nimet breadcrumb-navigoinnissa
Die rooiduiker (Cephalophus natalensis) is 'n klein wildsbokkie wat in bosryke streke in die ooste van Sentraal- tot Suider-Afrika aangetref word.
Soos die naam aandui, is rooiduikers rooibruin van kleur met 'n ligter onderlyf. Volwasse rooiduikers het 'n gemiddelde massa van 12 kg en 'n hoogte van 45 cm. Hulle het ook klein horinkies: die langste horinkies wat al aangeteken is, was 11 cm. Meer algemeen is horings tussen 7 en 10 cm.
Rooiduikers is omnivore en eet blare, bessies en ander vrugte asook termiete, miere en slakke.
Paring vind dwarsdeur die jaar plaas. Die ooi is vir 7 maande dragtig, waarna sy die lewe aan 'n enkele lammetjie skenk. Rooiduikers het 'n moontlike lewensduur van 9 jaar.
Wikiwoordeboek het 'n inskrywing vir rooiduiker.Die rooiduiker (Cephalophus natalensis) is 'n klein wildsbokkie wat in bosryke streke in die ooste van Sentraal- tot Suider-Afrika aangetref word.
Soos die naam aandui, is rooiduikers rooibruin van kleur met 'n ligter onderlyf. Volwasse rooiduikers het 'n gemiddelde massa van 12 kg en 'n hoogte van 45 cm. Hulle het ook klein horinkies: die langste horinkies wat al aangeteken is, was 11 cm. Meer algemeen is horings tussen 7 en 10 cm.
Rooiduikers is omnivore en eet blare, bessies en ander vrugte asook termiete, miere en slakke.
Paring vind dwarsdeur die jaar plaas. Die ooi is vir 7 maande dragtig, waarna sy die lewe aan 'n enkele lammetjie skenk. Rooiduikers het 'n moontlike lewensduur van 9 jaar.
El duiquer de Natal (Cephalophus natalensis) és un petit duiquer que viu al centre i el sud d'Àfrica. Viu en boscos i arbustars de Malawi, Moçambic i el sud de Tanzània.
Els duiquers de Natal mesuren aproximadament 40 centímetres d'alt a l'espatlla i pesen una mitjana de 15 quilograms. Tenen un pelatge castany, amb taques fosques a la cara i la part posterior del coll.
Els duiquers de Natal es troben a la Llista Vermella d'Espècies Amenaçades de la UICN.
El duiquer de Natal (Cephalophus natalensis) és un petit duiquer que viu al centre i el sud d'Àfrica. Viu en boscos i arbustars de Malawi, Moçambic i el sud de Tanzània.
Els duiquers de Natal mesuren aproximadament 40 centímetres d'alt a l'espatlla i pesen una mitjana de 15 quilograms. Tenen un pelatge castany, amb taques fosques a la cara i la part posterior del coll.
Els duiquers de Natal es troben a la Llista Vermella d'Espècies Amenaçades de la UICN.
Chocholatka červená, známá též pod názvem chocholatka křovinná (Cephalophus natalensis) je malá antilopa žijící ve střední a jižní Africe. Obývá rozptýlené i souvislé lesy a křoviny v Malawi, Mosambiku a jižní Tanzanii.
Se svou kohoutkovou výškou kolem 40 cm, délkou těla 0,7–1 m a hmotností kolem 13 kg patří k vůbec nejmenším žijícím antilopám. Srst, která je delší a hrubší na krku, je zbarvena červenooranžově až temně hnědě s tmavými místy na hlavě a krku. Ocas, dlouhý 9–14 cm je u kořene zbarven červeně, u konce černě a bíle. Růžky mívají obě pohlaví, u samic to však není podmínkou.
Je aktivní převážně večer a v noci, v některých oblastech i ve dne. V období dešťů vyhledává čerstvou trávu, listy a plody, v období sucha se spokojí s větvičkami a kořínky. Žije samostatně, v párech nebo v malých, zhruba 3–5členných rozvolněných stádech. Je to velice plaché zvíře, které se stává potravou orlů, leopardů a jiných větších masožravců. Pokud je vyrušena v lesním porostu, většinou se přestane hýbat a spoléhá na své zamaskování. Pokud je vyrušena v otevřené lokalitě s keři, dá se na rychlý útěk a snaží se skrýt v nejbližším úkrytu.
