nimet breadcrumb-navigoinnissa
Vellugtende skabiose (Scabiosa canescens) er en 15-25 cm høj urt, der i Danmark vokser på tørre bakker og overdrev. Den ligner dueskabiose, men er mindre med tæt gråfiltede stængler. Blomsterne har kraftig duft.
Vellugtende skabiose er en flerårig urt med en opret, busket vækst. Stænglerne er forgrenede med modsat stillede sidegrene. De er dækket af et fint hårlag, som farver dem grågrønne. Den grundstillede roset har lancetformede blade med hel (sjældent: tandet) rand. Stængelbladene er derimod dybt fligede med tandet eller hel rand. Begge bladsider er gråfiltede.
Blomstringen sker i juli-september. Blomsterne er samlet i et endestillet, fladt hoved, der er forsynet med bægerbladagtige støtteblade. Kronbladene er lyseblå til bleglilla og 5-fligede. Randkronerne er dog uregelmæssige. Frugterne er kuglerunde.
Rodnettet består af en kort, lodret rodstok med en kraftig pælerod, der har grove siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år).
Arten er udbredt i Central- og Østeuropa, hvor den findes på varme og tørre, veldrænede voksesteder i fuld sol. I Danmark findes den kun nogle få steder på Nordvestsjælland, hvor den er knyttet til overdrev, tørre bakker og strandenge.
På Alpernes østlige udløbere, Eichkogel sydvest for Wien, findes den på kalkklippe, dækket af et tyndt jordlag, sammen med bl.a. alm. pimpinelle, svalerod, buskhestesko, cypresvortemælk, duneg, engriflet hvidtjørn, håret visse, jordstar, Jurinea mollis (en bisamtidsel-art), kirsebærkornel, klitrose, middelhavsprydløg, Onosma visianii (en æseltunge-art), seglbladet hareøre, vortet benved, våradonis, weichseltræ og ædelkortlæbe[1]
Vellugtende skabiose (Scabiosa canescens) er en 15-25 cm høj urt, der i Danmark vokser på tørre bakker og overdrev. Den ligner dueskabiose, men er mindre med tæt gråfiltede stængler. Blomsterne har kraftig duft.
Die Duft-Skabiose (Scabiosa canescens), auch Orchideen-Skabiose und Graue Skabiose[1] genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Skabiosen (Scabiosa).
Die Duft-Skabiose ist eine sommergrüne, ausdauernde, krautige Pflanze, die Wuchshöhen zwischen 20 und 50 cm erreicht.
Ihre Grundblätter sind ungeteilt und fast ganzrandig. Die gegenständigen Stängelblätter sind fiederschnittig, wobei die seitlichen Zipfel der mittleren Stängelblätter eine Breite von 1 bis 3 mm aufweisen.
Die Blütezeit reicht von Juli bis Oktober. Der köpfchenförmige Blütenstand weist einen Durchmesser von 1,5 bis 2,5 Zentimetern auf und ist von Hochblättern umgeben. Der Köpfchenboden weist Spreublätter sowie zahlreiche – am Rand strahlende – Blüten auf.
Die Blüte duftet stark orchideenähnlich. Jede der zwittrigen, zygomorphen Blüten besteht aus Außenkelch, Kelch und Krone. Der Kelch besitzt fünf hellgelbe, 1 bis 3 mm lange, am Grund 0,1 bis 0,2 mm breite Kelchborsten, die ein- bis zweimal so lang wie der Saum des Außenkelchs sind. Dieser besitzt oben einen mehr oder weniger abstehenden, rund 1 mm breiten, ungegliederten Hautsaum. Die Krone ist fünfspaltig, hellblau und weist vier Staubblätter und einen unterständigen Fruchtknoten mit einem Griffel auf.
Die Frucht ist eine Nuss.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 16.[2]
Bei der Duft-Skabiose handelt es sich um einen skleromorphen Hemikryptophyten.[1]
Fundortangaben gibt es für folgenden Länder: Belgien, Dänemark, Deutschland, Frankreich, Kroatien, Österreich, Polen, Rumänien, Schweden, Schweiz, Tschechien, Slowakei, Ungarn und Türkei.[3]
In Österreich tritt Scabiosa canescens im pannonischen Gebiet zerstreut, sonst sehr selten auf. Die Vorkommen erstrecken sich auf die Bundesländer Wien, Niederösterreich, Burgenland und Oberösterreich. Scabiosa canescens gilt als gefährdet, im nördlichen Alpenvorland als stark gefährdet.
