Die vaalpopulier (Populus x canescens) is skraal, bladwisselende, regop boom en 'n indringerplant wat feitlik dwarsoor Suid-Afrika voorkom behalwe die noordwestelike gedeeltes van die Noord-Kaap. Die bas is wit of grys met dwarsbande. Die jong boompie se blare is driehoekig en getand en die ouer bome se blare is enkelvoudig, rond en gaafrandig. Die boom kan tot 20 m hoog word. Die boom is 'n kruising van twee of meer Eurasiese Populus-spesies. Kolonies vorm van wortelsuiers.
Wikimedia Commons het meer media in die kategorie Vaalpopulier.
Wikispecies het meer inligting verwant aan: Vaalpopulier
Die vaalpopulier (Populus x canescens) is skraal, bladwisselende, regop boom en 'n indringerplant wat feitlik dwarsoor Suid-Afrika voorkom behalwe die noordwestelike gedeeltes van die Noord-Kaap. Die bas is wit of grys met dwarsbande. Die jong boompie se blare is driehoekig en getand en die ouer bome se blare is enkelvoudig, rond en gaafrandig. Die boom kan tot 20 m hoog word. Die boom is 'n kruising van twee of meer Eurasiese Populus-spesies. Kolonies vorm van wortelsuiers.
Populus × canescens, el álamu canu, chopu canu o álamu gris de Picardía, tamién conocíu como álamu cribero o chopu bastardu, ye un árbol de fronda de la familia de les salicacees.
El álamu canu ye un árbol que puede algamar 30 metros d'altor que se considera resultancia de la hibridación de Populus alba con Populus tremula. Ye una especie bien rara n'España. Tien les fueyes de los biltos curtios arrondaes o ovaes, casi lampiñas por dambes cares, como la de delles races de P. alba, pero col peciolu estruyíu lateralmente de forma clara (ésta ye la principal diferencia). Les fueyes de los biltos llargos son deltado-ovaes, acorazonaes, abuxaes y peloses pol viesu. Floria en primavera.[1]
Criar en ribayos frescos, cantos de regueros y ríos, en zones de monte, xeneralmente a mayor altitú qu'el Populus alba.
N'España apaez esvalixáu sobremanera pela montes del este y sur de la Península, anque la so área de distribución nun se conoz bien. La so área xeneral estender por gran parte d'Europa y Asia occidental.[1] En Castiella y Llión el álamu de Tierra de Campos o álamu cribero (Populus canescens fr. albicans) forma precioses alamees o pobedas en numberosos regueros de les llanures de les provincies de Valladolid, Palencia, Llión y Zamora. Suelen ocupar pequeñes estensiones, de cutiu ente 2 y 6 ha.[2]
Alcuéntrase tamién en bona parte de los ríos y ribayos de la Ibérica turolense, especialmente na cuenca del Pancrudo,[3] onde forma pequeñes mases de dellos exemplares o bosquetes, siempres en zones cercanes a cursos d'agua (fontes, acequias de riego ya inclusive nos marxes del propiu calce del ríu Pancrudo). Ye acompañante del paisaxe vexetal riberanu d'esti territoriu, al pie de los famosos chopos trasmochos o "chopos cabeceros".
Populus × canescens describióse por (Aiton) Sm. y espublizóse en Flora Britannica 3: 1080. 1804.[4]
Populus: nome xenéricu que remanez del llatín, 'popular' por ser abondosu y en gran cantidá.
canescens: epítetu llatín que significa "canoxu, con pelo gris".
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. Populus × canescens, el álamu canu, chopu canu o álamu gris de Picardía, tamién conocíu como álamu cribero o chopu bastardu, ye un árbol de fronda de la familia de les salicacees.
Gråpoppel (Populus x canescens), også skrevet Grå-Poppel, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er indført og plantet i parker, langs veje og i læhegn. Det ligner sølvpoppel, men langskuddenes blade er gråhvidt behårede på undersiden og hele (ikke håndlappede) med få store tænder.
Gråpoppel er et stort, løvfældende træ. Væksten er først smalt kegleformet, men senere bliver den uregelmæssigt hvælvet med kraftige, opstigende hovedgrene. Barken er først grønligt gråbrun med fine, hvide hår. Senere bliver den mørkegrå, og efterhånden bleggrå med tværgående bånd af sorte pletter. Gamle grene og stammer kan danne en næsten sort, furet bark. Knopperne er spedt stillede og spidst ægformede, glatte og gule-rødbrune.
