Cornus kousa (Cynoxylon kousa[1] o també Benthamidia kousa) és una espècie d'arbre caducifoli que pertany al gènere Cornus i a la família Cornaceae.[2][3] És nativa de l'est d'Àsia, principalment de Corea, la Xina i Japó.
Existèixen dues subespècies reconegudes:[4]
La Universitat de Rutgers va crear híbrids entre C. kousa i C. florida (Cornus × rutgersensis Mattera, T. Molnar, & Struwe) i entre C. kousa i C. florida (Cornus × elwinortonii Mattera, T. Molnar, & Struwe). Alguns d'aquests híbrids semblen presentar una bona resistència a malalties i una bona floració.[8]
Es tracta d'un petit arbre caducifoli que arriba a tenir una alçada entre 8 i 12 metres. Com la majoria de cirerers silvestres, té les fulles oposades i simples, d'entre 4 i 10 centímetres de llarg.[9] L'arbre és força cridaner quan es troba florit, malgrat que, el que a primera vista semblen flors de quatre pètals blancs són, en realitat, bràctees obertes sota el raïm de color groc-verdós. Les flors apareixen a la primavera.[9] El fruit és globulós, una baia de rosa a vermella d'entre 2 i 3 centímetres de diàmetre que solen créixer a finals de temporada i són comestibles. A més a més com a arbre ornamental i com a font d'aliment pel que fa les baies, aquestes també es poden emprar per a fer vins o licors.[9]
La planta és resistent a la malaltia de l'antracnosi del corneller, causada pel fong Discula destructiva, a diferència de C. florida, que és molt susceptible i comunament és eliminada pel fong; per aquesta raó, C. kousa se sol plantar com a arbre ornamental en les zones amb presència d'aquesta malaltia.
La planta produeix baies comestibles. Malgrat que és comestible, la pell de les baies sol descartar-se per al consum, ja que té un gust amarg. Les llavors grosses, normalment no es mengen però es poden moldre per a fer melmelades i salses. Les fulles joves també es poden menjar, tot i que són menys populars que les baies.[10]
Cornus kousa (Cynoxylon kousa o també Benthamidia kousa) és una espècie d'arbre caducifoli que pertany al gènere Cornus i a la família Cornaceae. És nativa de l'est d'Àsia, principalment de Corea, la Xina i Japó.
Dřín japonský (Cornus kousa) je opadavý keř nebo strom pocházející z východní Asie. Je to ceněná okrasná dřevina, pěstovaná ve velkém množství kultivarů. Plody jsou jedlé.
Dřín japonský je vzrůstný keř nebo strom dorůstající výšky 3 až 10 m. Kůra je šedohnědá a hladká, ve stáří plátkovitě odlupčivá. Listy jsou vstřícně postavené, vejčité až široce eliptické, 5 až 9 cm dlouhé. Na líci jsou zelené, na rubu sivé a přitiskle chlupaté s chomáčky žlutavých chlupů v paždí žilek. Na podzim se listy zbarvují do šarlatově červené. Květy jsou v hustých dlouze stopkatých hlávkách podepřených 4 listeny. Listeny jsou bílé, žlutavé nebo růžové, vejčité až široce kopinaté, špičaté a až 5 cm dlouhé. Plodem jsou peckovice, srůstající do růžově červených kulovitých a dlouze stopkatých plodenství. [1][2]
Druh je přirozeně rozšířen v horských lesích Číny, Japonska a Koreje a na Taiwanu.[1] V České republice je pěstován jako okrasná dřevina.
