Kiçik sarı süsən(Iris lutescens Lam.)-süsənkimilər fəsiləsinə aid bitki növüdür.
Kiçik sarı süsən qısaboylu dekorativ bitkidir. 0-1000 m-də bitir. 4-5-ci aylarda çiçək açır. Toxum (29%) və soğanaqları ilə çoxaldılır. Bəzək bitkisidir. Yaşıllaşdırmada geniş istifadə oluna bilər.
Kiçik sarı süsən(Iris lutescens Lam.)-süsənkimilər fəsiləsinə aid bitki növüdür.
El lliri blau, gínjol blanc, lliri menut o lliri nan (Iris lutescens)[1] és una espècie que pertany a la família de les iridàcies.
És una planta amb un rizoma gruixut i flors solitàries o en grup de dos, poc oloroses. Les fulles tenen forma d'espasa, de 5-35 cm de llarg i 5-25 mm d'ample, que normalment no sobrepassen les flors. La tija fa de 3-35 cm d'alt, no ramificada. Les flors són violetes, grogues, amb tons blanquinosos o violetes o grocs. El tub de la corol·la mesura de 2 a 5 cm de llarg, embolcallat no del tot o per la punta per l'esporofil·le membranós verd. Els tres tèpals externs remenats amb una barba de pèls llargs, grocs, de diverses cèl·lules, de 5-7,5 cm de llarg i 2-3,5 cm d'ample. Els tres pètals interns rectes de 5,5-7,5 cm de llarg i 2-4 cm d'ample.[2]
Creix a la Mediterrània occidental, Mediterrani central, però no al nord d'Àfrica. És un geòfit que prolifera en pendents secs i garrigues. Similar n'és Iris pseudopumila, amb un tub de la corol·la de 5-7,5 cm de llarg, totalment envoltat per l'esporofil·le a la Mediterrània central.
Iris lutescens, va ser descrita per Jean-Baptiste Lamarck i publicat a Encycl. 3: 297 1789.[3]
Iris: nom genèric anomenat així per Iris la deessa grega de l'arc de Sant Martí.[4]
lutescens: epítet llatí que significa "groguenca".[5]
El lliri blau, gínjol blanc, lliri menut o lliri nan (Iris lutescens) és una espècie que pertany a la família de les iridàcies.
Dværgiris (Iris lutescens), ofte skrevet dværg-iris, er en lav staude med flade, grågrønne blade og lysegule eller violette blomster. Den er hårdfør og tidligt blomstrende, og bruges derfor af og til som haveplante i sten- eller kalkbundsbede.
Dværgiris er en flerårig, urteagtig plante med en opret, tueformet vækst. Bladene er flade og kantstillede i forhold til hinanden, lancetformede og helrandede. Begge bladsider er ensartet grågrønne. Blomstringen foregår i marts-maj, hvor man finder de forholdsvis store blomster i en kort, endestillet stand på et opret skud. De enkelte blomster er uregelmæssige (ensymmetriske) og 3-tallige med hvidgule, gule, violette eller tofarvede kronblade. Frugterne er trerummede kapsler med mange frø.
Rodsystemet består af tykke, vandret krybende og delvis fritliggende jordstængler, som bærer grove, men dybtgående trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,50 m (25 x 5 cm/år). Det blomstrende skud kan dog nå ca. 35 cm højde.
Dværgiris er naturligt udbredt langs Middelhavets nordlige kyster, dvs. fra Grækenland og Italien, Frankrig og Spanien til Portugal. Planten er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder med kalkrig, varm og tør bund med tyndt og næringsfattigt muldlag. Derfor findes den ofte i garrigue eller lysåbne skove.
Det fredede område ved Salève, Haute Savoie, Frankrig, ligger på en lav kæde af kalkbjerge, der forbinder Jurabjergene med Alperne, og som strækker sig ca. 15 km i sydvestlig retning fra byen Annemasse. Her vokser arten sammen med bl.a.: alpedafne, alpeskovranke, bakkejordbær, bleggul kløver, Cynoglossum germanicum (en art af hundetunge), havenellike, kantet kohvede, klitvintergrøn, Pulsatilla halleri (en art af kobjælde), skærmokseøje, sort fladbælg, strandnellike, vedbendgyvelkvæler, vild nellike og ægte alpeviol[1]
Dværgiris (Iris lutescens), ofte skrevet dværg-iris, er en lav staude med flade, grågrønne blade og lysegule eller violette blomster. Den er hårdfør og tidligt blomstrende, og bruges derfor af og til som haveplante i sten- eller kalkbundsbede.
