Tulipa gesneriana L.

Qesner tülpanı ^[1](lat. Tulipa gesneriana L.), Bağça dağlaləsi və ya Jesner dağlaləsi- zanbaqkimilər fəsiləsinin dağlaləsi cinsinə aid bitki növü.

IUCN Qırmızı Siyahısına görə növün kateqoriyası və statusu. “Nəsli kəsilməyə həssas olanlar” kateqoriyasına aiddir – VU C2a(ii). Nadir növdür.^[2]

Qısa morfoloji təsviri

Çoxillik ot bitkisidir. Soğanağı yumurtaşəkilli, uzunsov, qonur rəngli qınla örtülüdür. Gövdə və çiçək saplağı qısadır. Yarpaqları 3 ədəd, enli neştərşəkilli, yaşılımtıl-göydür. Çiçəkyanlığı parlaq qırmızı, qaidəsində sarı ləkələr var; ləkələr sarı və ya qırmızı ləkəli sarıdır. Ləçəklər uzunsov-yumurtaşəkilli küt və təpə hissəsi örtüklüdür.

Bioloji, еkoloji və fitosеnoloji xüsusiyyətləri

Çiçəkləmə iyun, mеyvə əmələgətirmə iyul ayına təsadüf edir. Soğanaqla və toxumla çoxalır. Aşağı və orta dağ qurşaqlarında, dağ bozqırlarında, otlu yamaclarda, daşlı-çınqıllı, qayalı yerlərdə yayılmışdır. Mezoksеrofitdir^[3]. Geofit bəzək bitkidir.^[4]

Yayılması

Naxçıvanın dağlıq rayonları (Ordubad rayonu, Nus-nus kəndi ərazisi) .

Sayı və tеndеnsiyası

Təbii ehtiyatı azdır. Əhali tərəfindən intensiv toplanması gələcəkdə azalma təhlükəsini ehtimal etməyə əsas verir.^[5]

Məhdudlaşdırıcı amillər

Antropogеn, ekoloji və zoogen amillər.

Mühafizə tədbirləri

Mühafizəsi üçün xüsusi tədbirlər görülməyib. Yeni yayılma yerlərinin axtarılması vacibdir.

İstinadlar

1. ↑ Tulipa gesneriana - L.
2. ↑ Azərbaycan Respublikasının Qırmızı Kitabı. Nadir və nəsli kəsilməkdə olan bitki və göbələk növləri, II nəşr, Bakı-2013
3. ↑ Talıbov T. H., 2008
4. ↑ İbadlı O. V., 2004; İbadlı O.V., 2002
5. ↑ Naxçıvan MR Qırmızı kitabi 2010

Planhigyn blodeuol lluosflwydd a monocotyledon yw Tiwlip yr ardd sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Liliaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Tulipa gesneriana a'r enw Saesneg yw Garden tulip.^[1]

Mae ganddo flodau cymharol fawr wedi'u gosod yn sypiau o dri: chwe tepal mewn dau swp, chwe brigeryn ac ofari uwchraddol. Ceir dail hirfain, unigol wedi'u gosod bob yn ail. Esblygodd y rhywogaeth hwn oddeutu 68 miliwn o flynydoedd CP yn ystod yr era Cretasaidd hwyr - Paleogen cynnar. Fel y rhan fwyaf o'r teulu, mae i'w gael mewn amgylchedd cynnes (neu dymherus), yn enwedig yn Hemisffer y Gogledd.

Gweler hefyd

• Geiriadur rhywogaethau Gwefan Llên Natur

Cyfeiriadau

Mae gan Gomin Wikimedia
gyfryngau sy'n berthnasol i:

Tiwlip yr ardd

Tulipaner på en mark nær Keukenhof i Holland

Have-Tulipan (Tulipa gesneriana) er betegnelsen for resultaterne af en lang række af krydsninger og udvælgelsesarbejder inden for slægten Tulipan. Tulipanen var ukendt i Vesteuropa, indtil den blev indført i det 16. århundrede. Hele planten er giftig.

