En snehare (Lepus timidus) eller nordhare[1] har en kropslængde fra 46 cm til 60 cm. Den lever på tundra, heder eller højtliggende græssletter. Om sommeren er sneharen gråbrun, mens den om vinteren er hvid hos de nordlige bestande. Den har rede i klippesprækker eller udgraver en kort gang.
Sneharens udbredelsesområde er Skandinavien, Alperne og Pyrenæerne. Den er indført til England og Færøerne.
I juni-juli føder hunnen 2-5 unger som allerede efter 10 dage må klare sig selv. Dens naturlige fjender er f.eks. ulv, ræv, falk, kjove og sneugle. Den lever af græs, forskellige urter, skud, knopper af pil og birk. For at finde føde om vinteren, benytter sneharen sine forpoter til at løsne snedækket.
En snehare (Lepus timidus) eller nordhare har en kropslængde fra 46 cm til 60 cm. Den lever på tundra, heder eller højtliggende græssletter. Om sommeren er sneharen gråbrun, mens den om vinteren er hvid hos de nordlige bestande. Den har rede i klippesprækker eller udgraver en kort gang.
Sneharens udbredelsesområde er Skandinavien, Alperne og Pyrenæerne. Den er indført til England og Færøerne.
I juni-juli føder hunnen 2-5 unger som allerede efter 10 dage må klare sig selv. Dens naturlige fjender er f.eks. ulv, ræv, falk, kjove og sneugle. Den lever af græs, forskellige urter, skud, knopper af pil og birk. For at finde føde om vinteren, benytter sneharen sine forpoter til at løsne snedækket.
Snehare