Dødningehånd (Alcyonium digitatum) er et marint koraldyr af Alcyoniidae familien. Den er en blødkoral og danner derfor ikke rev. Til forskel fra mange af de kendte varmtvandskoraller lever dødningehånd ikke i symbiose med zooxanthel-alger; det er en såkaldt azooxanthellat koral.
Dødningehånd lever i forholdsvist koldt vand og findes som oftest ved kysterne i den tempererede del af Nordatlanten. Den har brug for en hård, fast overflade at hæfte sig fast på, da den ikke selv danner rev. Det kan være sten i alle størrelser, skaller, træstykker eller vragdele. Dødningehånd lever i kolonier, med hvide, gule eller orange udposninger, der ofte minder om hænder eller fingre. De bliver op til 25 cm høje og "fingrene" som regel mere end 3 cm i diameter. Det er en kødfuld koral med samme konsistens som brusk, hvor overfladen danner en skal af exo-skelet. De enkelte polypdyr er hvide og gennemsigtige og stikker ud af små huller i den læderagtige overflade, når de skal fange føde; det giver dødningehånd et pelsagtigt udseende på afstand. [2]
Dødningehånds polypper har otte små tentakler, men de enkelte arme er svære at se med det blotte øje. Polypdyrene skræmmes nemt og trækker sig som regel hurtigt ind i korallen ved berøring. De kommer først frem igen efter adskillige timer.
Dødningehånd er altædende, idet polypperne filtrerer havvandet for både dyreplankton og planteplankton. Polypperne trækker også ilt ud af vandet. Af disse grunde foretrækker dødningehånd steder med en god strøm. Da en vigtig del af korallens føde som nævnt er alger (planteplankton) - modsat mange andre koraldyr - har den også behov for at være tilstede i den fotiske zone, hvor algerne er; derfor ses dødningehånd sjældent på dybder over 50 m.
Dødningehånd har muligvis et kemisk forsvar af methanol-stoffer, som gør dem uappetitlige for visse fisk. Den er dog ikke giftig for mennesker.
Hos dødningehånd er de enkelte koralkolonier énkønnede (han eller hun), dog er hermafroditter også fundet enkelte steder. Selve kolonien vokser fortrinsvist i første halvdel af året, hvorefter korallen holder op med at æde hen på sensommeren og polypperne trækkes permanent ind. Herefter udvikler kønskirtlerne sæd eller æg, og dødningehånd gyder den følgende vinter i december og januar. Befrugtningen sker for denne korals vedkommende når sæden og æggene mødes i vandet og embryonerne flyder herefter frit, indtil de når larvestadiet i løbet af en uge. De små nyfødte larver (Planulae) kan svømme og de fleste finder hurtigt et nyt egnet sted at sætte sig fast og begynder med det samme at omdanne sig til polypdyr. Enkelte larver bliver dog i vandet i længere tid og bevæger sig langt omkring (mere end 10 km), idet de kan leve mindst 6 måneder. På den måde spredes koloniens gener over et større område. Dødningehånd bliver mellem 20 og 50 år gamle. [3]
Dødningehånds værste fjende er nøgensneglen (Nudiacrancha) der lever af at gnave i dødningehånden og havedderkoppen (Pycnogonum littorale), der suger kropsvæsken ud af korallerne.
Dødningehånd er almindeligt udbredt i danske farvande. [4]
Dødningehånd (Alcyonium digitatum) er et marint koraldyr af Alcyoniidae familien. Den er en blødkoral og danner derfor ikke rev. Til forskel fra mange af de kendte varmtvandskoraller lever dødningehånd ikke i symbiose med zooxanthel-alger; det er en såkaldt azooxanthellat koral.
Dødningehånd lever i forholdsvist koldt vand og findes som oftest ved kysterne i den tempererede del af Nordatlanten. Den har brug for en hård, fast overflade at hæfte sig fast på, da den ikke selv danner rev. Det kan være sten i alle størrelser, skaller, træstykker eller vragdele. Dødningehånd lever i kolonier, med hvide, gule eller orange udposninger, der ofte minder om hænder eller fingre. De bliver op til 25 cm høje og "fingrene" som regel mere end 3 cm i diameter. Det er en kødfuld koral med samme konsistens som brusk, hvor overfladen danner en skal af exo-skelet. De enkelte polypdyr er hvide og gennemsigtige og stikker ud af små huller i den læderagtige overflade, når de skal fange føde; det giver dødningehånd et pelsagtigt udseende på afstand.