Beskrivelse

Tulipan opnår (afhængigt af art og sort) en højde på mellem 10 og 70 cm. På den enlige stængel er der kun har nogle få helrandede og elliptiske blade, som sidder ved jorden. For enden af stænglen sidder én eller nogle få, sekstallige blomster, som er udfoldet mellem maj og juni.

Hjemsted

Hele slægten hører hjemme i et bælte, der strækker sig fra Sydøsteuropa over Mellemøsten til Centralasien. Der findes undtagelser (se f.eks. Vild Tulipan), men ellers er Tulipan en udpræget steppeplante, som er tilpasset stor fugtighed i blomstringstiden, varme og tørke i sommertiden, fugtige forhold om efteråret og stærk kulde gennem vinterperioden. De allerfleste arter stammer fra egne med en porøs, mineralrig jord, og de vokser i selskab med f.eks. græsser, andre løgvækster og forårsblomstrende stauder.

Formering

Tulipaner har brug for op til seks års vækst fra frøspiring til den første blomstring. Derfor bruges det meget sjældent at så tulipaner ud (selv om det i høj grad er muligt med mange af de vilde arter). I stedet bliver planterne formeret ved fraskillelse af datterløg.

Historie

Tulipanen hører til de allermest elskede prydplanter, og de er også blandt de ældste i Vesteuropa. De kom hertil fra Tyrkiet, hvor tulipanen også er nationalblomst i dag, da hollænderen Charles de l'Ecluse i 1593 fik foræret nogle løg fra Konstantinopel. Han satte dem ved Leiden, og allerede året efter så man blomsterne for første gang. De l'Ecluse selv ønskede af videnskabelige grunde at forbyde handel med tulipanløg, men planten blev hurtigt mode og blev udbredt i hoffernes parker over alt i Europa.

Selv i dag regnes tulipaner for at være hollændernes kendetegn – og ikke helt med urette: over 80% af al handel med tulipanløg sker via hollandske firmaer.

Sorter

Ligesom hos roser og Clematis deler man tulipaner op i grupper. De har hver deres karakteristika, og de vigtigste af dem omtales her:

• Blandt de havetulipaner, vi kender bedst, er Darwin-hybriderne. De er høje, op til 70 cm, enkle, ofte gule eller røde.

• Papegøjetulipaner har indskårne, ofte forvredne, blosterblade, og de har også ofte en dekorativ grøn plet eller stribe langs med kronbladene – deraf navnet. Papegøjetulipaner er resultatet af et bevidst opformeringsarbejde ud fra en sport (dvs. en mutation) af ganske almindelige tulipaner.

• Papegøjetulipaner kan let forveksles med gruppen Frynsede tulipaner. De frynsede tulipaner har dog en helt anden slags skønhed. De har glatte blosterblade, der hver ender i en frynse, som – i modsætning til papegøjetulipanerne – oftest har samme farve som resten af blomsten.

• Også viridiflora-tulipanerne er en gammel gruppe, der kan genkendes på illustrationer helt tilbage fra 1600-tallet. De har, som navnet antyder, en grøn stribe op langs med kronbladene.

• Gruppen Enkelt Sen har været kendt siden 1620. Det er en ret smal tulipan med røde flammer og striber, og man kan simpelthen se et renæssance-maleri for sig, når man ser den. Sortsudvalget omfatter både tulipaner, der er almindelige i formen og nogle, der med deres liljeformede blomster og smalle linjer minder om de oprindelige, østerlandske tulipaner, – noget der også findes i de langt mere moderne, liljeblomstrede tulipaner.

• De liljeblomstrede tulipaner er skabt i det 20. århundrede. Det er som regel ret høje planter, op til 60 cm, som i begyndelsen har slanke og krukkeformede blomster. Når de folder sig ud, forvandler deres slanke, bagudbøjede kronblade sig nemlig til de fineste, liljeblomst-agtige stjerner.

