Amelanchier humilis (lat. Amelanchier humilis) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin irqa cinsinə aid bitki növü.
İkiləpəlilər ilə əlaqədar bu məqalə qaralama halındadır. Məqaləni redaktə edərək Vikipediyanı zənginləşdirin.
Amelanchier humilis (lat. Amelanchier humilis) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin irqa cinsinə aid bitki növü.
Amelanchier spicata (lat. Amelanchier spicata) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin irqa cinsinə aid bitki növü.
Cənubi Avropada, Kiçik Asiyada, Şimali Afrikada, Zaqafqaziyada və Krımda təbii yayılmışdır.
5 metrə çatan hündür ağac və koldur. Gövdədə çətri kül rəngli, bəzən qara, cavan çətirləri sarı-çəhrayı, bəzən ağ, parlaq, açıq xallı olub, köhnə budaqlara görə dəyişir. Tumurcuqları xırda, qırmızımtıl-qonur, uzunsov və iti, zoğa yapışıq, kənarları ağ tükcüklüdür. Yarpaq yarığı çox ensiz, üstə çıxan yarpaq balışlı və 3 izlidir. Özəyi yaşılımtıl, oduncağı seyrək məsaməli, çəhrayı rəngli, bərk və ağırdır. Yarpaqları yumurtavari və ya ellipsvari, uzunluğu 4 sm-dək, kənarları dişlidir. Bünövrəsi yumru və ya bir az ürəkvaridir. Saplağı çılpaq, uzunluğu 2,5 sm-dək, tökülən yalançı zoğludur. Yarpaq ayaları möhkəm, üstü yaşıl, alt tərəfi ağımtıl-yaşıl, keçəli tükcüklüdür. Payızda yarpaqların yaşıl rəngi qırmızımtıl-sarı rəngə çevrilir. Mayda çiçəkləyir. Çiçəkləri 5-8 ədəd, qalxanvari, ağ çiçək qruplarına yığılmışdır. Çiçək saplaqları əvvəlcə keçəli tükcüklü, sonradan çılpaqdır.
Dəniz səviyyəsindən 1900 metr hündürlükdə palıd meşələrində, işıqlı ərazilərdə, qayalıqlarda rast gəlinir. Şaxtaya və günəş şualarına davamlıdır. Zəngin torpaqlarda yaxşı bitir.
Böyük Qafqada, Zaqatala, Balakən meşələrində təbii halda rast gəlinir.
Yaşıllaşdırmada dekorativ bitki kimi becərilir.
Amelanchier spicata (lat. Amelanchier spicata) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin irqa cinsinə aid bitki növü.
Aksbærmispel (Amelanchier spicata), også skrevet Aks-Bærmispel, er en op til 4 m høj busk, der er plantet i læhegn på sandjord, især i Jylland.
Aksbærmispel er en løvfældende busk med en ejendommelig vækst. Det er en mangestammet busk op til 1,5-4 m høj med mange skud fra basen. Hovedgrenene er helt lodrette med forholdsvis korte næsten vandrette sidegrene. Barken er først lysegrøn og glat, senere bliver den lysebrun med lyse porer, og til sidst er den gråbrun med rustfarvede porer.
Knopperne er spredte, tilliggende, spidse og mørkviolette med lyse hår. Bladene er ovale med fint takket rand og med dunet underside som unge. Oversiden er mørkt grågrøn, mens undersiden er blåligt lysegrøn. Høstfarven er kortvarigt gul.
Blomsterne springer ud efter bladene (midt i maj), de er hvide og sidder i oprette aks. Frugterne modner allerede i august. De er blåsorte bær med blå dug og vinkelret udstående bægerbladsrester. Bærrene er spiselige og har som friske en speciel, lidt fad smag, men marmeladen er dog god. Fuglene holder meget af bærrene. Frøene spirer villigt i Danmark.
Rodnettet består af nogle få, kraftige hovedrødder, der når dybt ned og langt ud. Disse bærer talrige fine siderødder. Planten sætter rodskud, men altid tæt på moderplanten.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 6 x 2 m (25 x 10 cm/år).
Aksbærmispel findes i de blandede løvskove i det østlige Canada og USA. Her vokser de som underskov, bryn og som poinérplante på åbne strækninger med de mest forskellige jordtyper. Busken er lyskrævende, men tåler vind. Planten er desuden naturaliseret i Frankrig, Tyskland og Østrig.