Dødningehånds polypper har otte små tentakler, men de enkelte arme er svære at se med det blotte øje. Polypdyrene skræmmes nemt og trækker sig som regel hurtigt ind i korallen ved berøring. De kommer først frem igen efter adskillige timer.
Dødningehånd er altædende, idet polypperne filtrerer havvandet for både dyreplankton og planteplankton. Polypperne trækker også ilt ud af vandet. Af disse grunde foretrækker dødningehånd steder med en god strøm. Da en vigtig del af korallens føde som nævnt er alger (planteplankton) - modsat mange andre koraldyr - har den også behov for at være tilstede i den fotiske zone, hvor algerne er; derfor ses dødningehånd sjældent på dybder over 50 m.
Dødningehånd har muligvis et kemisk forsvar af methanol-stoffer, som gør dem uappetitlige for visse fisk. Den er dog ikke giftig for mennesker.
Hos dødningehånd er de enkelte koralkolonier énkønnede (han eller hun), dog er hermafroditter også fundet enkelte steder. Selve kolonien vokser fortrinsvist i første halvdel af året, hvorefter korallen holder op med at æde hen på sensommeren og polypperne trækkes permanent ind. Herefter udvikler kønskirtlerne sæd eller æg, og dødningehånd gyder den følgende vinter i december og januar. Befrugtningen sker for denne korals vedkommende når sæden og æggene mødes i vandet og embryonerne flyder herefter frit, indtil de når larvestadiet i løbet af en uge. De små nyfødte larver (Planulae) kan svømme og de fleste finder hurtigt et nyt egnet sted at sætte sig fast og begynder med det samme at omdanne sig til polypdyr. Enkelte larver bliver dog i vandet i længere tid og bevæger sig langt omkring (mere end 10 km), idet de kan leve mindst 6 måneder. På den måde spredes koloniens gener over et større område. Dødningehånd bliver mellem 20 og 50 år gamle.
Dødningehånds værste fjende er nøgensneglen (Nudiacrancha) der lever af at gnave i dødningehånden og havedderkoppen (Pycnogonum littorale), der suger kropsvæsken ud af korallerne.
Dødningehånd er almindeligt udbredt i danske farvande.
Die Tote Meerhand (Alcyonium digitatum), auch Tote Mannshand, Nordische Korkkoralle oder Bastardschwamm genannt, ist eine Lederkoralle (Alcyoniidae).
Sie ist handförmig verzweigt, manchmal auch klumpenförmig und erreicht meist eine Höhe von zehn, seltener von 15 Zentimetern. Die Tote Mannshand ist weiß, gelblich, hellorange oder rosa. Zur Festigung hat sie kleine Sklerite genannte Kalknadeln im Körper. Wie fast alle Korallen ist sie eine Tierkolonie, die aus vielen Einzelpolypen besteht. Das Innere der Kolonie wird von einer Vielzahl schmaler, kleiner Kanäle durchzogen, über die die einzelnen Tiere miteinander in Verbindung stehen. Die acht gefiederte Tentakel tragenden Polypen werden einen Zentimeter groß. Im Gegensatz zu den meisten ihrer Verwandten aus tropischen Meeren lebt sie nicht mit Zooxanthellen in Symbiose und ernährt sich ausschließlich vom Planktonfang. Da Form und Farbe der Toten Meerhand an ein Stück einer Wasserleiche erinnern, erhielt sie ihren makaberen deutschen Namen (ähnlich englisch dead man's finger).
Die Tote Meerhand kommt in der Nordsee, im europäischen Atlantik, im Ärmelkanal und in der westlichen Ostsee vor. Im Mittelmeer ist die Gattung durch Alcyonium palmatum vertreten.
Sie lebt in Tiefen ab 20 Metern auf felsigen Untergründen, Molluskenschalen, Krebspanzern, versunkenen Schiffsrümpfen, über Bord gegangenen Dosen und Flaschen, an Molenwänden und Brückenpfeiler; in der oberen Dauerflutzone und tiefer.
