nimet breadcrumb-navigoinnissa
Ar vorleanenn (Molva molva) pe morlean, liester morleaned evit an daou stumm, a zo ur pesk mor.
Pysgodyn sy'n byw yn y môr ac sy'n perthyn i deulu'r Lotidae ydy'r honos sy'n enw gwrywaidd; lluosog: honosiaid (Lladin: Molva molva; Saesneg: Common ling).
Mae ei diriogaeth yn cynnwys Ewrop.
Mae'n bysgodyn dŵr hallt ac mae i'w ganfod ym Môr y Gogledd ac arfordir Cymru. Ar restr yr Undeb Rhyngwladol dros Gadwraeth Natur (UICN), caiff y rhywogaeth hon ei rhoi yn y dosbarth 'Heb ei gwerthuso' o ran niferoedd, bygythiad a chadwraeth gan nad oes data digonol.[1]
Mae'r math yma o bysgodyn yn cael ei bysgota ar gyfer y bwrdd bwyd.
Pysgodyn sy'n byw yn y môr ac sy'n perthyn i deulu'r Lotidae ydy'r honos sy'n enw gwrywaidd; lluosog: honosiaid (Lladin: Molva molva; Saesneg: Common ling).
Mae ei diriogaeth yn cynnwys Ewrop.
Mae'n bysgodyn dŵr hallt ac mae i'w ganfod ym Môr y Gogledd ac arfordir Cymru. Ar restr yr Undeb Rhyngwladol dros Gadwraeth Natur (UICN), caiff y rhywogaeth hon ei rhoi yn y dosbarth 'Heb ei gwerthuso' o ran niferoedd, bygythiad a chadwraeth gan nad oes data digonol.
Mae'r math yma o bysgodyn yn cael ei bysgota ar gyfer y bwrdd bwyd.
Mník mořský (Molva molva) je mořská ryba z čeledi mníkovití.
Mník mořský má protáhlé tělo. Běžně dosahuje délky kolem 106 cm. Dosahuje maximální délky 200 cm. Horní čelist přesahuje spodní čelist. Vous na spodní čelisti je dlouhý, nevětvený, a je delší než průměr oka.[1] Má dvě hřbetní ploutve, které jsou v zadní části zaoblené. Přední hřbetní ploutev je na bázi kratší, má 14–15 paprsků. Zadní hřbetní ploutev je na bázi velmi dlouhá bez tvrdých paprsků, měkkých paprsků je 75–83. Je protažena až k ocasní ploutvi. Řitní ploutev je na bázi dlouhá, je protažena k ocasní ploutvi, měkkých paprsků je 58–64.[2] Hřbet a boky jsou hnědavé, břicho je světlé. Ploutve se k okraji ztmavují. Lem hřbetní, řitní a ocasní ploutve je bělavý.
Mník mořský žije u mořského dna, obvykle v hloubkách 100 až 400 metrů.[2] Vyhledává skalnaté a kamenité dno.
Tře se od dubna do června v hloubkách 100 až 300 metrů. Hlavní trdliště jsou v 200metrové hloubce od Biskajského zálivu po Norsko a v hloubkách 100 až 300 metrů jižně od Islandu.[3] Jikry jsou pelagické. Na samici může připadat 20 až 60 miliónů jiker.[3] V prvním a druhém roce života se pohybuje při pobřeží nebo na otevřeném moři v hloubkách 15 až 20 metrů, ve třetím roce se přesouvá do hloubek.[3] Roste 8 až 10 cm/rok.
Mník mořský je rozšířen v severovýchodním Atlantiku od Barentsova moře po Maroko, od Britských ostrovů k Islandu; vzácněji v severozápadní části Středozemního moře; v severozápadním Atlantiku jižně od Grónska a jižně od Newfoundlandu.[2]
Mník mořský je hospodářsky významná ryba.
Obrázky, zvuky či videa k tématu mník mořský ve Wikimedia Commons
Mník mořský (Molva molva) je mořská ryba z čeledi mníkovití.
For alternative betydninger, se Lange (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lange)
Langen (Molva molva), også kaldet almindelig lange, er en stor art af torskekvabbefamilien. Det er en saltvandsfisk, der lever i Atlanterhavet omkring Island, Færøerne, de Britiske Øer, langs hele den vesteuropæiske kyst, heriblandt ind i Kattegat, samt ind imellem langs Newfoundlands kyst, foruden i det vestlige af Middelhavet. Som navnet antyder er det en lang, slank fisk, som kan blive op til to meter lang. De udvoksede eksemplarer lever typisk på ret dybt vand, fra 100 meter og dybere, mens de yngre eksemplarer lever på mere lavvandede områder.
Langen er en spisefisk, der kan bruges på samme måde som torsken, både i fersk, saltet og tørret form (bl.a. som ludfisk). Saltet rogn fra langen anses for at være en delikatesse i Spanien, hvor den kendes som huevas de maruca.
For alternative betydninger, se Lange (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lange) Langen (Molva molva), også kaldet almindelig lange, er en stor art af torskekvabbefamilien. Det er en saltvandsfisk, der lever i Atlanterhavet omkring Island, Færøerne, de Britiske Øer, langs hele den vesteuropæiske kyst, heriblandt ind i Kattegat, samt ind imellem langs Newfoundlands kyst, foruden i det vestlige af Middelhavet. Som navnet antyder er det en lang, slank fisk, som kan blive op til to meter lang. De udvoksede eksemplarer lever typisk på ret dybt vand, fra 100 meter og dybere, mens de yngre eksemplarer lever på mere lavvandede områder.
