Modrásek ligrusový (Polyommatus damon) je druh denního motýla z čeledi modráskovitých (Lycaenidae). Rozpětí křídel motýla je 30 až 36 mm. Samci mají blankytně modrá křídla s širokým tmavým lemem, který není z vnitřní strany ohraničen. Samice jsou tmavě hnědé a vzácně mohou mít matné příkrajní oranžové skvrny. Na rubu zadních křídel mají obě pohlaví výrazný bílý paprsek.
Motýl je rozšířený ostrůvkovitě od Španělska přes Itálii, střední Evropu a západní části Balkánu dále na východ až po Mongolsko. V České republice, kde přežívají poslední nepočetné kolonie, se i v minulosti vyskytoval velmi lokálně v teplých oblastech. Zahlédnout ho lze na stepích, slunných svazích a v suchých úvozech.
Živnými rostlinami modráska ligrusového jsou vičenec ligrus (Onobrychis viciifolia) a vičenec písečný (Onobrychis arenaria). Samice klade vajíčka hlavně do okvětních listenů živných rostlin. Housenky, které jsou příležitostně myrmekofilní, se živí zprvu svrchní epidermální vrstvou lístků, později přijímají květy a květní pupeny. Motýl je jednogenerační (monovoltinní). Dospělce lze zahlédnout od července do začátku září. Přezimuje vajíčko nebo housenka v 1. instaru.
V České republice je tento druh modráska kriticky ohrožen a je blízko vymření. V současné době se vyskytuje jen na několika málo lokalitách v nepočetných koloniích na jižní Moravě a v Českém středohoří. Motýla, který ke svému vývoji potřebuje mozaikovité kosení a dostatečně rozsáhlé porosty vičence, ohrožuje zarůstání vhodných stanovišť.
Obrázky, zvuky či videa k tématu modrásek ligrusový ve Wikimedia Commons
Modrásek ligrusový (Polyommatus damon) je druh denního motýla z čeledi modráskovitých (Lycaenidae). Rozpětí křídel motýla je 30 až 36 mm. Samci mají blankytně modrá křídla s širokým tmavým lemem, který není z vnitřní strany ohraničen. Samice jsou tmavě hnědé a vzácně mohou mít matné příkrajní oranžové skvrny. Na rubu zadních křídel mají obě pohlaví výrazný bílý paprsek.
Der Weißdolch-Bläuling (Polyommatus damon), auch Großer Esparsetten-Bläuling oder Grünblauer Bläuling genannt, ist ein Schmetterling (Tagfalter) aus der Familie der Bläulinge (Lycaenidae). Er wird auch als Großer Esparsetten-Bläuling oder Streifen-Bläuling bezeichnet. Das Artepitheton leitet sich von einem griechischen Männernamen ab.[1]
Die Falter erreichen eine Flügelspannweite von 34 bis 38 Millimetern[2] und sind in Deutschland wegen des großen weißen Streifens, der auf der ansonsten graubraunen Hinterflügelunterseite von der Basis bis fast zum Außenrand an der Ader M3 reicht mit keiner anderen Bläulingsart zu verwechseln. Diesem dolchförmigen weißen Streifen verdankt der Bläuling auch seinen Namen. Weiters finden sich auf den Flügelunterseiten beider Flügelpaare mehrere schwarze, hell eingefasste Punkte. Die Flügeloberseiten der Männchen glänzen türkis und besitzen eine schwarzbraune Submarginalbinde. Die Weibchen sind einfarbig dunkelbraun, mit einem feinen weißen Rand und ähneln den Weibchen des Rotklee-Bläulings (Polyommatus semiargus).
Die Raupen sind grün gefärbt und wie viele andere Bläulingslarven asselförmig. Die Puppen sind olivgrün und werden in der Streuschicht gefunden.