Detail listu dřínu japonského
Zralé plody
Detail kmene
Detail květenství
Listy kultivaru 'Gold Star'
Dřín japonský je stejně jako podobný dřín květnatý ceněnou okrasnou dřevinou a je v současnosti dostupný ve velkém množství kultivarů.[2] Kvete v červnu, asi o 2 týdny později než dřín květnatý.[3] Kultivarů je nepřeberné množství, odlišují se zejména délkou a bohatostí kvetení, tvarem, barvou a velikostí listenů, zbarvením listů a celkovým vzrůstem. Mezi kultivary s bíle panašovanými listy náleží např. 'Summer Fun', žlutě skvrnité listy má 'Gold Star'. Růžové listeny mají kultivary 'Satomi' a 'Heart Throb'. Oblíbený je bohatě kvetoucí kultivar 'China Girl' s krémově bílými listeny.[2]
Plody jsou jedlé a místně používané k výrobě vína.[1] Obdobné jedlé plodenství má ještě dřín hlavatý.
Dřín japonský vyžaduje výživnou humózní půdu s přídavkem rašeliny a nízkým obsahem vápníku. Kultivary se množí vegetativně očkováním na podnož stejného druhu, případně dřínu květnatého. Při množení semeny je nejlepší semena z nepřezrálých plodů po vyčištění ihned vysít. Přesušená semena vyžadují rok a půl dlouhou stratifikaci. Semenáčky jsou choulostivé a rostou pomalu.[4]
Obrázky, zvuky či videa k tématu dřín japonský ve Wikimedia Commons
Dřín japonský (Cornus kousa) je opadavý keř nebo strom pocházející z východní Asie. Je to ceněná okrasná dřevina, pěstovaná ve velkém množství kultivarů. Plody jsou jedlé.
Koreakornel (Cornus kousa) eller blomsterkornel er en løvfældende, mellemhøj busk eller et lille træ. Busken er lidt sart de første 4-5 år, men derefter er den fuldt hårdfør. Frugterne smager syrligt og kan bruges som marmelade. Navnet skrives ofte korea-kornel.
Planten har en opret vækstform, men sidegrenene kan godt være overhængende. Barken er først lysegrøn, men senere bliver den brunrød. Til sidst er den grå og afskallende. Knopperne er modsatte og brunrøde. Bladene er typiske Kornel-blade: helrandede med buede nerver. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst blågrøn og hårklædt. Høstfarven er rød.
Blomstringen sker i juni. Blomsterne er samlet i kugleformede hoveder, og de enkelte blomster ser ikke ud af meget. Det gør til gengæld de fire snehvide eller let lyserøde højblade under hver blomsterstand. Frugten er en rød, jordbæragtig samlefrugt, der består af små stenfrugter.
Rodnettet er kraftigt og fint forgrenet.
Højde x bredde og årlig tilvækst:. Målene kan anvendes ved udplantning. 8 × 4 m (30 × 20 cm/år).
Koreakornel hører hjemme i blandede løvskove i Korea, men også i Japan og Kina findes den.
I Namhae, Karasan og Tongyŏng områderne inden for Hallyŏ-Haesang-nationalparken, Korea vokser arten i blandede løvskove sammen med bl.a. butbladet liguster, bæræble, dværgcitron, fliget kranstop, have-aucuba, japansk bøg, japansk kristtorn, japansk løn, kinesisk ene, lampepudsergræs, mangeblomstret rose, silkepæon, skærmsølvblad, småbladet buksbom, stor japankvæde, ussuripære, Viburnum wrightii (en art af snebolle) og violblåskæg[1]
Normalt dyrker man varieteten Cornus kousa var. Chinensis. I Danmark høstes der frø af et særligt kraftigt eksemplar af Cornus kousa i Arboretet i Hørsholm, som var 'Månedens plante' i juni 2003.
Koreakornel (Cornus kousa) eller blomsterkornel er en løvfældende, mellemhøj busk eller et lille træ. Busken er lidt sart de første 4-5 år, men derefter er den fuldt hårdfør. Frugterne smager syrligt og kan bruges som marmelade. Navnet skrives ofte korea-kornel.
Der Asiatische Blüten-Hartriegel (Cornus kousa) ist eine Pflanzenart in der Gattung Hartriegel (Cornus) aus der Familie der Hartriegelgewächse (Cornaceae).
