dcsimg

Havsvampe ( danois )

fourni par wikipedia DA
 src=
Gennemskåret svamp (Ceratoporella)

Havsvampe (Porifera) er en række af primitive flercellede hav- og ferskvandsdyr. De kaldes også dyriske svampe, spongier eller blot svampe.[1] Havsvampe er fyldt med porrer og kanaler så der kan strømme vand gennem dem. De har intet nervesystem, fordøjelsessystem eller blodkredsløb. I stedet er de afhængige af konstant vandstrømning gennem deres kroppe for at få føde og ilt, samt fjerne affaldsstoffer.

 src=
Store tøndeførmede svampe - Xestospongia testudinaria.

Havsvampe kan have klump- eller krukkeform og mange lever i kolonier, som er forgrenede eller danner uregelmæssige overtræk på klipper og sten. De fleste indeholder et skelet af kalknåle, kiselnåle eller et hornagtigt protein (spongin). De sidstnævnte bruges i tørret tilstand som badesvampe.

Dyrernes ernæring består af organisk stof, der frafiltreres vandet. Filtrationen foregår ved at vandet ledes gennem fine kanaler, som findes overalt i havsvampenes legeme, til særlige filtrationskamre.

Havsvampe forefindes langs næsten alle danske kyster som et hvidt dyr, der oftest bliver skyllet på land sammen med tang, når det er dødt.

Klassifikation

Række: Porifera

  • Underrække: Cellularia
    • Klasse: Demospongiae
    • Klasse: Calcarea
  • Underrække: Symplasma
    • Klasse: Hexactinellida

Galleri

Kilder


licence
cc-by-sa-3.0
droit d’auteur
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visiter la source
site partenaire
wikipedia DA

Havsvampe: Brief Summary ( danois )

fourni par wikipedia DA
 src= Gennemskåret svamp (Ceratoporella)

Havsvampe (Porifera) er en række af primitive flercellede hav- og ferskvandsdyr. De kaldes også dyriske svampe, spongier eller blot svampe. Havsvampe er fyldt med porrer og kanaler så der kan strømme vand gennem dem. De har intet nervesystem, fordøjelsessystem eller blodkredsløb. I stedet er de afhængige af konstant vandstrømning gennem deres kroppe for at få føde og ilt, samt fjerne affaldsstoffer.

 src= Store tøndeførmede svampe - Xestospongia testudinaria.

Havsvampe kan have klump- eller krukkeform og mange lever i kolonier, som er forgrenede eller danner uregelmæssige overtræk på klipper og sten. De fleste indeholder et skelet af kalknåle, kiselnåle eller et hornagtigt protein (spongin). De sidstnævnte bruges i tørret tilstand som badesvampe.

Dyrernes ernæring består af organisk stof, der frafiltreres vandet. Filtrationen foregår ved at vandet ledes gennem fine kanaler, som findes overalt i havsvampenes legeme, til særlige filtrationskamre.

Havsvampe forefindes langs næsten alle danske kyster som et hvidt dyr, der oftest bliver skyllet på land sammen med tang, når det er dødt.

licence
cc-by-sa-3.0
droit d’auteur
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visiter la source
site partenaire
wikipedia DA