El xibieyu(Argentina silus), ye una especie de pexe qu'habita nel norte del Atlánticu y que puede atopase a 140 metros de fondura. N'Asturies, nun tien importancia comercial. Nun estrema muncho n'aspeutu col Argentina sphyraena (mirlotu), col que suel tracamundiase en cuasi tolos puertos d'Asturies, poro comparten nome en munchos d'ellos.
El xibieyu(Argentina silus), ye una especie de pexe qu'habita nel norte del Atlánticu y que puede atopase a 140 metros de fondura. N'Asturies, nun tien importancia comercial. Nun estrema muncho n'aspeutu col Argentina sphyraena (mirlotu), col que suel tracamundiase en cuasi tolos puertos d'Asturies, poro comparten nome en munchos d'ellos.
Argentina silus és una espècie de peix pertanyent a la família dels argentínids.[5]
Té lloc entre l'abril i el juliol. Els ous i els juvenils són pelàgics a 400-500 m de fondària.[9][10]
Menja invertebrats planctònics (incloent-hi eufausiacis, amfípodes -com ara, krill i Thermisto-, quetògnats, calamars i ctenòfors) i peixets.[6]
És depredat pel congre (Conger conger) (a Irlanda),[11] Molva dipterygia, el lluç (Merluccius merluccius),[12] el peix espasa (Xiphias gladius)[13] i la foca de Groenlàndia (Phoca groenlandica) (a Noruega).[14]
És un peix marí, batidemersal i oceanòdrom[15] que viu entre 140 i 1.440 m de fondària (normalment, entre 150 i 550).[6][16]
Es troba a l'Atlàntic: el Canadà, Dinamarca, les illes Fèroe, Groenlàndia, Islàndia, Irlanda, Noruega (incloent-hi Svalbard), Suècia, la Gran Bretanya i els Estats Units.[17][18][19][20][21][22][23][24][25][26][27][28][29][30][31][32][33][34][35][36][37][38][39][40][41][42][43][44][45]
Pot assolir els 35 anys d'edat.[46]
Es comercialitza fresc o com a farina de peix.[47]
És inofensiu per als humans.[6]
Argentina silus és una espècie de peix pertanyent a la família dels argentínids.
Pysgodyn sy'n byw yn y môr ac sy'n perthyn i deulu'r Argentinidae ydy'r pysgodyn arian mawr sy'n enw gwrywaidd; lluosog: pysgod arian mawr(ion) (Lladin: Argentina silus; Saesneg: Greater argentine).
Mae ei diriogaeth yn cynnwys Ewrop a Chefnfor yr Iwerydd ac mae i'w ganfod ym Môr y Gogledd ac arfordir Cymru.
Ar restr yr Undeb Rhyngwladol dros Gadwraeth Natur (UICN), caiff y rhywogaeth hon ei rhoi yn y dosbarth 'Heb ei gwerthuso' o ran niferoedd, bygythiad a chadwraeth gan nad oes data digonol.[1]
Mae'r math yma o bysgodyn yn cael ei bysgota ar gyfer y bwrdd bwyd a chaiff ei adnabod fel aderyn mudol.
Pysgodyn sy'n byw yn y môr ac sy'n perthyn i deulu'r Argentinidae ydy'r pysgodyn arian mawr sy'n enw gwrywaidd; lluosog: pysgod arian mawr(ion) (Lladin: Argentina silus; Saesneg: Greater argentine).
Mae ei diriogaeth yn cynnwys Ewrop a Chefnfor yr Iwerydd ac mae i'w ganfod ym Môr y Gogledd ac arfordir Cymru.
Ar restr yr Undeb Rhyngwladol dros Gadwraeth Natur (UICN), caiff y rhywogaeth hon ei rhoi yn y dosbarth 'Heb ei gwerthuso' o ran niferoedd, bygythiad a chadwraeth gan nad oes data digonol.
Mae'r math yma o bysgodyn yn cael ei bysgota ar gyfer y bwrdd bwyd a chaiff ei adnabod fel aderyn mudol.