Polyommatus damon ist in den Bergen Südeuropas verbreitet: Im Norden und im Osten Spaniens findet man ihn in den Provinzen Cuenca, Teruel, Palencia, Kantabrien, Burgos, Huesca, Lleida, Girona und Barcelona. In Frankreich ist die Art in den mittleren Pyrenäen, in den Cevennen, in Hochsavoyen und im Jura vertreten. Ferner kommt die Art auch in der Schweiz, in Süddeutschland, Österreich, in Tschechien und der Slowakei sowie in Ungarn, im Süden Polens und in Estland vor. Im Mittelmeerraum ist er im Süden Kroatiens, in Bosnien-Herzegowina, im Südwesten Serbiens und in Mazedonien vertreten. Im Nordwesten Griechenlands findet man Populationen vom Grammos- bis zum Tymfristosgebirge.[3]
Der Falter fliegt in einer Generation von Juli bis August. Die Raupen können im September und nach der Überwinterung im Juni des darauffolgenden Jahres angetroffen werden.[5]
Die Raupenfutterpflanzen sind Esparsetten. Die weißlichen und an der Oberfläche stark zerklüfteten Eier werden in die Tragblatt-Achseln der Esparsetten-Blütenstände gelegt.[6] Die Raupen fressen das Gewebe zwischen den Blattadern, so dass ein charakteristisches Fraßbild entsteht. Weidemann gibt an, dass die Raupen am späten Nachmittag in die Blüten hochsteigen, um an diesen zu fressen.[7] In Abhängigkeit von den klimatischen Bedingungen überwintert entweder das Ei oder die Raupe. Die Raupen überwintern in Mitteleuropa in Bodennähe im ersten Stadium, in Mittelgriechenland (Tymfristos, 2.000 Meter) sind es die des zweiten Raupenstadiums. Die Tiere leben symbiotisch mit verschiedenen Ameisenarten wie Lasius niger, Lasius alienus und Formica pratensis zusammen.[3]
Vor allem intensive Nutzungsmaßnahmen wie beispielsweise die Beweidung des Larvalhabitats während der Raupenentwicklung führen zu einer erheblichen Gefährdung der Populationen von Polyommatus damon, da hierbei der Esparsettenbestand durch Überweidung bedroht ist. Als wichtigste Schutzmaßnahme ist daher die Erhaltung der Esparsettenbestände anzusehen.[6]
Rote Liste BRD: 1 (vom Aussterben bedroht)[8]
Der Weißdolch-Bläuling (Polyommatus damon), auch Großer Esparsetten-Bläuling oder Grünblauer Bläuling genannt, ist ein Schmetterling (Tagfalter) aus der Familie der Bläulinge (Lycaenidae). Er wird auch als Großer Esparsetten-Bläuling oder Streifen-Bläuling bezeichnet. Das Artepitheton leitet sich von einem griechischen Männernamen ab.
Малкудамчестиот синец (Polyommatus damon) е пеперуга од семејството на пепепруги синци, од видов синци. Пеперугата ја има и во Македонија.
Подвидови на пеперугата се:[1]
Пеперугата може да се најде во Јужна и Централна Европа, па сè до Монголија и Алтај.[1] Планинските видови населуваат суви грмушести предели, или отворени ливади до 2100 метри надморска висина.[2][3][4]
Распонот на крилјата е од 20 до 34 мм.[2] Овие пеперуги имаат полов диморфизам.
Мажјакот е голем, има синкасто-зелена нијанса со црна бордура. Долениот дел е светлокафен, без окели. Има бело обележје. Женките се темнокафени, каде на горната страна има траги од црвенкасти дамки. [2][3][5]Пеперугата ја има во Централна и Јужна Европа, Централна Азија па до Тијан-Шан. Возрасните едики летаат во јули и август.[6]
Возрасните единки летаат од јуни до август. Ларвите се хранат со растенијата Onobrychis и Medicago falcata.[1]
Парење.
Женка, долен дел
Мажјак, долен дел
Хранење
Малкудамчестиот синец (Polyommatus damon) е пеперуга од семејството на пепепруги синци, од видов синци. Пеперугата ја има и во Македонија.
Polyommatus damon, the Damon blue, is a butterfly of the family Lycaenidae.
