nimet breadcrumb-navigoinnissa
Anthocharis sara, ye una especie de caparina de la familia Pieridae (subfamilia Pierinae, tribu Anthocharini). Inclúi 8 subespecies, que se distribúin dende'l noroeste d'Estaos Xuníos (Alaska), hasta Méxicu.[1]
. Anthocharis sara, ye una especie de caparina de la familia Pieridae (subfamilia Pierinae, tribu Anthocharini). Inclúi 8 subespecies, que se distribúin dende'l noroeste d'Estaos Xuníos (Alaska), hasta Méxicu.
Anthocharis sara ist ein Schmetterling (Tagfalter) aus der Familie der Weißlinge (Pieridae).
Die Flügelspannweite der Falter beträgt 27 bis 40 Millimeter.[1] Sie haben eine weiße, zuweilen auch gelbliche Flügelgrundfärbung. Auf der Oberseite der Vorderflügel breitet sich über die Submarginalregion sowie die Postdiskalregion ein deutlicher orangeroter Fleck aus, der bei den Weibchen etwas schwächer ausgeprägt ist. Dieser endet am schwarzen Diskoidalfleck und wird beidseitig schwarz eingefasst. Die Unterseite der Hinterflügel zeigt eine unregelmäßige graugrüne Sprenkelung.
Die Eier haben unmittelbar nach der Ablage eine cremige Farbe, die sich jedoch schon nach wenigen Stunden in orangerote Tönungen wandelt. Sie haben eine ovale Form und sind auf der gesamten Oberfläche mit Querrippen versehen. Die Eier werden einzeln auf der Unterseite des Blattes einer Nahrungspflanze abgelegt.[2]
Frisch geschlüpfte Raupen sind orange gefärbt und mit kurzen, dünnen, dunklen Haaren versehen. Im Laufe der Entwicklung verfärben sie sich zunächst gelblich, dann hell grünlich. Ausgewachsene Tiere haben eine kräftige grüne Farbe und zeigen einen weißen Seitenstreifen sowie einige kurze dunkle Haare.[3]
Die Gürtelpuppe besitzt einen langen, schmalen, konisch geformten Kopf und ist zunächst grünlich. Vor dem Schlüpfen der Falter nimmt sie eine braune Farbe an und die orangeroten Zeichnungselemente der Falter schimmern dann bereits hindurch.
Die Art ähnelt Anthocharis cethura, bei der der orangerote Fleck auf der Vorderflügeloberseite jedoch blasser ausgeprägt ist und die graugrüne Sprenkelung auf der Hinterflügelunterseite bandartig verschmolzen ist.
Eine gewisse Ähnlichkeit besteht auch zu den Männchen des Aurorafalters (Anthocharis cardamines). Da dieser jedoch in Europa und Asien vorkommt, gibt es keine geographische Überlappung mit Anthocharis sara.
Das Verbreitungsgebiet von Anthocharis sara erstreckt sich von der Mitte Alaskas entlang der nordamerikanischen Westküste am Pazifik bis nach Kalifornien,[4] weshalb die Art im englischen Sprachgebrauch zuweilen auch als Pacific Orangetip oder Western Orange Tip bezeichnet wird.[5] Sie besiedelt bevorzugt karge, trockene Gebiete, sandige Felder, zuweilen auch lichte Wälder.
Die Art bildet meist eine Generation pro Jahr aus. Hauptflugzeit der Falter sind dann die Monate März bis Juni. In Kalifornien werden zuweilen zwei Generationen gebildet, deren Falter in den Monaten Februar bis April bzw. Mai und Juni fliegen. Die Falter saugen zur Aufnahme von Nahrung gerne an Blüten. Junge Raupen ernähren sich bevorzugt von Blättern, ältere von Blüten und Fruchtständen.[2] Sie ernähren sich polyphag von einer großen Zahl von Nahrungspflanzen aus der Pflanzenfamilie der Kreuzblütler (Brassicaceae), dazu zählen: Gänsekresse- (Arabis) und Barbarakräuterarten (Barbara) oder auch Schwarzer Senf (Brassica nigra), Cardamine californica, Streptanthus breweri und viele andere mehr. Die Art überwintert als Puppe.
Neben der Nominatform Anthocharis sara sara (Lucas, 1852) werden folgende Unterarten unterschieden:[6]
Anthocharis sara ist ein Schmetterling (Tagfalter) aus der Familie der Weißlinge (Pieridae).