Může se zpravidla rozmnožovat po celý rok, ale nejvíce mláďat se rodí mezi lednem a březnem. Samci se v tomto období ozývají hlasitými a pronikavými pištivými zvuky. Samice rodí jediné, po narození rudočerveně zbarvené mládě, které je několik prvních dnů skryto ve vysoké vegetaci.
V Červeném seznamu IUCN je zařazena do kategorie málo dotčených druhů.[2] Největší hrozbu pro tento druh představuje hromadná ztráta přirozeného biomu a lov.
V tomto článku byl použit překlad textu z článku Red Forest Duiker na anglické Wikipedii.
Obrázky, zvuky či videa k tématu chocholatka červená ve Wikimedia Commons
Chocholatka červená, známá též pod názvem chocholatka křovinná (Cephalophus natalensis) je malá antilopa žijící ve střední a jižní Africe. Obývá rozptýlené i souvislé lesy a křoviny v Malawi, Mosambiku a jižní Tanzanii.
Se svou kohoutkovou výškou kolem 40 cm, délkou těla 0,7–1 m a hmotností kolem 13 kg patří k vůbec nejmenším žijícím antilopám. Srst, která je delší a hrubší na krku, je zbarvena červenooranžově až temně hnědě s tmavými místy na hlavě a krku. Ocas, dlouhý 9–14 cm je u kořene zbarven červeně, u konce černě a bíle. Růžky mívají obě pohlaví, u samic to však není podmínkou.
Je aktivní převážně večer a v noci, v některých oblastech i ve dne. V období dešťů vyhledává čerstvou trávu, listy a plody, v období sucha se spokojí s větvičkami a kořínky. Žije samostatně, v párech nebo v malých, zhruba 3–5členných rozvolněných stádech. Je to velice plaché zvíře, které se stává potravou orlů, leopardů a jiných větších masožravců. Pokud je vyrušena v lesním porostu, většinou se přestane hýbat a spoléhá na své zamaskování. Pokud je vyrušena v otevřené lokalitě s keři, dá se na rychlý útěk a snaží se skrýt v nejbližším úkrytu.
Může se zpravidla rozmnožovat po celý rok, ale nejvíce mláďat se rodí mezi lednem a březnem. Samci se v tomto období ozývají hlasitými a pronikavými pištivými zvuky. Samice rodí jediné, po narození rudočerveně zbarvené mládě, které je několik prvních dnů skryto ve vysoké vegetaci.
V Červeném seznamu IUCN je zařazena do kategorie málo dotčených druhů. Největší hrozbu pro tento druh představuje hromadná ztráta přirozeného biomu a lov.
Den røde dykkerantilope (Cephalophus natalensis) er en lille antilopeart af underfamilien dykkerantiloper inden for de skedehornede pattedyr. Den lever i det sydøstlige Afrika. Den ligner meget den almindelige dykkerantilope (Sylvicapra grimmia), men er lidt mindre og er mere rødlig i pelsfarven. Desuden foretrækker den at leve i tættere bevoksning end den almindelige dykkerantilope.[2] Sammenlignet med andre dykkerantiloper, der holder til i skovklædte områder, er den røde dykkerantilope mere dagaktiv og lever mindre skjult, så den derfor ses nemmere.[3] I 1999 blev det estimeret, at der levede omkring 42.000 individer.[1]
Den røde dykkerantilope har en kropslængde på op til 1 m, en skulderhøjde på cirka 43 cm og vejer i gennemsnit 14 kg.[2][4] Begge køn har korte, rette horn på cirka 6 cm, typisk længst for hannerne.[2][4] Nærmest det sted, hvor hornene hæfter til kraniet, har de grove ringe og langsgående furer, men ved spidsen er de glatte.[5] De længste horn, der er registreret, er på 11 cm.[2]
Pelsens farve er rødbrun, dog lidt blegere på undersiden. Den er hvidlig på kæberne, halsen og indersiden af ørerne, mens der ofte er en sort blis mellem hornene og en hvid halespids.[2] Et karakteristisk træk ved den røde dykkerantilope er dens skrutryg, der skyldes at forbenene er kortere end bagbenene.[4] De lange bagben er i en bøjet stilling, hvilket er en fordel, når dyret fornemmer fare og hurtigt skal tage flugten, for at komme i dækning i nærliggende krat.[6]