Stříbrnice atlantská (Argentina silus) je mořská ryba z čeledi stříbrnicovitých.
Stříbrnice atlantská má štíhlé protáhlé tělo. Dorůstá délky těla 70 cm (SL); její růst je pomalý. Má nápadně velké oči. Šupin je podél těla více než 63. Hřbetní ploutev je nasazena přibližně v úrovni konce prsní ploutve. Hřbetní ploutev (měkké paprsky): 11 – 13; řitní ploutev (měkké paprsky): 11 – 17. Má tukovou ploutvičku.
Stříbrnice atlantská je batyálně-demersální mořská ryba, žije při dně ve větších hloubkách, kde se sdružuje do hejn. Žije v hloubkách od 140 do 1440 metrů, obvykle se zdržuje v hloubkách 150 až 550 metrů.
Stříbrnice atlantská je rozšířena ve východním Atlantiku od Špicberků až po západní pobřeží Skotska a Irska, dále je v hlubších částech Severního moře a přes Wyville-Thomsonův hřbet zasahuje až do Dánského průlivu. V západním Atlantiku je rozšířena od Davisova průlivu po George's Bank v Kanadě. V Severním ledovém oceánu je rozšířena v Barentsově moři.
Stříbrnice atlantská je hospodářsky využívána. Na trhu se objevuje čerstvá pod matoucím obchodním názvem „holandský pstruh“.[1] Zpracovává se i na rybí moučku.
Obrázky, zvuky či videa k tématu stříbrnice atlantská ve Wikimedia Commons
Stříbrnice atlantská (Argentina silus) je mořská ryba z čeledi stříbrnicovitých.
Der Goldlachs (Argentina silus, Großauge) ist ein Fisch aus dem nördlichen Atlantik. Sein Verbreitungsgebiet reicht von der Küste Norwegens und Svalbards über den Skagerrak, die nördlichen, tieferen Teile der Nordsee, die Westküsten Irlands und Schottlands und den Wyville-Thomson-Rücken nach Island, über die Dänemarkstraße zur Südküste Grönlands und über die Davisstraße bis an die Küsten von Labrador, Neufundland und zur Georges Bank. Im 19. Jahrhundert wurde Argentina in der Literatur lange als „Butyrinus“ geführt.
Mit einer Länge von maximal 70 Zentimetern ist der Goldlachs der größte Vertreter der Goldlachsartigen (Argentiniformes). Diese Größe erreichen die langlebigen und langsamwüchsigen Fische – sie können 35 Jahre alt werden – aber erst in hohem Alter. Exemplare mit einer Länge von einem halben Meter sind über 20 Jahre alt. Ihr Körper ist schlank. Der Augendurchmesser ist größer als die Schnauzenlänge. Die Rückenflosse beginnt über dem Ende der Brustflossen. Entlang des Seitenlinienorgans finden sich 65 bis 70 Schuppen. Die Schwimmblase ist lang und silbrig.
Flossenformel: Dorsale 11–13, Anale 11–17.
Der Goldlachs ist ein Schwarmfisch, der sich vor allem in der Nähe des Meeresbodens in Tiefen von 150 bis 250, maximal bis 1400 Metern aufhält. Er bevorzugt eine Wassertemperatur von 7 bis 10 °C. Die Schwärme ordnen sich nach der Größe der Fische, die größten stehen am weitesten unten. Goldlachse fressen pelagische Wirbellose, wie Krill, Flohkrebse, Pfeilwürmer, Rippenquallen, kleine Kopffüßer, aber auch kleine Fische. Sie vermehren sich das ganze Jahr über, vor allem aber von März bis Mai. Eier und Jungfische sind pelagisch und in Tiefen von 400 bis 500 Metern anzutreffen. In der Nordsee und im Skagerrak werden sie erst mit fünf bis sieben Jahren und einer Länge von 30 Zentimetern geschlechtsreif.