Der Asiatische Blüten-Hartriegel ist ein langsam wachsender, laubabwerfender Strauch oder Baum, der Wuchshöhen von bis etwa 10 m (Cornus kousa subsp. chinensis bis 6 m) erreicht. Der von einer glatten, grau-braunen Rinde bedeckte Stamm erreicht einen Durchmesser von bis 35 cm. Die oberen Zweige sind aufrecht, die unteren Zweige dagegen waagerecht gehalten und etagenförmig angeordnet. Die Zweige sind im ersten Jahr kurz behaart, ab dem zweiten Jahr jedoch kahl.
Die gegenständig angeordneten, kurz gestielten, oberseits dunkelgrünen, leicht ledrigen, unterseits helleren Laubblätter sind 4 bis 11 cm lang und 3 bis 5 cm breit. Sie sind eiförmig bis elliptisch, zugespitzt und ganzrandig und tragen vier bis fünf Paare von nach vorne weisenden Nerven. Sehr häufig sind die Blätter mehr oder weniger behaart, vor allem unterseits. Die Blattränder sind oft wellig.
Die Blütenstände sind Scheinblüten (Pseudanthien), in denen die 20 bis 40 sehr kleinen, echten Blüten in kugeligen Dolden von etwa 1 cm Durchmesser angeordnet sind. Der blütenähnliche Charakter der Scheinblüten wird durch vier große, weiße bis cremefarbene Hochblätter unterstrichen, die die winzigen echten Kronblätter der Einzelblüten ersetzen.
Die Früchte einer Dolde vereinigen sich zu einer lang gestielten, runden Scheinfrucht, einem Fruchtverband (Steinfruchtverband), die blass rötlich bis leuchtend orange-rot gefärbt ist und einen Durchmesser von etwa 1 bis 2 cm hat.
Die Chromosomenzahl (der Unterart subsp. chinensis) beträgt 2n = 22.[1]
Die Vermehrung kann über Stecklinge oder aus Samen erfolgen. Um eine hohe Rate an Keimlingen zu erhalten, ist es wichtig, das Fruchtfleisch, in dem Keimhemmstoffe enthalten sind, von den Samenkernen zu entfernen[2] Substrat z. B. Schwarztorf/Quarzsand, Kalthaus. Die Samen keimen im nächsten Frühjahr (März).
Die Art kommt aus den gemäßigten Zonen Ostasiens. Man kann folgende Unterarten unterscheiden:
Im natürlichen Verbreitungsgebiet kommen die Pflanzen an Waldrändern und Flussufern vor, angepflanzt auch als Begrünung von Straßenrändern.
Die Art ist wegen ihrer großen und dekorativen Hochblätter und auch der Früchte als Zierpflanze in Kultur, jedoch nur recht selten und nur zu relativ hohen Preisen im Handel erhältlich. Blütezeit ist je nach Standort Mai bis Juli, die Früchte reifen im Herbst. Bevor das Laub im Spätherbst abgeworfen wird, färbt es sich leuchtendgelb bis scharlachrot.
Die Früchte sind genießbar. Das orangefarbene Fruchtfleisch ist bei reifen Früchten süßlich und erinnert geschmacklich an Mango oder Melone, allerdings verhindern die ledrige Schale und gelartige Konsistenz des Fruchtfleisches eine größere Beliebtheit. Aus den in Alkohol eingelegten Früchten wird eine Art Fruchtlikör ähnlich dem Umeshu hergestellt.
Einzelne Scheinblüte
Der Asiatische Blüten-Hartriegel (Cornus kousa) ist eine Pflanzenart in der Gattung Hartriegel (Cornus) aus der Familie der Hartriegelgewächse (Cornaceae).
Cornus kousa is a small deciduous tree 8–12 m (26–39 ft) tall, in the flowering plant family Cornaceae. Common names include kousa, kousa dogwood,[2] Chinese dogwood,[3][4] Korean dogwood,[4][5][6] and Japanese dogwood.[2][4] Synonyms are Benthamia kousa and Cynoxylon kousa.[7] It is a plant native to East Asia including Korea, China and Japan.[2][8] Widely cultivated as an ornamental, it is naturalized in New York State.[9]
Like other Cornus, C. kousa has opposite, simple leaves, 4–10 cm long. The tree is extremely showy when in bloom, but what appear to be four, white petals are actually four spreading bracts below the cluster of inconspicuous yellow-green flowers. The blossoms appear in late spring, weeks after the tree leafs out.