Anthocharis sara, the Sara Orangetip is one of three species in the Sara Orangetip complex. It is a California endemic butterfly with populations extending from Baja California into extreme southwest Oregon.[1] The common name, Pacific Orangetip, is obsolete since its implied distribution includes two separate species. [2]
Anthocharis sara is part of the three species-level taxa in the Anthocharis sara complex along with southwestern Orangetip (Anthocharis sara thoosa) and Julia Orangetip (Anthocharis julia).[1]
Like many butterfly species, they have strongly seasonal life cycles. A. sara have two consecutive flights at one point in the year and are not present for the other half of the year.[3] They are a bivoltine species, meaning that each year they have two adult emergences. The first brood lives from late January to April and the second brood lives from May to early July. There has been known to occasionally be some overlap between the two generations. In captivity, the pupae of A. sara have been observed staying in diapause for up to three years.[4] It is found in a variety of habitats including orchards, fields, meadows, and canyons.[5]
Adult female Orange-tip has orange tips at the ends of its wings while the male has ultraviolet reflective tips that appear orange to human eyes but appear "bee purple" to the butterfly. Females lay creamy white eggs that turn orange-red a few hours after they are laid.[6] Fifth instar A. sara larvae are a dark green color and have small black pinacula.[1] The larvae are a plain green color and when they mature they form a light brown thorn-shaped pupa.[3]
During mating, the males carry out an act called patrolling, where they "fly a beat". This is them flying up and down a linear path and is used as a way to increase the likelihood of sexual encounters with females. Males usually patrol by the sides of streams and roads in the canyon bottoms. In these actions, there seems to be a hierarchy between the males where the "best" sites are taken up by the dominant males.[3]
A. sara commonly lay their eggs on plants in the Mustard family (Cruciferae) such as Arabis perennans, Athysanus pusillus, and Brassica nigra. A. sara lay their eggs on the stems, pedicels, and the bases of petioles of these plants, and less commonly they have been known to lay their eggs on the buds, flowers, and leaves of these plants.[4] When the larvae emerge they eat the buds, flowers, and fruits of the host plants.
A. sara have also been found on non-native host plants in California such as Barbarea verna, Barbarea vulagris, Brassica napus, Brassica nigra, Brassica rapa, Capsella bursa-pastoris, Hirschfeldia incana, Tropaeolum spp., Raphanus sativus, Sinapis alba, Sinapis arvensis, and Sisymbrium officinale [7].
Anthocharis sara, the Sara Orangetip is one of three species in the Sara Orangetip complex. It is a California endemic butterfly with populations extending from Baja California into extreme southwest Oregon. The common name, Pacific Orangetip, is obsolete since its implied distribution includes two separate species.
Anthocharis sara es una especie de mariposas de la familia Pieridae (subfamilia Pierinae, tribu Anthocharini). Incluye 8 subespecies, que se distribuyen desde el noroeste de Estados Unidos (Alaska), hasta México.[1]
Las plantas huéspedes pertenecen a la familia Brassicaceae o Cruciferae.
Datos: Q1755958
Multimedia:
Especies: Anthocharis sara
Anthocharis sara es una especie de mariposas de la familia Pieridae (subfamilia Pierinae, tribu Anthocharini). Incluye 8 subespecies, que se distribuyen desde el noroeste de Estados Unidos (Alaska), hasta México.
Anthocharis sara est une espèce de lépidoptères (papillons) de la famille des Pieridae, de la sous-famille des Pierinae et du genre Anthocharis.
Anthocharis sara se nomme Sara's Orange Tip ou Pacific Orange Tip en anglais.
Anthocharis sara présente le même dimorphisme sexuel que les autres papillons « Aurore » : les ailes antérieures du mâle ont un apex orange moins intense sur le revers. Le revers des ailes postérieures est marbré de vert.
La chenille est verte avec une bande crème[3].
Vole de mars à juin au Canada en une seule génération, mais en deux générations de février à avril puis de mai à juin en Californie.
C'est la chrysalide qui hiverne.
Les plantes hôtes de la chenille sont des moutardes.
Anthocharis sara est présente dans l'ouest de l'Amérique du Nord de l'Alaska au Mexique.
Pas de statut de protection particulier.
Ce papillon figure sur une émission de Cuba de 1984 (valeur faciale : 3 c.).
Anthocharis sara est une espèce de lépidoptères (papillons) de la famille des Pieridae, de la sous-famille des Pierinae et du genre Anthocharis.
Anthocharis sara is een vlinder uit de familie van de witjes, de Pieridae. De soort komt voor langs de westkust van Noord-Amerika. De waardplanten van de soort komen uit de kruisbloemenfamilie. De spanwijdte van de imago bedraagt tussen 27 en 44 mm. De soort kent jaarlijks één generatie vroeg in het jaar, in het zuiden is er een partiële tweede generatie tot in juni. De soort overwintert als pop
Anthocharis sara is verwant aan het in Nederland en België bekende oranjetipje.
Anthocharis sara is een vlinder uit de familie van de witjes, de Pieridae. De soort komt voor langs de westkust van Noord-Amerika. De waardplanten van de soort komen uit de kruisbloemenfamilie. De spanwijdte van de imago bedraagt tussen 27 en 44 mm. De soort kent jaarlijks één generatie vroeg in het jaar, in het zuiden is er een partiële tweede generatie tot in juni. De soort overwintert als pop
Anthocharis sara is verwant aan het in Nederland en België bekende oranjetipje.
Anthocharis sara er en dagaktiv sommerfugl i gruppen hvitvinger. Anthocharis sara finnes i Nord-Amerika.