Langen er en spisefisk, der kan bruges på samme måde som torsken, både i fersk, saltet og tørret form (bl.a. som ludfisk). Saltet rogn fra langen anses for at være en delikatesse i Spanien, hvor den kendes som huevas de maruca.
Der Leng oder Lengfisch (Molva molva) ist ein Knochenfisch aus der Ordnung der Dorschartigen (Gadiformes). Mit einer Maximallänge von bis zu zwei Metern und einem Gewicht von bis zu 40 Kilogramm ist er einer der größten Vertreter der dorschartigen Fische.
Der Leng hat einen langgezogenen Körper und kann bis zu 1,8 und selten auch 2 Meter lang und bis zu 40 Kilogramm schwer werden. Der lange Kopf besitzt ein endständiges Maul sowie eine unpaare Bartel am Unterkiefer, die länger als der Augendurchmesser ist. Der Rücken und die Flanken sind braun marmoriert, die Bauchseite gelb bis weiß gefärbt.
Die zweiteilige Rückenflosse besitzt 14 bis 15 vordere und 61 bis 68 hintere, die Afterflosse 58 bis 61 Flossenstrahlen. Sowohl die Rückenflossen als auch die Afterflosse besitzen einen hellen Saum. Die Bauchflossen sind kehlständig und setzen damit direkt unterhalb der Brustflossen an. Vom Blauleng (Molva dypterygia) kann man den Leng gut durch seinen dickeren Schwanzstiel unterscheiden.
Der Leng lebt in den küstennahen Zonen des östlichen Atlantischen Ozeans von Skandinavien und Island bis zur Biskaya, außerdem in der Nordsee und dem Skagerrak. Gelegentlich ist der Fisch auch im westlichen Mittelmeer anzutreffen.
Die Fische haben eine demersale Lebensweise in Gebieten mit Wassertiefen bis 400 Metern. Als Raubfisch ernährt er sich von Fischen (Heringe, Dorsche, Plattfische), Krebsen, Kopffüßern und Seesternen.
Die Laichzeit des Leng liegt im April bis Juni, wobei die etwa einen Millimeter großen Eier in einer Tiefe von etwa 100 bis 200 Metern und Wassertemperaturen von etwa 7 °C abgegeben werden. Dabei legen die einzelnen Rogner bis zu 60 Millionen Eier, die im freien Wasser treiben. Die Jungfische leben die ersten drei Jahre ihres Lebens am Meeresgrund, die Geschlechtsreife erreichen die männlichen Tiere mit etwa 80 Zentimetern und die weiblichen mit etwa 90 bis 100 Zentimetern.
Der Leng ist neben dem Blauleng (M. dipterygia) und dem Mittelmeer-Leng (Molva macrophthalma) eine von drei Arten der Gattung Molva. Diese bildet gemeinsam mit der Quappe (Lota lota) als einziger Art der Gattung Lota sowie dem Lumb (Brosme brosme) die Familie der Quappen (Lotidae).
Der Leng oder Lengfisch (Molva molva) ist ein Knochenfisch aus der Ordnung der Dorschartigen (Gadiformes). Mit einer Maximallänge von bis zu zwei Metern und einem Gewicht von bis zu 40 Kilogramm ist er einer der größten Vertreter der dorschartigen Fische.
Longa (frøðiheiti, latín: Molva molva) verður upp í 2 m. long. Smáar longur eru mest á grunn um vatni, um 30 m. Tær stóru eru at finna niður á 600 m. Longa er toskafiskur og hevur grunn nøs eins og toskur og hýsa. Grunnnøsin er finnan, sum situr á lippuni á toskafiski. Hon er botnfiskur. Longa er virðismikil fiskur og verður nógv veidd.
Longa er kraddutur og glúpskur fiskur við stórum kjafti og sterkum tonnum. Føðin er serliga toskur, hýsa, sild, hvítings bróðir, svartkjaftur, men hon tekur eisini krossfisk, krabbadýr, hummara og høgguslokk.
Longa er bæði á landgrunninum og við bankarnar vestanfyri. Annars úr vestara parti av Barentshavinum, undir Íslandi, kring Bretsku Oyggjarnar, í Norðsjónum, Skagerrak og Kattegat til norðara arm á Biskeiavíkini.
The common ling (Molva molva), also known as the white ling or simply the ling, is a large member of the family Lotidae, a group of cod-like fishes. It resembles the related rocklings, but it is much larger and has a single barbel. This species is unrelated to the pink ling, Genypterus blacodes, from the Southern Hemisphere. The common ling is found in the northern Atlantic, mainly off Europe, and into the Mediterranean Basin. It is an important quarry species for fisheries, especially in the northeastern Atlantic, although some doubts exist as to the sustainability of the fisheries. As an edible species, it is eaten fresh, frozen, or dried, but also preserved in lye, while the roe is a delicacy in Spain.