Subspecies include:[1]
The Damon blue can be found in Central and Southern Europe (central Spain, Pyrenees, Alps, Balkans and the Carpathians) and across the Palearctic to Siberia, Mongolia and the Altai[1] This mountain species inhabits dry bushy or light woodlands and open grassy places at an elevation of 990–2,100 metres (3,250–6,890 ft) above sea level.[2][3][4]
Polyommatus damon has a wingspan of 20–34 mm.[2] These small butterflies present a sexual dimorphism. The upperside of the wings is shining blue in males, with broad black borders and prominent veins. The upperside of the wings is brown in females. The underface of wings is ocher or pale grey-brown with a series of brown-black spots surrounded by white. Hindwings shows a white streak in both sexes. Both sexes have also a white fringe.[2][3][5]
L. damon Schiff. (= biton Sulz.) (81 h). -male large, brilliant shy-blue with a greenish tinge, the margin broadly black, the bright brown underside with or without ocelli, but always with a sharply marked white mesial streak. Female dark brown, above sometimes without traces of reddish submarginal spots. Central and South Europe, throughout Anterior and Central Asia as far as the Tian-shan. – Specimens entirely without ocelli on the hindwing beneath are ab. gillmeri Krod. (= caeca Aign.) while individuals with the ocelli distorted into oval spots or streaks, produced by Krodel by low temperature, are ab. extensa Krod. In ab. agraphomaena Verity the white streak of the underside is obsolescent, while ab. ferreti Farre is a dwarfed form of the male with narrow border on the upperside. – Larva greenish yellow, finely and densely hairy, alternately striped with paler and darker green, the head being brownish and the side-line darker or paler ydlow; until June on Esparset. The ants are so much after it that the presence of some larvae in a breeding cage in a room is sufficient to bring into the house whole crowds of ants, which gather about the cages, sometimes as many as ten ants being found on one larva. Pupa ochreous, above greenish, darker along the back. The butterflies occur in July and August on fields of Sainfoin and do not venture far away from them. They are plentiful where they occur.[6]
The butterfly flies from June to August. The larvae feed on Onobrychis species and Medicago falcata.[1] Larvae are attended by ants (Lasius niger, Lasius alienus, Formica pratensis).[7][8]
Named in the Classical tradition. Damon is a Pythagorean from Syracuse , whose history of relations with Phintius served as the plot of a number of poetic works.
_damon_-_mating_pair.JPG)
Mating pair
Female, underface
Male, underface
_damon-000.jpg)
Feeding on nectar
This article incorporates text from this source, which is in the public domain. Polyommatus damon, the Damon blue, is a butterfly of the family Lycaenidae.
Polyommatus damon
Le Sablé du sainfoin (Polyommatus damon) est une espèce d'insectes lépidoptères (papillons) de la famille des Lycaenidae, de la sous-famille des Polyommatinae et du genre Polyommatus.
Polyommatus damon Johann Nepomuk Cosmas Michael Denis et Ignaz Schiffermüller en 1775.
Synonyme : Agrodiatus damon.
Le Sablé du sainfoin se nomme en anglais Damon Blue, en allemand Weißdolch-Bläuling et en espagnol Azul Cintada.
C'est un très petit papillon qui présente un dimorphisme sexuel, le dessus du mâle est bleu à large bordure grise et nervures saillantes celui de la femelle est marron, les deux possèdent une frange blanche.
Le revers est ocre marqué d'une ligne de points noirs cerclés de blanc et une ligne blanche coupe l'aile postérieure.
Plusieurs Polyommatinae ont, dans la même aire de répartition, des femelles très semblables.
Il hiverne au stade de jeune chenille qui sont soignées par des fourmis, Lasius niger, Lasius alienus et Formica pratensis[2].
Il vole en une génération, en juillet-août[2].
Ses plantes hôtes sont des Onobrychis : Onobrychis montana, Onobrychis alba, Onobrychis arenaria[2],[1].
Il est présent en colonies isolées dans le sud et le centre de l'Europe en Espagne, France, Italie, Suisse, Allemagne, Hongrie, Pologne, Slovaquie, sur la côte Adriatique puis aux mêmes latitudes dans toute l'Asie, en Sibérie, Mongolie et jusqu'à l'Altaï[1],[2].
Très abondant dans les Alpes françaises, également présent dans les Pyrénées, le Massif central, le Jura.
Son habitat est constitué de lieux broussailleux secs ou de bois clairs.
Pas de statut de protection particulier.
Polyommatus damon
Le Sablé du sainfoin (Polyommatus damon) est une espèce d'insectes lépidoptères (papillons) de la famille des Lycaenidae, de la sous-famille des Polyommatinae et du genre Polyommatus.
Het witstreepblauwtje (Polyommatus damon) is een vlinder uit de familie Lycaenidae, de kleine pages, vuurvlinders en blauwtjes.
De spanwijdte bedraagt tussen de 16 en 18 millimeter.
De waardplant van de vlinder, die als leefgebied droog grasland en kalkbodems heeft, zijn planten uit het geslacht Onobrychis. Het witstreepblauwtje komt voor in Centraal-Europa en gematigde delen van Azië. De enige generatie per jaar vliegt van juni tot en met augustus. De vlieghoogte loopt van 1000 tot 2100 meter.
Het witstreepblauwtje (Polyommatus damon) is een vlinder uit de familie Lycaenidae, de kleine pages, vuurvlinders en blauwtjes.
Polyommatus damon er en av blåvingene, en dagaktiv sommerfugl i gruppen glansvinger.
Polyommatus damon skiller seg ut på den markerte kileformede hvite streken, eller lange flekken, midt på undersiden av bakvingen.