It can be distinguished from the flowering dogwood (Cornus florida) of eastern North America by its more upright habit, flowering about a month later, and by the pointed rather than rounded flower bracts.
The fruit is a globose pink to red compound berry 2–3 cm in diameter, though these berries tend to grow larger towards the end of the season and some berry clusters that do not fall from the tree exceed 4 cm. It is edible, with a sweet and creamy flavour, and is a delicious addition to the tree's ornamental value. The fruit is sometimes used for making wine.[10]
It is resistant to the dogwood anthracnose disease, caused by the fungus Discula destructiva, unlike C. florida, which is very susceptible and commonly killed by it; for this reason, C. kousa is being widely planted as an ornamental tree in areas affected by the disease.[8]
Fall foliage is a showy red color.
There are two recognized subspecies / varieties:
Hybrids between C. kousa and C. florida (Cornus × rutgersensis Mattera, T. Molnar, & Struwe) and C. kousa and C. florida (Cornus × elwinortonii Mattera, T. Molnar, & Struwe) have been created by Rutgers University. Several selected for their disease resistance and good flower appearance have been named, patented, and released.[16]
As of July 2017, the following cultivars have gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit:[19]
C. kousa has edible berries. The soft pulp is sweet with a similar flavour to a ripe persimmon but the presence of hard seeds that are well attached to the pulp can be inconvenient when eaten directly. The rind of the berries is usually discarded because it has a bitter taste, although it is edible. The seeds are usually not eaten, but could be ground into jam and sauces. While less popular than the berries, young leaves can also be consumed.[26][27]
C. kousa flowers
Foliage and fruit
Fruits in late summer
Fruit cut in half
C. kousa in June at the UBC Botanical Garden
C. kousa 'Samaratin' in an arboretum in Vossem, Belgium
Cornus kousa 'Satomi' in the VanDusen Botanical Garden in Vancouver, British Columbia
Cornus kousa is a small deciduous tree 8–12 m (26–39 ft) tall, in the flowering plant family Cornaceae. Common names include kousa, kousa dogwood, Chinese dogwood, Korean dogwood, and Japanese dogwood. Synonyms are Benthamia kousa and Cynoxylon kousa. It is a plant native to East Asia including Korea, China and Japan. Widely cultivated as an ornamental, it is naturalized in New York State.
Cornus kousa[1] (Cornus kousa or Benthamidia kousa) es una especie de árbol caducifolio perteneciente a la familia Cornaceae,[2][3] comúnmente llamado Cornejo de Kousa[4]
Es un pequeño árbol caduco que alcanza un tamaño de 8-12 m de altura, nativo del este de Asia. Como la mayoría de cerezos silvestres, tiene las hojas opuestas, simples de 4-10 cm de largo. El árbol es muy llamativo cuando se encuentra en la floración, pero lo que parecen ser flores de cuatro pétalos blancos son en realidad brácteas completamente abiertas debajo del racimo de color amarillo verdoso. Las flores aparecen en primavera. El fruto es globoso una baya rosa a roja de 2-3 cm de diámetro, aunque estas bayas tienden a crecer más hacia el final de la temporada. Es comestible, además de un dulce y delicioso árbol de valor ornamental del. La fruta se utiliza a veces para hacer el vino.[5]
Es resistente a la enfermedad de la antracnosis, causada por el hongo Discula destructiva, a diferencia de C. florida, que es muy susceptible y comúnmente matado por ella; por esta razón, C. kousa está siendo ampliamente plantado como un árbol ornamental en las zonas afectadas por la enfermedad. Un número de híbridos entre C. kousa y C. Florida también han sido seleccionados por su resistencia a las enfermedades y la aparición de flores.
El follaje de otoño es de un color rojo llamativo.