The common ling is the longest and one of the largest of the cod-like fish, the Gadiformes, which can reach lengths of 200 cm and weights of 30 kg. It is long and slender[3] with a small head and small eyes and a large mouth, which has large teeth,[4] with the upper jaw projecting beyond the lower jaw, which bears an obvious sensory barbel. Of the two dorsal fins, the anterior dorsal fin is short, having 14–15 fin rays,[5] with a rounded profile,[3] while the posterior dorsal fin is much longer with 61–68 fin rays[6] and is uniform in height and is similar in length to the anal fin.[4] The anal fin is also elongated and has 58-64 fin rays. The vertebral count of this species is between 63 and 65 vertebrae. The caudal peduncle and the pelvic fins are short, with the pelvic fin not reaching past the pectoral fins. The dorsum is a marbled greenish-brown, sometimes reddish-brown on the most upper part,[7] lightening on the flanks and underside. A distinct white edge is seen on the anal and dorsal fins and they have a dark spot at their posterior end. However, the spot on the anterior dorsal fin is more conspicuous than that on the posterior dorsal fin. The juvenile fish tend to be lighter in colour than adults and are often marked with pale purplish iridescent lines.[5] A common ling measuring 6 ft (180 cm) in length was caught off Shetland on 24 February 2013.[8] This is the largest ling ever caught on rod and line in British waters.[9]
The common ling is a North Atlantic species found in the further eastern coast of Canada, southern Greenland, Iceland, and the north-eastern Atlantic from the Barents Sea, around the coasts of the UK, becoming scarcer towards the south, and north-western Europe,[10] south to the Straits of Gibraltar and into the north-western coasts of the Mediterranean Sea.[6] It is rare in the Mediterranean[1] and in the North Sea, where it occurs as far east as the Skagerrak and Kattegat.[11]
The common ling is a demersal species that can be found over rocky substrates from 15 to 600 m or more in depth; it is most common between 100 and 400 m. The juveniles, less than 2 years old, are coastal, occurring in depths of 15–20 m, and pelagic; at 3 years, they migrate to deeper areas. Sexual maturity is attained at 5 years for males, at a length of around 80 cm and 5 or 6 years for females when they are between 90 and 100 cm in length. The spawning period runs from March to July[6] and the eggs and larvae are pelagic.[4] Each female may carry 20 to 60 million eggs. The main spawning areas are found at depths of 200 m from the Bay of Biscay to the Norwegian Sea, at depths of 100 to 300 m off southern Iceland, and at 50 to 300 m in the Mediterranean Sea. They grow rapidly, gaining 8–10 cm in length per year, a 1-year-old fish has a typical length of 20 cm, 2-year-olds 31–35 cm. The females grow at a faster rate than the males. The maximum recorded lifespan is 10 years for males and 14 for females, at which age they attain a length around 200 cm.[6]
Common ling is mainly a solitary and benthic species, which hides among rocks, crevices, and wrecks in deep water,[5] although they are often free swimming in deep water.[4] They are mainly piscivorous and their main prey include species such as Trisopterus esmarkii, Atlantic cod, Atlantic herring, and flatfish, but they also feed on crustaceans (e.g. European lobsters), cephalopods, and echinoderms (e.g. starfish).[6][5]
The ling is edible; it is marketed in fresh, salted, or dried forms, and used as fishmeal.[7] The salted roe of the ling is considered a delicacy in Spain and is known as huevas de maruca.[12] Ling can be made into lutefisk.[13] The common ling is targeted by commercial fisheries using trawls, although long lines are used in some mainland European- and Faroese-based fisheries.[14] This is a deep-water species and its swim bladder is badly damaged by being brought up to the surface from the depths; the advice for sport anglers is, therefore, that boat-caught ling should not be returned to the sea and that they should stop fishing when enough have been caught for the table. The stock is thought to be reasonably good,[10] but the IUCN has stated that no data are available on the population size or any population trends, that the population in the Mediterranean Sea may be marginal, with the major portion of its global range in the Atlantic. So, no data are available to allow a determination the status of the ling beyond data deficient.[1] Ling is regarded as a "fish to avoid" for consumers by the Marine Conservation Society because it is trawled.[15] In 1999, the total catch of common ling reported to the Food and Agriculture Organization was 53,870 tonnes and the countries with the largest landings were Norway with 19,215 tonnes and the United Kingdom with 11,350 tonnes.[7]
The common ling (Molva molva), also known as the white ling or simply the ling, is a large member of the family Lotidae, a group of cod-like fishes. It resembles the related rocklings, but it is much larger and has a single barbel. This species is unrelated to the pink ling, Genypterus blacodes, from the Southern Hemisphere. The common ling is found in the northern Atlantic, mainly off Europe, and into the Mediterranean Basin. It is an important quarry species for fisheries, especially in the northeastern Atlantic, although some doubts exist as to the sustainability of the fisheries. As an edible species, it is eaten fresh, frozen, or dried, but also preserved in lye, while the roe is a delicacy in Spain.
La maruca (Molva molva) es una especie de pez gadiforme de la familia Lotidae.[1] Es propia del océano Atlántico.
La maruca tiene el cuerpo alargado, con la cabeza aplanada y la mandíbula superior prominente.[2] Presenta una coloración jaspeada, siendo marrón en el dorso y blanquecina en el vientre.[3] La línea lateral es casi completamente recta.[4] Tiene dos aletas dorsales y otra anal.[4] La primera aleta dorsal es corta y la segunda muy larga, iniciándose por delante de la anal.[4] Alcanza una longitud de unos 106 cm y su peso máximo registrado es de 45 kg,[3] siendo la especie de mayor tamaño de su familia.[2]
Está ampliamente distribuido en el Atlántico norte, encontrándose en Canadá y Groenlandia, y desde Islandia y el mar de Barents hasta Marruecos, así como en el mar Mediterráneo.[3] Se encuentra preferentemente en fondos rocosos de aguas profundas.[3]
No es un pez de hábitos gregarios y no realiza grandes migraciones.[4] Su alimentación se compone preferentemente de equinodermos, crustáceos, calamares y otros peces.[2]
El desove tiene lugar entre abril y junio,[2] principalmente en el sur de Islandia, islas Británicas y Vizcaya.[3] El número de huevos suele ser de entre 20 y 60 millones, los cuales miden 1 mm.[2]
Puede alcanzar una gran longevidad, pudiendo las hembras, que viven más que los machos, llegar hasta los catorce años.[4]
La maruca es comestible; se comercializa en forma fresca, salada o seca y se utiliza como harina de pescado. Las huevas de maruca saladas se consideran un manjar en España y se las conoce como huevas de maruca.[5] La maruca común es objeto de pesquerías comerciales que utilizan redes de arrastre, aunque en algunas pesquerías de Europa continental y de las Islas Feroe se utilizan palangres.[6] Se trata de una especie de aguas profundas y su vejiga natatoria está muy dañada al ser sacada a la superficie desde las profundidades; El consejo para los pescadores deportivos es, por lo tanto, que la maruca capturada en barco no debe devolverse al mar y que deben dejar de pescar cuando se hayan capturado suficientes para la mesa. Se cree que las acciones son razonablemente buenas,[7] pero la UICN ha declarado que no hay datos disponibles sobre el tamaño de la población o las tendencias de la población, que la población en el Mar Mediterráneo puede ser marginal, con la mayor parte de su distribución global en el Atlántico. Por lo tanto, no hay datos disponibles que permitan determinar el estado de la maruca más allá de datos insuficientes. La Marine Conservation Society considera a la maruca como un "pescado a evitar" por su pesca de arrastre.[8] En 1999, la captura total de maruca común notificada a la Organización para la Agricultura y la Alimentación fue de 53.870 toneladas y los países con los mayores desembarques fueron Noruega con 19.215 toneladas y Reino Unido con 11.350 toneladas.