Kroppen har et ytre skjelett (hudplater) som holder de bløte indre organer på plass. Det ytre hudskjelettet er bygd opp for det meste av kitin. Hodet er smalt foran, palpene er store og fremoverrettet. Sommerfuglene skiller seg fra de fleste andre insektene ved at munnen ikke har kjever og lepper, men en lang sugesnabel (proboscis) mellom palpene. Den er rullet opp i en spiral, mellom palpene, under hodet, når den ikke er i bruk. Antennene sitter over og helt inntil fasettøynene. Antennene er trådformet og består av sylindriske ganske like ledd. Antenneklubben er flat eller skålformet.
Bakkroppens indre organer består av fordøyelsesorganer, forplantningsorganer og åndedrett. Åndedrettet hos sommerfugler foregår ikke ved lunger, men ved at luft hentes inn og ut av kroppen gjennom små hull i hudskjelettet (spirakler). I kroppen er det et svært finmasket system av trakéer som leder oksygenet til kroppens vitale deler. En blodvæske som sirkulerer i kroppen, pumpes rundt av et avlangt rørformet hjerte. Brystpartiet består for det meste av vingenes muskulatur. Sanseorganer, for syn, smak og lukt er stort sett plassert i hodet. Nervesystemet består av en bukmarg med to nervestrenger og én nerveknute (ganglion) i hvert kroppssegment. Den første nerveknuten, som ligger foran munnåpningen, er spesielt stor og omtales som hjerne.
Larven har generelt tykk hud og er ganske hardføre. Bak hodet, på bryststykket, som består av tre ledd, er det tre par bein. Lengre bak har larvene noen bukføtter, som ikke er egentlige bein, men utvekster larven kan bruke til å holde seg fast. Lengst bak har den en analfot.
Larvens hode består av en hard hodekapsel med noen punktøyne. Under øynene er det noen små antenner larven bruker til å finne riktig føde. Larvens bakkropp består nesten bare av fordøyelsessystemet. Dette er ganske kort og mye av maten larven spiser passerer før all næringen er tatt opp. Avføringen kommer ut som små kuler helt bakerst på kroppen. Larvene ånder gjennom åpninger i hudskjelettet (spirakler), langs kroppens sider.
Vingene holdes sammenlagt opp og ut fra kroppen, og vingeundersiden gir sommerfuglen en viss kamuflasje og beskyttelse.
Voksne glansvinger lever av nektar de suger opp fra blomstene på ulike planter (urter). Sugesnabelen, på hodets underside, gir sommerfuglen mulighet til å nå inn i dype blomster for å suge til seg nektar. Sugesnabelen gjør at sommerfugler er avhengig av flytende føde.
Parringen skjer ved sammenkobling mellom de to kjønnene. Eggene legges direkte på næringsplantens blader.
Larven lever som plantespiser på planter i slekten Onobrychis.
Larven er radikalt forskjellige fra de voksne, både i levevis og i kroppsbygning. Den lever som plantespiser. Larvens kroppstemperatur er mellom 35 og 38 grader C°. Ved lavere temperatur blir larven inaktiv. Derfor krever larver hos dagsommerfugler gjerne sollys for å være aktive. Om det blir for varmt regulerer larven temperaturen ved å oppsøke skygge.
Polyommatus damon lever i samspill (symbiose) med maurartene Lasius niger, Lasius alienus og Formica pratensis. Blåvingelarven utskiller et sukkerholdig stoff og aminosyrer, kalt honningdugg, fra en kjertel på bakkroppens sjuende ledd. Maur tiltrekkes og spiser dette stoffet, samtidig gir dette sommerfuglen en viss beskyttelse.
Polyommatus damon tilhører gruppen av insekter med fullstendig forvandling (holometabole insekter), som gjennomgår en metamorfose i løpet av utviklingen. Mellom larvestadiet og det voksne stadiet er et puppestadium, en hvileperiode, der sommerfuglens indre og ytre organer endres. Larvens bøyelige og myke kropp omdannes til en puppe med hardt skall. Når skallet er hardt begynner omdanningen fra larve til den voksne (imago) glansvingen. De indre organer brytes i varierende grad ned til en cellemasse. En omorganisering skjer og dyret bygges opp igjen. Puppeperioden varierer etter temperaturen.
Polyommatus damon finnes i sydlige Europa og østover i Asia helt til Kina.
Slektskapet innen gruppen glansvingene er avklart i ulik grad. Derfor kan endringer skje. Det har vært ulike måter å dele gruppen inn i.
Polyommatus damon er en av blåvingene, en dagaktiv sommerfugl i gruppen glansvinger.