De røde dykkerantiloper har en tendens til at strejfe omkring enkeltvis, parvis eller i små familiegrupper og ses sjældent i flokke på mere end tre individer.[6][5] De har ret karakteristiske lyde, høje og gennemtrængende, der er som en mellemting mellem en snorken og en fløjten. Dens kald bliver strubeagtig, når den forstyrres.[6] Når den røde dykkerantilope bliver opdaget af en fjende, vil den først forsøge sig med at stå helt stille, og hvis det ikke hjælper, vil den spurte ind i den nærmeste skov- eller busktykning. Blandt de oftest forekommende fjender er ørne, pytoner og leoparder.[6]
De røde dykkerantiloper er ret territoriale og markerer ofte deres territorie med en væske, der udskilles fra en kirtel på kæben i nærheden af øjnene. Markeringen opnås ved, at dyret gnubber hovedet på græs, kviste, bark eller andre overflader. Sommetider markerer de ovenikøbet territorie på kalve eller mage.[4]
Deres føde består af blade, blomster, nedfaldsfrugter og lave buske.[6] De fouragerer normalt om dagen, men på steder med mange forstyrrelser kan de undtagelsesvis være mere natlevende.[7]
Drægtighedsperioden er omkring otte måneder.[4] De nyfødte kalve er sort-røde på kroppen og rødbrune i hovedet.[6] Hunnen føder normalt én enkelt kalv, og fødetidspunktet kan være på alle tider af året.[6] En kalv vejer omkring 1 kg ved fødslen, og den bliver ved moderen 6-8 måneder.[5] Hannerne er generelt ikke involveret i opfostringen af kalvene, men begge køn reagerer på kald fra kalvene.[5] I naturen kan den røde dykkerantilope blive op til ni år, mens den i fangenskab kan blive op til 15 år.[2][3]
Tætte buskadser og skove er de foretrukne habitater for røde dykkerantiloper. De kan findes både i bjergområder og i kystnære omgivelser, når blot der er adgang til overfladevand.[2] Man kan finde dem i det sydøstlige Tanzania, Malawi, det allernordøstligste Zambia, Mozambique, Swaziland, det sydøstlige Zimbabwe og det nordøstlige Sydafrika.[3]
Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Rød dykkerantilope Den røde dykkerantilope (Cephalophus natalensis) er en lille antilopeart af underfamilien dykkerantiloper inden for de skedehornede pattedyr. Den lever i det sydøstlige Afrika. Den ligner meget den almindelige dykkerantilope (Sylvicapra grimmia), men er lidt mindre og er mere rødlig i pelsfarven. Desuden foretrækker den at leve i tættere bevoksning end den almindelige dykkerantilope. Sammenlignet med andre dykkerantiloper, der holder til i skovklædte områder, er den røde dykkerantilope mere dagaktiv og lever mindre skjult, så den derfor ses nemmere. I 1999 blev det estimeret, at der levede omkring 42.000 individer.
Der Rotducker (Cephalophus natalensis), auch Natal-Rotducker, ist eine kleine, untersetzte Antilope, die die immergrünen und Flussuferwälder an der Südostküste Afrikas vom südlichen Tansania, dem südöstlichen Malawi, Mosambik, Eswatini bis zum östlichen Südafrika (Mpumalanga und KwaZulu-Natal) bewohnt. Das Verbreitungsgebiet ist heute nicht mehr zusammenhängend, sondern durch Landwirtschaft, durch vom Menschen besiedelte Gebiete und den kommerziellen Holzeinschlag zerstückelt. Südlich von Durban war der Rotducker ausgestorben, wurde inzwischen aber wieder in einigen Gegenden neu angesiedelt. Die IUCN stuft den Rotducker als nicht gefährdet (least Concern) ein.
