dcsimg

Edderfugl ( Danish )

provided by wikipedia DA
 src=
Somateria mollissima

En ederfugl eller edderfugl (fra oldnordisk æðr[1], latin: Somateria mollissima) er en andefugl, der især findes i det nordligste Nordamerika, Europa og Asien. Den er i Danmark både almindelig som ynglefugl og trækgæst fra det øvrige Nordvesteuropa.

Beskrivelse

Længden er 58 cm, vingefanget 80–108 cm og vægten 1200-2800 gram. Hos ederfugl er der stor forskel på fjerdragten hos han og hun. Hannen er i pragtdragt iøjnefaldende sort og hvid med grøn nakke og et rosa bryst. Hunnen er derimod brunt kamuflagefarvet, hvilket gør den svær at få øje på, når den ligger på rede.

Føde

Ederfuglen æder især muslinger, snegle og krebsdyr, men kan også tage fisk. Den søger som regel sin føde i lavvandede områder, men kan dykke ned til 20 meters dybde. Muslingerne, der især er blåmuslinger, sluges hele, og skallerne males i stykker i kråsen. Den tager normalt muslinger, der er mindre end 2 cm lange. En Ederfugl kan på et døgn æde lige så meget, som den selv vejer.[2]

Udbredelse

I Danmark yngler ca. 25.000 par ederfugle. Den yngler almindeligt på øer og holme i de indre danske farvande samt i Vadehavet. Den er desuden almindelig som træk- og vintergæst, idet der om vinteren i de danske farvande opholder sig omkring 30 procent af den nordvesteuropæiske bestand.

Nogle af verdens største kolonier af Ederfugl findes i det vestlige Island, mens de største danske kolonier findes på Saltholm.

Ynglebiologi

Edderfuglen yngler i en alder af 3 år. Der lægges et kuld årligt med 4-6 æg, der udruges på 25-28 dage. Ungerne er flyvefærdige mellem 65 og 75 dage gamle.

Noter

  1. ^ Den danske Ordbog
  2. ^ Finngerð Jensen & Esbern Jóannes Patursson (10. juni 2011). "Blue Mussel (Mytilus edulis) in Faroese Fjords: Biology and Farming Potential" (PDF). s. 13. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. dec. 2013. Hentet 20. dec. 2013.

Kilder/Henvisninger

  • Dansk Ornitologisk Forening. "Ederfugl (Somateria mollissima)". Arkiveret fra originalen 20. dec. 2013. Hentet 20. dec. 2013.
  • Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1994, side 77.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
license
cc-by-sa-3.0
copyright
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visit source
partner site
wikipedia DA

Edderfugl: Brief Summary ( Danish )

provided by wikipedia DA
 src= Somateria mollissima

En ederfugl eller edderfugl (fra oldnordisk æðr, latin: Somateria mollissima) er en andefugl, der især findes i det nordligste Nordamerika, Europa og Asien. Den er i Danmark både almindelig som ynglefugl og trækgæst fra det øvrige Nordvesteuropa.

license
cc-by-sa-3.0
copyright
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visit source
partner site
wikipedia DA