Goldlachse werden kommerziell befischt und zu Fischfilet oder Fischmehl verarbeitet. Wie Stinte haben frisch gefangene Exemplare einen gurkenähnlichen Geruch.
Der Goldlachs (Argentina silus, Großauge) ist ein Fisch aus dem nördlichen Atlantik. Sein Verbreitungsgebiet reicht von der Küste Norwegens und Svalbards über den Skagerrak, die nördlichen, tieferen Teile der Nordsee, die Westküsten Irlands und Schottlands und den Wyville-Thomson-Rücken nach Island, über die Dänemarkstraße zur Südküste Grönlands und über die Davisstraße bis an die Küsten von Labrador, Neufundland und zur Georges Bank. Im 19. Jahrhundert wurde Argentina in der Literatur lange als „Butyrinus“ geführt.
Gulllaksur (latín Argentina silus) er vanligur í vestara parti av Barentshavinum, við Norra, í Skagerrak, norðara parti av Norðsjónum, vestan fyri Skotland og Írland, undir Føroyum, Íslandi og Grønlandi. Í vestara parti av Atlantshavi er hann í Davisfirði, við Nova Scotia, Grand Bank og George’s Bank í Kanada. Hann er á djúpum vatni úr 150 m. niður á 1400 m. Gulllaksur stendur bæði við botn og eisini eitt sindur uppi í sjónum, leysur av botni. Óvist er, um gulllaksur undir Føroyum er ein sjálvstøðugur stovnur ella um samband er við leiðirnar rundan um okkum. Í ICES verður gulllaksur við Føroyar viðgjørdur sum partur av einum felags stovni. Gulllaksur verður lívfrøðiliga roknaður sum ein djúpvatnsfiskur, sum lond hava bundið seg til at fiska við serligum fyrivarni.
Við Føroyar er gulllaksur bæði á Landgrunninum, við bankarnir vestanfyri og á Wyville Thomson rygginum. Gulllaksur undir Føroyum er fingin frá 60 m. dýpi niður á einar 850 m., men mest á 300-700 m. dýpi.
The greater argentine (Argentina silus ; synonymous with Salmo silus), also known as the Atlantic argentine, great silver smelt, herring smelt or simply smelt, is a northern Atlantic herring smelt and can be found at depths from 140 to 1,440 metres (460 to 4,720 ft). This species reaches a length of 70.0 centimetres (27.6 in) SL. It is of commercial importance and it is used as seafood.
.jpg)
The greater argentine (Argentina silus ; synonymous with Salmo silus), also known as the Atlantic argentine, great silver smelt, herring smelt or simply smelt, is a northern Atlantic herring smelt and can be found at depths from 140 to 1,440 metres (460 to 4,720 ft). This species reaches a length of 70.0 centimetres (27.6 in) SL. It is of commercial importance and it is used as seafood.
El sula (Argentina silus), también conocido como pez-plata o tomasa, es una especie de pez marino actinopterigio[1][2] Esta especie es pescada y tiene alto valor comercial en el mercado para uso alimenticio, así como para la fabricación de harina de pescado.[3]
La longitud máxima descrita es de 70 cm y su edad máxima 35 años.[3] Tiene de 11 a 13 radios blandos en la aleta dorsal y de 11 a 17 en la aleta anal, escamas con pequeñas espinas en las partes expuestas, la aleta dorsal comienza por encima o casi por encima de la punta de la aleta pectoral.[4] La vejiga natatoria es alargada y de color plateado, con un cuerpo entre delgado y robusto.[5]
Es un pez marino batipelágico de comportamiento demersal en aguas profundas, oceanódromo,[6] que vive en un rango de profundidad entre 140 y 1440 m aunque normalmente entre los 150 y 550 m.[1]
Se distribuye por la costa noreste del océano Atlántico, desde Svalbard hasta Escocia e Irlanda, por el mar del Norte hasta el estrecho de Dinamarca; también en el noroeste del Atlántico en Canadá así como en el mar de Barents en el océano Ártico.[7]
Probablemente forme cardúmenes cerca del fondo marino, donde se alimenta de invertebrados plantónicos como los eufáusidos y los anfípodos,[8] así como calamares y pequeños peces. Su crecimiento es muy lento, siendo tanto los huevos como los alevines pelágicos a una profundidad entre 400 y 500 metros.[1]
Es depredado por otros peces como congrio, Molva dipterygia, merluza o el pez espada, así como por la foca de groenlandia.[2]
El sula (Argentina silus), también conocido como pez-plata o tomasa, es una especie de pez marino actinopterigio Esta especie es pescada y tiene alto valor comercial en el mercado para uso alimenticio, así como para la fabricación de harina de pescado.
