur landes acides, pelouses pâturées, forêt claire ou clairières d'Europe de l'Ouest.
Lorsque l'habitat lui convient, il produit des touffes denses, voire des tapis couvrant densément et de manière homogène jusqu'à plusieurs mètres carrés de sol. C'est une plante qui est volontiers pionnière.
Le gaillet des rochers est une plante anémophile qui produit au printemps, alors que les fleurs sont nombreuses, une abondante quantité de pollen qu'on peut voir s'envoler en un nuage blanchâtre lors de rafales de vent ou lorsque la touffe est effleurée par un animal ou le passage de quelqu'un. Si le milieu se ferme, en se couvrant par exemple d'une forêt dense, les pieds deviennent moins nombreux puis disparaissent. La plante peut réapparaître dans les clairières ou en lisière de boisements artificiels ou spontanés faits sur landes.
Le Gaillet du Hartz, Gaillet du Harz ou Gaillet des rochers (Galium saxatile) est une petite plante vivace de la strate herbacée, de la famille des Rubiacées appartenant au genre Galium.
Synonyme Galium hercynicum WeigelSmolinowy sydrik (Galium saxatile) (syn.: Galium harcynicum) je rostlina ze swójby čerwjenkowych rostlinow (Rubiaceae).
Smolinowy sydrik (Galium saxatile) (syn.: Galium harcynicum) je rostlina ze swójby čerwjenkowych rostlinow (Rubiaceae).
Liggend walstro (Galium saxatile, synoniem: Galium hercynicum Weigel) is een vaste plant uit de sterbladigenfamilie (Rubiaceae). De plant wordt ook wel 'hartekruid' genoemd. Het is een plant van droge, zure grond; ze is te vinden op heiden, kapvlakten, bermen en langs de bosrand. De plant komt van nature voor in West-Europa.
De plant wordt 7-30 cm hoog en vormt aan de voet uitlopers. De stengel is kantig, sterk vertakt en ook onderaan kaal. Soms wortelt de stengel op de knopen. De dicht opeenstaande omgekeerd eironde tot langwerpige bladeren staan in kransen van zes tot acht om de stengel en hebben een stekelpuntige top. Alleen de bloeiende stengels staan rechtop.
Liggend walstro bloeit van juni tot en met september, met witte, onaangenaam ruikende bloemen, die 2,5-4 mm breed kunnen worden. De helmknoppen zijn in het jonge stadium geel.
De vrucht is een tweedelige splitvrucht en is dicht bezet met spitse wratten. Op de deelvrucht zitten haakjes.
Het liggend walstro is een kensoort voor de associatie van liggend walstro en schapengras (Galio hercynici-Festucetum ovinae).
De namen in andere talen kunnen vaak eenvoudig worden opgezocht met de interwiki-links.
Liggend walstro (Galium saxatile, synoniem: Galium hercynicum Weigel) is een vaste plant uit de sterbladigenfamilie (Rubiaceae). De plant wordt ook wel 'hartekruid' genoemd. Het is een plant van droge, zure grond; ze is te vinden op heiden, kapvlakten, bermen en langs de bosrand. De plant komt van nature voor in West-Europa.
De plant wordt 7-30 cm hoog en vormt aan de voet uitlopers. De stengel is kantig, sterk vertakt en ook onderaan kaal. Soms wortelt de stengel op de knopen. De dicht opeenstaande omgekeerd eironde tot langwerpige bladeren staan in kransen van zes tot acht om de stengel en hebben een stekelpuntige top. Alleen de bloeiende stengels staan rechtop.
Liggend walstro bloeit van juni tot en met september, met witte, onaangenaam ruikende bloemen, die 2,5-4 mm breed kunnen worden. De helmknoppen zijn in het jonge stadium geel.
De vrucht is een tweedelige splitvrucht en is dicht bezet met spitse wratten. Op de deelvrucht zitten haakjes.
Kystmaure er ei plante i maurefamilien. Arten har ei amfi-atlantisk utbreiing. Planta vert kring 5 cm høg, og har krypande stengel med fire-blada kransar som sit tett saman, og korte opprette skott med seks-blada kransar. Blomsteren 2-3 mm brei. Frukt med små vorter. Planta svartnar når den turkar. Blomstrar kring juni månad i lyngmark og småskog, ofte saman med einer. Veks i Noreg frå Aust-Agder til Nord-Trøndelag. Funnen opp til 1000 m i Odda.
Kystmaure er ei plante i maurefamilien. Arten har ei amfi-atlantisk utbreiing. Planta vert kring 5 cm høg, og har krypande stengel med fire-blada kransar som sit tett saman, og korte opprette skott med seks-blada kransar. Blomsteren 2-3 mm brei. Frukt med små vorter. Planta svartnar når den turkar. Blomstrar kring juni månad i lyngmark og småskog, ofte saman med einer. Veks i Noreg frå Aust-Agder til Nord-Trøndelag. Funnen opp til 1000 m i Odda.
Przytulia hercyńska (Galium saxatile L.) – gatunek rośliny wieloletniej należący do rodziny marzanowatych. Jako gatunek rodzimy rośnie w Europie i na Azorach. Ponadto został zawleczony do Ameryki Północnej[3]. W Polsce występuje w Karkonoszach i na Pomorzu.
Wrzosowiska, murawy, torfowiska, widne lasy, kamieniste wygony, chętnie na glebach bez wapnia. Do 1500 m n.p.m.[4] Gatunek charakterystyczny niżowych muraw bliźniczkowych ze związku Violion caninae. Gatunek wyróżniający zespołu Digitali purpureae-Epilobietum[5].
Gatunek zróżnicowany na dwie odmiany[6]:
Gatunek umieszczony na Czerwonej liście roślin i grzybów Polski w kategorii zagrożenia [V] (narażony na izolowanych stanowiskach) jako Galium harcynicum[7].
Przytulia hercyńska (Galium saxatile L.) – gatunek rośliny wieloletniej należący do rodziny marzanowatych. Jako gatunek rodzimy rośnie w Europie i na Azorach. Ponadto został zawleczony do Ameryki Północnej. W Polsce występuje w Karkonoszach i na Pomorzu.
Galium saxatile é uma espécie de planta com flor pertencente à família Rubiaceae.
A autoridade científica da espécie é L., tendo sido publicada em Species Plantarum 1: 106. 1753.[1]
Trata-se de uma espécie presente no território português, nomeadamente os seguintes táxones infraespecíficos:[2]
Galium saxatile é uma espécie de planta com flor pertencente à família Rubiaceae.
A autoridade científica da espécie é L., tendo sido publicada em Species Plantarum 1: 106. 1753.
Stenmåra (Galium saxatile) är en växtart i familjen måreväxter.
Wikimedia Commons har media som rör Stenmåra.
Stenmåra (Galium saxatile) är en växtart i familjen måreväxter.
Galium saxatile là một loài thực vật có hoa trong họ Thiến thảo. Loài này được L. mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.[1]
Galium saxatile là một loài thực vật có hoa trong họ Thiến thảo. Loài này được L. mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.
