Hlodníkovití (Latridiidae), je čeleď drobounkých, málo známých brouků. V současné době je známo asi 1050 druhů ve 29 rodech, avšak celkový počet druhů je nepochybně mnohem větší.
V tomto článku byl použit překlad textu z článku Latridiidae na anglické Wikipedii.
Hlodníkovití (Latridiidae), je čeleď drobounkých, málo známých brouků. V současné době je známo asi 1050 druhů ve 29 rodech, avšak celkový počet druhů je nepochybně mnohem větší.
Die Moderkäfer (Latridiidae) stellen eine Familie der Käfer dar.
Die Käfer sind mit einer Körpergröße von nur 0,25 bis 3,2 Millimetern sehr klein und leben gut versteckt und sind überall dort zu finden, wo Schimmelpilze und deren Sporen zu finden sind, die ihnen als Nahrung dienen. Deswegen sind die meisten Moderkäfer mycetobiont (von Pilzen abhängig).
Die Tiere leben in vielen verschiedenen Bereichen, wie z. B. in Heu- und Strohhaufen, in vertrockneten Pflanzenteilen, in Laub und Mulm von Wäldern, unter Rinde, in Vogelnestern, aber auch in Kellern und Wohnungen z. B. hinter feuchter Tapete.
Sie kommen weltweit mit ca. 1.000 Arten in 29 Gattungen vor, von denen 189 Arten und Unterarten in Europa beheimatet sind.[1]
Die Moderkäfer (Latridiidae) stellen eine Familie der Käfer dar.
Latridiidae (sometimes spelled "Lathridiidae") is a family of tiny, little-known beetles commonly called minute brown scavenger beetles or fungus beetles.[1][2] The number of described species currently stands at around 1050 in 29 genera but the number of species is undoubtedly much higher than this and increases each time a new estimate is made.[3]
Adult beetles in this family are some shade of brown and between 1.2 and 2 mm (0.05 and 0.08 in) in length. The antennae have eight to eleven segments, the terminal one to three segments forming a club. The elytra are wider than the head and thorax, and are punctured by rows of small pits. The dorsal surface is rough. Most species are unable to fly.[1]
A characteristic separating latridiids from other beetles is that each leg ends in a tarsus with three segments (tarsal formula 3-3-3).[2]
The two subfamilies of latridiids differ from each other in appearance. Latridiinae are glabrous, rarely have erect setae, their dorsal surfaces are often heavily sculptured, and the pronotal side margin is usually smooth. Corticariinae are finely pubescent, usually have recumbent setae, their dorsal surfaces never have heavy sculpture, and the pronotal side margin is usually serrate.[2]
These beetles and their larvae are obligate feeders on the hyphae and spores of fungi, moulds and mildews. They occur in damp places where such fungi are found, under bark, in leaf litter, in decaying plant material, in timber stacked outdoors, and in ant and termite nests.[1] They may be present in ripening cereal crops but will not persist in clean, dry stored grain; however damp grain, or grain heavily contaminated by other insects, will support them.[4]
They may infest brewers yeast and contaminate food by introducing mould spores. Species of Dienerella have caused the deterioration of foodstuffs, and hygiene problems in a hospital have been linked to Dienerella filum. They have been shown to consume Ustilago, Arcticum, Polysaccum, Tilletia, Lycoperdon and Trichothecium. They also thrive on mixed cultures of Penicillium, Mucor, Botrytis and Aspergillus.[1]
Latridiidae (sometimes spelled "Lathridiidae") is a family of tiny, little-known beetles commonly called minute brown scavenger beetles or fungus beetles. The number of described species currently stands at around 1050 in 29 genera but the number of species is undoubtedly much higher than this and increases each time a new estimate is made.
Latridiidae es una familia de coleópteros polífagos.[1] El número de especies descritas alcanza las 1050 en 29 géneros, pero el número de especies, es sin dudar mucho más alto.[2]
Latridiidae es una familia de coleópteros polífagos. El número de especies descritas alcanza las 1050 en 29 géneros, pero el número de especies, es sin dudar mucho más alto.