Cornus kousa fue descrita por F.Buerger ex Miq. y publicado en Annales Museum Botanicum Lugduno-Batavi 2: 159. 1865.[6]
Cornus: nombre genérico latino para el cornejo.[7]
kousa: epíteto
Cornus kousa (Cornus kousa or Benthamidia kousa) es una especie de árbol caducifolio perteneciente a la familia Cornaceae, comúnmente llamado Cornejo de Kousa
Cornus kousa
Le Cornouiller du Japon (Cornus kousa ou Benthamidia kousa ou Yamaboushi ヤマボウシ en japonais), est un petit arbre originaire d'Asie.
C'est un arbre au port érigé pouvant mesurer jusqu'à 12 m de haut.
Ses feuilles simples opposées de 4 à 10 cm de long sont caduques.
L'arbre est très spectaculaire au moment de la floraison. Ses fleurs sont en fait des bractées blanches entourant de petites fleurs jaunes et vertes apparaissant juste après les feuilles au printemps. Une espèce qui lui ressemble beaucoup le Cornus florida est lui protéranthe ; les fleurs apparaissent avant les feuilles, avec une floraison plus précoce.
Le fruit est une baie globulaire rose rouge de 2 à 4 cm comestible mais sans grand intérêt gustatif.
Il existe plusieurs variétés et cultivars :
Cette espèce est résistante à l'anthracnose des cornouillers, causé par le champignon Discula destructiva. On l'utilise donc souvent comme arbre ornemental.
Cornouiller au Longwood Gardens
Fleurs du Kousa dogwood var. Chinensis
Fleur
Fruit
Cornus kousa
Le Cornouiller du Japon (Cornus kousa ou Benthamidia kousa ou Yamaboushi ヤマボウシ en japonais), est un petit arbre originaire d'Asie.
Japanski drijen (lat. Cornus kousa), odnosno Kousa drijen, listopadni je grm, odnosno manje stablo koje raste u Kini, Japanu i Koreji.[1] Raste i na Tajvanu, u Sikimu i Butanu te na Ryukyu otocima.[2] Uvezena je i naturalizirana vrsta na Havajima, te u američkim državama Connecticut i New York. Plodovi biljke su jestivi, a biljka se dugo i uvelike koristi u hortikulturi.
Japanski drijen (lat. Cornus kousa), odnosno Kousa drijen, listopadni je grm, odnosno manje stablo koje raste u Kini, Japanu i Koreji. Raste i na Tajvanu, u Sikimu i Butanu te na Ryukyu otocima. Uvezena je i naturalizirana vrsta na Havajima, te u američkim državama Connecticut i New York. Plodovi biljke su jestivi, a biljka se dugo i uvelike koristi u hortikulturi.
Koreakornell (Cornus kousa eller Benthamia kousa) er en løvfellende busk eller lite tre i kornellfamilien.
Den blir 3–10 meter høy. Barken er glatt og gråbrun. Bladene er motsatte, elliptiske til ovale, 4–11 cm lange, 3,6–5 cm brede og har fire–fem par buete sidenerver. De små blomstene sitter 20–40 sammen i et rundt hode. Det er omgitt av fire hvite, eller sjeldent rosa, støtteblader, som er 3–6 cm lange. Blomstringstiden er i mai–juli. Frukten er en rød, kulerund, sammensatt frukt, 1–1,5 cm i diameter. Den er moden i september–oktober.[1]
Koreakornell vokser i skog og langs veger og elvebredder. Underarten subsp. kousa fra Japan og Korea har tynne blad, mens underarten subsp. chinensis fra Kina har tykkere blad. Frukten er søt og spiselig, og kan brukes til å lage vin.[1] Denne arten er vanlig plantet i alle tempererte strøk. I Norge kan den bare dyrkes i sørlige kyst- og fjordstrøk (herdighetssone 2).[2][3]
Vekstform
Bark
Blomsterstand
Frukt
Høstfarge
Koreakornell (Cornus kousa eller Benthamia kousa) er en løvfellende busk eller lite tre i kornellfamilien.