Argentina silus Argentina generoko animalia da. Arrainen barruko Actinopterygii klasean sailkatzen da, Argentinidae familian.
Argentina silus Argentina generoko animalia da. Arrainen barruko Actinopterygii klasean sailkatzen da, Argentinidae familian.
Kultakuore (Argentina silus) on sillikuoreiden heimoon kuuluva, Pohjois-Atlantin syvien osien kala, joka elää noin 140-1440 metrin syvyydessä, tavallisimmin 150-550 metrissä. Sitä tavataan yleisimmin Norjan, Tanskan, Islannin, Ison-Britannian, Irlannin ja läntisen Kanadan alueilla, mutta myös Ranskassa, Portugalissa, Venäjällä ja Yhdysvalloissa. Kultakuore voi kasvaa 50 cm:n pituiseksi ja sen pituusennätys on 70 cm. Vanhin tavattu kultakuore oli 35-vuotias. Pääasiallisena ravintona on plankton ja pieneliöt, kuten katkat ja krillit, mutta joskus myös pienet kalat.
Kultakuore nousee syksyisin ja talvisin melko matalaan veteen [1]. Kutu tapahtuu rannikoiden lähellä keväällä ja kesällä [1]. Toukat ja mätimunat kulkevat virtausten mukana [1].
Kultakuore (Argentina silus) on sillikuoreiden heimoon kuuluva, Pohjois-Atlantin syvien osien kala, joka elää noin 140-1440 metrin syvyydessä, tavallisimmin 150-550 metrissä. Sitä tavataan yleisimmin Norjan, Tanskan, Islannin, Ison-Britannian, Irlannin ja läntisen Kanadan alueilla, mutta myös Ranskassa, Portugalissa, Venäjällä ja Yhdysvalloissa. Kultakuore voi kasvaa 50 cm:n pituiseksi ja sen pituusennätys on 70 cm. Vanhin tavattu kultakuore oli 35-vuotias. Pääasiallisena ravintona on plankton ja pieneliöt, kuten katkat ja krillit, mutta joskus myös pienet kalat.
Kultakuore nousee syksyisin ja talvisin melko matalaan veteen . Kutu tapahtuu rannikoiden lähellä keväällä ja kesällä . Toukat ja mätimunat kulkevat virtausten mukana .
Gulllax (fræðiheiti: Argentina silus) er fisktegund í Norður-Atlantshafi. Hann lifir á 100-1400 metra dýpi, yfirleitt miðsævis og á leir- og sandbotni. Hann hefur langan bol, stutta sterklega stirtlu og djúpsýldan sporð. Augun eru stór en kjafturinn lítill, hann hefur einn stuttan bakugga og veiðiugga á stirtlu. Gulllaxinn er gulllitaður á hliðunum, dökkur á baki og ljós á kviði. Hreistrið er mjög stórt en laust, og dettur því auðveldlega af þegar hann er veiddur í botnvörpu. Hann virðist því vera grár þegar hann hefur verið veiddur.
Gulllax á heimkynni sín í Norður-Atlantshafi. Í Norðaustur-Atlantshafi er hann frá sunnanverðum Svalbarða í Barentshafi suður í Skagerak og Norðursjó. Hann er algengur við Biskayaflóa, og vesturströnd Bretlandseyja og þaðan norður til Íslands og Færeyja. Í Norðvestur-Atlantshafi er hann við Grænland í litlum mæli, og frá Davissundi og suður til Georgsbanka við Bandaríkin.
