nimet breadcrumb-navigoinnissa
Qəşəng deysiya (lat. Deutzia gracilis) — hortenziyakimilər fəsiləsinin deysiya cinsinə aid bitki növü.
Yabanı halda Yaponiyada dağlıq ərazidə bitir.
Hündürlüyü 40-80 sm-ə çatan koldur. Qarşı-qarşıya yarpaqları uzunsov-neştərvari, kənarları dişli, bir az sallaq, uzunluğu 6 sm-dir. Çiçəkləri ağdır. Uzunluğu 9 sm-ə qədər olan salxımşəkilli çiçək qrupuna 50-yə qədər çiçək yığılmışdır. Kasayarpaqları 5 ədəd, üçbucaqlı və ya xətvari, meyvə ilə qalan və ya töküləndir. Xaricdən çox vaxt ulduz formalı, tüklüdür. Ləçəkləri 5 ədəd, ağ, nadir hallarda narıncı və ya qırmızımtıl-qonur rəngdədir. Erkəkcikləri 10 ədəd olub, ləçəklərdən qısa, dişvari, yanlardan açılan, tüklü, telvari tozluğa malikdir. Yumurtalığı 3-5 yuvalıdır, hər yuvada çoxlu miqdarda yumurtacığa malikdir. Sütuncuqları 3-4 ədəddir. Çiçəkləməsi iyun ayında müşahidə edilir. Çiçəkləri keçən ilki zoğların üzərində əmələ gəlir.
Bitki işıqsevən, quraqlığa davamlıdır. Munbit orta nəmişli torpağa üstünlük verir. Şəhər şəraitinə çox davamlıdır. Düzgün becərilmənin mühüm şərtlərindən biri çiçəklədikdən sonra düzgün budanmadır. Sıx kolları seyrəltmək lazımdır. Tez böyüyür və əlverişli şəraitdə əkindən sonra üçüncü il çiçəkləyir.
Böyük Qafqazda aşağı yaruslarda təsadüf edilir. Mərkəzi Nəbatat bağında, Dendrologiya İnstututunda introduksiya edilmişdir.
Yaşıllaşdırmada yolların kənarında kiçik qrup, tək əkinlər üçün istifadə edilir.
Qəşəng deysiya (lat. Deutzia gracilis) — hortenziyakimilər fəsiləsinin deysiya cinsinə aid bitki növü.
Lille stjernetop (Deutzia gracilis) er en lille, løvfældende busk med en meget rig blomstring af hvide (hos visse sorter dog svagt lyserøde) blomster. Busken bliver brugt meget ofte i haver og parker på grund af den kompakte vækst og den kraftige blomstring. Planten er fuldt hårdfør i Danmark.
Lille stjernetop er en løvfældende busk med en stift opret og fingrenet vækst. Barken er først lyst grågrøn, men senere bliver den rødbrun med grå korkporer. Blomsterbærende skud er derimod glatte og olivengrønne. Gamle grene får til sidst en bark, der er afskallende i tynde flager. Knopperne er tilliggende, spidste og gråbrune. Bladene er modsat stillede og lancetformede til smalt ægformede med lang spids og tandet rand. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er lysere og mere grå. Begge bladsider er ru af stive hår. Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder blomsterne samlet i oprette stande fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med hvide kronblade og gule støvdragere. Frugterne er kapsler med mange frø.
Lille stjernetop når en højde på ca. 1,50 m og en kronebredde på ca. 1,00 m (ældre eksemplarer kan dog få større kronebredde end deres højde).
Rodsystemet består af nogle få grovrødder og mange, højtliggende finrødder[1].
Lille stjernetop hører hjemme i skove, buskadser og krat på bjergene i Japan (Honshu, Shikoku og Kyushu) og på Taiwan. Her vokser den i fuld sol eller let skygge på sur til neutral og veldrænet, men alligevel fugtig jordbund.
Blade
Skudbygning
Blomster
Frugt
Vækstform
Lille stjernetop (Deutzia gracilis) er en lille, løvfældende busk med en meget rig blomstring af hvide (hos visse sorter dog svagt lyserøde) blomster. Busken bliver brugt meget ofte i haver og parker på grund af den kompakte vækst og den kraftige blomstring. Planten er fuldt hårdfør i Danmark.
Lille stjernetop er en løvfældende busk med en stift opret og fingrenet vækst. Barken er først lyst grågrøn, men senere bliver den rødbrun med grå korkporer. Blomsterbærende skud er derimod glatte og olivengrønne. Gamle grene får til sidst en bark, der er afskallende i tynde flager. Knopperne er tilliggende, spidste og gråbrune. Bladene er modsat stillede og lancetformede til smalt ægformede med lang spids og tandet rand. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er lysere og mere grå. Begge bladsider er ru af stive hår. Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder blomsterne samlet i oprette stande fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med hvide kronblade og gule støvdragere. Frugterne er kapsler med mange frø.