Den blir 3–10 meter høy. Barken er glatt og gråbrun. Bladene er motsatte, elliptiske til ovale, 4–11 cm lange, 3,6–5 cm brede og har fire–fem par buete sidenerver. De små blomstene sitter 20–40 sammen i et rundt hode. Det er omgitt av fire hvite, eller sjeldent rosa, støtteblader, som er 3–6 cm lange. Blomstringstiden er i mai–juli. Frukten er en rød, kulerund, sammensatt frukt, 1–1,5 cm i diameter. Den er moden i september–oktober.
Koreakornell vokser i skog og langs veger og elvebredder. Underarten subsp. kousa fra Japan og Korea har tynne blad, mens underarten subsp. chinensis fra Kina har tykkere blad. Frukten er søt og spiselig, og kan brukes til å lage vin. Denne arten er vanlig plantet i alle tempererte strøk. I Norge kan den bare dyrkes i sørlige kyst- og fjordstrøk (herdighetssone 2).
Dereń kousa (Cornus kousa Hance) – gatunek rośliny z rodziny dereniowatych. Pochodzi z Chin, Japonii i Korei[2]. W wielu krajach świata, również w Polsce jest uprawiany jako roślina ozdobna.
Najlepiej rośnie w pełnym słońcu, na żyznej, przepuszczalnej i raczej wilgotnej glebie. Jest dość odporny na mróz (strefy klimatyczne 6-9). Rozmnaża się go z nasion lub przez odkłady. Nie wymaga przycinania, choć cięcie w pierwszych latach wzrostu wzmacnia strukturę korony[3].
Dereń kousa (Cornus kousa Hance) – gatunek rośliny z rodziny dereniowatych. Pochodzi z Chin, Japonii i Korei. W wielu krajach świata, również w Polsce jest uprawiany jako roślina ozdobna.
Дере́н коуса (Cornus kousa) — екзотичний декоративний кущ родини Деренових.
Листки розміщуються довкола суцвіття, період цвітіння забарвлені в білий колір, що має вигляд великої квітки.
Американське садове товариство відібрало Cornus kousa до списку «75 найкращих рослин для американських садів»
Гірські ліси Японії, Кореї, Китаю.
Дере́н коуса (Cornus kousa) — екзотичний декоративний кущ родини Деренових.
Листки розміщуються довкола суцвіття, період цвітіння забарвлені в білий колір, що має вигляд великої квітки.
Американське садове товариство відібрало Cornus kousa до списку «75 найкращих рослин для американських садів»
Cornus kousa là một loài thực vật có hoa trong họ Cornaceae. Loài này được F.Buerger ex Hance miêu tả khoa học đầu tiên năm 1873.[1]
Cornus kousa là một loài thực vật có hoa trong họ Cornaceae. Loài này được F.Buerger ex Hance miêu tả khoa học đầu tiên năm 1873.