Sommerfuglene skiller seg fra de fleste andre insektene ved at munnen ikke har kjever og lepper, men en lang sugesnabel (proboscis) mellom palpene. Den er rullet opp i en spiral, mellom palpene, under hodet, når den ikke er i bruk. Antennene er trådformet og består av sylindriske ganske like ledd. Antenneklubben er flat eller skålformet slik som hos alle dagsommerfuglene. På beina finnes også sanseorgan som gir informasjon om hva sommerfuglen sitter på. Hunner bruker disse sansene for å finne riktig næringsplante, hvor den kan legge sine egg. Kroppen har et ytre skjelett (hudplater) som holder de bløte indre organer på plass. Det ytre hudskjelettet er bygd opp for det meste av kitin.
Bakkroppens indre organer består av fordøyelsesorganer, forplantningsorganer og åndedrett. Åndedrettet hos sommerfugler foregår ikke ved lunger, men ved at luft hentes inn og ut av kroppen gjennom små hull i hudskjelettet (spirakler). I kroppen er det et svært finmasket system av trakéer som leder oksygenet til kroppens vitale deler. En blodvæske som sirkulerer i kroppen, pumpes rundt av et avlangt rørformet hjerte. Brystpartiet består for det meste av vingenes muskulatur. Sanseorganer, for syn, smak og lukt er stort sett plassert i hodet. Nervesystemet består av en bukmarg med to nervestrenger og én nerveknute (ganglion) i hvert kroppssegment. Den første nerveknuten, som ligger foran munnåpningen, er spesielt stor og omtales som hjerne.
Larven har generelt tykk hud og er ganske hardføre. Hodet, brystet og bakkroppen er sammenvokst uten noen oppdeling.
Larvens hode består av en hard hodekapsel med noen punktøyne. Under øynene er det noe små antenner larven bruker til å finne riktig føde. Like bak hodet er bryststykket, som består av tre sammenvokste ledd, Bryststykket har tre par bein. Lengre bak har larvene noen bukføtter, som ikke er egentlige bein, men utvekster larven kan bruke til å holde seg fast. Lengst bak har den en analfot. Larvens bakkropp består nesten bare av fordøyelsessystemet. Dette er ganske kort og mye av maten larven spiser passerer før all næringen er tatt opp. Avføringen kommer ut som små kuler helt bakerst på kroppen.
Larvene ånder gjennom traké-åpninger i hudskjelettet (spirakler), langs kroppens sider.
Puppen er plassert stående eller oppreist, og er festet i anal-enden mot underlaget. Den holdes oppe ved et magebelte av spinntråder. Den har én spiss i hodeenden, ikke to som hos svalestjerter.
Om natten og i overskyet vær hviler sommerfuglen. Vingene holdes sammenlagt opp og ut fra kroppen, noe som gir sommerfuglen en viss kamuflasje og beskyttelse. De voksne lever av nektar de suger opp fra blomstene på ulike planter (urter). Sugesnabelen, på hodets underside, gir sommerfuglen mulighet til å nå inn i dype blomster for å suge til seg nektar. Sugesnabelen gjør at sommerfugler er avhengig av flytende føde.
Parringen skjer ved sammenkobling mellom de to kjønnene. Eggene legges direkte på næringsplanten.
Larven er radikalt forskjellige fra de voksne, både i levevis og i kroppsbygning. Den lever som plantespiser på planter i slektene Arabis, Cardamine og Dentaria.
Larvens kroppstemperatur er mellom 35 og 38 grader C°. Ved lavere temperatur blir larven inaktiv. Derfor krever larver hos dagsommerfugler gjerne sollys for å være aktive. Om det blir for varmt regulerer larven temperaturen ved å oppsøke skygge.
Anthocharis sara tilhører gruppen av insekter med fullstendig forvandling (holometabole insekter), som gjennomgår en metamorfose i løpet av utviklingen. Mellom larvestadiet og det voksne stadiet er et puppestadium, en hvileperiode, der sommerfuglens indre og ytre organer endres. Larvens bøyelige og myke kropp omdannes til en puppe med et hardt skall. Når skallet er hardt begynner omdanningen fra larve til den voksne (imago) sommerfuglen. De indre organer brytes i varierende grad ned til en cellemasse. En omorganisering skjer og dyret bygges opp igjen.
Anthocharis sara er en dagaktiv sommerfugl i gruppen hvitvinger. Anthocharis sara finnes i Nord-Amerika.
Anthocharis sara é uma borboleta que habita ao longo do Pacífico, na costa da América do Norte, do Alasca ao México.[1]
Anthocharis sara é uma borboleta que habita ao longo do Pacífico, na costa da América do Norte, do Alasca ao México.
Sara Orangetip or Pacific Orangetip (Anthocharis sara) là một loài bướm ngày thuộc họ Pieridae phân bố dọc theo bờ biển Thái Bình Dương phía Bắc Mỹ từ Alaska đến México.[1]
Bài viết liên quan đến họ bướm Pieridae này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn.
Sara Orangetip or Pacific Orangetip (Anthocharis sara) là một loài bướm ngày thuộc họ Pieridae phân bố dọc theo bờ biển Thái Bình Dương phía Bắc Mỹ từ Alaska đến México.