Datos: Q842406
Multimedia:
Especies: Molva molva
La maruca (Molva molva) es una especie de pez gadiforme de la familia Lotidae. Es propia del océano Atlántico.
Molva (Molva molva) on Pohjois-Atlantissa elävä, mateiden heimoon kuuluva turskakala.
Molva on päältä punaruskea, alta vaalea ja kyljistään kirjailtu pitkänomainen pohjakala. Sillä on kaksi selkäevää ja pitkähkö leukasäie. Kalan pituus on yleensä alle metrin, mutta suurimmillaan se voi kasvaa 2 m:n ja 45 kg:n mittoihin.
Molvan levinneisyys ulottuu Välimerestä Barentsinmerelle ja Islantiin ja sitä on tavattu Atlantin toiselta puolen Etelä-Grönlannissa ja Newfoundlandissa. Ruotsin länsirannikkoa molva tunkeutuu Juutinrauman eteläosaan. Se elää kovilla kivi- ja hiekkapohjilla yleisimmin 100-400 metrin syvyyksissä. Lisääntymään se tulee matalampiin vesiin.
Molva on petokala, joka saalistaa mm. turskaa, silliä, kampeloita sekä äyriäisiä, mustekaloja ja meritähtiä.
Molva on arvostettu ruokakala. Sitä pyydetään koukuilla, verkoilla ja pohjatrooleilla; se on myös urheilukalastuksen kohde. Kokonaisvuosisaaliit 2000-luvulla ovat olleet 35 000–40 000 tonnin välillä. Suurin pyytäjä on Norja.
Molvan liha on vaaleampaa kuin turskan, mutta niiden maku ja muut ominaisuudet ovat muuten hyvin samankaltaiset. Molvaa kaupataan tuoreena, kuivattuna, suolattuna ja pakastettuna. Nykyisin lähes kaikki Suomessa kaupattava lipeäkala on molvaa, espanjassa puolestaan molvan savustettu mäti on arvostettu herkku, huevas de maruca.
Molva (Molva molva) on Pohjois-Atlantissa elävä, mateiden heimoon kuuluva turskakala.
Molva molva, couramment appelée Lingue blanche, Lingue franche ou Grande lingue voire improprement nommée « Julienne » (qui est normalement l'un des noms de la lingue bleue), est une espèce de poissons marins de la famille des Lotidae, pêchée et commercialisée depuis quelques décennies.
Ce grand poisson peut être parfois pêché à faible profondeur, mais sa biologie et son écologie sont encore très mal connues. C'est l'une des nombreuses espèces de poissons que l'on pêche de manière plus intensive, au chalut surtout, depuis la fin des années 1970, le plus souvent sur les zones où les reproducteurs se rassemblent pour la ponte.
Ce poisson peut être confondu avec d'autres espèces proches comme la lingue bleue[2] ou la lingue espagnole.
Son habitat est mal connu, mais ce poisson est régulièrement pêché dans les chaluts démersaux en Méditerranée et Atlantique jusqu'en zone subtropicale à d'assez grandes profondeurs. Il a été trouvé de 15 à 600 m de fond. Les scientifiques ne disposent néanmoins pas de données suffisantes pour préciser l’extension géographique de cette espèce et donc pour évaluer l'étendue du stock de ce poisson.
La lingue franche a commencé à être significativement pêchée et commercialisée dans les années 1960, avec l'apparition de pêches profondes.
L'âge des populations de lingues est très difficile à établir. En évaluer l'état des stocks halieutiques sur la base de la pyramide des âges des populations trouvées est donc encore impossible. Ce poisson est considéré par tous les experts (Ifremer, CIEM…) comme vulnérable à très vulnérable à la surexploitation par surpêche. Ses populations sont jugées peu résilientes, pour plusieurs raisons dont :
Aucune mesure ne semble envisagée à ce jour. En 2008, quelle que soit la zone où elle était exploitée, l'espèce ne bénéficiait ni d'une quelconque protection ni d'objectif de gestion spécifique. Selon l'Ifremer, les experts estimaient en 2006 qu'il fallait - pour une espèce proche, la lingue bleue - stopper la pêche la ciblant, et quand c'est une prise accessoire, imposer des fermetures temporaires (saisonnières) de pêche de manière à reconstituer ses populations.
Molva molva, couramment appelée Lingue blanche, Lingue franche ou Grande lingue voire improprement nommée « Julienne » (qui est normalement l'un des noms de la lingue bleue), est une espèce de poissons marins de la famille des Lotidae, pêchée et commercialisée depuis quelques décennies.