Bladene er cirkelrunde eller antydet femlappede med uregelmæssigt tandet eller bugtet-tandet rand. Oversiden er først lysegrøn med et tæt lag af hvide hår. Senere bliver den blank og grågrøn, mens undersiden er grå af et tæt hårlag. Blomstringen sker i marts-april, og da planten er tvebo, har hvert individ enten rent hanlige eller rent hunlige blomster (hunlige træer er dog sjældne). De er samlet i hængende rakler, der er sammensat af reducerede blomster. Frugterne er nødder med lange haler af frøuld.
Rodnettet er højtliggende med kraftige, vidt udbredte hovedrødder, hvorfra planten danner mange rodskud.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 25 x 15 m (80 x 50 cm/år).
Da gråpoppel er en krydsning (Populus alba x Populus tremula), har den ikke noget hjemsted, men den synes at være opstået spontant flere gange i sit nuværende udbredelsesområde, der strækker sig fra Lilleasien over Kaukasus til Europa. Den mangler dog i Skandinavien og på den Iberiske Halvø. Udbredelsen i Xinjiang, Kina anses også for at være naturlig. Planten er desuden naturaliseret i Nordamerika. Overalt foretrækker den voksesteder, der ligger i fuld sol og har en leret jordbund. Den følger derfor ofte dalbunden langs floder og vandløb.
I Nürnberger Reichswald, bayern, Tyskland, findes den i fugtige områder sammen med bl.a. alm. engelsød, kambregne, alm. star, dagpragtstjerne, djævelsbid, døvnælde, engrævehale, engnellikerod, gul star, hundeviol, kragefod, lægekulsukker, purpurpil, seljepil, sibirisk iris, skørpil, smalbladet klokke, småbladet elm, sommerhyld, ægbladet fliglæbe og øret pil[1]
Arten er uegnet på vandlidende jord, men har ellers ingen særlige krav til jordbund. Den tåler beskæring godt, og den er egnet som stort blivende træ i skovbryn og parker.
I Danmark er den almindeligt plantet i hele landet.
Gråpoppel (Populus x canescens), også skrevet Grå-Poppel, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er indført og plantet i parker, langs veje og i læhegn. Det ligner sølvpoppel, men langskuddenes blade er gråhvidt behårede på undersiden og hele (ikke håndlappede) med få store tænder.
Die Grau-Pappel (Populus × canescens) ist ein Laubbaum aus der Gattung der Pappeln. Sie ist eine natürliche Hybride aus Silber-Pappel (Populus alba) und Zitter-Pappel (Populus tremula).
Die Grau-Pappel ist ein sommergrüner Laubbaum, der Wuchshöhen von bis zu 35 Metern und Stammdurchmesser über 1,5 m erreichen kann. Sie ist besonders durch ihre erst weißlich glatte bis später borkig schwarze Rinde mit tiefen Furchen bekannt. Die Rinde der Zweige ist gelblich bis hellgrau. Die Laubblätter sind rundlich bis dreieckig oder seicht fünflappig und etwa 7 × 7 cm groß. Sie sind beim frischen Austrieb dicht silbrig behaart. Später sind die Blätter oberseits dunkel glänzend graugrün, auf der Unterseite jedoch bleibend dicht behaart und dadurch grauweiß. Der Blattstiel ist etwa 5 cm lang, flach und behaart.
Die Grau-Pappel ist wie fast alle Arten der Gattung zweihäusig getrenntgeschlechtig (diözisch). Die Blütezeit ist im April. Die männlichen Kätzchen sind grau bis rötlich und während des Stäubens für einige Tage gelb. Die weiblichen Blütenstände sind grünliche Kätzchen, jedoch seltener zu sehen, da die Mehrzahl der Bäume männlich ist. Aus den weiblichen Kätzchen entwickeln sich weißwollige Samen.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 38 oder 57.[1]
Die Heimat der Grau-Pappel erstreckt sich über fast ganz Europa ohne die Iberische Halbinsel und Skandinavien und reicht südöstlich über die Türkei bis in den Kaukasus.[2] Möglicherweise sind auch Vorkommen weiter östlich bis nach Xinjiang in China als ursprünglich anzusehen.[3]
Auf der Iberischen Halbinsel, in Skandinavien, aber auch weltweit in anderen gemäßigten Zonen wie in den USA wurde der Baum eingeführt.