Diese zu den Duckern gehörende Antilope wird 12 bis 14 kg schwer und erreicht eine Länge von 75 bis 87 cm, bei einer Schwanzlänge von 9 bis 14 cm und eine Schulterhöhe von 43 cm. Sie trägt ein kräftiges, rotbraunes Haarkleid, das um Kinn und Kehle heller wird, der Nacken ausgewachsener Rotducker wird blaugrau. Beide Geschlechter haben kurze, gerade und nach hinten gerichtete Hörner, die bei den Männchen 7, bei den Weibchen 3,5 cm lang werden können. Die auffallenden, als schwarze Striche auf den Kopfseiten unterhalb der Augen sichtbaren Duftdrüsen werden 2 cm lang.
Rotducker leben einzeln, als Paar oder als Weibchen mit Jungtier, manchmal auch in kleinen Gruppen von 3 bis 5 Tieren. Heranwachsende Rotducker wandern weit herum. Ausgewachsene Rotducker gehen sich zeitweise aus dem Weg. Die Reviere werden durch reiben der Duftdrüsen an Ästen, Zweigen und Baumstämmen markiert. Fremde Rotducker, die in das Territorium eingedrungen sind, werden mit großer Geschwindigkeit verjagt. Bekannte Tiere begrüßen sich, indem sie ihre Augendrüsen gegeneinander reiben. Rotducker haben gemeinsame Kotplätze.
Sie fressen am Morgen und am späten Nachmittag, in stark vom Menschen beeinflussten Gegenden sind sie allerdings ausschließlich nachtaktiv. Den Tag verbringen sie mit Wiederkäuen und gehen zwischendurch nur kurz auf Nahrungssuche. Sie fressen Blätter, Früchte und Blüten, Gras nur selten. Sie begleiten auch oft Affengruppen und verzehren die Früchte und Fruchtreste, die diese fallen ließen. Am frühen Morgen oder Abend suchen sie auch Gärten in Waldrandnähe auf, um Nahrung zu suchen. Die Nacht verbringen sie versteckt in dichter Vegetation.
Sie vermehren sich das ganze Jahr über. Nach einer Tragzeit von etwa 210 Tagen wird ein einzelnes Junges geboren, das bei der Geburt etwa einen Kilogramm wiegt. Zwischen den einzelnen Geburten liegen etwa 235 Tage.
Der Rotducker (Cephalophus natalensis), auch Natal-Rotducker, ist eine kleine, untersetzte Antilope, die die immergrünen und Flussuferwälder an der Südostküste Afrikas vom südlichen Tansania, dem südöstlichen Malawi, Mosambik, Eswatini bis zum östlichen Südafrika (Mpumalanga und KwaZulu-Natal) bewohnt. Das Verbreitungsgebiet ist heute nicht mehr zusammenhängend, sondern durch Landwirtschaft, durch vom Menschen besiedelte Gebiete und den kommerziellen Holzeinschlag zerstückelt. Südlich von Durban war der Rotducker ausgestorben, wurde inzwischen aber wieder in einigen Gegenden neu angesiedelt. Die IUCN stuft den Rotducker als nicht gefährdet (least Concern) ein.
