Baňatka obecná (Brachythecium rutabulum) patřící do čeledi baňatkovitých (Brachytheciaceae), je jeden z nejrozšířenějších mechorostů v České republice. Jedná se o značně variabilní druh se širokou škálou stanovišť.
Baňatka obecná roste v rozsáhlých tmavě zelených až žlutozelených polštářích. Její lodyžky jsou poléhavé, dlouhé do 2 cm, na koncích mohou být vztyčené. Mají nepravidelné keříčkovité větvení. Lístky vyrůstají ve šroubovici, za sucha jsou přiléhavé, ve vlhku šikmě odstávají. Jsou 2 mm až 3 mm dlouhé, široce vejčitého tvaru s pilovitým okrajem. Střední žebro zasahuje přibližně do jedné poloviny lístku. Štět je 20 až 30 mm dlouhý a nese hnědou tobolku, která je vodorovně až převisle postavená. Výtrusů je velké množství a dozrávají v zimě.
V Česku se jedná o velmi rozšířený druh. Který můžeme najít v lesích (např. na tlejícím dřevě, skalách, holé půdě), na loukách i střechách domů. Nachází se jak v nížinách tak ve výše položených oblastech a to do 1500 m n. m.
Ve světě ji můžeme najít v jižní části holarktické oblasti, v Austrálii, Oceánii, Střední Americe a v tropické i jižní Africe.
Baňatka obecná (Brachythecium rutabulum) patřící do čeledi baňatkovitých (Brachytheciaceae), je jeden z nejrozšířenějších mechorostů v České republice. Jedná se o značně variabilní druh se širokou škálou stanovišť.
Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) er et krybende eller nedliggende, hurtigvoksende mos, der gror på næringsrige underlag både på åben, græsklædt bund og på træstubbe i skove. Det er et af de almindeligste mosser i Danmark.
Alm. kortkapsel er et uregelmæssigt fjergrenet mos, der danner løse, lysegrønne måtter. Stænglerne er 5-10 cm lange med små ægformede blade, der måler omkring 3 mm i længden. Sidegrenenes blade er kortere og smallere. Måtterne kan være tæt besat af sporehuse, der sidder på 1-2 cm lange seta. Sporehusene er som modne glinsende lysebrune. Seta er stærkt ru af små vorter. Dette er dog kun muligt at se under lup, men kan føles, hvis man fører det mellem læberne.
Til forskel fra de fleste andre kortkapselarter er stammebladene bredere og mere hule og kun kort tilspidsede. I lup kan det anes, at bladene er fint tandede og at de har en forholdsvis kort ribbe på lidt over halvdelen af bladets længde. Bladene er altid en smule udstående, ikke tiltrykte som hos fx hvidlig kortkapsel. Bladene er ej heller kraftigt længdefoldede som hos skovkortkapsel. Til forskel fra vældkortkapsel, der ellers også har bredt ægformede blade, mangler alm. kortkapsel bladvinger.
Det kendes generelt på at være et temmelig kraftigt mos, der vokser i store glinsende, gulgrønne måtter på fugtige, skyggefulde steder. Grene og stængler ender ofte i en smal spids.
Arten er udbredt over hele den tempererede del af verden. Den er bl.a. rapporteret fra følgende områder: Europa inkl. Færøerne, Island, Kaukasus, Asien, Makaronesien, det nordlige og centrale Afrika, Nordamerika, Grønland, Guatemala, Colombia, Australien, New Zealand og Hawaii.
Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) er et krybende eller nedliggende, hurtigvoksende mos, der gror på næringsrige underlag både på åben, græsklædt bund og på træstubbe i skove. Det er et af de almindeligste mosser i Danmark.
Das Gemeine Kurzbüchsenmoos (Brachythecium rutabulum), auch Krückenförmiges Kurzbüchsenmoos, Kurzkapselmoos oder Kegelmoos genannt, ist ein häufiges Laubmoos, das bis in die Innenstädte vordringt.
Es bildet kräftige, unregelmäßig verzweigte Rasen aus meist zwischen 5 cm und 10 cm langen Stämmchen. Die Farbe kann zwischen grün, gelbgrün oder goldgrün schwanken.
Die Blättchen der Stämmchen sind breit eiförmig und in eine kurze scharfe Spitze ausgezogen. Der Blättchenrand ist fein gezähnelt. Am Grunde laufen zwei Blattflügel noch ein wenig das Stämmchen herab. Im Gegensatz zum ähnlichen Brachythecium rivulare sind die Zellen dieser Blattflügel meist nicht scharf von den Zellen der Blattspreite abgesetzt. Die Blattrippe ist sehr kräftig und endet über der Blattmitte. Die Blätter der Ästchen sind etwas schmaler und deutlicher gezähnelt, ansonsten aber ähnlich.
Das Moos fruchtet häufig. Die Kapsel ist kurz und schief zylindrisch. Die Seta ist warzig rau.
Insgesamt handelt es sich um ein sehr formenreiches und variables Moos.
Das Gemeine Kurzbüchsenmoos wächst auf Holz, Rinde, Gestein und auf offener wie bewachsener Erde. Es zieht nährstoffreiche Standorte vor.