Ce grand poisson peut être parfois pêché à faible profondeur, mais sa biologie et son écologie sont encore très mal connues. C'est l'une des nombreuses espèces de poissons que l'on pêche de manière plus intensive, au chalut surtout, depuis la fin des années 1970, le plus souvent sur les zones où les reproducteurs se rassemblent pour la ponte.
Ce poisson peut être confondu avec d'autres espèces proches comme la lingue bleue ou la lingue espagnole.
Iasc le colainn chaol de chlann na dtrosc, flúirseach amach ón gcladach san Aigéan Atlantach oirthuaisceartach, ón Iorua go Bá na Bioscáine, ag doimhneachtaí 300-400 m. Suas le 2 m ar fhad, a dhroim scothdhonn/glas breac. Déantar iascach tráchtála air, le línte den chuid is mó.
A maruca (Molva molva, Linnaeus 1758; antes Gadus molva) é un peixe mariño da familia Lotidae, da orde dos Gadiformes.
Presenta un corpo longo e delgado, con tallas usuais de entre 100 e 150 cm, e máximos de 200 cm de lonxitude e 45 kg de peso, sendo a especie de maior tamaño da súa familia. A cabeza é pequena (menos do 18% da lonxitude total) e aplanada, coa mandíbula superior prominente sobre a inferior; nesta, unha barba. Ten dúas aletas dorsais, a primeira curta e con 13 a 15 raios brandos, e a segunda moi longa, con 75-83 raios brandos. A anal é tamén longa pero menor que a segunda dorsal; con 58-64 raios brandos. As pélvicas estreitas e pequenas, con 6 raios. A caudal é arredondada.
A cor é marrón verdoso no dorso, como bronce, e abrancazada polo ventre. Son características unhas manchas escuras no bordo posterior das aletas dorsais e da anal. A liña lateral é case recta.
É unha especie propia do océano Atlántico norte, entre os 35º Norte (Marrocos ata os 75º Norte (Ártico), distribuíndose por toda a costa europea, Canadá e Groenlandia; presente pero pouco común no Mediterráneo e Mar Morto. Vive a profundidades de 100 a 1.000 metros (usualmente entre 100–400 m), sobre fondos rochosos, pero os exemplares novos achéganse á costa, manténdose a 15–20 m de profundidade. Non ten hábitos gregarios.
En Galicia, Ríos Panisse só atopou a denominación de maruca e mais a variante meruca.
A maruca (Molva molva, Linnaeus 1758; antes Gadus molva) é un peixe mariño da familia Lotidae, da orde dos Gadiformes.
Skrokklanga (fræðiheiti: Molva molva) er mikilvægur nytjafiskur af þorskaætt. Heimkynni hennar eru í Norðaustur-Atlantshafi. Frægustu löngumið við Ísland eru undan suðurströndinni og við Vestmannaeyjar. Það var meðal annars ásókn Englendinga í löngu sem gerði að þeir sóttust svo mjög eftir hafnaraðstöðu í Eyjum og á sunnanverðum Reykjanesskaga á 16. og 17. öld.
Molva molva (Linnaeus, 1758), nota comunemente come molva[1], è un pesce osseo marino della famiglia Lotidae.
Questa specie è diffusa sulle coste nordatlantiche europee tra la Scandinavia del nord, l'Islanda ed il golfo di Guascogna a sud (occasionalmente fino al Marocco). È presente anche lungo le coste americane in Canada e Groenlandia. Vive anche nel mare di Barents. Nel mar Mediterraneo è presente ma rarissima solo nel settore nordoccidentale (tra cui le coste del mar Ligure, del mar Tirreno e lo stretto di Messina)[2][3][4].
Vive in zone rocciose della piattaforma continentale esterna e della scarpata continentale superiore, sempre lontano dalle coste. Vive a profondità abbastanza elevate: gli adulti tra i 100 ed i 400 m (eccezionalmente fino a 1000), i giovani talvolta fino a soli 50 m o meno[2][3][4]. Bentonica, vive nascosta nelle cavità del fondale[4][5].
Si tratta di una specie caratteristica soprattutto per il corpo molto allungato, quasi anguilliforme. La mascella superiore è più lunga dell'inferiore che porta un barbiglio piuttosto lungo (più del diametro dell'occhio). La bocca è molto ampia e raggiunge all'occhio. Gli occhi sono abbastanza piccoli. Le pinne dorsali sono due, di altezza uguale, la prima breve e la seconda molto lunga, quasi simmetrica alla pinna anale, che è più breve. Sia la seconda dorsale che l'anale hanno la maggiore altezza nella parte posteriore ed entrambe raggiungono il peduncolo caudale. La pinna caudale è arrotondata e le pinne pari sono abbastanza piccole. Il peduncolo caudale è abbastanza spesso. L'apice della pinna ventrale non supera quello della pinna pettorale- La linea laterale è quasi rettilinea. Le scaglie sono piccolissime[6][7]. La colorazione è rossastra sul dorso che si schiarisce sui fianchi fino al ventre che è bianco. Sui fianchi sono presenti delle fasce marmorizzate poco distinte. La prima dorsale ha una macchia scura nella parte posteriore. La parte posteriore delle pinne impari ha un margine nero a sua volta bordato da una linea chiara. I giovanili sono giallo verdastri con riflessi violacei e marezzature chiare sul dorso[2][4][6][7].
La taglia massima nota è di 2 metri, la taglia media è di 106 cm. Il peso massimo conosciuto è di 45 kg[2].
Vive fino a 25 anni[2].