Црвен дукер („Cephalophus natalensis“) е мала антилопа која се наоѓа во централниот дел на јужна Африка. Црвената шумска дујкер - антилопа представува еден од 18. видови на дукер - антилопа. Таа е мала антилопа со свиткан грб во облик на лак, чиишто задни нозе се подолги од предните. Овој вид од црвенопортокалова до темнокафеава боја и долги груби влакна на вратот, а опашката и е црвена при коренот, а при врвот црна и бела
Црвен дукер („Cephalophus natalensis“) е мала антилопа која се наоѓа во централниот дел на јужна Африка. Црвената шумска дујкер - антилопа представува еден од 18. видови на дукер - антилопа. Таа е мала антилопа со свиткан грб во облик на лак, чиишто задни нозе се подолги од предните. Овој вид од црвенопортокалова до темнокафеава боја и долги груби влакна на вратот, а опашката и е црвена при коренот, а при врвот црна и бела
The red forest duiker, Natal duiker, or Natal red duiker (Cephalophus natalensis) is a small antelope found in central to southern Africa. It is one of 22 extant species form the subfamily Cephalophinae. While the red forest duiker is very similar to the common duiker, it is smaller in size and has a distinguishing reddish coloring. Additionally, the red forest duiker favors a denser bush habitat than the common duiker.[2] The Natal red duiker is more diurnal and less secretive than most forest duikers, so therefore it is easier for them to be observed.[3] In 1999, red forest duikers had an estimated wild population of 42,000 individuals.[1]
Red forest duikers have a body length of up to 1 m, a typical shoulder height of 43 cm, and an average mass of 14 kg.[2][4] Both sexes have short, straight horns about 6 cm long, although in females they may be smaller in size.[2][4] Towards the base, the horns have coarse rings and longitudinal striations, but they are smooth towards the tips.[5] The longest recorded length of horns for the red forest duiker is 11 cm.[2]
The red forest duiker is a rich reddish-brown in color, although the underparts are typically paler.[2] The hairs on the chin, throat, and insides of the ears are commonly a shade of white.[2] A tuft of reddish-brown and black hairs grow between the horns, and the tail has a white tip.[2]
A notable characteristic of the Natal red duiker's appearance is its hunched back, with front legs shorter than the hind legs.[4] These longer hind legs are in a crouched position, which serves as an advantage when the duiker senses danger and needs to flee by allowing the individual to leap quickly into nearby brush.[6]
Red forest duikers tend to roam singly, in pairs, or small family groups, and it is rare to see a group of more than three individuals.[5][6] The cry of red forest duikers is rather distinctive, loud, and penetrating, sounding somewhere between a snort and a whistle.[6] The call of a duiker becomes a throaty cry when the animal is distressed.[6] When the duiker has been spotted by a predator, it will first freeze, and then bound away with the characteristic duiker diving motion into the safety of the thick brush. Some of the common predators of the red duiker include eagles, pythons, and leopards.[6]
Also, red forest duikers are quite territorial, and they often mark their territory by using a substance secreted from the maxillary glands near their eyes.[4] A duiker will practice this scent marking by rubbing its face on grass, twigs, bark or other surfaces to indicate its territorial boundaries.[4] Sometimes, the Natal red duiker will even mark its territory on its mate or calf.[4]
Red forest duikers browse on leaves, flowers, and fruits that have fallen from trees as well as low-growing shrubs.[6][7] This usually occurs during daylight, although in heavily disturbed areas duikers can become nocturnal.[7] They are concentrate feeders, as they do not have the ability to digest fiber well.[6]
On average, the gestation period for a red duiker is about 8 months.[4] When the young are born, they are a reddish-black, with a reddish-brown face.[6] Usually a single calf is born, at any time of year.[6] The young weigh about one kilogram at birth, and they will stay with their mother for approximately six to eight months.[5] Males are not involved in rearing young, but nonetheless both sexes will respond to a distress call from the calf.[5] Red forest duikers have a potential longevity of 9 years, although some have lived up to 15 years in captivity.[2][3]
Red forest duikers reside in forest and dense bush habitats in both mountainous and coastal areas, where surface water is readily available.[2]
This species can be found in southeastern Tanzania, Malawi, extreme northeastern Zambia, Mozambique, Eswatini, southeastern Zimbabwe, and northeast South Africa.[3] Red forest duikers can be found in Kruger National Park, Hluhluwe-Umfolozi National Park, and Tembe Elephant Park.[6]
The red forest duiker's biggest threat is the clearing of its natural habitat, either for agriculture or human habitation.[6] Natal red duikers have disappeared from large parts of their former range, largely as a result of the loss of suitable habitat in the face of expanding human settlement, agriculture, and hunting. Nonetheless, it remains locally common within its former range.[8] Despite the decreasing population trends, the red forest duiker retains a status of Least Concern by the IUCN.[8]
1. The red forest duiker has an extraordinary jumping ability when compared to other ungulates, easily clearing 1.3 meter tall nets.[9]
2. Duiker is a word meaning 'diver' in Dutch, which refers to their practice of diving into tangles of shrubbery.[10]
The red forest duiker, Natal duiker, or Natal red duiker (Cephalophus natalensis) is a small antelope found in central to southern Africa. It is one of 22 extant species form the subfamily Cephalophinae. While the red forest duiker is very similar to the common duiker, it is smaller in size and has a distinguishing reddish coloring. Additionally, the red forest duiker favors a denser bush habitat than the common duiker. The Natal red duiker is more diurnal and less secretive than most forest duikers, so therefore it is easier for them to be observed. In 1999, red forest duikers had an estimated wild population of 42,000 individuals.