• Fra det 20. århundrede kommer også gruppen Dobbelt Sen. Det er de meget fyldte, dobbelte, kuglerunde tulipaner, der somme tider fås hos blomsterhandlerne om foråret.

• Også de Dobbelt Tidlige hører til dem, man ofte ser hos blomsterhandleren. Det er lave tulipaner, typisk 30 cm høje, og knap så fyldte og runde som Dobbelt Sen-tulipanerne. Det er dejlige tulipaner, og f.eks. vil en af de hvide sorter stå fint til forårets spæde grønne farver.

• De tre grupper: Kaufmannia, Fosteriana og Greigii kaldes for botaniske tulipaner, fordi de har mange af de vilde tulipaners kendetegn. De er alle meget lave og har smalle røde og gule blomster. En hel dem af dem har desuden spættede blade. De blomstrer meget tidligt, og løgene er holdbare under danske klimaforhold, sådan at de virker ligesom stauder.

Portal:Botanik

Eksterne henvisninger

• Fugleognatur.dk - Billeder og udbredelse i Danmark af Havetulipan

Didiers Tulpe (Tulipa didieri) ist eine Pflanzenart in der Gattung Tulpen (Tulipa) innerhalb der Familie der Liliengewächse (Liliaceae). Ihr Verbreitungsgebiet beschränkt sich auf wenige Stellen im Kanton Wallis und in Savoyen. Es ist unklar, ob es sich um ursprüngliche Reliktpopulationen oder um seit der Römerzeit verwilderte Gartenpflanzen handelt. Sie steht in der Schweiz auf der Roten Liste und ist vollständig geschützt.

Beschreibung

Die Didiers Tulpe ist eine ausdauernde krautige Pflanze, die Wuchshöhen von 30 bis 50 Zentimeter erreicht. Dieser Geophyt bildet eine eiförmige Zwiebel mit bis zu 3 Zentimeter Durchmesser und kastanienbraunen Zwiebelhäuten als Überdauerungsorgan aus. Der starr aufrechte Stängel ist glatt und kahl. Unterhalb der Stängelmitte stehen drei bis vier einfache, breit-lanzettliche, gewellte Laubblätter.

Die großen, zwittrigen Blüten sind radiärsymmetrisch und dreizählig. Es sind sechs gleichgestaltige, scharlachrote Blütenhüllblätter vorhanden.

Systematik

Die Erstbeschreibung von Tulipa didieri erfolgte 1846 durch Claude Thomas Alexis Jordan in Observations sur Plusieurs Plantes Nouvelles, 1, S. 34.^[1] Tulipa didieri gehört zur Sektion Tulipa aus der Untergattung Tulipa in der Gattung Tulipa.

Quellen

• Info Flora Merkblätter Artenschutz – Blütenpflanzen und Farne (PDF-Datei; 688 kB)

Einzelnachweise

1. ↑ Tulipa didieri bei Tropicos.org. Missouri Botanical Garden, St. Louis.

Tulipa gesneriana, the Didier's tulip^[2] or garden tulip, is a species of plant in the lily family, cultivated as an ornamental in many countries because of its large, showy flowers. This tall, late-blooming species has a single blooming flower and linear or broadly lanceolate leaves. This is a complex hybridized neo-species, and can also be called Tulipa × gesneriana.^[3] Most of the cultivars of tulip are derived from Tulipa gesneriana. It has become naturalised in parts of central and southern Europe^[4] and scattered locations in North America.^[5]

Illustration and excerpt of Tulipa gesneriana.

