Ægte guldsmede (underordenen Anisoptera) er vingede insekter, hvis larver er vanddyr. De ægte guldsmede kendes fra den anden store gruppe af guldsmede, vandnymfer (Zygoptera), på at det bageste vingepar er bredere end det forreste. De kendes desuden på, at vingerne i hvilestilling holdes vinkelret ud fra kroppen. Vingerne er ofte helt klare (gennemsigtige). Ægte guldsmede er præcise flyvere, der både kan opnå en høj fart og manøvrere således at de kan bøje skarpt af eller stå stille i luften. Orienteringen under flugten muliggøres blandt andet af deres gode syn. Hvert af guldsmedens to store øjne består i virkeligheden, som hos mange andre insekter, af mange enkeltøjne (over 30.000 hos guldsmede), der sidder meget tæt ved siden af hinanden, såkaldt sammensatte øjne.[1]
En voksen guldsmed lever over vandet, mens guldsmedelarver lever i vandet. De voksne guldsmede tager insekter, mens guldsmedelarverne tager insektlarver, haletudser og små fisk. Når en voksen guldsmed har fundet et sted at søge føde, så forsvares stedet over for andre guldsmede.
Når en guldsmedlarve kommer frem af ægget i en sø eller et vandløb, søger den ned til bunden, hvor den dernæst opholder sig i 3-4 år, inden den forvandler sig til den voksne guldsmed. Larvens lange, tynde ben er ikke rettet fremad, som hos den voksne guldsmed, men vender derimod ud til siderne, så de er velegnede som ganglemmer. Den bevæger sig dog kun langsomt.
Nogle af de knap 40 danske arter, inddelt i familier:
Ægte guldsmede (underordenen Anisoptera) er vingede insekter, hvis larver er vanddyr. De ægte guldsmede kendes fra den anden store gruppe af guldsmede, vandnymfer (Zygoptera), på at det bageste vingepar er bredere end det forreste. De kendes desuden på, at vingerne i hvilestilling holdes vinkelret ud fra kroppen. Vingerne er ofte helt klare (gennemsigtige). Ægte guldsmede er præcise flyvere, der både kan opnå en høj fart og manøvrere således at de kan bøje skarpt af eller stå stille i luften. Orienteringen under flugten muliggøres blandt andet af deres gode syn. Hvert af guldsmedens to store øjne består i virkeligheden, som hos mange andre insekter, af mange enkeltøjne (over 30.000 hos guldsmede), der sidder meget tæt ved siden af hinanden, såkaldt sammensatte øjne.