Na generassion a l'ann, la farfala a vola a luj-aost.
DistribussionA viv an montagna, dai 400 ai 3000 méter, da j'Alp a la Majela.
Modraszek damon (Polyommatus damon) – motyl dzienny z rodziny modraszkowatych.
Rozpiętość skrzydeł od 30 do 34 mm, dymorfizm płciowy wyraźny: wierzch skrzydeł samców błękitny z szeroką obwódką, samic brunatny (czasem z niebieskim nalotem przy nasadzie).
Murawy kserotermiczne na nasłonecznionych wzgórzach, stare kamieniołomy.
Wykształca jedno pokolenie w roku (lipiec-początek września). Roślina żywicielska: sparceta siewna i piaskowa. Jaja składane są w suchych kwiatostanach roślin żywicielskich. Jaja lub świeżo wylęgłe larwy zimują; są fakultatywnie myrmekofilne.
Gatunek pontyjko-śródziemnomorski, w Polsce był obserwowany na Górnym Śląsku, Ponidziu, w Kotlinie Sandomierskiej i Bieszczadach. Od 1965 roku nienotowany.
Modraszek damon (Polyommatus damon) – motyl dzienny z rodziny modraszkowatych.
The Damon Blue (Polyommatus damon) là một loài bướm ngày thuộc họ Lycaenidae. Nó được tìm thấy ở miền trung châu Âu và temperate parts of châu Á. This beautiful butterfly is often blue.
Sải cánh dài 16–18 mm. Chúng bay từ tháng 6 đến tháng 8.
Ấu trùng ăn Onobrychis species.
Bài viết liên quan đến họ Bướm xanh này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn.
The Damon Blue (Polyommatus damon) là một loài bướm ngày thuộc họ Lycaenidae. Nó được tìm thấy ở miền trung châu Âu và temperate parts of châu Á. This beautiful butterfly is often blue.
Sải cánh dài 16–18 mm. Chúng bay từ tháng 6 đến tháng 8.
Ấu trùng ăn Onobrychis species.
Голубянка дамон[1] (лат. Polyommatus (Agrodiaetus) damon) — дневная бабочка семейства голубянок.
Дамон - пифагореец из Сиракуз, история взаимоотношений которого с Финтием послужила сюжетом ряда поэтических произведений[1].
Размах крыльев 25—33 мм. Крылья самца на верхней стороне ярко-голубого цвета с чернеющими к вершинам крыльев жилками. Окраска верхней стороны крыльев самки — однотонная бурая, иногда с размытым рисунком по наружному краю либо с четкими лунчатыми оранжевыми пятнами.
Нижняя сторона крыльев желтовато-серая с небольшим напылением чешуек лазурного цвета в прикорневой области. Черные пятна на нижней стороне переднего крыла некрупные, на заднем — очень мелкие. 3аднее крыло от корня пересекает белая полоска, расширяющаяся к внешнему краю крыла.
Ареал вида дизъюнктивный. Европа, Турция, Центральная Азия, Южная Сибирь, Монголия, Северный и Западный Китай[1].
Встречается очень локально. Обитает в ряде мест в Польше, Словакии, Венгрии, Западной Румынии, Западной Украине. На юго-востоке восточно-европейской части ареала известен из немногих точек[1]. На Украине очень локально был распространен в западной части Волыно-Подолья (Гологоры, Ополье, Западное Подолье)[2][3]. В настоящее время известна одна (по другой информации — две) популяция в урочище Лысая гора (Гологоры) (Золочевский р-н Львовской области), где вид приурочен к остаткам реликтовых щелочно-степных экосистем[4].
Населяет разнотравные степи, луговые и остепненные участки в лесостепной зоне, также встречается по долинам рек, по горным склонам[1]. На Кавказе населяет степные горные склоны с кустарниками. В горах поднимаются на высоты до 1200 м над уровнем моря.
Развивается на протяжении года в одном поколении. Время лёта бабочек длится с начала июля до середины августа. Бабочки питаются на цветках Onobrychis arenaria, Trifolium, Medicago, Astragalus, Thymus, а также различных сложноцветных растений. Самки откладывают яйца поштучно на листья эспарцетов и клевера. Зимует яйцо либо молодая, ещё не начавшая питаться, гусеница первого возраста. Факультативный мирмекофил. Кормовые растения гусениц — различные виды рода эспарцет, а также клевер[1].
_damon_-_mating_pair.JPG)
_damon_-_mating_pair.JPG)
_damon-000.jpg)
_damon-001.JPG)
