Langøret flagermus (Plecotus auritus) er en flagermus, der er forholdsvis almindelig i Danmark. Den yngler f.eks. i kirketårne, redekasser, hule træer, kældre og stalde.
Langøret flagermus lever i størstedelen af Europa, mod nord til 63. nordlige breddekreds og mod øst til Ural og Kaukasus. I det sydligste Europa findes den meget spredt.[2][1]
I Danmark er den udbredt i de fleste egne, bortset fra Nord- og Vestjylland. Den er ikke kendt fra Langeland. Almindeligst er den på Bornholm.[2]
Ørerne er næsten lige så lange som kroppen, der måler cirka 45 mm i længden, ligesom halen. Oversiden er brun eller gråbrun, mens undersiden er gråhvid. Vingefanget er 25 cm og vægten 5-12 gram.[3]
Langøret flagermus lever som andre flagermus af insekter, men tager især natsommerfugle som ugler. Den fanger både byttet i luften og plukker det direkte fra blade og grene, mens den står stille i luften på svirrende vinger. De mindre insekter fortæres flyvende, mens de større bringes til en fast ædeplads.[3] Til de stillesiddende insekter udnytter langøret flagermus sin passive hørelse, ikke sonaren, idet natsommerfugle ofte frembringer en summen, når de varmer op.[2]
Parringsperioden er fra efterår til forår, dog afbrudt af vinterdvalen. Hunnerne finder i yngletiden sammen i små grupper, barselskolonier. Her føder de i juli måned 1 eller 2 unger, der klynger sig fast til moderen for at die. Når hunnen skal ud og jage, efterlader hun ungen i "barselsstuen". Efter 6 uger er ungerne flyvefærdige og selvstændige. Hannerne er kønsmodne efter et år, mens hunnerne føder deres første unger efter 2 år.[3]
Langøret flagermus (Plecotus auritus) er en flagermus, der er forholdsvis almindelig i Danmark. Den yngler f.eks. i kirketårne, redekasser, hule træer, kældre og stalde.