El cefalofo de Natal (Cephalophus natalensis) es una especie de pequeño antílope del género Cephalophus autóctono del África austral. Se encuentran en Malaui, Mozambique y el sur de Tanzania.
El cefalofo de Natal (Cephalophus natalensis) es una especie de pequeño antílope del género Cephalophus autóctono del África austral. Se encuentran en Malaui, Mozambique y el sur de Tanzania.
Cephalophus natalensis Cephalophus generoko animalia da. Artiodaktiloen barruko Cephalophinae azpifamilia eta Bovidae familian sailkatuta dago
Cephalophus natalensis Cephalophus generoko animalia da. Artiodaktiloen barruko Cephalophinae azpifamilia eta Bovidae familian sailkatuta dago
Il cefalofo rosso (Cephalophus natalensis A. Smith, 1834), noto anche come cefalofo del Natal, è un piccolo cefalofo originario delle foreste e delle boscaglie dell'Africa centrale e meridionale.
Con una lunghezza di 75-87 cm e un peso di 12-14 kg, questa piccola e tozza antilope presenta uno splendido mantello rosso-castano, grazie al quale può, stranamente, dissimulare la sua presenza nelle zone di chiaroscuro della foresta. Sia il maschio che la femmina possiedono brevi corna diritte e rivolte all'indietro, nascoste da un ciuffo di lunghi e folti peli di colore nero-castano[3][4]. Le corna dei maschi sono lunghe circa il doppio di quelle delle femmine[4]. I margini delle orecchie, il mento, la gola e la parte inferiore della coda (lunga 9-14 cm) sono bianchi, mentre la parte superiore della coda, le orecchie e il muso sono neri[4][5]. I peli del collo divengono color grigio-azzurro con l'età[3] e davanti a ogni occhio è presente una caratteristica ghiandola odorifera, lunga e sottile[3][4].
Il cefalofo rosso è diffuso lungo la costa orientale dell'Africa, in Malawi, Mozambico, Sudafrica, Swaziland, Tanzania, Kenya e Zambia[2][3][4].
Abita nelle foreste costiere, nelle foreste di montagna e nelle fitte boscaglie. Sembra che la sua presenza sia strettamente correlata a una vasta gamma di alberi che fioriscono e fruttificano tutto l'anno[5].
Come altri cefalofi (animali noti in lingua inglese come duiker, da una parola afrikaans che significa «tuffatori»)[6], il cefalofo rosso è un animale timido che si tuffa al riparo tra la vegetazione al più piccolo segnale di disturbo[3]. Generalmente viene avvistato da solo, ma talvolta sono stati visti anche esemplari in coppia o femmine con i piccoli. Quando due cefalofi rossi si incontrano, si salutano strofinando insieme le proprie ghiandole odorifere facciali; queste ghiandole vengono utilizzate anche per marcare rami, ramoscelli e tronchi d'albero presenti all'interno del loro territorio. Solo occasionalmente l'incontro tra due cefalofi sfocia in un combattimento, durante il quale le piccole corna affilate vengono impiegate per infliggere notevoli ferite[3].
La dieta del cefalofo rosso è costituita da fiori, fogliame e frutti caduti di recente dagli alberi[3][5]. Spesso, i cefalofi sostano sotto alberi sui quali stanno nutrendosi dei branchi di scimmie, approfittando dei molti frutti che esse lasciano cadere senza cura[3]. Sebbene nella maggior parte delle aree in cui è presente vada in cerca di cibo durante il giorno, nelle zone in cui è molto disturbato il cefalofo rosso può divenire notturno[5]. Le femmine danno alla luce un unico piccolo dopo un periodo di gestazione di circa 210 giorni[3].
