Sabeloryxen eller oryxantilopen (Oryx dammah) er et dyr i underfamilien hesteantiloper af skedehornede pattedyr. Den er tidligere blevet kaldt sabelantilope ligesom den sorte hesteantilope.[2] Sabeloryxen er nu uddød i vild tilstand efter tidligere at have levet naturligt over hele Nordafrika. Den sidste vilde sabeloryx blev set i år 2000. Den spiralhornede antilope har en skulderhøjde på lidt over 1 meter. Hannerne vejer 140-210 kg, mens hunnerne vejer 90-140 kg. Pelsen er hvid med et rødbrunt brystparti og sorte markeringer på forhovedet og ned langs snudepartiet. Kalvene fødes med en gullig pels, og de tydelige kontrastmærker mangler i begyndelsen. Pelsfarven ændrer sig til den voksnes farve i 3-12 måneders alderen.
Sabeloryxerne holder sammen i flokke på op til 70 dyr af begge køn, normalt under ledelse af hannerne. Mens de stadig fandtes i vild tilstand, levede de i egentlige ørkener og ørkenlignende landskaber, og de er tilpasset livet i ekstrem varme på den måde, at de har et effektivt kølesystem samt begrænset behov for vand. De lever af blade, græs, sukkulenter og forskellige andre plantedele, som de i vild form indtog om natten og tidligt på morgenen. Fødselsperioden ligger primært mellem marts og oktober, hvor der efter en drægtighedsperiode på 8-9 måneder fødes én kalv.
Efter at have været talrigt forekommende i Nordafrika begyndte antallet af sabeloryxer at falde som følge af først klimaforandringer, senere intensiv jagt på grund af hornene og skindet. I nutiden opdrættes de i særlige reservater i Tunesien, Marokko og Senegal.[3] I det gamle Egypten blev sabeloryxen holdt som husdyr, hvor den menes at være blevet anvendt til føde og som offergaver til guderne. Også velhavende borgere i Romerriget holdt den som husdyr. I middelalderen tog anvendelsen af dyrets skind for alvor fat, og dette blev en værdifuld vare. Der er teorier om, at myterne om enhjørningen i virkeligheden drejer sig om sabeloryxer, som havde brækket et horn.
|isbn=: checksum (hjælp). 
Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Sabeloryx Sabeloryxen eller oryxantilopen (Oryx dammah) er et dyr i underfamilien hesteantiloper af skedehornede pattedyr. Den er tidligere blevet kaldt sabelantilope ligesom den sorte hesteantilope. Sabeloryxen er nu uddød i vild tilstand efter tidligere at have levet naturligt over hele Nordafrika. Den sidste vilde sabeloryx blev set i år 2000. Den spiralhornede antilope har en skulderhøjde på lidt over 1 meter. Hannerne vejer 140-210 kg, mens hunnerne vejer 90-140 kg. Pelsen er hvid med et rødbrunt brystparti og sorte markeringer på forhovedet og ned langs snudepartiet. Kalvene fødes med en gullig pels, og de tydelige kontrastmærker mangler i begyndelsen. Pelsfarven ændrer sig til den voksnes farve i 3-12 måneders alderen.
Sabeloryxerne holder sammen i flokke på op til 70 dyr af begge køn, normalt under ledelse af hannerne. Mens de stadig fandtes i vild tilstand, levede de i egentlige ørkener og ørkenlignende landskaber, og de er tilpasset livet i ekstrem varme på den måde, at de har et effektivt kølesystem samt begrænset behov for vand. De lever af blade, græs, sukkulenter og forskellige andre plantedele, som de i vild form indtog om natten og tidligt på morgenen. Fødselsperioden ligger primært mellem marts og oktober, hvor der efter en drægtighedsperiode på 8-9 måneder fødes én kalv.
Efter at have været talrigt forekommende i Nordafrika begyndte antallet af sabeloryxer at falde som følge af først klimaforandringer, senere intensiv jagt på grund af hornene og skindet. I nutiden opdrættes de i særlige reservater i Tunesien, Marokko og Senegal. I det gamle Egypten blev sabeloryxen holdt som husdyr, hvor den menes at være blevet anvendt til føde og som offergaver til guderne. Også velhavende borgere i Romerriget holdt den som husdyr. I middelalderen tog anvendelsen af dyrets skind for alvor fat, og dette blev en værdifuld vare. Der er teorier om, at myterne om enhjørningen i virkeligheden drejer sig om sabeloryxer, som havde brækket et horn.