Beobachtet man sie in einem Aquarium einen ganzen Tag lang, so kann man einen gleichmäßigen Rhythmus verfolgen, mit dem sich die Kolonie ändert. In der aktiven Phase pumpt sich die gesamte Kolonie mit Wasser voll, und die kleinen Polypen treten deutlich über die Oberfläche hervor, um aus dem Wasser kleine Planktonorganismen herauszufischen. Im zusammengeschrumpften (Ruhe-)Zustand sind die Einzeltiere vollständig eingezogen und hinterlassen an der Oberfläche nur noch kleine Warzen. Eine Kolonie entsteht durch Knospung aus einem einzigen Individuum. Die Tiere sind getrenntgeschlechtlich. Aus den Geschlechtsknospen, die an den Trennwänden des Hohlraumes sitzen, werden die Gameten ins freie Wasser entlassen und dort befruchtet. Aus ihnen entstehen kleine Wimpernlarven, die zum Bodenleben übergehen und zu einer neuen Kolonie auswachsen.
Die Tote Meerhand (Alcyonium digitatum), auch Tote Mannshand, Nordische Korkkoralle oder Bastardschwamm genannt, ist eine Lederkoralle (Alcyoniidae).
Alcyonium digitatum or dead man's fingers is a species of soft coral in the family Alcyoniidae. It is found around the coasts of the northern Atlantic Ocean and other temperate waters such as the South Pacific.
Dead man's fingers is a colonial coral forming clumps of yellow, white or cream-coloured fleshy masses of finger-like lobes. The surface layer include many sclerites which form a crust.[2] The individual polyps are white and translucent, and project from the leathery surface when feeding, giving the colony a furry appearance.[3]
Dead man's fingers is found along the Atlantic coasts of north west Europe from Portugal to Norway, most recently being discovered in the unchartered waters of Jammerbugt bay off the north-west coast of Denmark by a 2020 seafloor mapping project led by explorer Klaus Thymann.[4] The species also occurs in parts of Canada, northeastern coast of the United States, the Gulf of Maine and the Bay of Fundy and the northern waters of New Zealand.[5] The polyps live in colonies attached to bedrock, boulders, stones and occasionally the shells of crabs and gastropods. They are most plentiful in areas with strong water movement and where there is insufficient sunlight for algae to predominate. They are usually found in the sublittoral zone down to about fifty metres.[1] This coral is common around the coasts of Britain and Ireland where Alcyonium glomeratum and Alcyonium hibernicum are also found but these are much rarer and misidentification is unlikely.[3]
The colonies of dead man's fingers are nearly always either male or female, although a small number of hermaphrodite colonies are found. Colony growth occurs mainly in the first half of the year with the polyps becoming inactive in late summer, and the base tissue turning reddish or brownish due to the growth of algae and hydroids on the surface. At this time the gonads are developing and spawning occurs in December and January. Populations have been found to synchronize their gametogenesis and spawning activities.[6] Fertilisation takes place externally and the embryos float for a few days before developing into free swimming larvae. Most of these soon settle on a suitable substrate and new polyps develop but a few may remain in the zooplankton for some time and disperse over a wide area. Colonies have been known to live for twenty years.[6]
The polyps feed at various times of the day with their tentacles extended. They are suspension feeders gathering plankton from the water with the help of cilia, and absorbing oxygen at the same time.[1]
Alcyonium digitatum or dead man's fingers is a species of soft coral in the family Alcyoniidae. It is found around the coasts of the northern Atlantic Ocean and other temperate waters such as the South Pacific.