Diese in Deutschland gefährdete Art kam nur in trocken-warmen Gebieten wie Thüringen und dem südlichen Sachsen-Anhalt vor, bis sie in Berlin wieder heimisch gemacht wurde.[1] Seitdem ist sie auch dort wieder vertreten.[4] Sie ist hier als eine nationale Verantwortungsart innerhalb der Nationalen Strategie zur biologischen Vielfalt der Bundesregierung eingestuft.[5][1]
Die kalkliebende Duft-Skabiose wächst auf Trockenrasen, in lichten Föhrenwäldern und auf steinigen Hängen der collinen bis submontanen (vielleicht auch bis zur untermontanen) Höhenstufe. Sie ist in Mitteleuropa eine Charakterart des Geranio-Anemonetum sylvestris aus dem Verband Geranion sanguinei, kommt aber auch in Pflanzengesellschaften der Ordnung Festucetalia valesiacae oder der Verbände Cytiso-Pinion oder Erico-Pinion vor.[2]
Die Erstveröffentlichung von Scabiosa canescens erfolgte 1801 durch Franz Adam von Waldstein und Pál Kitaibel. Ein Synonym für Scabiosa canescens Waldst. & Kit. ist Scabiosa suaveolens DC.[3]
Die Duft-Skabiose (Scabiosa canescens), auch Orchideen-Skabiose und Graue Skabiose genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Skabiosen (Scabiosa).
Wonjaty rupač (Scabiosa canescens) je rostlina z podswójby drapalcowych rostlinow (Dipsacoideae) znutřka swójby kozylistowych rostlinow (Caprifoliaceae).
Wonjaty rupač docpěje wysokosć wot 20 hač do 50 cm. Pjenk je rozhałuzowany. Spódnje łopjena su njedźělene a šěrokosmate. Kćenja su 5-ličbne, swětłomódre a přijomnje wonjeja. Spódk hłójčki je płony a njese pluwowe łopješka. Keluškowe seršćiki su swětłožołtojte a krótke.
Rostlina ma 16 chromozomow (2n=16).
« Wonjaty rupač » w druhich wikimediskich projektach :
Wonjaty rupač (Scabiosa canescens) je rostlina z podswójby drapalcowych rostlinow (Dipsacoideae) znutřka swójby kozylistowych rostlinow (Caprifoliaceae).
Scabiosa canescens er en plante i kaprifolfamilien.
Den er en flerårig urt som kan bli opptil 40 cm høy. Stengelen har motsatte blad og er opprett, forgrenet og håret. De nedre bladene er lansettformede og de øvre fjærflikete. De fiolette, duftende blomstene sitter i flate, kurvlignende blomsterstander der ytterblomstene er dobbelt så store som dem i midten. Arten vokser på steder med sand eller gras på kalkrik jord. Den er utbredt i Sentral-Europa fra Belgia og Frankrike i vest, nordover til Danmark og Skåne i Sverige, og sørover til Ungarn og tidligere Jugoslavia.
Scabiosa canescens er en plante i kaprifolfamilien.
Den er en flerårig urt som kan bli opptil 40 cm høy. Stengelen har motsatte blad og er opprett, forgrenet og håret. De nedre bladene er lansettformede og de øvre fjærflikete. De fiolette, duftende blomstene sitter i flate, kurvlignende blomsterstander der ytterblomstene er dobbelt så store som dem i midten. Arten vokser på steder med sand eller gras på kalkrik jord. Den er utbredt i Sentral-Europa fra Belgia og Frankrike i vest, nordover til Danmark og Skåne i Sverige, og sørover til Ungarn og tidligere Jugoslavia.
Driakiew wonna (Scabiosa canescens Waldst. & Kit.) – gatunek rośliny należący do rodziny szczeciowatych (Dipsacaceae). Dwu- lub wieloletnia. Występuje rzadko na niżu i pogórzu w miejscach skalistych i piaszczystych[2]. Umieszczona na polskiej czerwonej liście w kategorii VU (narażony)[3].
Driakiew wonna (Scabiosa canescens Waldst. & Kit.) – gatunek rośliny należący do rodziny szczeciowatych (Dipsacaceae). Dwu- lub wieloletnia. Występuje rzadko na niżu i pogórzu w miejscach skalistych i piaszczystych. Umieszczona na polskiej czerwonej liście w kategorii VU (narażony).
Luktvädd (Scabiosa canescens) är en växtart i familjen väddväxter.
Wikimedia Commons har media som rör Luktvädd.
Luktvädd (Scabiosa canescens) är en växtart i familjen väddväxter.