This hybrid is widely believed to have originated in Tian Shan of China, from the collections of the sultan of the Ottoman Empire in Istanbul, as is the case with other species of tulips that came into Europe.^[1] In 1574, Sultan Selim II ordered the Kadi of A‘azāz in Syria to send him 50,000 tulip bulbs. However, Harvey points out several problems with this source, and there is also the possibility that tulips and hyacinth (sümbüll), originally Indian spikenard (Nardostachys jatamansi) have been confused.^[6] Sultan Selim also imported 300,000 bulbs of Kefe Lale (also known as Cafe-Lale, from the medieval name Kaffa, probably Tulipa schrenkii) from the port of Kefe in Crimea, for his gardens in the Topkapı Sarayı in Istanbul. They are hybridized with other species present in the collections.^[7] Tulipa schrenkii is genetically very closely related to Tulipa gesneriana, and sometimes classified in the same species.

Tulipa gesneriana was introduced to western Europe from Constantinople in 1554. It was first described in 1559 by Conrad Gesner.^[8]

When the tulip originally arrived in Europe from the Ottoman Empire, its popularity soared and it quickly became a status symbol for the newly wealthy merchants of the Dutch Golden Age. As a mosaic virus began to infect bulbs, producing rare and spectacular effects in the bloom but weakening and destroying the already limited number of bulbs, a speculative frenzy now known as tulip mania was triggered between 1634 and 1637. Bulbs were exchanged for land, livestock, and houses, and the Dutch created futures markets where contracts to buy bulbs at the end of the season were bought and sold.^[9] A single bulb, the Semper Augustus, fetched 6,000 florins in Haarlem — at that time, a florin could purchase a bushel of wheat.

The flower and bulb can cause dermatitis through the allergen, tuliposide A, even though the bulbs may be consumed with little ill effect. The bulbs may be dried and pulverised and added to cereals or flour.

The sweet-scented bisexual flowers appear during April and May. Bulbs are extremely resistant to frost and can tolerate temperatures well below freezing — a period of low temperature is necessary to induce proper growth and flowering, triggered by an increase in sensitivity to the phytohormone auxin.^[10]

The UK National Collection of Tulipa spp. is held by T Freeth at the Royal Botanic Gardens, Kew.^[11]

Anthocyanins have been found in various tulip flowers, such as Tulipa gesneriana, Tulipa fosteriana and Tulipa eichleri.^[12]

References

Tulipa gesneriana del D'Orbigny's Dictionnaire D'Histoire Naturelle 1849

Tulipa gesneriana L. o "Didier's tulip" es una especie de tulipán perteneciente a la familia Liliaceae.

Origen y hábitnachot

Esta especie tiene origen incierto, posiblemente de Asia.^{[nota 1]}​ La mayoría de los cultivares de tulipán derivan de Tulipa gesneriana.

Historia

Tulipa se convirtió en una manía a través de Europa y, en particular, los Países Bajos entre 1634 y 1637 en la que se intercambiaron los bulbos por ganado y viviendas. Un solo bulbo, la Semper Augustus, costó 6000 florines en Haarlem, habitualmente se negociaban en las bolsas de valores en toda Holanda. En ese momento, con un florín podría comprar un bushel de trigo. Al igual que con cualquier especulación en productos básicos, las fortunas se hicieron y perdieron.

Descripción

La flor y el bulbo pueden causar dermatitis a través del alérgeno tuliposide A, aunque los bulbos pueden ser consumidos con pocos efectos perniciosos. El dulce aroma de las flores hermafroditas aparece durante los meses de abril y mayo. Los bulbos de las flores son muy resistentes a las heladas y pueden tolerar temperaturas inferiores al punto de congelación - un período de baja temperatura es necesario para inducir el crecimiento y florecimiento, desencadenada por un aumento de la sensibilidad a la fitohormona auxina.

Notas

Referencias

Aedtulp (Tulipa gesneriana) on liilialiste sugukonda arvatud taimeliik.

Taime kasvatatakse Eestis ilutaimena. Harva taim ka metsistub.^[1]

Viited

Välislingid

• Aedtulp andmebaasis eElurikkus

Tulipa gesneriana ou Tulipa × gesneriana, appelée tulipe des jardins, est une espèce de plantes de la famille des Liliacées. C'est la principale espèce de tulipe ornementale cultivée dans les jardins et en horticulture. Elle se décline en un très grand nombre de cultivars aux caractéristiques très variables.