Merikoura (Alcyonium digitatum) on nahkakoralleihin kuuluva pehmytkorallilaji, joka elää luonnonvaraisena Koillis-Atlantissa.[2][3] Lajista käytetään useissa kielissä pahaenteistä nimitystä ’kuolleenkoura’, sillä se voi muistuttaa rannalle ajautuneena katkennutta ja pöhöttynyttä kättä.[3]
Merikoura muodostaa enintään 20 senttimetriä leveitä ja korkeita, epäsäännöllisen muotoisia yhdyskuntia, jotka muistuttavat koostumukseltaan lihaa tai nahkaa.[4][5] Yhdyskunta jakautuu alle kymmeneen sormimaiseen ulokkeeseen, jotka ovat yleensä vähintään 2 senttimetriä paksuja.[4] Muiden nahkakorallien tapaan merikouralla ei ole varsinaista tukirankoa mutta sen mesogleassa on jonkin verran kalkkineulasia eli skleriittejä.[2] Yleisväritykseltään se on valkoinen tai himmeänoranssi, harvemmin kellertävä tai rusehtava.[6]
Merikouran polyypeilla on kahdeksan pientä pyyntilonkeroa, jotka saavat sen pinnan näyttämään pehmeältä ja pörröiseltä.[3][5] Yksittäiset polyypit tulevat näkyviin veden alla ja voivat vetäytyä vaaratilanteessa runkokunnan sisään.[2][5] Polyypit ovat läpikuultavan valkoiset mutta muuttuvat vaaleanpunaisiksi, kun niiden sukurauhaset kypsyvät syystalvella.[4][6]
Merikoura elää alkuperäisenä Koillis-Atlantin lauhkeissa ja viileissä vesissä.[3] Sitä tavataan Islannin etelärannikolla sekä Atlantin itärannikolla Norjan lähivesiltä Biskajanlahdelle asti. Erityisen yleinen se on Britteinsaarten ympäristössä. Välimerestä se puuttuu kokonaan.[3][5]
Merikoura elää matalassa rantavedessä noin 50 metrin syvyyteen asti ja voi peittää hyvinkin laajoja alueita merenpohjasta.[3][4] Tavallisesti se kasvaa vähäleväisten kallioiden ja kivien päällä – joskus se voi kiinnittyä jopa elävän taskuravun tai kotilon pinnalle.[4][5] Se viihtyy erityisesti voimakkaissa virtauspaikoissa, joissa sen ulottuville kulkeutuu runsaasti planktonia.[3]
Merikoura vaipuu lepotilaan syksyn ja talven ajaksi, jolloin se vetää polyyppinsa runkokunnan sisään.[3] Lepoaikana polyyppien sukurauhaset kypsyvät ja yhdyskunnan pinnalle kertyy leviä ja polyyppieläimiä, jotka värjäävät sen vähitellen ruskehtavaksi tai punertavaksi.[5] Herätessään lepotilasta keväällä se luo uloimman kerroksensa ja karistaa samalla levät ja muut eliöt pinnaltaan.[3]
Kutu tapahtuu joulu–tammikuussa, jolloin polyypit vapauttavat sukusolunsa meriveteen, jossa ne hedelmöittyvät. Alkiot ajelehtivat veden mukana viikon ajan, kunnes niistä kehittyy uintitaitoisia planula-toukkia.[5] Päivän tai parin kuluttua toukat laskeutuvat merenpohjaan ja muuttuvat polyypeiksi. Joskus planula-toukka joutuu kuitenkin uimaan pitkiä matkoja ennen kuin se löytää sopivan kasvualustan. Tällöin laji leviää kauemmaksi alkuperäiseltä kasvupaikaltaan.[5]
Valtaosa yhdyskunnista on joko täysin uros- tai naaraspuolisia. Joskus ne ovat kuitenkin hermafrodiitteja eli ne kykenevät tuottamaan sekä naaras- että koiraspuolisia sukusoluja. Yhdyskunnista tulee sukukypsiä yleensä toisen elinvuoden aikana, joskus kuitenkin vasta kolmannen tai neljännen elinvuoden aikana. Yksittäinen yhdyskunta voi elää jopa yli 20 vuoden ikäiseksi.[5]
Merikoura käyttää ravinnokseen planktonia, jota se pyydystää useita kertoja päivässä polyypit ojentautuneina. Polyypit vetävät planktoneliöitä luokseen liikuttamalla rytmikkäästi pinnallaan olevia värekarvoja – samalla ne saavat happea.[5]
Merikoura on elinvoimainen laji.[5]
Merikoura (Alcyonium digitatum) on nahkakoralleihin kuuluva pehmytkorallilaji, joka elää luonnonvaraisena Koillis-Atlantissa. Lajista käytetään useissa kielissä pahaenteistä nimitystä ’kuolleenkoura’, sillä se voi muistuttaa rannalle ajautuneena katkennutta ja pöhöttynyttä kättä.
Alcyonium digitatum est un organisme marin proche des coraux que l'on trouve dans les régions côtières du nord de l'océan Atlantique.
Comme chez les autres membres de l'ordre des Alcyonacea, parfois nommés « coraux mous », les polypes sont ici englobés dans une masse charnue. Les colonies vivent fixées sur des substrats durs, roche en place, pierres ou coquilles. Elles sont de forme et d'étendue très variable et leur couleur varie du blanc à l'orange. Atteignant exceptionnellement le niveau des basses-mers, l'espèce peut vivre jusqu'à une cinquantaine de mètres de profondeur.
