dcsimg

Spurvehøg ( tanska )

tarjonnut wikipedia DA

Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl. Den er fredet i Danmark.

Udbredelse

Den er en almindelig dansk ynglefugl med ca. 4.000 par og er i øvrigt udbredt i store dele af Europa, Asien og det nordvestlige Afrika.

Kendetegn

Spurvehøgehannen har blå-grå ryg, mens hunnen er brun. De har begge et tværstribet bryst og bug (hvid med mørke tværstriber). Halen er lang og smal, vingerne er korte og afrundede. I forhold til andre rovfugle er spurvehøgen lille.

Størrelsesforskel på hun og han

Som hos mange andre rovfugle er spurvehøgehunnen større end hannen. Hunnen bliver op til cirka 38 centimeter fra hoved til hale, mens hannen bliver cirka 30 centimeter.

Størrelsesforskellen mellem de to køn danner basis for et større fødegrundlag, når de to køn i fællesskab, skal jage føde til ungerne. Det er nemlig herved muligt at jage flere forskellige fuglearter. Hannen kan tage småfugle op til solsort-størrelse. Hunnen tager bytte op til due-størrelse, men mangler den fornødne manøvredygtighed, der kræves for at fange mindre fugle. Det er en fordel, at det netop er hunnen, der er størst, da den derved har nemmere ved at producere æggene. og senere er det også hunnen som ruger og forsvarer reden.

Forveksling

Spurvehøgehunnen kan forveksles med især duehøgehannen.

Føde

Den lever mest af fugle, der jages i både skove og byområder, f.eks. omkring foderbrætter.

Yngel

Spurvehøgen er monogam (danner par). Reden lægges som regel i lærk eller gran og hunnen lægger 3-7 æg.

Jagtteknik

 src=
En spurvehøgehun har nedlagt en due i en belgisk by

Spurvehøgen har korte afrundede vinger, en lang hale og flyver med hurtige vingeslag. Alt dette gør det let for den at manøvrere f.eks. mellem skovens træer, for at slå ned på sit bytte, der som regel fanges ved overraskelsesangreb. Benene er lange og tynde og uden fjer. Tæer og kløer er ligeledes lange og bruges til at gribe om byttets krop.

 src=
Spurvehøg i flugt. Bemærk den lange hale og de brede afrundede vinger.
 src=
Spurvehøg, han med karakteristisk rustrød underside
 src=
Accipiter nisus


Kilder/Eksterne henvisninger

lisenssi
cc-by-sa-3.0
tekijänoikeus
Wikipedia-forfattere og redaktører
alkuperäinen
käy lähteessä
kumppanisivusto
wikipedia DA

Spurvehøg: Brief Summary ( tanska )

tarjonnut wikipedia DA

Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl. Den er fredet i Danmark.

lisenssi
cc-by-sa-3.0
tekijänoikeus
Wikipedia-forfattere og redaktører
alkuperäinen
käy lähteessä
kumppanisivusto
wikipedia DA