Elle est issue d'une hybridation complexe et ancienne (remontant au moins au XVI^e siècle), entre plusieurs espèces sauvages apparentées, dont la principale est Tulipa suaveolens^[1], mais aussi probablement T. armena et T. agenensis, et peut être T. hungarica et T. kaufmanniana^[2].

Taxinomie

Selon World Checklist of Selected Plant Families (WCSP) (31 déc. 2010)^[3], le nom scientifique valide est :

• Tulipa gesneriana L. (1753)

Il y a de nombreux synonymes.

• Tulipa suaveolens, la principale espèce sauvage parente de Tulipa gesneriana, dans son habitat naturel. Les couleurs de cette espèce sont très variées à l'état sauvage.

• Tulipe de jardins.

• Une des nombreuses variétés horticoles.

Notes et références

Zahrodna tulpa (Tulipa gesneriana) je rostlina ze swójby lilijowych rostlinow (Liliaceae).

Dwě čerwjenej tulpje

Wopis

Próškowe nitki njejsu wołmojte. Hłójčka pěsty je šěrša hač płódnik.

Stejnišćo

Rozšěrjenje

Wužiwanje

Noty

1. ↑ Pawoł Völkel: Prawopisny słownik hornjoserbskeje rěče. Hornjoserbsko-němski słownik. Ludowe nakładnistwo Domowina, Budyšin 2005, ISBN 3-7420-1920-1, str. 528.
2. ↑ W internetowym słowniku: Tulpe

Žórła

• Spohn, Aichele, Golte-Bechtle, Spohn: Was blüht denn da? Kosmos Naturführer (2008), ISBN 978-3-440-11379-0, strona 314, jako podobna družina Garten-Tulpe (Tulipa x gesneriana) pod hesle Wilde Tulpe (Tulipa sylvestris) (němsce)
• Brankačk, Jurij: Wobrazowy słownik hornjoserbskich rostlinskich mjenow na CD ROM. Rěčny centrum WITAJ, wudaće za serbske šule. Budyšin 2005.
• Kubát, K. (Hlavní editor): Klíč ke květeně České republiky. Academia, Praha (2002)
• Lajnert, Jan: Rostlinske mjena. Serbske. Němske. Łaćanske. Rjadowane po přirodnym systemje. Volk und Wissen Volkseigener Verlag Berlin (1954)
• Rězak, Filip: Němsko-serbski wšowědny słownik hornjołužiskeje rěče. Donnerhak, Budyšin (1920)

Tulipa gesneriana L. è una pianta bulbosa appartenente alla famiglia delle Liliacee, originaria della Turchia.^[1]

Descrizione

Note

Tulipa gesneriana is een plant die behoort tot de leliefamilie (Liliaceae).

Deze lange, late bloeier heeft een enkelvoudige bloem en lijnvormige of breed lancetvormige bladeren. De zoet-geurende tweeslachtige bloemen verschijnen in april en mei. De bloembollen zijn zeer goed bestand tegen vorst, en kunnen temperaturen verdragen onder het vriespunt. Een periode van lage temperatuur is noodzakelijk om groei en bloei te induceren, veroorzaakt door een toename van de gevoeligheid voor het plantenhormoon auxine.

Zoals veel tulpen is deze soort mogelijk afkomstig uit Turkije, maar wordt tegenwoordig verwilderd aangetroffen in heel Zuidwest-Europa. Het merendeel van de gekweekte vormen van de tulp zijn afgeleid van Tulipa gesneriana. De introductie van deze tulp in België en Nederland in de 16e eeuw betekende de start van de Europese tulpenteelt en de daaruit volgende tulpenmanie.

De bloemen kunnen door het de aanwezigheid van het allergeen tuliposide bij de mens dermatitis veroorzaken, terwijl de bollen kunnen worden gegeten.