I de grå klitter ved byen Muskegon på staten Michigans kyst mod Michigansøen vokser arten smmen med bl.a. alleghenybærmispel, thuja, amerikansk bøg, amerikansk lind, blyantene, canadataks, flodbredvin, hedemelbærris, kæmpesilkeplante, Monarda punctata, pilekornel, rødeg, rødløn, sommervin, strandfladbælg, toårig natlys, weymouthfyr og østamerikansk hemlock[1]
Arten betragtes som en invasiv art i Danmark og er på Naturstyrelsens sortliste, hvor det vurderes at den "kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt".[2]
Busken kan anvendes i kanten af skovbryn og i læ- og vildtplantninger.
Aksbærmispel (Amelanchier spicata), også skrevet Aks-Bærmispel, er en op til 4 m høj busk, der er plantet i læhegn på sandjord, især i Jylland.
Aksbærmispel er en løvfældende busk med en ejendommelig vækst. Det er en mangestammet busk op til 1,5-4 m høj med mange skud fra basen. Hovedgrenene er helt lodrette med forholdsvis korte næsten vandrette sidegrene. Barken er først lysegrøn og glat, senere bliver den lysebrun med lyse porer, og til sidst er den gråbrun med rustfarvede porer.
Knopperne er spredte, tilliggende, spidse og mørkviolette med lyse hår. Bladene er ovale med fint takket rand og med dunet underside som unge. Oversiden er mørkt grågrøn, mens undersiden er blåligt lysegrøn. Høstfarven er kortvarigt gul.
Blomsterne springer ud efter bladene (midt i maj), de er hvide og sidder i oprette aks. Frugterne modner allerede i august. De er blåsorte bær med blå dug og vinkelret udstående bægerbladsrester. Bærrene er spiselige og har som friske en speciel, lidt fad smag, men marmeladen er dog god. Fuglene holder meget af bærrene. Frøene spirer villigt i Danmark.
Rodnettet består af nogle få, kraftige hovedrødder, der når dybt ned og langt ud. Disse bærer talrige fine siderødder. Planten sætter rodskud, men altid tæt på moderplanten.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 6 x 2 m (25 x 10 cm/år).
Amelanchier humilis, commonly known as the low shadbush, is a North American species of serviceberry. It is native to central Canada (from Saskatchewan to Québec) and the northeastern and north-central United States (from Nebraska and the Dakotas east as far as Vermont and New Jersey).[1]
Amelanchier humilis is a shrub up to 120 cm (4 feet) tall. The fruit, which is a pome, is very dark, almost black. It is edible and can be eaten raw or cooked. The fruit has a sweet taste, with slight apple flavor. The leaves are egg-shaped, up to 5 cm (2 inches) long.[2]
Amelanchier humilis, commonly known as the low shadbush, is a North American species of serviceberry. It is native to central Canada (from Saskatchewan to Québec) and the northeastern and north-central United States (from Nebraska and the Dakotas east as far as Vermont and New Jersey).
Amelanchier humilis is a shrub up to 120 cm (4 feet) tall. The fruit, which is a pome, is very dark, almost black. It is edible and can be eaten raw or cooked. The fruit has a sweet taste, with slight apple flavor. The leaves are egg-shaped, up to 5 cm (2 inches) long.
Tähk-toompihlakas ehk peajas toompihlakas (Amelanchier spicata) on toompihlaka perekonda kuuluv taimeliik.
Kasvab paljutüvelise põõsa või kuni 5 m kõrguse puuna.[1] Võrsed on punakaspruunid, nooremana viltjaskarvased ning hiljem paljad.[2] Lehed on ovaalse või ka äraspidimunaja kujuga. Kroonlehed on valged, karvased ning õied paiknevad püstistes kobarates. Õitsemine toimub maikuus. Viljad on kujult kerajad, purpurjasmusta värvusega ning söödavad. Tupplehed on püstised.
