Die Gebänderte Waldschwebfliege oder Gelbe Hummel-Schwebfliege (Volucella inanis) ist eine Fliege aus der Familie der Schwebfliegen (Syrphidae).
Die Gebänderte Waldschwebfliege erreicht eine Körperlänge von 14 bis 16 Millimetern und hat einen oval geformten Körper. Ihre Flügel sind an der Basis rostrot getönt und tragen nahe der Spitze einen verwaschen rauchig dunklen Fleck. Der Kopf ist unterhalb der Fühler eingedrückt, das gelbe Gesicht ist darunter stark hervortretend. Die weinroten Facettenaugen sind lang behaart, die der Weibchen sind nackt. Die Fühlerborste ist gefiedert.
Das Mesonotum ist metallisch schwarz gefärbt, die Seiten sind gelb. Das Schildchen ist gelbbraun und trägt am Rand einige lange schwarze Haare. Das erste Glied des Hinterleibs ist schwarz, die übrigen sind gelb und besitzen insgesamt drei schwarze Querbinden. Zwischen dem ersten Hinterleibssegment und der ersten schwarzen Binde verläuft in der Mitte des Rückens eine schmale schwarze Verbindung, wodurch der erste gelbe Segmentring farblich schwach in zwei Teile getrennt wird. Die Beine sind rostrot gefärbt.
Die Art ist leicht mit der größeren Hornissenschwebfliege (Volucella zonaria) zu verwechseln, die aber nur zwei dunkle Binden am Hinterleib trägt.
Die Tiere kommen in Europa östlich über Zentralasien bis nach Sibirien vom Flachland bis in hohe Lagen vor. Sie sind im Süden Mitteleuropas vielerorts häufig, im Norden dagegen selten. Man findet sie von Mai bis September in der Nähe von Wäldern an Blüten, wie beispielsweise an Acker-Kratzdisteln, Baldrian, Oregano, Liguster, Skabiosen, Ross-Minzen und an Doldenblütlern; sie bevorzugen aber den Farbton Rot. Die Larven entwickeln sich als Parasiten in den Nestern von Hornissen und Deutschen Wespen.
Die Gebänderte Waldschwebfliege oder Gelbe Hummel-Schwebfliege (Volucella inanis) ist eine Fliege aus der Familie der Schwebfliegen (Syrphidae).
Volucella inanis is a species of hoverfly belonging to the family Syrphidae.[1]
This species is present in most of Europe, in eastern Palearctic realm, in the Near East and in North Africa.[2]
The adults reach 15–17 mm (0.59–0.67 in) long. They have three yellow bands on an otherwise black abdomen and thus closely resemble wasps in a form of mimicry. The first two bands are completely or partially interrupted by a black wedge. The head has feather-like antennae and the wings have darkened patches in the middle and on the tip.
Volucella inanis can be encountered from early July to early September, feeding on flowers of species such as yarrow (Achillea millefolium), dill (Anethum graveolens), heather (Erica species), thistles (genera Carduus, Cirsium, and Onopordum) and Buddleja davidii.
The female lays eggs in the nests of social wasps and hornets (Vespa crabro, Vespula germanica, etc.). The larvae of this hoverfly are ectoparasites of larvae of the wasps.[3]
Volucella inanis, la volucelle vide, est une espèce d'insectes diptères de la famille des Syrphidae et de la sous-famille des Eristalinae.
Ressemble à la volucelle zonée (Volucella zonaria) mais nettement plus petite : corps long de 14-16 mm, abdomen jaune avec 4 bandes transversales foncées et étroites. Bords des ailes brun clair, avec légère tache grisâtre distale.
Les adultes fréquentent les régions fleuries (prairies, buissons, friches...) où ils butinent une grande variété de fleurs et assurent une pollinisation partielle (avec bien d'autres insectes). Ils vivent de juin à septembre.
Les larves se développent en parasites des nids de guêpes, de frelons où elles se nourrissent de débris (cadavres...) ou du couvain.
Presque toute l'Europe (de l'Espagne à la Norvège au Nord, à la Roumanie à l'Est), Moyen-Orient, Afrique du Nord.
Volucella inanis, la volucelle vide, est une espèce d'insectes diptères de la famille des Syrphidae et de la sous-famille des Eristalinae.
De wespreus (Volucella inanis) is een vliegensoort uit de familie van de zweefvliegen (Syrphidae).[1] De wetenschappelijke naam van de soort is voor het eerst geldig gepubliceerd in 1758 door Linnaeus.
