Guldstøvsdaggekko (Phelsuma laticauda) er en dagaktiv gekkoart. Den lever i det nordlige Madagascar og på Comorerne. Den er også blevet introduceret Hawaii-øerne og andre stillehavsøer. Den bor typisk i forskellige træer og huse. Guldstøvsdaggekko lever af insekter og nektar.
En underart er blevet anerkendt: Phelsuma laticauda angularis.[2]
Guldstøvsdaggekkoen bliver 15-22 cm lang. Kropsfarven er lysegrøn eller gullig eller sjældnere blå. Denne gekko har typisk gule pletter på nakken og ryggen. Der er tre rustfarvede tværgående brede streger på snuden og hovedet; den øvre del af huden omkring øjnene er blå. På den nedre del af ryggen er der tre langsgående røde brede streger. Halen er lidt flad. Undersiden er hvidlig.
Denne arts hanner er ret aggressive. De accepterer ikke andre hanner i deres territorium. I fangenskab, hvor hunnen ikke kan undslippe, kan hannerne også skade en hun. I sådanne tilfælde skal hannen og hunnen separeres.
P. l. laticauda slikkende nektar fra en Strelitzia-blomst.
Guldstøvsdaggekko (Phelsuma laticauda) er en dagaktiv gekkoart. Den lever i det nordlige Madagascar og på Comorerne. Den er også blevet introduceret Hawaii-øerne og andre stillehavsøer. Den bor typisk i forskellige træer og huse. Guldstøvsdaggekko lever af insekter og nektar.
En underart er blevet anerkendt: Phelsuma laticauda angularis.