Pole mulla suhtes väga nõudlik, võib kasvada liivasel ning klibusel mullal.[3]
On pärit USA idapoolsetest osariikidest.[3] Kõige tuntum ja levinum liik Ida-Euroopa maades, talub isegi temperatuuri −45°C. Liiki kasvatatakse Soomes isegi polaarjoonest põhja pool.[2]
Eestisse tõid tähk-toompihlaka arvatavasti mõisaomanikud.[1] Rahvapäraselt on taime nimetatud ka Saksamaa toomeks. Liik on metsistunult levinud hajusalt üle kogu Eesti, olles tavaline aia- ja pargitaim.[1][3] On Eesti tingimustes külmakindel.[2]
Dekoratiivtaim, mida võib kasvatada nii üksikpõõsana, rühmiti kui ka kõrge hekina. Sobib kärpimata piirdeiks. Sügisel värvuvad lehed kollaseks.[2]
Tähk-toompihlakas ehk peajas toompihlakas (Amelanchier spicata) on toompihlaka perekonda kuuluv taimeliik.
Kłóskaty muchownik (Amelanchier spicata) je kerk ze swójby róžowych rostlinow.
Kłóskaty muchownik je šěroko wusahowacy kerk, kotryž docpěwa wysokosć wot 2 hač do 4 m. Rozpušćuje wuběžki.
Łopjena su šěroke, wopak jejkojte hač kulojte, rězane a docpěwaja dołhosć wot 3 ahč do 6 cm. Wone su za čas kćěwa jasnozelene a na delnim boku pjelsćojće kosmate a pozdźišo nahe. Jich nazymske barbjenje je žołtobrune.
Kćěje w meji. Małke, běłe kćenja steja w zrunanych kićach a su wołmojće kosmate.
Módročorne płody su jědźne, ale mało słódne.
Pochad je njeznaty. Snadź je jako bastard ze sewjeroameriskich družinow nastał.
Rostlina nic rědko z kultury w sewjernej srjedźnej Europje a pobrjohobliskej zapadnej Europje wodźiwi.
Derje rosće jenož w powětrowłóžnym klimaće z nic přewulkimi temperaturnych rozdźělemi.
Jeli eksistuje w druhej rěči hižo bóle wuwity nastawk ze samsnej temu, potom přełožuj a dodawaj z njeho.
Jeli nastawk ma wjace hač jedyn njedostatk, wužiwaj prošu předłohu {{Předźěłuj}}. Nimo toho so awtomatisce kategorija Kategorija:Zarodk wo biologiji doda.
Kłóskaty muchownik (Amelanchier spicata) je kerk ze swójby róžowych rostlinow.
Varpinė medlieva (lot. Amelanchier spicata, angl. Thicket shadbush) – erškėtinių (Rosaceae) šeimos augalas. Paplitusi Šiaurės Amerikos rytuose.
Siaurokas, glaustomis stačiomis šakomis, 1,5-4 m aukščio krūmas. Ūgliai apvalūs, tamsiai rudi, pavėsyje su lengvai nusivalančiu sidabrišku apnašu, neplaukuoti. Pumpurai pražanginiai, kūgiški, iki 10-15 mm ilgio, aštriai nusmailėję, rausvai rudi, balsvai plaukuoti, prigludę prie ūglio. Lapai ovalūs arba kiaušiniški, 2,5-5 cm ilgio, 2-3,5 cm pločio, žali jauni purpuriniai, apaugę veltiniškais balsvais plaukeliais, vėliau pliki.
Lietuvoje paskelbta invazine rūšimi. [1]
Varpinė medlieva (lot. Amelanchier spicata, angl. Thicket shadbush) – erškėtinių (Rosaceae) šeimos augalas. Paplitusi Šiaurės Amerikos rytuose.
Siaurokas, glaustomis stačiomis šakomis, 1,5-4 m aukščio krūmas. Ūgliai apvalūs, tamsiai rudi, pavėsyje su lengvai nusivalančiu sidabrišku apnašu, neplaukuoti. Pumpurai pražanginiai, kūgiški, iki 10-15 mm ilgio, aštriai nusmailėję, rausvai rudi, balsvai plaukuoti, prigludę prie ūglio. Lapai ovalūs arba kiaušiniški, 2,5-5 cm ilgio, 2-3,5 cm pločio, žali jauni purpuriniai, apaugę veltiniškais balsvais plaukeliais, vėliau pliki.
Lietuvoje paskelbta invazine rūšimi.
.jpg)