Die Grau-Pappel bevorzugt sandig-lehmigen bis lehmigen Boden und sonnige bis halbschattige Standorte. An Flusstälern, insbesondere auf Kiesbänken der Flüsse und in Auen, ist sie lokal häufiger zu finden. Auch Moorböden werden von ihr besiedelt. Der bevorzugte pH-Wert ist schwach sauer bis schwach alkalisch; die Wurzel ist flach und extrem weit.
Bei der ansonsten recht ähnlichen Silber-Pappel (Populus alba) sind die Blattunterseiten glänzendweiß.
Die Grau-Pappel zeichnet sich durch eine ausgeprägte Windfestigkeit aus. Da sie sich darüber hinaus durch Wurzelbrut vermehrt, findet sie als Erosionsschutz- und Windschutzgehölz Verwendung. In Küstengebieten wird sie gerne zur Dünenbefestigung eingesetzt. Der Landschafts- und Gartenbau schätzt die Grau-Pappel als Alleebaum und beliebtes Grün in Parkanlagen. Wegen der früh einsetzenden Astbruchgefahr werden sie allerdings in Parkanlagen und Erholungswäldern nicht gern direkt an Wegen gepflanzt.
Die Grau-Pappel (Populus × canescens) ist ein Laubbaum aus der Gattung der Pappeln. Sie ist eine natürliche Hybride aus Silber-Pappel (Populus alba) und Zitter-Pappel (Populus tremula).
Plepi i hirtë (plepi ngjyrë hiri) i njohur ndryshe edhe si plepi i egër është një lloj plepi i afërt me plepin e bardhë.
.jpg)
Plepi i hirtë (plepi ngjyrë hiri) i njohur ndryshe edhe si plepi i egër është një lloj plepi i afërt me plepin e bardhë.
Šery topoł (Populus × canescens) jo rostlina ze swójźby wjerbowych rostlinow (Salicaceae). Wóna jo pśirodna hybrida z běłego topoła (Populus alba) a libotcyny (Populus tremula).
Šery topoł (Populus × canescens) jo rostlina ze swójźby wjerbowych rostlinow (Salicaceae). Wóna jo pśirodna hybrida z běłego topoła (Populus alba) a libotcyny (Populus tremula).
Populus × canescens, the grey poplar, is a hybrid between Populus alba (white poplar) and P. tremula (common aspen). It is intermediate between its parents, with a thin grey downy coating on the leaves, which are much less deeply lobed than the leaves of P. alba. It is a very vigorous tree with marked hybrid vigour, reaching 40 metres (130 feet) tall and with a trunk diameter over 1.5 m (5 ft) – much larger than either of its parents. Most trees in cultivation are male, but female trees occur naturally and some of these are also propagated.[2]
In 1789 William Aiton described the grey poplar as a variety of Populus alba, P. alba var. canescens.[3] In 1804, James Edward Smith raised it to a full species, P. canescens.[1] He described differences between the leaves of the two taxa: P. alba has lobed leaves with snow-white ("niveus") undersides, whereas P. canescens has wavy-edged leaves with hoary ("incanus") undersides.[4] Later authors sometimes noted the possibility that the grey poplar was a hybrid.[5] It is now considered to be a hybrid between P. alba and P. tremula,[6] so the scientific name is written with the hybrid symbol.
Populus × canescens, the grey poplar, is a hybrid between Populus alba (white poplar) and P. tremula (common aspen). It is intermediate between its parents, with a thin grey downy coating on the leaves, which are much less deeply lobed than the leaves of P. alba. It is a very vigorous tree with marked hybrid vigour, reaching 40 metres (130 feet) tall and with a trunk diameter over 1.5 m (5 ft) – much larger than either of its parents. Most trees in cultivation are male, but female trees occur naturally and some of these are also propagated.
Populus × canescens, el álamo cano, chopo cano o álamo gris de Picardía, también conocido como álamo cribero o chopo bastardo, es un árbol de fronda de la familia de las salicáceas.
El álamo cano es un árbol que puede alcanzar 30 metros de altura que se considera resultado de la hibridación de Populus alba con Populus tremula. Es una especie muy rara en España. Tiene las hojas de los brotes cortos redondeadas u ovadas, casi lampiñas por ambas caras, como la de algunas razas de P. alba, pero con el pecíolo comprimido lateralmente de forma clara (esta es la principal diferencia). Las hojas de los brotes largos son deltado-ovadas, acorazonadas, grisáceas y pelosas por el envés. Florece en primavera.[1]
Se cría en barrancos frescos, bordes de arroyos y ríos, en zonas de montaña, generalmente a mayor altitud que el Populus alba.