四照花（学名：Cornus japonica var. chinensis）是山茱萸科山茱萸属的变种。
落叶小乔木。小枝细、绿色，后变褐色，光滑。椭圆形叶子对生，全缘，叶表疏生白柔毛。初夏开花，头状花序，序基有4片白色大型总苞片，黄色花瓣。果实聚集成球状，成熟后变紫红色。果9〜10月成熟。
分布于台灣島,朝鲜半岛以及中国大陆的长江流域以及河南、陕西、甘肃等地，生长于海拔600米至2,200米的地区，一般生长在森林中，目前尚未由人工引种栽培。
这是一篇與植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 
ヤマボウシ（山法師、山帽子、学名 Cornus kousa）はミズキ科ミズキ属ヤマボウシ亜属の落葉高木。
高さ5～10メートル。幹は灰褐色。葉は対生し、楕円（だえん）形または卵円形で長さ4～12センチ、全縁でやや波打つ。花は6～7月に開き、淡黄色で小さく、多数が球状に集合し、その外側に大形白色の総包片が4枚あり、花弁のように見える。
果実は集合果で9月頃に赤く熟し、直径1～3センチで球形、食用になる。種子は約3ミリで、大きい果実には3～4個、小さい果実では1個入っている。果肉はやわらかく黄色からオレンジ色でありマンゴーのような甘さがある。果皮も熟したものはとても甘く、シャリシャリして砂糖粒のような食感がある。果実酒にも適する。
山地に普通に生え、本州から九州、および朝鮮半島、中国に分布する。街路樹・庭園樹・公園樹としても用いられる。材は器具材として用いられる。近縁にハナミズキ（アメリカヤマボウシ）があるが、こちらの果実は集合果にならず、個々の果実が分離している。
庭木などにも利用されるが、本来山の谷筋などに自生する樹木であるので、水はけのよい常に水が存在する場所を好む。夏に乾燥すると葉の回りが枯れたり、小枝やひどい場合は全体が枯れたりするので、乾燥させないことが必要である。また、粘土質の土壌では根の張りが悪くなりがちなので、土壌改良などをして水はけのよい状態にして根が伸び易いようにしてやることが必要である。花・果実・紅葉と3回楽しめるので、庭木にもよく用いられるが10ｍ近くまでに育つ樹であるので周囲に空間を必要とする。
病気では特に目立ったものはないが、害虫ではアブラムシ、カイガラムシが付くことがあり、すす病（昆虫の排泄物に黒いカビが生えたもの）を誘発する。また、幹に穴を開けて食害するテッポウムシが付くことがあり、注意が必要。
ヤマボウシは、同じヤマボウシ亜属の近縁種であるハナミズキ（アメリカヤマボウシ）の深刻な病害であるハナミズキ炭疽病に抵抗性がある。ハナミズキ炭疽病の感染地域では、感染によってハナミズキの街路樹が枯死すると、ハナミズキ炭疽病に抵抗性があるヤマボウシまたはハナミズキのヤマボウシ交配品種に植え替える病害対策が行われることがある。
品種改良によって、実の大きな品種（ビッグアップル）、落葉しない品種（ホンコンエンシス）、斑入りの品種（ウルフアイ）、赤みがかった花をつける品種（源平・サトミ）、黄色の花をつける品種（金陽）などの多彩な種が流通している。
この項目は、植物に関連した書きかけの項目です。この項目を加筆・訂正などしてくださる協力者を求めています（プロジェクト:植物／Portal:植物）。
산딸나무는 층층나무과에 속하며 겨울에 잎이 지는 큰키나무이다. 한국 원산으로 학명은 Cornus kousa이다.
온대 중부 이남의 산에서 자라며, 관상수로 심기도 한다. 키는 5~10m 정도이며 나무껍질은 어두운 잿빛이거나 갈색으로 나이를 먹어도 갈라지지는 않으나 작은 조각이 조금씩 떨어진다. 가지는 층층나무속답게 층을 지어 옆으로 퍼진다. 잎은 마주나고 달걀 또는 타원 모양이다. 같은 속인 층층나무, 산수유와 비슷하게 잎맥이 휘어서 잎 끝으로 몰린다. 가장자리는 밋밋하거나 잔물결 모양의 톱니가 조금 있다. 5~6월에 작년에 난 가지 끝에서 두상꽃차례로 꽃이 피며 암수한그루이다. 흰색 꽃턱잎이 네 장인데 십자가 모양을 이루며 마치 꽃잎처럼 보인다. 9~10월에 딸기 모양의 열매가 붉은 색으로 익는다. 달아서 먹을 수 있다.
잎
줄기
꽃
익은 열매
11월의 산딸나무
대한민국 아파트의 산딸나무
예수가 십자가에 못 박힐 때 쓰인 나무로 여겨져 기독교인의 사랑을 받는다. 목재는 대패질한 표면이 매우 깨끗하고 맑아 가구재, 장식재로 쓴다. 나무껍질에 키니네가 들어 있어 방부제, 해열제, 강장제로 써 왔다.
_Scheinbl%C3%BCte.JPG)
(Benthamidia_japonica)-%E8%8A%B1_(5847108540).jpg)