Il cefalofo rosso è soggetto a cacce e catture intensive per il commercio del bushmeat in gran parte del suo areale[5]; nelle foreste della Tanzania è una delle specie cacciate più di frequente[7]. Inoltre, lo sfruttamento di vaste aree di foresta in ogni regione in cui vive, per l'industria del legname, gli insediamenti umani e l'agricoltura, ha notevolmente ridotto l'estensione degli habitat disponibili[3][5]. Sebbene questa piccola antilope sia sempre largamente diffusa, e addirittura comune in molte aree[5], queste minacce hanno provocato la sua scomparsa da alcune zone, come le regioni costiere del Sudafrica a sud di Durban[3].
Il cefalofo rosso (Cephalophus natalensis A. Smith, 1834), noto anche come cefalofo del Natal, è un piccolo cefalofo originario delle foreste e delle boscaglie dell'Africa centrale e meridionale.
De rode duiker (Cephalophus natalensis) is een soort duiker.
De rode duiker heeft een roodoranje tot donkerbruine vacht met lange, ruige nekharen. De staart is rood aan de basis en zwart-wit aan het uiteinde. De ruglijn is boogvormig en de voorpoten zijn langer dan de achterpoten. De schofthoogte is ongeveer 40 tot 43 cm. De lichaamslengte van kop tot staart bedraagt 70 tot 100 cm, de staartlengte zelf is 9 tot 14 cm en het gewicht ongeveer 13 kg.
Het gedrag van deze kleine, in paren levende antilope lijkt sterk op dat van andere duikers en is net zoals zijn verwanten klein.
Hij leeft in hoofdzaak in struwelen en bossen in zuidoost-Afrika.
Bronnen, noten en/of referentiesDe rode duiker (Cephalophus natalensis) is een soort duiker.
Multimedia w Wikimedia Commons Dujker czerwony[3] (Cephalophus natalensis) - gatunek ssaka z rodziny wołowatych, występujący w południowej Afryce. Ma około 40 cm wzrostu i waży 15 kg. Posiada brązowe ubarwienie. Jest sklasyfikowany w Czerwonej księdze gatunków zagrożonych IUCN jako gatunek najmniejszej troski[2].
Dujker czerwony (Cephalophus natalensis) - gatunek ssaka z rodziny wołowatych, występujący w południowej Afryce. Ma około 40 cm wzrostu i waży 15 kg. Posiada brązowe ubarwienie. Jest sklasyfikowany w Czerwonej księdze gatunków zagrożonych IUCN jako gatunek najmniejszej troski.
O cabrito-vermelho ou mangul (Cephalophus natalensis) é um pequeno antílope encontrado na Tanzânia, Malawi, Moçambique e África do Sul.
Duas subspécies são descritas:
O cabrito-vermelho ou mangul (Cephalophus natalensis) é um pequeno antílope encontrado na Tanzânia, Malawi, Moçambique e África do Sul.
Duas subspécies são descritas:
Cephalophus natalentis harveyi (Thomas, 1893) Cephalophus natalensis natalensis A. Smith, 1834Natal dykare (Cephalophus natalensis) är en dykarantilop som lever i sydöstra Afrika.
Nataldykaren har en mankhöjd på omkring 40 centimeter och en vikt för ett fullvuxet djur på upp till 15 kilogram. Som andra dykarantiloper har den något längre bakben än framben och får därmed en rundad ryggprofil. Pälsen är rödbrunaktig, mörkast i pannan och på ovansidan av halsen och något ljusare på undersidan av halsen och hakan. Undantaget är svansspetsen som är svartvit. Både hanen och honan har små, korta bakåtriktade horn.
Nataldykaren förekommer i sydöstra Tanzania och i Malawi och Moçambique, samt i de nordöstra delarna av provinsen KwaZulu-Natal i Sydafrika och i Swaziland. Den listas som livskraftig av IUCN, men populationstrenden för arten anges som nedåtgående. Den har försvunnit från en del områden där den tidigare fanns, främst på grund av mänsklig bosättning och jakt.
Nataldykaren är en skogslevande antilop och dess typiska livsmiljöer utgörs av tropiska och subtropiska låglandsskogar. Ofta håller den till i tät vegetation nära stränder och floder.
Wikimedia Commons har media som rör Nataldykare.