Närviäiset (Latridiidae) on kovakuoriaisiin (Coleoptera) kuuluva heimo. Siihen kuuluu ainakin 1 050 lajia, jotka jaetaan 30 sukuun.[1]
Aikuiset närviäiset ovat 1–2 millimetriä pitkiä ja tummanruskeita. Niiden etuselässä ja peitinsiivissä on pieniä kohoumia. Ruumis voi olla litteä tai kupera.[2] Toukat ovat pitkulaisia ja pieniä, alle 3 millimetriä pitkiä.[1]
Sekä toukat että aikuiset kuoriaiset elävät lahopuussa, mätänevässä kasvimateriaalissa, joskus karvoissa ja höyhenissä. Ne syövät hometta ja sienirihmastoa.[1]
Närviäiset (Latridiidae) on kovakuoriaisiin (Coleoptera) kuuluva heimo. Siihen kuuluu ainakin 1 050 lajia, jotka jaetaan 30 sukuun.
Aikuiset närviäiset ovat 1–2 millimetriä pitkiä ja tummanruskeita. Niiden etuselässä ja peitinsiivissä on pieniä kohoumia. Ruumis voi olla litteä tai kupera. Toukat ovat pitkulaisia ja pieniä, alle 3 millimetriä pitkiä.
Sekä toukat että aikuiset kuoriaiset elävät lahopuussa, mätänevässä kasvimateriaalissa, joskus karvoissa ja höyhenissä. Ne syövät hometta ja sienirihmastoa.
Latridiidae est une famille d'insectes coléoptères de la super-famille des Cucujoidea.
Latridiidae est une famille d'insectes coléoptères de la super-famille des Cucujoidea.
Latridiidae Erichson, 1842, è una famiglia di Insetti dell'ordine dei Coleotteri (sottordine Polyphaga, superfamiglia Cucujoidea).[1]
Comprende le seguenti sottofamiglie:[1]
Latridiidae Erichson, 1842, è una famiglia di Insetti dell'ordine dei Coleotteri (sottordine Polyphaga, superfamiglia Cucujoidea).
De dwergspektorren of schimmelkevers (Latridiidae) vormen een familie van kevers (Coleoptera).
Over de naamgeving van deze familie is enig dispuut geweest omdat volgens de prioriteitsregels van de ICZN de naam Corticariidae voor de familie gebruikt zou moeten worden, aangezien deze naam eerder was gepubliceerd. De International Commission on Zoological Nomenclature heeft echter besloten de naam Latridiidae aan te houden.[1]
Zoals de Nederlandse naam reeds aangeeft zijn de dwergspektorren in het algemeen zeer klein: de lichaamslengte bedraagt 0,25 tot 3,2 millimeter. De kevers leven van schimmels en hun sporen.
De dwergspektorren zijn verdeeld in twee onderfamilies:[2][3]
Bronnen, noten en/of referentiesDe dwergspektorren of schimmelkevers (Latridiidae) vormen een familie van kevers (Coleoptera).
Over de naamgeving van deze familie is enig dispuut geweest omdat volgens de prioriteitsregels van de ICZN de naam Corticariidae voor de familie gebruikt zou moeten worden, aangezien deze naam eerder was gepubliceerd. De International Commission on Zoological Nomenclature heeft echter besloten de naam Latridiidae aan te houden.
Zoals de Nederlandse naam reeds aangeeft zijn de dwergspektorren in het algemeen zeer klein: de lichaamslengte bedraagt 0,25 tot 3,2 millimeter. De kevers leven van schimmels en hun sporen.
Muggbiller (Latridiidae, før ofte også kalt Corticariidae) er en artsrik familie av små biller som lever av sopp, særlig muggsopper. Denne familien omfatter noen av de aller minste bilene, de fleste av artene er mindre enn 2 mm lange og gjerne brunaktige på farge. De to underfamiliene ribbemuggbiller (Latridiinae) og barkmuggbiller (Corticariinae) er nokså ulike på utseende.