Bronnen, noten en/of referenties
Geithamsblomsterflue (Volucella inanis) er en kraftig flue som tilhører familien blomsterfluene. Den er utbredt hovedskelig i det nordlige Europa.
Volucella inanis er 15-16 millimeter lang, hårløs og har en gul-og-svartmønstret bakkropp. Den tilhører slekten humleblomsterfluer og men ligner ikke så mye på en humle, fordi den er hårløs, derimot mer på en stor veps som for eksempel en geithams (Vespa crabro).
Den voksne (imago) fluen flyr helst i områder med skog. Men den kan påtreffes i hager og på gress- og blomsterenger. Ofte setter den seg på en trestamme eller en husvegg, i solen.
Larvene lever i vepsebol, der de spiser avfall, som døde vepselarver og matrester i bolet.
Alle fluer gjennomgår en fullstendig forvandling, med et puppestadium mellom stadiet som larve og voksen.
Geithamsblomsterflue (Volucella inanis) er en kraftig flue som tilhører familien blomsterfluene. Den er utbredt hovedskelig i det nordlige Europa.
Sršenasta trepetavka (znanstveno ime Volucella inanis) je vrsta muh trepetavk, ki je razširjena po večini Evrope, po vzhodni palearktiki, Bližnjem vzhodu in Severni Afriki.[1]
Odrasle sršenaste trepetavke dosežejo v dolžino med 15 in 17 mm. Zadek je črn s tremi prečnimi rumenimi progami, s čimer spominjajo na ose. Prva dva pasova sta prekinjena s črnim klinastim vzorcem. Na glavi ima ta vrsta muh perjanaste tipalnice, krila pa imajo na sredini in na konicah temne lise. Samci imajo oči tesno skupaj, pri samicah pa so nekoliko bolj narazen.
Odrasle muhe letajo med junijem in septembrom, hranijo pa se z medičino različnih cvetočih rastlin.
Samice odlagajo jajčeca v gnezda os in sršenov. Ličinke so ektoparaziti osjih ličink.[2]
Sršenasta trepetavka (znanstveno ime Volucella inanis) je vrsta muh trepetavk, ki je razširjena po večini Evrope, po vzhodni palearktiki, Bližnjem vzhodu in Severni Afriki.
Bålgetingblomfluga (Volucella inanis) är en art i insektsordningen tvåvingar som tillhör familjen blomflugor.
Bålgetingblomflugan är stor och kraftig med en bred gulsvart bakkropp. Den är 15 till 17 millimeter lång. Den är ett mimikry då dess svarta bakkropp med tre gula band påminner om getingens. De två första banden är helt eller delvis avbrutna med en svart kil. Ansiktet är nedåt utdraget och antennerna har ett fjäderliknande antennborst. Vingen har en diffus brun fläck i mitten på framkanten och även en antydan till brun fläck på vingspetsen.
Bålgetingblomflugan förekommer över större delen av Europa och österut genom Asien till Stilla havet.
Arten finns i Sverige från Skåne till Gästrikland men är inte särskilt vanlig. Vanligast är den i östra Svealand. Den finns även i södra Norge och Finland men bara sporadisk i Danmark.
Bålgetingblomflugan lever i löv eller blandskogsområden, och man kan se den i hagar, bryn, gläntor, trädgårdar med mera. Den är framförallt knuten till områden med förekomst av ek och bålgeting. Den kan ses på blommor av olika slag, till exempel röllika, dill, strätta, ljung, tistlar och hampflockel. Den flyger från början av juli till början av september. Honan lägger ägg i getingbon i träd eller byggnader, till exempel i bon av bålgeting eller tysk geting. De lever på getinglarver.
Dess vetenskapliga artepitet Inanis betyder tom eller ihålig på latin.
Wikimedia Commons har media som rör bålgetingblomfluga.
Bålgetingblomfluga (Volucella inanis) är en art i insektsordningen tvåvingar som tillhör familjen blomflugor.
Volucella inanis là một loài ruồi trong họ Ruồi giả ong (Syrphidae). Loài này được Linnaeus mô tả khoa học đầu tiên năm 1758. Volucella inanis phân bố ở vùng Cổ Bắc giới[1][2]
Bài viết phân họ ruồi giả ong Eristalinae này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Volucella inanis là một loài ruồi trong họ Ruồi giả ong (Syrphidae). Loài này được Linnaeus mô tả khoa học đầu tiên năm 1758. Volucella inanis phân bố ở vùng Cổ Bắc giới
.jpg)