Natal dykare (Cephalophus natalensis) är en dykarantilop som lever i sydöstra Afrika.
Linh dương hoẵng rừng đỏ (danh pháp hai phần: Cephalophus natalensis) là một loài động vật có vú trong họ Bovidae, bộ Artiodactyla. Loài này được A. Smith mô tả năm 1834.[2] Loài này sinh sống ở trung và nam châu Phi. Nó được tìm thấy trong rừng và vùng cây bụi ở Malawi, Mozambique, và nam Tanzania. Chúng cao khoảng 40 cm tại vai và cân nặng trung bình 15 kg. Chúng có bộ lông màu nâu hạt dẻ với các mảng đen trên mặt và sau cổ. Chúng ăn trái cây rụng, lá cây và côn trùng. Chúng có tính chiếm lĩnh lãnh thổ và các cặp giao phối bảo vệ lãnh thổ riêng. Mỗi năm đẻ một con, thời gian mang thai 4-7,5 tháng.[3]
.png){kind=small}
Bài viết về chủ đề Bộ Guốc chẵn này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Linh dương hoẵng rừng đỏ (danh pháp hai phần: Cephalophus natalensis) là một loài động vật có vú trong họ Bovidae, bộ Artiodactyla. Loài này được A. Smith mô tả năm 1834. Loài này sinh sống ở trung và nam châu Phi. Nó được tìm thấy trong rừng và vùng cây bụi ở Malawi, Mozambique, và nam Tanzania. Chúng cao khoảng 40 cm tại vai và cân nặng trung bình 15 kg. Chúng có bộ lông màu nâu hạt dẻ với các mảng đen trên mặt và sau cổ. Chúng ăn trái cây rụng, lá cây và côn trùng. Chúng có tính chiếm lĩnh lãnh thổ và các cặp giao phối bảo vệ lãnh thổ riêng. Mỗi năm đẻ một con, thời gian mang thai 4-7,5 tháng.
Cephalophus natalensis Smith, 1834
Охранный статус
Красный ду́кер[1][2] (Cephalophus natalensis) — небольшое африканское млекопитающее семейства полорогих.
Красный дукер весит от 12 до 14 кг и достигает длины от 75 до 87 см. Высота в холке составляет 43 см, длина хвоста — от 9 до 14 см. Окрас верхней части тела красно-коричневого цвета, на спине голубовато-серого цвета. У животных прямые, направленные назад рога длиной 7 см у самцов и 3,5 см у самок.
Ареал красного дукера населяет территорию юго-востока Африки, начиная с юга Танзании, Малави, Мозамбика, Свазиленда, до востока Южной Африки (Мпумаланга и Квазулу-Натал).
Красный дукер обитает в вечнозелёных лесах и по берегам лесных рек.
Красные дукеры живут по одиночке, парами или самка с детёнышем, реже небольшими группами от 3-х до 5 особей. Границы округа помечают животные обоих полов. Они трутся о листья, ветки и стволы деревьев, оставляя на них пахучие вещества из своих желез, расположенных под глазами. Знакомые животные приветствуют друг друга, потирая свои мордочки. У животных имеются общие места для испражнений. Они питаются утром и в полуденное время. Их рацион составляют листья, фрукты и цветки, реже трава. Часто животные сопровождают группы приматов, подбирая оброненные ими плоды и остатки пищи. Ночью красные дукеры скрываются в лесной чаще.
Размножение происходит круглый год. Через 210 дней беременности на свет появляется один детёныш. Он весит примерно 1 кг. Следующий помёт появляется у самки примерно через 235 дней.
Красный ду́кер (Cephalophus natalensis) — небольшое африканское млекопитающее семейства полорогих.
나탈다이커(Cephalophus natalensis)는 아프리카 중부와 남부에서 발견되는 작은 영양의 일종이다. 영양아과 다이커영양족에 속하는 현존하는 22종의 다이커 중의 하나이다. 나탈다이커는 다이커영양(커먼다이커)와 많이 닮았지만, 크기는 더 작고 붉은 모피 색에서 차이가 난다. 1999년에 추산한 야생 나탈다이커의 개체 수는 약 42,000여 마리이다.[2]