Knøttsmå til små (0,75 – 3 mm), avlange biller, ikke påfallende hårete, som oftest brun-, rød- eller gulaktige på farge. De to artsrike underfamiliene ser ganske ulike ut. Ribbemuggbiller (Latridiinae) er spinkelt bygd med et mer eller mindre firkantet hode, og fasettøynene er små, nærmest kulerunde, utstående, med grove fasetter. Brystskjoldet (pronotum) er mye smalere enn dekkvingene, ofte omtrent så langt som bredt, med flere høye lengderibber. Sideranden er tannet og gjerne kraftig innskåret i den bakerste halvdelen. Dekkvingene er mer eller mindre parallellsidige, med flere opphøyde lengderibber og ofte også knøler eller pigger. Punktrekkene er ofte lite påfallende. Beina er tynne og skjøre. Barkmuggbiller (Corticariinae) er mer kompakte og kraftigere bygt, glatte og gjerne noe blanke. Hodet er mer eller mindre avrundet med større og flatere fasettøyne. Brystskjoldet er mye bredere enn langt, gjerne bare litt smalere enn dekkvingene, tydelig punktert men uten ribber og uten innskjæringer av sidekanten, som er lett tannet. Dekkvingene mangler lengderibber men har tydelige, ganske grove punktrekker. Beina er slanke men tydelige mer robuste enn hos ribbemuggbillene.
Muggbillene lever særlig av muggsopper og er vanlige mellom råtnende plantedeler, i komposter og lignenede. Særlig tallrike kan de være i gamle fuglereir, der veksten av muggsopp gjerne er rikelig. Noen arter er knyttet til hule trær (gjerne til reirene til hullrugende fugler), andre finnes gjerne på mugnende matvarer i hus. Noen få arter blir regnet som skadedyr. Enkelte, som Aridius nodifer, har blitt spredt over store deler av verden med handel. Muggbillene kan være meget tallrike, men da de er så små og sjelden kommer i direkte kontakt med mennesket, merker man lite til dem.
Silfverberg, H. 1992. Enumeratio Coleopterorum Fennoscandiae, Daniae et Baltiae (Liste over Nordens biller). Helsinki.
Adistemia watsoni: [1] Aridius nodifer: [2] Corticaria impressa: [3] Melanophthalma sp.: [4]
Muggbiller (Latridiidae, før ofte også kalt Corticariidae) er en artsrik familie av små biller som lever av sopp, særlig muggsopper. Denne familien omfatter noen av de aller minste bilene, de fleste av artene er mindre enn 2 mm lange og gjerne brunaktige på farge. De to underfamiliene ribbemuggbiller (Latridiinae) og barkmuggbiller (Corticariinae) er nokså ulike på utseende.
Latridiidae là một họ cánh cứng. Số lượng loài trong họ này là khoảng 1050 loài tron 29 chi nhưng số lượng loài thực tế có thể nhiều hơn.
Latridiidae là một họ cánh cứng. Số lượng loài trong họ này là khoảng 1050 loài tron 29 chi nhưng số lượng loài thực tế có thể nhiều hơn.
Скрытники (лат. Latridiidae) — семейство насекомых из отряда жесткокрылых.
Младший синоним используется как более известный по решению Международной комиссии по зоологической номенклатуре.[2][3]
Мелкие жуки длиной 1—3 мм. Усики 10- или 11-члениковые с 2—3-члениковой булавой.[3]
Жуки питаются разлагающимся растительным материалом. Некоторые виды живут в квартирах на нижней части обоев, также встречаются на плесневелом хлебе или на нижней стороне продуктов. Представили подсемейства Lathridiinae в природе в основном живут под опавшей листвой, а Corticariinae можно найти среди мёртвой растительности.[4]
Около 35 родов и 1100 видов.[3] В 2010 году род был выделен в отдельное семейство[5]
Скрытники (лат. Latridiidae) — семейство насекомых из отряда жесткокрылых.