Die Gelbliche Schwertlilie (Iris lutescens) ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Schwertlilien (Iris) in der Familie der Schwertliliengewächse (Iridaceae).
Die Gelbliche Schwertlilie ist eine Staude. Sie hat ein dickes Rhizom. Die Blüten stehen einzeln oder zu zweit und duften wenig. Die Blätter sind schwertförmig und messen 5 bis 35 Zentimeter × 5 bis 25 Millimeter. Sie überragen die Blüten meist nicht. Der Stängel erreicht Wuchshöhen von 3 bis 35 Zentimeter und ist unverzweigt. Die Blüten sind violett, gelb, weißlich oder violett und gelb gescheckt. Die Kronröhre hat eine Länge von 2 bis 5 Zentimeter. Sie ist nicht komplett von dem grünen oder an der Spitze häutigen Tragblatt umhüllt. Die 3 zurückgebogenen äußeren Kronblätter haben jeweils einen Bart aus langen, gelben, mehrzelligen Haaren. Sie sind 5 bis 7,5 Zentimeter lang, 2 bis 3,5 Zentimeter breit. Die 3 aufrechten inneren Kronblätter haben eine Länge von 5,5 bis 7,5 Zentimeter und eine Breite von 2 bis 3,5 Zentimeter.
Blütezeit ist von März bis Mai.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 40.[1]
Die Gelbliche Schwertlilie kommt im westlichen und zentralen Mittelmeergebiet vor, fehlt aber in Nordafrika. Sie wächst auf Trockenhängen und Garriguen.
Die Gelbliche Schwertlilie (Iris lutescens) ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Schwertlilien (Iris) in der Familie der Schwertliliengewächse (Iridaceae).
Iris lutescens, the Crimean iris, is a rhizomatous flowering plant in the genus Iris. It is native to North East Spain, Southern France and Italy. It is found on rocky or sandy hillsides or in woodlands.[1]
It grows up to 30 cm (12 in) tall, with broad leaves (about 2.5 cm wide),[1] producing yellow or violet flowers in spring (March–April). It prefers full sun, a slightly acid soil, and dry conditions during its dormant period in the summer. It is very hardy, down to −20 °C (−4 °F) or less.[2]
This plant is cultivated as an ornamental plant in temperate regions. In the UK it has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.[3][4]
Iris lutescens, the Crimean iris, is a rhizomatous flowering plant in the genus Iris. It is native to North East Spain, Southern France and Italy. It is found on rocky or sandy hillsides or in woodlands.
It grows up to 30 cm (12 in) tall, with broad leaves (about 2.5 cm wide), producing yellow or violet flowers in spring (March–April). It prefers full sun, a slightly acid soil, and dry conditions during its dormant period in the summer. It is very hardy, down to −20 °C (−4 °F) or less.
This plant is cultivated as an ornamental plant in temperate regions. In the UK it has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.
Iris lutescens es una especie de la familia de las iridáceas.
Planta con rizoma grueso y flores solitarias o en grupo de dos, poco olorosas. Hojas en forma de espada, de 5-35 cm de largo y 5-25 mm de ancho, que normalmente no sobrepasan las flores. Tallo de 3-35 cm de alto, no ramificado. Flores violetas, amarillas, con tonos blanquecinos o violetas o amarillos. Tubo corolino de 2-5 cm de largo, envuelto no del todo o por la punta por el esporofilo membranoso verde. Los 3 pétalos externos revueltos con una barba de pelos largos, amarillos, de varias células, de 5-7,5 cm de largo y 2-3,5 cm de ancho. Los 3 pétalos internos rectos de 5,5-7,5 cm de largo y 2-4 cm de ancho.[1]
Mediterráneo occidental, Mediterráneo central, pero no en el norte de África. Similar es Iris pseudopumila, con un tubo corolino de 5-7,5 cm de largo, totalmente envuelto por el esporofilo en el Mediterráneo central. Habita pendientes secas y garrigas.