Les colonies sont presque toujours de même sexe même si un petit nombre de colonies sont hermaphrodites. La croissance de la colonie se produit principalement dans la première moitié de l'année, les polypes devenant inactifs en fin d'été, et le tissu de base devenant rougeâtre ou brunâtre en raison de la croissance d'algues et d'hydres à leur surface. À cette époque les gonades sont en développement et la ponte a lieu en décembre et janvier. La fécondation a lieu à l'extérieur et les embryons flottent pendant quelques jours avant de se développer en larves et de nager librement. La plupart vont bientôt s'installer sur un substrat adéquat et développer de nouveaux polypes, mais quelques-unes peuvent rester dans le zooplancton pendant un certain temps et se dispersent sur une vaste zone. Certaines colonies ont vécu pendant vingt ans.
Les polypes se nourrissent à différents moments de la journée en allongeant leurs tentacules. Ils se nourrissent de plancton en suspension dans l'eau avec l'aide de leurs cils et en absorbant l'oxygène dans le même temps.
Alcyonium digitatum est un organisme marin proche des coraux que l'on trouve dans les régions côtières du nord de l'océan Atlantique.
Comme chez les autres membres de l'ordre des Alcyonacea, parfois nommés « coraux mous », les polypes sont ici englobés dans une masse charnue. Les colonies vivent fixées sur des substrats durs, roche en place, pierres ou coquilles. Elles sont de forme et d'étendue très variable et leur couleur varie du blanc à l'orange. Atteignant exceptionnellement le niveau des basses-mers, l'espèce peut vivre jusqu'à une cinquantaine de mètres de profondeur.
Les colonies sont presque toujours de même sexe même si un petit nombre de colonies sont hermaphrodites. La croissance de la colonie se produit principalement dans la première moitié de l'année, les polypes devenant inactifs en fin d'été, et le tissu de base devenant rougeâtre ou brunâtre en raison de la croissance d'algues et d'hydres à leur surface. À cette époque les gonades sont en développement et la ponte a lieu en décembre et janvier. La fécondation a lieu à l'extérieur et les embryons flottent pendant quelques jours avant de se développer en larves et de nager librement. La plupart vont bientôt s'installer sur un substrat adéquat et développer de nouveaux polypes, mais quelques-unes peuvent rester dans le zooplancton pendant un certain temps et se dispersent sur une vaste zone. Certaines colonies ont vécu pendant vingt ans.
Les polypes se nourrissent à différents moments de la journée en allongeant leurs tentacules. Ils se nourrissent de plancton en suspension dans l'eau avec l'aide de leurs cils et en absorbant l'oxygène dans le même temps.
Coiréal bog a dhéanann coilíneachtaí ingeareacha géagacha suas le 20 cm ar airde. Polaipí neadaithe i gcorp atá lán de spící caola cailcreacha (spícíní). Agus na polaipí tarraingthe siar, bíonn géaga na coilíneachta cosúil le méara daonna.
Is síol ainmhí é an t-alt seo. Cuir leis, chun cuidiú leis an Vicipéid.
Alcyonium digitatum Linnaeus, 1758 è un ottocorallo della famiglia Alcyoniidae.[1]
Alcyonium digitatum Linnaeus, 1758 è un ottocorallo della famiglia Alcyoniidae.
Dodemansduim of doomansduim (Alcyonium digitatum) is een zachte koraalsoort (orde Alcyonacea) uit de familie lederkoralen (Alcyoniidae). De koraalsoort behoort tot het geslacht Alcyonium. De dodemansduim kreeg in 1758 een wetenschappelijke naam van Linnaeus.[1]
Deze soort kan 20 cm hoog worden. Zijn poliepen steken uit gelobde, witte tot roze of oranje stammetjes naar buiten. De lobben trekken zich bij aanraking samen.