Hér við land hefur gulllax fundist allt í kringum landið en hann sést sjaldnar norðan- og austanlands. Helsta útbreiðslusvæði hans hér er frá Rósagarði undan Suðausturlandi vestur með landinu, allt vestur á Halamið og Djúpál.
Gulllax er miðsævis- og botnfiskur á leir- og sandbotni. Hann er algengastur á 300-600 m, en finnst á 100-1400 metra dýpi. Hann heldur sig við botn á daginn en syndir upp í sjó á nóttunni. Á veturna heldur hann sig á meira dýpi en kemur á grynnra vatn með vorinu.
Aðalfæða gulllax eru helst smákrabbadýr eins og ljósáta og marflær en einnig pílormar, smokkfiskar, ýmsar marglyttu-, möttuldýra- kambhveljutegundir og smáfiskar.
Gulllaxinn við Ísland hrygnir allt árið um kring en mest í maí til júlí, eða í nóvember til desember. Hrygningin virðist eiga sér stað víða á útbreiðslusvæðinu. Egg gulllaxins eru tiltölulega stór, 3-3,5 mm og er fjöldinn á bilinu 10.000-40.000 stk. Eggin eru djúpsviflæg og það eru seiðin einnig í fyrstu. Nýklakin eru þau um 7,5-8 mm, en þegar þau hafa fengið útlit fullvaxta gulllax eru þau um 60 mm að lengd.
Frá 6 ára aldri vaxa hrygnur heldur hraðar en hængar og er þessi munur orðinn um 2,5 cm við 18 ára aldur. Hrygnur eru því heldur stærri en hængar þegar þær verða kynþroska. Um 50% hænga verða kynþroska 36-37 cm langir en hrygnur 37-38 cm, sem svarar til þess að hængar verði kynþroska um 8 ára aldur en hrygnur um 9 ára. Hann vex tiltölulega hratt þangað til, en eftir það dregur úr vexti. Hrygnur virðast líka vera heldur langlífari en hængar. Þyngd er mjög svipuð hjá báðum kynjum við sömu lengd og vegur 41 cm langur fiskur að jafnaði um 0,5 kg og 50 cm langur fiskur um 1,0 kg.
Gulllaxinn getur orðið a.m.k. 25-30 ára gamall og kynþroska er náð þegar hann er 8-12 ára og um 36-40 cm langur. Hér við land hefur veiðst yfir 70 cm stór gulllax en í veiði er hann algengastur 38-50 cm, þ.e. 8-20 ára fiskur. Lengdardreifing er nokkuð mismunandi eftir svæðum, og oftast eru margir árgangar í aflanum. Nýliðun virðist nokkuð jöfn frá ári til árs, því einstaka árgangar skera sig ekki úr. Gulllaxinn við Ísland vex hraðar og verður stærri en gulllax á öðrum hafsvæðum.
Gulllax (fræðiheiti: Argentina silus) er fisktegund í Norður-Atlantshafi. Hann lifir á 100-1400 metra dýpi, yfirleitt miðsævis og á leir- og sandbotni. Hann hefur langan bol, stutta sterklega stirtlu og djúpsýldan sporð. Augun eru stór en kjafturinn lítill, hann hefur einn stuttan bakugga og veiðiugga á stirtlu. Gulllaxinn er gulllitaður á hliðunum, dökkur á baki og ljós á kviði. Hreistrið er mjög stórt en laust, og dettur því auðveldlega af þegar hann er veiddur í botnvörpu. Hann virðist því vera grár þegar hann hefur verið veiddur.
De grote zilversmelt (Argentina silus) is een straalvinnige vissensoort uit de familie van zilversmelten (Argentinidae).[1] De wetenschappelijke naam van de soort is voor het eerst geldig gepubliceerd in 1775 door Ascanius.