Lille stjernetop når en højde på ca. 1,50 m og en kronebredde på ca. 1,00 m (ældre eksemplarer kan dog få større kronebredde end deres højde).
Rodsystemet består af nogle få grovrødder og mange, højtliggende finrødder.
Die Zierliche Deutzie[1] (Deutzia gracilis) ist ein kleiner Strauch mit weißen Blüten aus der Familie der Hortensiengewächse (Hydrangeaceae). Das natürliche Verbreitungsgebiet der Art liegt in Japan und auf Taiwan. Sie wird aufgrund ihrer dekorativen Blüten häufig als Zierstrauch verwendet. Sie ist auch unter dem Namen Maiblumenstrauch bekannt.
Die Zierliche Deutzie ist ein bis zu 1,5 Meter hoher, breit aufrechter, buschiger und feinzweigiger Strauch. Blüten tragende Zweige sind braun, 5 bis 17 Zentimeter lang, kahl und meist vierblättrig. Die Laubblätter haben einen 2 bis 4 Millimeter langen Stiel. Die Blattspreite ist hellgrün, einfach, lanzettlich, oval-lanzettlich oder breit eiförmig-lanzettlich, 3 bis 4,5 Zentimeter lang und 1 bis 1,2 Zentimeter breit, lang zugespitzt, mit keilförmiger Basis und fein gesägtem Rand. Es werden drei oder vier Nervenpaare gebildet. Die Blattoberseite ist mit drei- oder vierstrahligen Sternhaaren besetzt, die Unterseite mit vier- oder fünf-, selten sechsstrahligen angedrückten Sternhaaren.[2][3]
Die Blütenstände sind 8 bis 12 Zentimeter lange, aufrechte Trauben oder schmale Rispen aus 12 bis 25 Blüten mit kahler Blütenstandsspindel. Der Blütenstiel ist dünn und 5 bis 10 Millimeter lang. Der Blütenbecher ist 2,5 bis 3 Millimeter lang bei einem Durchmesser von etwa 2,5 Millimeter. Die Kelchzipfel sind 1,5 Zentimeter lang, eiförmig bis eiförmig-dreieckig, kahl oder locker behaart. Die Kronblätter überlappen sich dachziegelartig, sie sind weiß, 10 bis 12 Millimeter lang und 4 bis 6 Millimeter breit, länglich bis länglich-lanzettlich. Die äußeren Staubblätter sind 5 bis 6 Millimeter lang mit zweizähnigen oder pfriemlichen und ungezähnten Staubfäden und gestielten, eiförmigen Staubbeuteln. Alle inneren Staubblätter sind zweizähnig. Die drei Griffel sind gleich lang oder etwas länger als die äußeren Staubblätter. Die Kapselfrüchte sind halbkugelförmig und haben Durchmesser von etwa 5 Millimeter. Die Zierliche Deutzie blüht, abhängig vom geographischen Standort von März bis April (Flora Chinas[2]) bzw. in Mitteleuropa von Mai bis Juni.[3]
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 26.[4]
Das natürliche Verbreitungsgebiet liegt auf den japanischen Inseln Honshū, Kyushu und Shikoku und auf Taiwan.[5] Die Zierliche Deutzie wächst in kühlfeuchten Wäldern und auf Strauchflächen auf durchlässigen, frischen bis feuchten, sauren bis neutralen, sandig- oder kiesig-humosen Böden an sonnigen bis lichtschattigen Standorten. Die Art ist meist frosthart, meidet jedoch kalkhaltige Untergründe.[3]
Die Zierliche Deutzie (Deutzia gracilis) ist eine Art aus der Gattung der Deutzien (Deutzia). Sie wird in der Familie der Hortensiengewächse (Hydrangeaceae) der Unterfamilie Hydrangeoideae und der Tribus Philadelpheae zugeordnet. Die Art wurde 1835 von Philipp Franz von Siebold und Joseph Gerhard Zuccarini erstmals wissenschaftlich beschrieben.[5] Der Gattungsname Deutzia erinnert an den holländischen Ratsherrn Johan van der Deutz (1790 bis 1858) aus Amsterdam, einen Förderer des schwedischen Naturforschers Carl Peter Thunberg, der die Gattung benannt hat.[6] Das Artepitheton gracilis kommt aus dem Lateinischen und bedeutet „dünn“ oder „zierlich“.
Die Zierliche Deutzie wird aufgrund ihrer dekorativen Blüten häufig als Zierstrauch verwendet.[3]
Die Zierliche Deutzie (Deutzia gracilis) ist ein kleiner Strauch mit weißen Blüten aus der Familie der Hortensiengewächse (Hydrangeaceae). Das natürliche Verbreitungsgebiet der Art liegt in Japan und auf Taiwan. Sie wird aufgrund ihrer dekorativen Blüten häufig als Zierstrauch verwendet. Sie ist auch unter dem Namen Maiblumenstrauch bekannt.