En España aparece disperso sobre todo por las montañas del este y sur de la Península, aunque su área de distribución no se conoce bien. Su área general se extiende por gran parte de Europa y Asia occidental.[1] En Castilla y León el álamo de Tierra de Campos o álamo cribero (Populus canescens fr. albicans) forma preciosas alamedas o pobedas en numerosos arroyos de las llanuras de las provincias de Valladolid, Palencia, León y Zamora. Suelen ocupar pequeñas extensiones, a menudo entre 2 y 6 ha.[2]
Se encuentra también en buena parte de los ríos y barrancos de la Ibérica turolense, especialmente en la cuenca del Pancrudo,[3] en donde forma pequeñas masas de varios ejemplares o bosquetes, siempre en zonas cercanas a cursos de agua (fuentes, acequias de riego e incluso en los márgenes del propio cauce del río Pancrudo). Es acompañante del paisaje vegetal ribereño de este territorio, junto a los famosos chopos trasmochos o "chopos cabeceros".
Populus × canescens fue descrita por (Aiton) Sm. y publicado en Flora Britannica 3: 1080. 1804.[4]
Populus: nombre genérico que deriva del latín, 'popular' por ser abundante y en gran cantidad.
canescens: epíteto latino que significa "canoso, con pelo gris".
Populus × canescens, el álamo cano, chopo cano o álamo gris de Picardía, también conocido como álamo cribero o chopo bastardo, es un árbol de fronda de la familia de las salicáceas.
Le peuplier grisard (Populus ×canescens) est une espèce hybride résultant du croisement entre le peuplier blanc et le peuplier tremble. On l'appelle également blanc de Hollande, ypréau ou franc-picard. Il vit au bord des étangs, des marais.
Šěry topoł (Populus × canescens) je rostlina ze swójby wjerbowych rostlinow (Salicaceae). Wona je přirodna hybrida z běłeho topoła (Populus alba) a libotateho topoła (Populus tremula).
Šěry topoł (Populus × canescens) je rostlina ze swójby wjerbowych rostlinow (Salicaceae). Wona je přirodna hybrida z běłeho topoła (Populus alba) a libotateho topoła (Populus tremula).
Gráösp (fræðiheiti: Populus x canescens) er tré af víðisætt. Það er blendingur blæaspar (Populus tremula) og silfuraspar (Populus alba) sem hefur komið fram náttúrulega þar sem útbreiðslusvæði þeirra er liggja saman.
Il pioppo grigio o pioppo canescente (Populus × canescens (Aiton) Sm., 1804) è un albero della famiglia Salicaceae[1]; è un ibrido tra individui maschili di Populus tremula e femminili di Populus alba.
Albero alto circa 20-30 metri con tronco eretto e "gnoccoso". Foglie semplici a forma di cuore, lunghe 6–8 cm con denti ottusi, pagina inferiore bianco-grigia lungo peduncolo.
Pianta dioica; le piante maschili portano infiorescenze (amenti) con una lunghezza di 5–10 cm, grigio-rosse, le piante femminili (estremamente rare) portano amenti che, durante la fioritura, si allungano.
Infruttescenza con capsule verdastre che mostrano un leggero tomento, che nel mese di giugno rilasciano semi spumosi.
Corteccia grigio scura, spessa con fasci di tessuti bianchi, solchi nella parte bassa e più liscia verso l'alto.
Vive circa 85-98 anni.
La specie ha un areale eurasiatico.[1]
In Italia è presente in tutta la penisola fino a 1500 metri sui rilievi alpini.
Come per le altre specie di Populus il legno trova un ottimo impiego nell'industria cartaria o per la fabbricazione di pallets ed imballaggi per spedizioni.
Il pioppo grigio o pioppo canescente (Populus × canescens (Aiton) Sm., 1804) è un albero della famiglia Salicaceae; è un ibrido tra individui maschili di Populus tremula e femminili di Populus alba.
Costo artìcol a l'é mach në sbòss. Da finì.
Da finì.
A l'é n'ìbrid tra mas-cc ëd Populus tremula e fumele ëd Populus alba.
Da finì.
Costo artìcol a l'é mach në sbòss. Da finì.
DistribussionDa finì.
NotissieA l'é n'ìbrid tra mas-cc ëd Populus tremula e fumele ëd Populus alba.
Da finì.
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