Es ist fast kosmopolitisch. In Europa ist es überall und häufig zu finden. Man findet es sowohl in naturnahen Gebieten als auch in Innenstädten.
Das Gemeine Kurzbüchsenmoos (Brachythecium rutabulum), auch Krückenförmiges Kurzbüchsenmoos, Kurzkapselmoos oder Kegelmoos genannt, ist ein häufiges Laubmoos, das bis in die Innenstädte vordringt.
Laminazellen bei 400-facher Vergrößerung Sporogon bei 30-facher VergrößerungLehtosuikerosammal (Brachythecium rutabulum) on lehtisammallaji suikerosammalten heimossa (Brachytheciaceae). Sitä esiintyy lähes koko maailmassa lauhkeilla ja viileillä alueilla.
Lehtosuikerosammal kasvaa viidestä viiteentoista senttimetriä pitkäksi ja haaroo usein tiheän pensasmaisesti. Kasvutapa on alustanmyötäinen, sivuhaarat kohenevat. Sammal on vaalean vihreän värinen ja voimakaskiiltoinen. Lehdet ovat leveän soikeita, kuperia, kapeakärkisiä ja hyvin hienohampaisia. Lehden keskisuoni ulottuu puoleen väliin lehteä. Ne ovat kuivana poimuisia. Itiöpesäkkeen perä on karhea, pesäke on vaakasuora, harjuinen ja ruskea.
Lehtosuikerosammal on ravinteisuusvaatimukseltaan mesotrofi. Se kasvaa lehdoissa, lehtomaisissa metsissä, lehtokorvissa jne. kostealla maalla, lehtipuun tyvillä ja kivellä.
Kuvalinkit:
Lehtosuikerosammal (Brachythecium rutabulum) on lehtisammallaji suikerosammalten heimossa (Brachytheciaceae). Sitä esiintyy lähes koko maailmassa lauhkeilla ja viileillä alueilla.
Lehtosuikerosammal kasvaa viidestä viiteentoista senttimetriä pitkäksi ja haaroo usein tiheän pensasmaisesti. Kasvutapa on alustanmyötäinen, sivuhaarat kohenevat. Sammal on vaalean vihreän värinen ja voimakaskiiltoinen. Lehdet ovat leveän soikeita, kuperia, kapeakärkisiä ja hyvin hienohampaisia. Lehden keskisuoni ulottuu puoleen väliin lehteä. Ne ovat kuivana poimuisia. Itiöpesäkkeen perä on karhea, pesäke on vaakasuora, harjuinen ja ruskea.
Lehtosuikerosammal on ravinteisuusvaatimukseltaan mesotrofi. Se kasvaa lehdoissa, lehtomaisissa metsissä, lehtokorvissa jne. kostealla maalla, lehtipuun tyvillä ja kivellä.
Gewoon dikkopmos (Brachythecium rutabulum) is een soort mos van het geslacht Brachythecium (dikkopmossen).
Het is een algemene, kosmopolitische soort die voorkomt in uiteenlopende biotopen en op zeer verschillende substraten.
De botanische naam Brachythecium is afkomstig van het Oudgrieks βραχύς, brachus (kort), en θήκη, thēkē (doos). De soortaanduiding rutabulum zou afkomstig zijn van het Latijnse rutrum en betekent 'pook' of 'vaan'.[bron?]
Het gewoon dikkopmos is een mattenvormende plant met een liggende stengel, tot 15 cm lang, onregelmatig vertakt. De stengelblaadjes zijn geel- tot grasgroen, tot 3 mm lang, eirond met spitse top, met een nerf tot halverwege het blad en met een fijn getande bladrand. Aan de top van de stengel zijn de blaadjes aanliggend, waardoor de toppen een karakteristieke, lichtgroene kleur vertonen.
Het gewoon dikkopmos geeft overvloedig sporofyten. Het sporenkapsel of sporogoon is aanvankelijk groen, bij rijpheid roodbruin, gekromd, horizontaal of schuin op een ruwe, tot 10 cm lange steel.
Het gewoon dikkopmos groeit op allerlei substraten, op (meestal voedselrijke) bodem, dood hout, schors, rotsen, stenen muren, op afval, en zowel op open als op beschaduwde plaatsen. Het is een zeer algemene plant in gazons.
Het gewoon dikkopmos is algemeen voorkomend en wereldwijd verspreid.
Bronnen, noten en/of referentiesGewoon dikkopmos (Brachythecium rutabulum) is een soort mos van het geslacht Brachythecium (dikkopmossen).
Het is een algemene, kosmopolitische soort die voorkomt in uiteenlopende biotopen en op zeer verschillende substraten.
Brachythecium rutabulum là một loài Rêu trong họ Brachytheciaceae. Loài này được (Hedw.) Schimp. mô tả khoa học đầu tiên năm 1853.[1]
Brachythecium rutabulum là một loài Rêu trong họ Brachytheciaceae. Loài này được (Hedw.) Schimp. mô tả khoa học đầu tiên năm 1853.