Carnivora e molto vorace[7], si nutre soprattutto di pesci (gadidi, aringhe e pesci piatti), crostacei, stelle marine e cefalopodi[2][8].
Raggiunge la maturità sessuale a 5-6 anni di vita, le femmine in genere più tardi dei maschi. Si riproduce da marzo a luglio in aree ben definite, a profondità di qualche centinaio di metri. Le uova, le larve e i giovanili di uno o due anni sono pelagici, a tre anni di età si spostano sul fondale acquisendo le abitudini dell'adulto[8]. Si tratta di una specie straordinariamente prolifica, una femmina depone mediamente da 20.000.000 di uova a oltre 60.000.000. Le larve hanno colorazione nera e gialla[6]. I giovanili hanno pinne ventrali molto allungate[5].
Molto importante per la pesca commerciale. Viene catturata soprattutto con palamiti, reti a strascico, reti da posta e lenze. Viene pescata anche sportivamente. I paesi maggiori produttori sono Norvegia e Regno Unito. Viene venduta generalmente sfilettata, sia fresca che congelata che sotto sale. Serve anche per la produzione di farina di pesce[8]. Le carni sono buone[7].
Molva molva (Linnaeus, 1758), nota comunemente come molva, è un pesce osseo marino della famiglia Lotidae.
De leng (Molva molva) is een straalvinnige vis uit de familie van Lotidae, orde kabeljauwachtigen (Gadiformes), die voorkomt in het noordwesten en het noordoosten van de Atlantische Oceaan, de Noordzee en de Middellandse Zee.
De leng kan een lengte bereiken van 200 centimeter (zelden echter meer dan 160 centimeter) en kan maximaal 25 jaar oud worden.
De vis heeft een ruggengraat met 63 tot 65 wervels. De soort heeft twee rugvinnen en één aarsvin. De rugvin heeft geen stekels, maar 75 - 80 vinstralen. De aarsvin heeft 58 - 54 vinstralen.
De leng is een zoutwatervis die voorkomt in gematigde wateren op een diepte van 80 tot 1000 meter op een harde bodem.
De leng eet vooral middelgrote vissen (afhankelijk van de lengte van de leng), kreeften en kleine octopussen.
De leng is voor de commerciële visserij van groot belang en er wordt ook op gevist door hengelsporters.
De soort staat niet op de Rode Lijst van de IUCN.
De leng (Molva molva) is een straalvinnige vis uit de familie van Lotidae, orde kabeljauwachtigen (Gadiformes), die voorkomt in het noordwesten en het noordoosten van de Atlantische Oceaan, de Noordzee en de Middellandse Zee.
Lange (Molva molva) er ein fisk i torskefamilien med særleg langstrekt kropp, noko som er opphavet til namnet. Langa kan vera opptil 1,8 m og 35 kg. Ho lever hovudsakleg på 100-400 meters djupne som vaksen, men yngre fisk finst på grunnare djupner.
Langa lever i temperert klima i Nord-Atlanteren, Nordsjøen og Middelhavet og er vanleg ved Newfoundland, Island, Dei britiske øyane og langs heile norskekysten. Dei viktigaste gyteområda er i Bizkaia og nordvest for Dei britiske øyane.
Langa lever i små stimar eller åleine. Hovudføda er andre fiskar som torsk, makrell, uer, sild og flyndre. Ho tek også krepsdyr og blekksprut.
Fisken blir kjønnsmogen i 6-8-årsalderen, hannfisken tidlegare enn hoa. Gytinga føregår i april-juni på 100-300 meters djupne. Hofisken gyt opptil 60 millionar egg som blir klekte etter 10 dagar.
Lange er ein god matfisk med eit fast, kvitt kjøt som kan minna om torsk. Ho blir seld fersk, frosen, tørka eller salta. Han kan tilreiast gjennom damping, baking, koking eller steiking. Fisken kan brukast til å laga lutefisk. I Spania er salta langerogn kjend som delikatessen huevas de maruca.
Lange (Molva molva) er ein fisk i torskefamilien med særleg langstrekt kropp, noko som er opphavet til namnet. Langa kan vera opptil 1,8 m og 35 kg. Ho lever hovudsakleg på 100-400 meters djupne som vaksen, men yngre fisk finst på grunnare djupner.
Lange (Molva molva) er en fiskeart i brosmefamilien.
Lange finnes i Nord-Atlanterhavet. Størst utbredelse har den i østlige deler, fra Marokko til Island og Barentshavet. I vestlige deler finner man den langs kysten av Sør-Grønland og Canada. I Norge er langen vanlig langs hele kysten.
Langen forekommer på 100 – 1000 meters dyp, men er vanligst på 300 – 400 meter. Unge individer kan imidlertid treffes helt opp mot 15 meters dyp. Langen foretrekker hardbunn eller sandunn med en del steiner.
Lange har en langstrakt kropp (derav navnet) som er litt sammentrykt fra sidene. Den blir opptil 210 cm og 45 kg, men vanligvis ikke lenger enn 1 meter. Skjeggtråden er tydelig og lang, lengre enn øyets diameter. Størrelsen på øyet kan brukes til å skille den fra blålange som har betydelig større øyediameter. Langen har to ryggfinner, den første har 13-16 bløtstråler og den andre har 74-85 bløtstråler. Gattfinnen har 57-66 bløtstråler. Fargen er gråbrun med hvit buk.
Langen lever i små stimer eller alene. Hovedføden er andre fisker som torsk, makrell, uer, sild og forskjellige flyndrer. Den tar også krepsdyr og blekksprut. Langen blir kjønnsmoden i 6 – 8-årsalderen, hannfisken først. De viktigste gyteområdene er i Biscaya og nordvest for De britiske øyer. Gytingen forgår i april – juni på 100 – 300 meters dyp. Hunnfisken gyter opptil 60 millioner egg som klekkes etter 10 dager.