De bloembollen kunnen worden gedroogd en verpulverd en toegevoegd aan graan of bloem. Ook wordt van de tulpenbollen een schimmelremmer gemaakt, met als werkzame stof het tuliposide.

• Dit artikel of een eerdere versie ervan is (gedeeltelijk) vertaald vanaf de Engelstalige Wikipedia, die onder de licentie Creative Commons Naamsvermelding/Gelijk delen valt. Zie de bewerkingsgeschiedenis aldaar.
  
• Goldgar, Anne, Tulipmania: Geld, Eer, en Kennis in de Nederlandse Gouden Eeuw, University of Chicago Press, p. 322.
• Rietveld, Patrick L.; Wilkinson, Claire, Franssen, Hanneke M.; Balk, Peter A., ​​van der Plas, Linus HW; Weisbeek, Peter J., de Boer, A. Douwe, "Lage temperatuur sensing in tulp ( Tulipa gesneriana L.) wordt gemedieerd door een verhoogde respons op auxine ", Journal of Experimental Botany, v.51, nee. 344, maart 2000, p. 587 tot 594.

Tulipan ogrodowy (Tulipa hybr.) – oznaczona przez Linneusza jako gatunek Tulipa gesneriana L. roślina z rodziny liliowatych. W rzeczywistości nie jest to gatunek, lecz grupa mieszańców różnych gatunków i obecnie mieszańce te oznaczane są jako Tulipa + nazwa odmiany (np. Tulipa `Cantor`). Od dawna bowiem (w Europie już od XVI w.) ogrodnicy w celu otrzymania nowych odmian krzyżowali z sobą różne gatunki tulipanów. Obecnie uprawiane tulipany ogrodowe pochodzą od gatunków: T. gesneriana, T. graveolens, T. fosteriana, T. greigii i innych. Znanych jest ok. 15 000 kultywarów (dane na 1983 r.), dzisiaj już nie sposób ustalić ich pochodzenia i dlatego określane są wspólną nazwą jako tulipan ogrodowy. Oprócz mieszańcowego tulipana ogrodowego wprowadzane są do uprawy również inne, niemieszańcowe gatunki tulipanów.

Morfologia

Pokrój

Wzniesiona, prosta, gruba i sztywna, o wysokości do 80 cm.

Liście

Ulistnienie skrętoległe, liście duże, bezogonkowe, eliptyczno-lancetowate, pokryte woskowym nalotem. Jest ich zazwyczaj 3–5, najniższy i największy wyrasta bezpośrednio z cebuli, pozostałe z dolnej części łodygi

Kwiaty

Duże, osadzone są pojedynczo w szczytowej części łodygi, w rozmaitych kolorach, od białych po żółte, czerwone do fioletu w różnych ich odcieniach. Kwiaty te mogą być jednobarwne, lub dwubarwne. Okwiat niezróżnicowany, składa się z 6 dużych listków ułożonych w dwu okółkach. Wewnątrz okwiatu 6 dużych pręcików i 1 trzykomorowy słupek z trójdzielnym znamieniem.

Część podziemna

Duża cebula okryta suchą łuską, zwykle brunatną lub brązową.