Iris lutescens, fue descrita por Jean-Baptiste Lamarck y publicado en Encycl. 3: 297 1789.[2]
Iris: nombre genérico llamado así por Iris la diosa griega del arco iris.[3]
lutescens: epíteto latino que significa "amarillenta".[4]
Iris lutescens, appelé l'iris des garrigues, l'iris jaunâtre ou l'iris nain, est une plante appartenant au genre Iris et à la famille des Iridacées. Comme son nom l'indique, ses fleurs sont généralement de couleur jaune pâle, mais il existe aussi des variétés à fleurs violettes ou blanchâtres, ou encore bicolores. C'est une plante méditerranéenne poussant en principe sur le calcaire, dans les pelouses rocailleuses sèches. Elle est très cultivée dans les jardins.
On en connaît deux sous-espèces :
Plante vivace par son rhizome, poussant en région méditerranéenne nord, de la péninsule Ibérique à l'Italie. Elle est absente en Afrique du Nord.
On la rencontre surtout dans les garrigues, dans des lieux exposés au soleil (pelouses basophiles, mésoxérophiles), à la fois herbeux et caillouteux. Le rhizome adhère fortement sur des dalles de calcaire plates et y retient la terre.
Plante herbacée rhizomateuse, basse ou petite, à tige atteignant au maximum 35 cm. Feuilles ensiformes évoquant des lames d'épée, ne dépassant généralement pas les fleurs. Largeur des feuilles : de 5 à 25 mm. C'est une hémicryptophyte.
L'inflorescence comporte une ou deux fleurs. C'est une cyme unipare hélicoïde entourée par une spathe verte à extrémité membraneuse. Les trois tépales externes, généralement réfléchis, portent chacun une barbe centrale de poils jaunes. Les trois tépales internes sont érigés, souvent presque aussi larges que longs. Les fleurs peuvent être de couleur bleue, blanche ou jaune, au sein d'un même groupement.
Le fruit est une capsule à trois loges comportant de nombreuses graines.
Cette plante n'est pas menacée.
Iris lutescens, appelé l'iris des garrigues, l'iris jaunâtre ou l'iris nain, est une plante appartenant au genre Iris et à la famille des Iridacées. Comme son nom l'indique, ses fleurs sont généralement de couleur jaune pâle, mais il existe aussi des variétés à fleurs violettes ou blanchâtres, ou encore bicolores. C'est une plante méditerranéenne poussant en principe sur le calcaire, dans les pelouses rocailleuses sèches. Elle est très cultivée dans les jardins.
On en connaît deux sous-espèces :
I. l. subsp. lutescens, la plus répandue ; I. l. subsp. subbiflora (Brot.) D.A.Webb & ChaterIris lutescens (synoniem: Iris chameairis) behoort tot het geslacht Iris en komt van nature voor in het Middellandse Zeegebied. De plant wordt echter ook veel gebruikt in siertuinen. Veel dwergrassen stammen af van deze soort.
De plant kan tot 25 cm hoog worden en vermeerdert zich via wortelstokken. De bladeren zijn enigszins sikkelvormig. Iris lutescens geeft de voorkeur aan zonnige plaatsen op kalkhoudende grond.
De plant bloeit in het Middellandse Zeegebied van maart tot mei, maar in Nederland van april tot mei. De bloemen zijn in het algemeen bleekgeel, maar er zijn ook planten met violette bloemen en planten met tweekleurige bloemen.
Er worden de volgende twee ondersoorten onderscheiden:
Mediabestanden die bij dit onderwerp horen, zijn te vinden op de pagina Iris lutescens op Wikimedia Commons. Iris lutescens (synoniem: Iris chameairis) behoort tot het geslacht Iris en komt van nature voor in het Middellandse Zeegebied. De plant wordt echter ook veel gebruikt in siertuinen. Veel dwergrassen stammen af van deze soort.
De plant kan tot 25 cm hoog worden en vermeerdert zich via wortelstokken. De bladeren zijn enigszins sikkelvormig. Iris lutescens geeft de voorkeur aan zonnige plaatsen op kalkhoudende grond.
De plant bloeit in het Middellandse Zeegebied van maart tot mei, maar in Nederland van april tot mei. De bloemen zijn in het algemeen bleekgeel, maar er zijn ook planten met violette bloemen en planten met tweekleurige bloemen.
Iris lutescens là một loài thực vật có hoa trong họ Diên vĩ. Loài này được Lam. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1789.[1]
Iris lutescens là một loài thực vật có hoa trong họ Diên vĩ. Loài này được Lam. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1789.
.jpg)
.jpg)