Langen er en god matfisk. Den har et hvitt, smakfullt og relativt fast kjøtt som kan ligne på torsk. Den kan tilberedes fersk, saltet eller tørket. Fisket etter lange forgår stort sett langs eggakanten med line eller garn. Det ble i 2002 fisket omtrent 15 350 tonn lange i Norge.[2]
Lange (Molva molva) er en fiskeart i brosmefamilien.
Multimedia w Wikimedia Commons Molwa pospolita[2], molwa[2] (Molva molva) – gatunek dużej, morskiej ryby z rodziny dorszowatych (Gadidae). Jest poławiana gospodarczo na niedużą skalę.
Występuje w Oceanie Atlantyckim, głównie w okolicach Islandii, na zachód od Wysp Brytyjskich i Półwyspu Skandynawskiego, na głębokościach od 100 do 600 m. W Polsce nie występuje, choć sporadycznie była notowana w Bałtyku.
Dorasta przeciętnie do 1,3 m, maksymalnie do 2 m długości i 45 kg masy ciała. Żywi się skorupiakami, szkarłupniami, głowonogami i rybami. Samica składa od 20 do 60 mln ziaren ikry.
Molwa pospolita, molwa (Molva molva) – gatunek dużej, morskiej ryby z rodziny dorszowatych (Gadidae). Jest poławiana gospodarczo na niedużą skalę.
Molva molva (Mihalț de mare) este o specie de pește marin din familia Gadidae. El poate atinge o lungime de 2 m și o greutate de 40 kg.
Mihalțul de mare, are un maxilar bine dezvoltat, pe partea ventrală a maxilarului inferior are o mustață. Pe spatele și flancuri are o culoare brun verzuie marmorată. Înotătorile abdominale sun unite.
Molva molva trăiește în regiunile de coastă ale Atlanticului de Nord, de lungul țărmurilor ce aparțin de Golful Biscaya, Islanda, Scandinavia, Marea Nordului, putând fi întâlnit și în Marea Mediterană de vest. Mihalțul de mare preferă zona pelagică ajungând până la adâncimi de 400 m. El este un pește răpitor care se hrănește cu heringi, gadidae, calcani, crabi și stele de mare.
Molva molva (Mihalț de mare) este o specie de pește marin din familia Gadidae. El poate atinge o lungime de 2 m și o greutate de 40 kg.
Långa (Molva molva) är en stor fisk tillhörande familjen lakefiskar av ordningen torskartade fiskar.
Långans främsta kännetecken är den långsträckta kroppen med två ryggfenor, varav den bakre löper längs en stor del av kroppen. Även analfenan är lång. Huvudet är relativt litet och på underkäken sitter en stor skäggtöm. Färgen är brun eller gråbrun med ljust eller vitt bukparti. Den kan nå en maximal vikt av 45 kilogram och en längd på ca 2 meter.
Den lever i nordvästra Atlanten, Norra ishavet vid Newfoundland och Labrador och södra Grönland, kring västra och södra Islandskusten och i östra Atlanten längs norska kusten till Skagerack och södra Öresund. Vidare längs Brittiska öarna och östra Atlantkusten ner till nordvästra Medelhavet och Marocko. Förekommer i Sverige längs hela västkusten ner till Öresund.
Långan lever på djupt vatten (oftast mellan 100 och 400 meter, men kan förekomma så djupt som 1000 meter) vid klippbottnar och trivs särskilt bra vid isolerade klippor och skeppsvrak. Den är en rovfisk med utmärkt luktsinne och livnär sig på fisk som sill, torsk och plattfisk samt kräftdjur och sjöstjärnor.
Långan kan bli åtminstone 25 år gammal.
Långan leker under mars till juli på 60 till 300 meters djup. Honan lägger ett stort antal ägg som svävar nära bottnen. Ynglen är däremot pelagiska och håller sig på omkring 200 meters djup. Den blir könsmogen vid 6 till 8 års ålder.
Honans äggantal är imponerande; normalt håller det sig på något eller några tiotals miljoner ägg, men Curry-Lindahl redovisar en hona på 45 kilogram som beräknades ha 60 miljoner ägg i kroppen.
Långan är i Sverige och Norge kanske mest känd för att serveras som lutfisk. Sportfiskerekordet i Sverige lyder på 29,13 kilogram och sattes vid Måseskär år 1999. Världsrekordet är hela 37,2 kilogram och noterades 1993 av en svensk sportfiskare vid Langesund i Norge.
Arten är ej upptagen på IUCN:s röda lista.
Äldre, dialektala namn för långa är långe eller långebarn (Bohuslän) och kungsål eller alkung (Öresund).[2]
Långa (Molva molva) är en stor fisk tillhörande familjen lakefiskar av ordningen torskartade fiskar.
Поширена в Північно-Східній Атлантиці — від Північної Норвегії та Ісландії до Біскайської затоки; в Північно-Західній Атлантиці — від Південної Гренландії до півночі Канади. Також зустрічається біля берегів Марокко та у Середземному морі (в північній його частині).
Розміри до 2 м, зазвичай 90 — 100 см, вага до 45 кг. Тіло витягнуте з довгою плоскою головою. Верхня щелепа довша за нижню. Вусик, на нижній щелепі товстий. Бічна лінія майже пряма. Спинних плавця два, перший короткий, 14 — 15 променів, другий довгий — 62 — 65 променів. В анальному плавці 58 — 61 промінь. Забарвлення: спина та боки з коричневими або зеленими мармуровими плямами, черево жовтувато-біле.