Deze slanke, grootogige vissen hebben grote schubben en dragen fijne stekeltjes. Het lichaam is bruin met een olijfgroene rug, een witte buik en zilver- of goudkleurige flanken. Ze hebben een spitse kop en een gevorkte staartvin met spitse lobben. De lichaamslengte bedraagt maximaal 60 cm en het gewicht minstens 450 gram.
Het voedsel van deze scholenvissen bestaat uit kreeftachtigen, pijlinktvissen, ribkwallen en kleine vissen. Ze hebben een zeer goed gezichtsvermogen, hetgeen nuttig is bij het opsporen en vangen van prooien op grote diepten. Bij het zien van een roofvis kiezen ze zeer snel het hazenpad.
De eieren worden afgezet in open wateren op grote diepten, van waaruit ze met de stroming meedrijven. De jongen begeven zich naar ondieper wateren.
Deze soort komt voor in de noordelijke Atlantische Oceaan en de Noordelijke IJszee in open wateren of nabij de bodem.
Bronnen, noten en/of referentiesDe grote zilversmelt (Argentina silus) is een straalvinnige vissensoort uit de familie van zilversmelten (Argentinidae). De wetenschappelijke naam van de soort is voor het eerst geldig gepubliceerd in 1775 door Ascanius.
Vassild (Argentina silus), òg kjend som kvitlaks, stavsild, stokksild og gullaks, er ein beinfiskart i vassildfamilien.
Vassilda har skjel som er takka i kanten, og ein farge som gjer han lik sild, og har ei slik ryggfinne som gjer at han liknar laksefisk. Augo er store, mykje større enn på straumsild (Argentina sphyraena), som er ein djupvass-slektning som vassilda lett kan forvekslast med. Lengda kan verte opp til 70 cm, men er vanlegvis ikkje meir enn halvmeteren. Då vassilda veks særs seint, kan ein rekne med at ein halv meter lang fisk er ikring tjue år gamal. Han lever pelagisk (i dei frie vassmassane) på djupt vatn utanfor heile kysten av Noreg og inne i fjordane, og elles i det nordlege Atlanterhavet. Kjøtet er feitt og ikkje heilt fast, og har ein syrleg ange som kan minne om agurk, og mange tykkjer det er godt på smak. Fisken er ikkje rekna for å vere ein god matfisk, og er ikkje i vanleg sal som fersk eller fryst. Han har likevel næringsverd og vert mykje nytta i fiskematproduksjonen, som til fiskepudding og fiskebollar. I slike samanhengar går han helst under namnet «kvitlaks» eller «kvitfisk» på innhaldsdeklarasjonane.
I motsetnad til dei fleste djupvassfiskar ser det ikkje ut til at vassilda tek skade av trykkendringane ho vert utsett for ved å verte fiska. I den seinare tida har sportsfiske av vassild ikkje vorte uvanleg, og då kan fisken setjast ut att utan problem, slik mange gjer under sportsfiske (såkalla «fang og slepp»-metode).
Vassild (Argentina silus), òg kjend som kvitlaks, stavsild, stokksild og gullaks, er ein beinfiskart i vassildfamilien.
Vassilda har skjel som er takka i kanten, og ein farge som gjer han lik sild, og har ei slik ryggfinne som gjer at han liknar laksefisk. Augo er store, mykje større enn på straumsild (Argentina sphyraena), som er ein djupvass-slektning som vassilda lett kan forvekslast med. Lengda kan verte opp til 70 cm, men er vanlegvis ikkje meir enn halvmeteren. Då vassilda veks særs seint, kan ein rekne med at ein halv meter lang fisk er ikring tjue år gamal. Han lever pelagisk (i dei frie vassmassane) på djupt vatn utanfor heile kysten av Noreg og inne i fjordane, og elles i det nordlege Atlanterhavet. Kjøtet er feitt og ikkje heilt fast, og har ein syrleg ange som kan minne om agurk, og mange tykkjer det er godt på smak. Fisken er ikkje rekna for å vere ein god matfisk, og er ikkje i vanleg sal som fersk eller fryst. Han har likevel næringsverd og vert mykje nytta i fiskematproduksjonen, som til fiskepudding og fiskebollar. I slike samanhengar går han helst under namnet «kvitlaks» eller «kvitfisk» på innhaldsdeklarasjonane.