Deutzia gracilis, the slender deutzia, is a species of flowering plant in the hydrangea family Hydrangeaceae, native to Japan.
It is a deciduous shrub with opposite, simple leaves, and slender, arching stems. It is a broad, upright, bushy and finely branched shrub up to 1.5 meters high. Twigs that carry flowers are brown, 5 to 17 centimeters long, glabrous and usually four-leaved. The leaves have a 2 to 4 millimeter long stem. The leaf blade is light green, simple, lanceolate, oval-lanceolate or broadly ovate-lanceolate, 3 to 4.5 inches long and 1 to 1.2 inches wide, pointed long, with a wedge-shaped base and finely serrated edge.
Three or four pairs of nerves are formed. The upper side of the leaf is covered with three or four-pointed star hairs, the underside with four or five, rarely six-pointed star hairs.
The flowers are white, borne in spring and summer.
The inflorescences are 8 to 12 centimeters long, upright racemes or narrow panicles of 12 to 25 flowers with a bare inflorescence spindle. The flower stalk is thin and 5 to 10 millimeters long. The flower cup is 2.5 to 3 millimeters long with a diameter of about 2.5 millimeters. The calyx lobes are 1.5 centimeters long, ovate to ovate-triangular, glabrous or loosely hairy. The petals overlap like roof tiles, they are white, 10 to 12 millimeters long and 4 to 6 millimeters wide, oblong to oblong-lanceolate. The outer stamens are 5 to 6 millimeters long with bidentate or awl and imperforate stamens and stalked, egg-shaped anthers. All inner stamens are bidentate. The three styles are the same length or slightly longer than the outer stamens.
The capsule fruits are hemispherical and about 5 millimeters in diameter.
The natural range is on the Japanese islands of Honshū, Kyushu and Shikoku and on Taiwan. It grows in moist woods and cool to Bush surfaces permeable to moist fresh, acidic to neutral, sandy and gravelly or-humic soil on sunny to light shade. The species is mostly frost hardy, but avoids chalky soils.
The compact cultivar 'Nikko', growing to 1 m (3.3 ft) tall by 1.5 m (4.9 ft) broad, has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.[1]
The hybrid Deutzia × rosea (syn. Deutzia gracilis 'Rosea') has pink flowers, as its name suggests.[2]
Deutzia gracilis, the slender deutzia, is a species of flowering plant in the hydrangea family Hydrangeaceae, native to Japan.
Deutzia gracilis là một loài thực vật có hoa trong họ Tú cầu. Loài này được Siebold & Zucc. mô tả khoa học đầu tiên năm 1835.[1]
Deutzia gracilis là một loài thực vật có hoa trong họ Tú cầu. Loài này được Siebold & Zucc. mô tả khoa học đầu tiên năm 1835.
阿里山溲疏（学名：Deutzia gracilis sp. arisanensis）为虎耳草科溲疏属下的一个亚种。
|access-date=中的日期值 (帮助)
这是一篇與植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 
ヒメウツギ（姫卯木、学名：Deutzia gracilis）はアジサイ科ウツギ属の落葉低木 [2][3]。
樹高は1.5mになり、株立ちし、よく分枝する。樹皮は灰褐色で、古くなると縦に裂け、短冊状になって剥がれ落ちる。新しい枝はやや褐色を帯びた緑色で、毛はない。 葉は対生し、葉身は長さ4-8.5cm、幅1.5-3cmで、長楕円状披針形または狭卵形になる。葉の先端は長くとがり、基部は広いくさび形または円形、縁は細鋸歯になり、表面は星状毛が散生してざらつき、裏面は淡緑色になり星状毛はない。葉柄は長さ3-7mmになり、毛はない[2][3]。
花期は5-6月。枝先に狭い円錐花序をだし、やや下向きに白色の多数の花をつける。花柄は細く、長さは2-6mmになり、毛はない。萼筒は直径約2mmになる半球形で、星状毛が散生する。花弁は5個あり、長さ0.7-1cmになる広倒披針形で毛はない。雄蕊は10個あり、花糸は長さが不ぞろいで、長いものは7-9mm、短いものは4mmになり、花糸は両側に翼状に広がり、翼の先端は広がってとがる。花柱は3-4個あり、長さ7-9mmになり離生する。果実は蒴果で、直径3-4mmになる椀形になり、10月に熟す。種子は褐色で、長さ0.8mmになる狭長楕円形、片側に膜状の翼がある[2][3]。
日本固有種。本州の関東地方以西、四国および九州に分布し、温帯から暖帯にかけた河岸の岩上の日当たりのよい場所などに生育する。石灰岩や蛇紋岩地にも生育する[2][3]。
この項目は、植物に関連した書きかけの項目です。この項目を加筆・訂正などしてくださる協力者を求めています（プロジェクト:植物／Portal:植物）。 