Тривалість життя до 25 років. Демерсальна риба, зустрічається на глибинах 100–1000 м, зазвичай 100 — 400 м тільки на кам'янистому дні. Хижак, живиться рибою (оселедцеподібні, камбалоподібні), морськими зірками, ракоподібними, головоногими молюсками. Нерест у квітні — червні на глибинах 100–300 м, плодючість самиць 20 — 60 млн ікринок.
Промислова риба, але промислове значення невелике. Вилов ведуть вздовж континентального шельфу протягом всього року, основний постачальник — Норвегія. М'ясо смачне, містить багато протеїну, кальцію та магнію. У продаж потрапляє у свіжому, замороженому, засоленому вигляді.
Molva molva là một loài cá thuộc họ Cá tuyết sông. Loài cá biển này có môi trường sống ở khu vực Đại Tây Dương và có thể được tìm thấy xung quanh Iceland, quần đảo Faroe, British Isles, bờ biển Bắc Âu và đôi khi xung quanh Newfoundland. Loài cá này có cơ thể thon thả dài có thể đạt chiều dài lên đến 2 mét; ở tuổi trưởng thành, nó thường sinh sống ở biểu sâu, phần nhiều thời gia trong đời sống của chúng ở độ sâu từ 100 m trở lên trong khi cá non ở chỗ nông hơn.
Bài viết Lớp Cá vây tia này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Molva molva là một loài cá thuộc họ Cá tuyết sông. Loài cá biển này có môi trường sống ở khu vực Đại Tây Dương và có thể được tìm thấy xung quanh Iceland, quần đảo Faroe, British Isles, bờ biển Bắc Âu và đôi khi xung quanh Newfoundland. Loài cá này có cơ thể thon thả dài có thể đạt chiều dài lên đến 2 mét; ở tuổi trưởng thành, nó thường sinh sống ở biểu sâu, phần nhiều thời gia trong đời sống của chúng ở độ sâu từ 100 m trở lên trong khi cá non ở chỗ nông hơn.
Molva molva (Linnaeus, 1758)
Синонимы
Мо́льва[1], или морская щука[1] (лат. Molva molva) — вид морских лучепёрых рыб из семейства тресковых.
Мольва имеет вытянутое тело длиной до 1,8, реже до 2 м, и массой до 45 кг[2]. Голова длинная с конечно расположенным ртом, подбородочный усик длиннее диаметра глаза. Брюшные плавники расположены перед грудными плавниками. Хвостовой плавник закруглённый. Два спинных плавника: первый имеет от 13 до 16, а второй от 59 до 70 мягких лучей, в анальном плавнике от 57 до 66 мягких лучей[3].
Спина и голова красновато-коричневого цвета, бока несколько светлее, окраска брюха от жёлтого до белого цвета. Задние части спинных, анального и хвостового плавников чёрные со светлым краем.
Мольва живёт в прибрежных зонах восточной части Атлантического океана от Скандинавии и Исландии до Бискайского залива, кроме того, в Северном море и Скагерраке. Встречается в западной части Средиземного моря.
Морская, придонная рыба, обитает у дна над скалистыми грунтами, больших скоплений не образует. Встречается на глубине от 100 до 1000 м, обычно от 100 до 400 м. Мольва — это хищная рыба, которая питается другими рыбами (сельдевые, тресковые, камбалообразные), а также крупными ракообразными, головоногими и морскими звёздами.
Самцы достигают половой зрелости на 5 году жизни при длине тела 80 см, а самки — в возрасте 5—6 лет при длине тела 90—100 см. Нерест проходит с марта по июль на глубине от 50 до 300 м при температуре 6—10 °C. Икра пелагическая с жировой каплей, диаметром примерно 1 мм. Плодовитость от 6 млн до 60 млн икринок. Молодь первые 3 года обитает в пелагиали вблизи побережья на глубине 15—20 м, а затем отходит на большие глубины и переходит к придонному образу жизни.
Промысел ведётся донными тралами, жаберными сетями и ярусами. Максимальный улов отмечен в 1973 году — 71 тыс. тонн. В 2005—2014 годах уловы варьировались от 34 до 47,5 тысяч тонн. Больше всех ловят Норвегия, Великобритания, Испания и Франция. Реализуются в замороженном, солёном, вяленом виде. Идёт также на изготовление рыбной муки[4][5].
Мо́льва, или морская щука (лат. Molva molva) — вид морских лучепёрых рыб из семейства тресковых.
魣鱈，為輻鰭魚綱鱈形目江鱈科的其中一種，分布於西北大西洋區，包括格陵蘭至加拿大；東北大西洋區，包括巴倫支海至摩洛哥、地中海西北部海域，棲息深度100-1000公尺，本魚下頜比上頜長; 觸鬚短於眼直徑，背面灰褐色到腹側白色，垂直的鰭在後部部分深色且有灰白的邊緣，體長可達200公分，為底棲性魚類，棲息在岩石底質海域，屬肉食性，以魚類、甲殼類、海星等為食，可做為食用魚及遊釣魚。
这是一篇關於魚類的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 魣鱈，為輻鰭魚綱鱈形目江鱈科的其中一種，分布於西北大西洋區，包括格陵蘭至加拿大；東北大西洋區，包括巴倫支海至摩洛哥、地中海西北部海域，棲息深度100-1000公尺，本魚下頜比上頜長; 觸鬚短於眼直徑，背面灰褐色到腹側白色，垂直的鰭在後部部分深色且有灰白的邊緣，體長可達200公分，為底棲性魚類，棲息在岩石底質海域，屬肉食性，以魚類、甲殼類、海星等為食，可做為食用魚及遊釣魚。