De dodemansduim komt met enige regelmaat voor langs de Nederlandse kust, op plaatsen waar de dijkvoet met steenstort bekleed is en waar ook vrij veel stroming is, zoals in de Oosterschelde, en in mindere mate ook in de Grevelingen.[2] Verder komt de soort voor in het Nederlands deel van de Noordzee, op enkele kilometers uit de kust, en dan alleen op plekken waar hard substraat aanwezig is, zoals scheepswrakken.[3]
Waarnemingen van de soort namen sinds 1994 voortdurend af en het had er de schijn van dat ze in de Nederlandse wateren zo goed als uitgestorven was. In 2012 is er echter sprake van een plotselinge opleving in de Oosterschelde. De aantallen overtreffen zelfs die van 1994.[4]
Bronnen, noten en/of referentiesDodemansduim of doomansduim (Alcyonium digitatum) is een zachte koraalsoort (orde Alcyonacea) uit de familie lederkoralen (Alcyoniidae). De koraalsoort behoort tot het geslacht Alcyonium. De dodemansduim kreeg in 1758 een wetenschappelijke naam van Linnaeus.
Dødmannshånd (Alcyonium digitatum) er et marint koralldyr i Alcyoniidae-familien. Det er en myk korall og danner derfor ikke rev. Dødmannshånd lever ikke i symbiose med alger
Dødmannshånd overlever i relativt kaldt vann og blir vanligvis funnet på kysten i den tempererte delen av Nord-Atlanteren. Dødmannshånd forekommer fra grunt vann, men er mer vanlig på dyp ned til 50 meter, og sjeldnere ned til 100 meter der det er mindre lys.[1] Ifølge Artsdatabanken er den utbredt fra Oslofjorden, og rundt norskekysten til Trøndelag og Trondheimsfjorden, mer sjelden lengre nord.[2]
Dødmannshånd trenger en hard, fast overflate å feste seg i. Det kan være steiner av ulike størrelser, skall av skjell og krepsdyr, stykker av tre eller skipsvrak. Dødmannshånd bor i kolonier, med hvite, gule eller oransje eksponeringer, som ofte minner om hender eller fingre. Dødmannshånd kan bli opp til 25 cm høye og "fingrene" vanligvis er mer enn 3 cm i diameter. Det er en kjøttig koral med samme konsistens som brusk. Overflaten danner et skall av ekso-skjelettet. De enkelte polyppdyr er hvite, gjennomsiktige og stikker ut fra små hull i den lærete overflaten når de skal ta mat. Det gir dødmannshånden et loddent utseende på avstand.[3]
Polyppene hos dødmannshånd har åtte små tentakler, men de enkelte armene er vanskelig å se med det blotte øye. Polyphodianer er følsomme og går vanligvis inn i korallen når de blir berørt. De vises bare etter flere timer.
Dødmannshånd er altetende, polyppene filtrerer sjøvannet for både dyreplankton og planteplankton. Polypene trekker også oksygen ut av vannet. Dødmannshånd foretrekker steder der det er mye strøm. Dødmannshånd blir fra 20 til 50 år gamle.[4]
Dødmannshånd (Alcyonium digitatum) er et marint koralldyr i Alcyoniidae-familien. Det er en myk korall og danner derfor ikke rev. Dødmannshånd lever ikke i symbiose med alger
Dödmanshand (Alcyonium digitatum) är ett koralldjur som förekommer i nordöstra Atlanten. Andra namn är fingerkorall, bergpattar och läderkorall.
Dödmanshand är kolonibildade. Kolonierna är något klumpformade och försedd med knubbiga utskott, som kan vara vagt fingerliknande. De lever fästade på hårda underlag, som klippor. En koloni kan nå en storlek på omkring 10 centimeter eller något mer. Som mest blir den upp mot 20 centimeter. Färgen är vitaktig till något orangeaktig eller blekt gulaktig.
Dödmanshand lever i Sverige längs västkusten.
Wikimedia Commons har media som rör Dödmanshand.
Denna djurrelaterade artikel saknar väsentlig information. Du kan hjälpa till genom att tillföra sådan.
Dödmanshand (Alcyonium digitatum) är ett koralldjur som förekommer i nordöstra Atlanten. Andra namn är fingerkorall, bergpattar och läderkorall.
Dödmanshand är kolonibildade. Kolonierna är något klumpformade och försedd med knubbiga utskott, som kan vara vagt fingerliknande. De lever fästade på hårda underlag, som klippor. En koloni kan nå en storlek på omkring 10 centimeter eller något mer. Som mest blir den upp mot 20 centimeter. Färgen är vitaktig till något orangeaktig eller blekt gulaktig.
Dödmanshand lever i Sverige längs västkusten.