Uprawa

• Wymagania. Tulipan nie ma specjalnych wymagań co do gleby, najlepiej jednak rośnie na próchnicznej glebie o odczynie obojętnym , lekko kwaśnym lub lekko zasadowym. Stanowisko powinno być słoneczne.
• Sposób uprawy. Cebule wysadza się do ziemi jesienią, małe na głębokość 6–10 cm, duże na głębokość 11–15 cm. Powinny być przed sadzeniem zaprawione przez moczenie w odpowiednich preparatach grzybobójczych. Nawozi się już jesienią po zasadzeniu cebul, potem wiosną przed kwitnieniem.
• Rozmnażanie. Głównie przez cebule przybyszowe wytwarzane na macierzystej cebuli w liczbie 2–11 sztuk.
• Choroby i szkodniki^[2].
  • fuzarioza objawiająca się żółknięciem liści i więdnięciem rośliny. Jedyny skuteczny sposób zaradzenia to zapobieganie: sadzenie tylko zdrowych cebul i zaprawianie ich przed sadzeniem.
  • inne choroby grzybowe (szara pleśń, penicilloza). Zwalcza się je wielokrotnym opryskiwaniem odpowiednimi środkami grzybobójczymi
  • liczna grupa chorób wirusowych objawiająca się nekrotycznymi i chlorotycznymi zmianami na liściach, żółknięciem liści. Brak skutecznego sposobu leczenia. Rośliny należy zniszczyć.
  • niszczyk zjadliwy – drobny nicień żerujący w glebie na cebulach. Objawy: liście skręcają się i są żółtozielone, kwiaty zielone i zniekształcone, cebule miękkie i gąbczaste. Szkodnik kwarantannowy, zwalczanie praktycznie niemożliwe, cebule należy zniszczyć
  • nornik zwyczajny i mysz zaroślowa wyjadające cebule. Należy je przed posadzeniem zaprawiać, potem zwalczać te gryzonie

Przypisy

Bibliografia

1. Zbigniew Podbielkowski: Słownik roślin użytkowych. Państwowe Wydawnictwo Robotnicze i Leśne. ISBN 83-09-00256-4.
2. Bolesław Chlebowski, Kazimierz Mynett: Kwiaciarstwo. Warszawa: PWRiL, 1983. ISBN 83-09-00544-X.

Tulpaner i Kungsträdgården i Stockholm i maj 2011.

Tulpan eller trädgårdstulpan (Tulipa gesneriana^[1]) (från persiskans dolband) är en växt i familjen liljeväxter. Arten har oklart ursprung, möjligen kommer den från Iran och har naturaliserats i sydvästra Europa de flesta odlingsformerna av tulpan härstammar från denna art.

Synonymer

• Tulipa suaveolens (Hayek. non Roth.)
• Tulipa didieri (Jordan.)

Referenser

1. ^ Artdatabanken, SLU. ”Tulipa gesneriana – Tulpan”. artfakta.artdatabanken.se. https://artfakta.artdatabanken.se/taxon/221934. Läst 18 februari 2018.

Externa länkar

• Wikimedia Commons har media som rör Tulpan.
  Bilder & media

Tulipa gesneriana, botanikçi Martin Vahl tarafından 1813 yılında tanımlanarak literatüre girmiştir.

Yaprak uçlarının cımbız gibi olması nedeni ile bu şekilde tanımlanan ve halen Avrupa'da yetiştirilmekte olan tek türdür. 1730 yılından itibaren yavaş yavaş yok olmaya başlamış ve nitekim de yok olmuştur. 19. yüzyılda ortadan kaybolan bu tür 150 yıl sonra İstanbul Üniversitesi botanikçileri ve İstanbul Büyükşehir Belediyesi'nin 2 milyon dolar ayırdığı bütçeyle melezleme ve seleksiyon yöntemleriyle yeniden elde edilmeye çalışılmaktadır.

Kaynakça

Tulipa gesneriana, còn gọi là tulip Didier, tulip vườn, Uất kim hương vườn (Didier's tulip, garden tulip) là một loài thực vật có hoa trong họ Liliaceae. Loài này được L. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1753.^[1]

Chú thích

Liên kết ngoài

• Phương tiện liên quan tới Tulipa gesneriana tại Wikimedia Commons
• Dữ liệu liên quan tới Tulipa gesneriana tại Wikispecies
• Vườn thực vật hoàng gia Kew; Đại học Harvard; Australian Plant Name Index (biên tập). “Tulipa gesneriana”. International Plant Names Index. Truy cập ngày 16 tháng 7 năm 2013.

Bài viết liên quan đến Họ Loa kèn này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn.

• x
• t
• s