nimet breadcrumb-navigoinnissa
Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl. Den er fredet i Danmark.
Den er en almindelig dansk ynglefugl med ca. 4.000 par og er i øvrigt udbredt i store dele af Europa, Asien og det nordvestlige Afrika.
Spurvehøgehannen har blå-grå ryg, mens hunnen er brun. De har begge et tværstribet bryst og bug (hvid med mørke tværstriber). Halen er lang og smal, vingerne er korte og afrundede. I forhold til andre rovfugle er spurvehøgen lille.
Som hos mange andre rovfugle er spurvehøgehunnen større end hannen. Hunnen bliver op til cirka 38 centimeter fra hoved til hale, mens hannen bliver cirka 30 centimeter.
Størrelsesforskellen mellem de to køn danner basis for et større fødegrundlag, når de to køn i fællesskab, skal jage føde til ungerne. Det er nemlig herved muligt at jage flere forskellige fuglearter. Hannen kan tage småfugle op til solsort-størrelse. Hunnen tager bytte op til due-størrelse, men mangler den fornødne manøvredygtighed, der kræves for at fange mindre fugle. Det er en fordel, at det netop er hunnen, der er størst, da den derved har nemmere ved at producere æggene. og senere er det også hunnen som ruger og forsvarer reden.
Spurvehøgehunnen kan forveksles med især duehøgehannen.
Den lever mest af fugle, der jages i både skove og byområder, f.eks. omkring foderbrætter.
Spurvehøgen er monogam (danner par). Reden lægges som regel i lærk eller gran og hunnen lægger 3-7 æg.
Spurvehøgen har korte afrundede vinger, en lang hale og flyver med hurtige vingeslag. Alt dette gør det let for den at manøvrere f.eks. mellem skovens træer, for at slå ned på sit bytte, der som regel fanges ved overraskelsesangreb. Benene er lange og tynde og uden fjer. Tæer og kløer er ligeledes lange og bruges til at gribe om byttets krop.
Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl. Den er fredet i Danmark.