Розгалуження коралу нагадують за формою кисть руки і досягає у висоту зазвичай 10, рідше 15 сантиметрів. Забарвлення корала біле, жовте, світло-оранжеве або рожеве. Для закріплення на ґрунті в організмі є невеликі вапнякові голки. Як майже всі корали, утворює колонію тварин, яка складається з безлічі окремих поліпів. Усередині колонії проходить безліч вузьких, невеликих каналів, за якими окремі особини взаємодіють один з одною. Поліпи довжиною 1 сантиметр мають вісім щупалець. На відміну від більшості родинних видів з тропічних морів, вони не живуть в симбіозі з зооксантеллами і живляться виключно планктоном. Оскільки формою і кольором корал нагадує руку мерця, він отримав в англійській мові назва dead man's finger (аналогічну назву в німецькій мові Tote Mannshand).
Це єдиний корал в Північному морі, який зустрічається також в європейській частині Атлантичного океану, в протоці Ла-Манш і західній частині Балтійського моря.
Корал живе на глибині більше 20 метрів на скелястих субстратах, раковинах молюсків, панцирах ракоподібних, затонулих корпусах кораблів, викинутих за борт банках і пляшках, стінах молів і опорах мостів, у верхній зоні припливів і відпливів і глибше.
Спостерігаючи за коралами в акваріумі протягом всього дня, можна помітити єдиний ритм, завдяки якому колонія змінюється. В активній фазі вся колонія наповнюється водою, і невеликі поліпи піднімаються значно вище поверхні води, щоб зловити невеликі планктонні організми. У зморщеному стані (в стані спокою), окремі тварини повністю ховаються, залишаючи на поверхні лише невеликі бородавки. Колонія формується шляхом брунькування від одного індивідуума. Тварини різностатеві. З статевих бруньок, розташованих на перегородках порожнини, гамети потрапляють у відкриту воду і там запліднюються. Потім з них з'являються дрібні личинки з війками (мірацидії), які закріплюються на дні і дають життя новій колонії. У Середземному морі мешкає споріднений вид Alcyonium palmatum.
Alcyonium digitatum (Linnaeus, 1758)
Alcyonium digitatum (лат.) — вид коралловых полипов из отряда Alcyonacea.
Разветвление коралла напоминает по форме кисть руки и достигает в высоту обычно 10, реже 15 сантиметров. Окраска коралла белая, жёлтая, светло-оранжевая или розовая. Для закрепления на грунте в организме имеются небольшие известняковые иголки, так называемые склериты. Как почти все кораллы, образует колонию животных, состоящую из множества отдельных полипов. Внутри колонии проходит множество узких, небольших каналов, по которым отдельные особи взаимодействуют друг с другом. Полипы длиной 1 сантиметр имеют восемь щупалец. В отличие от большинства родственных видов из тропических морей, они не живут в симбиозе с зооксантеллами и питаются исключительно планктоном. Поскольку формой и цветом коралл напоминает руку мертвеца, он получил в английском языке название dead man’s finger (аналогичное название в немецком языке Tote Mannshand).
Название «пальцы мертвеца» носит также распространённый гриб Xylaria polymorpha[en].
Это единственный коралл в Северном море, который встречается также в европейской части Атлантического океана, в проливе Ла-Манш и западной части Балтийского моря.
Он живет на глубине от 20 метров на скалистых субстратах, раковинах моллюсков, панцирях ракообразных, затонувших корпусах кораблей, выброшенных за борт банках и бутылках, стенах молов и опорах мостов, в верхней зоне приливов и отливов и глубже.
Наблюдая за кораллами в аквариуме в течение всего дня, можно заметить единый ритм, следуя которому колония изменяется. В активной фазе вся колония наполняется водой, и небольшие полипы поднимаются значительно выше поверхности воды, чтобы поймать небольшие планктонные организмы. В сморщенном состоянии (в состоянии покоя), отдельные животные полностью прячутся, оставляя на поверхности лишь небольшие бородавки. Колония формируется путём почкования от одного индивидуума. Животные разнополые. Из половых почек, расположенных на перегородках полости, гаметы попадают в открытую воду и там оплодотворяются. Затем из них появляются мелкие личинки с ресницами (мирацидии), которые закрепляются на дне и дают жизнь новой колонии. В Средиземном море обитает родственный вид Alcyonium palmatum.
Alcyonium digitatum (лат.) — вид коралловых полипов из отряда Alcyonacea.