I motsetnad til dei fleste djupvassfiskar ser det ikkje ut til at vassilda tek skade av trykkendringane ho vert utsett for ved å verte fiska. I den seinare tida har sportsfiske av vassild ikkje vorte uvanleg, og då kan fisken setjast ut att utan problem, slik mange gjer under sportsfiske (såkalla «fang og slepp»-metode).
Argentyna wielka[2], argentyna[3], argentynka[4], srebrzyk opałek[5], srebrzyk wielki[3] (Argentina silus) – gatunek morskiej ryby z rodziny srebrzykowatych (Argentinidae).
Północny Atlantyk od Spitsbergenu i Grenlandii po Skagerrak i południową Kanadę.
Żyje zazwyczaj na głębokości 150–550 m, spotykana na głębokości do 1440 m p.p.m.
Dorasta do 50 (maksymalnie 70) cm długości. Pysk krótszy od średnicy oka. Wzdłuż linii bocznej 60–70 łusek.
Argentyna wielka, argentyna, argentynka, srebrzyk opałek, srebrzyk wielki (Argentina silus) – gatunek morskiej ryby z rodziny srebrzykowatych (Argentinidae).
Guldlax (Argentina silus) är en långsmal fisk som tillhör familjen silverfiskar. Den kallas även strömsill.[1]
Guldlaxen är långsmal med stora ögon och kort nos (ögats diameter är större än längden på nosen, vilket är ett viktigt karaktärsdrag). Kroppen är silverfärgad med en gulaktig anstrykning.[1] Den blir upp till 70 cm lång.[2]
Arten lever som stimfisk nära bottnen på mellan 150 och 1 400 meters djup. Den äter småfisk, bläckfiskar och djurplankton som bland annat lysräkor, märlkräftor, pilmaskar och kammaneter.[2] Leken sker pelagiskt under mars till juli.[3] Även ägg och larver är pelagiska på ett djup mellan 400 och 500 m. Tillväxten är långsam; arten kan bli upp till 35 år gammal.[2]
Arten fiskas som industrifisk[3] men även för mänsklig konsumtion[2], den är idag den vanligaste fisken i fiskbullar. [4]
Den förekommer från Spetsbergen[2], över norska kusten, i Nordsjön, kring Brittiska öarna, i ett bälte över Nordatlanten förbi Island och ända bort till öster om Newfoundland och Labrador och Nova Scotia.[5]
Guldlax (Argentina silus) är en långsmal fisk som tillhör familjen silverfiskar. Den kallas även strömsill.
大西洋水珍魚，為輻鰭魚綱水珍魚目水珍魚科的其中一種，為深海底棲性魚類，分布於東大西洋區，從蘇格蘭、愛爾蘭至挪威、北海；西大西洋區，包括冰島、格陵蘭及加拿大海域，水深140-1440公尺，體長可達70公分，棲息在底層水域，成小群活動，以片腳類、烏賊、櫛水母等為食，從4月到7月產卵，會季節性洄游，可做為食用魚。
大西洋水珍魚，為輻鰭魚綱水珍魚目水珍魚科的其中一種，為深海底棲性魚類，分布於東大西洋區，從蘇格蘭、愛爾蘭至挪威、北海；西大西洋區，包括冰島、格陵蘭及加拿大海域，水深140-1440公尺，體長可達70公分，棲息在底層水域，成小群活動，以片腳類、烏賊、櫛水母等為食，從4月到7月產卵，會季節性洄游，可做為食用魚。
.jpg)
.jpg)
.jpg)
